Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00564
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00564
Resumé
Metroxpress bragte en citathistorie fra Ritzaus Bureau.
Pressenævnet slår fast, at redaktøren er ansvarlig for det, der står i avisen, også selvom det er en citathistorie.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse
Kompetence – klage over politipersonale
Pressenævnet behandler klager over god presseskik og spørgsmålet om, hvorvidt der er krav på at få bragt et genmæle, jf. medieansvarslovens § 34 og § 36.
Pressenævnet behandler ikke klager over polititjenestemænd, idet sager af denne art henhører under Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
Denne del af klagen falder således uden for nævnets kompetence og behandles ikke af nævnet.
I relation til nedenstående behandling af klagen over artiklen i Metroxpress, bemærker Pressenævnet, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift.
Det forhold, at en artikel er udsendt af Ritzaus Bureau, ændrer således ikke Metroxpress’ ansvar for at overholde god presseskik.
Metroxpress skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder.
God presseskik
- Overskriften ”Efterlod spædbarn i garage - vil have erstatning”
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.6.
For så vidt angår artiklens overskrift, finder Pressenævnet ikke, at der er dækning for overskriften i artiklen.
Idet barnet var fire år i august 2012, var der ikke tale om et spædbarn.
Det fremgår af overskriften, at barnet skulle være efterladt.
Artiklen omhandler netop, at forældrene ikke længere er sigtet for vanrøgt.
Da overskriften herefter ikke har dækning i artiklen, udtaler Pressenævnet derfor kritik af overskriftens formulering.
- Kontrol af oplysninger
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare jf. punkt A.1 og A.3.
Pressenævnet finder, at omtalen af, at ”SKAT undersøger samtidig familiens økonomiske anliggender” kan være skadelig og krænkende, hvorfor Metroxpress som udgangspunkt skulle forelægge oplysningerne for [Klager] inden offentliggørelsen.
I relation til spørgsmålet om, hvorvidt SKAT undersøger familiens økonomiske forhold, henvises til udtalelsen fra senioranklager Bente Schnack, Nordsjællands Politi, i artiklen ”Politiet frafalder sigtelse om vanrøgt af ”garagebarn” af 6. september 2013 i Helsingør Dagblad (Pressenævnets sag nr. 13-70-00562).
Her er senioranklageren citeret for følgende: ”[…] og de forhold, som politiet oprindelig rykkede ud for at undersøge, ligger hos SKAT og Helsingør Kommune”.
Metroxpress’ artikel giver indtryk af, at SKAT aktivt undersøger familiens økonomiske forhold.
Der foreligger ikke oplysninger herom, og der foreligger heller ikke i øvrigt over for Pressenævnet oplysninger, der kan medføre fravigelse af udgangspunktet om kontrol af oplysninger og forelæggelse for [Klager].
Da dette ikke skete, udtaler nævnet kritik af Metroxpress for den manglende kontrol.
[Klager] og Metroxpress har afgivet modstridende oplysninger om, hvorvidt politiet i august 2012 kom til stede på familiens ejendom på grund af mistanke om, at der var foretaget en ulovlig overvågning (tv-overvågningsloven, hvor overtrædelse straffes med bøde), eller der var mistanke om uberettiget fotografering af personer på ikke frit tilgængeligt sted (straffelovens § 264 a, der er sanktioneret ved bøde eller fængsel i op til seks måneder).
Uanset årsagen til politiets tilstedekomst finder nævnet, at forholdet i sammenhængen er uden væsentlig betydning.
Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Metroxpress for ikke at kontrollere årsagen.
Nævnet bemærker, at [Klager]s advokat er citeret for, at overvågningen var lovlig.
[Klager] har oplyst, at hun vil kræve erstatning for ”de ødelæggelser og beslaglæggelser […] samt den meget GROVE politivold og de varige følgeskader og mén som især faderen blev udsat for” .
Pressenævnet finder, at Metroxpress’ beskrivelse af, at familien vil kræve ”erstatning for krænkelser og traumer i forbindelse med mere end et års uretmæssig sigtelse for vanrøgt” ikke adskiller sig væsentligt for [Klager]s beskrivelse af forholdet.
Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Metroxpress for ikke at kontrollere forholdet.
- Links til andre artikler
Til den påklagede artikel er indsat links til andre artikler på mx.dk, der ikke har nogen forbindelse til omtalen af [Klager].
Det fremgår imidlertid tydeligt, at linkene i artiklen er til andre artikler vedrørende andre emner.
Linkene er i andet format og anden farve end den resterende brødtekst og er desuden adskilt fra brødteksten af linjeafstand både ovenfor og nedenfor.
Det er videre almindelig praksis på internettet, at netaviser henviser til andre artikler på denne måde.
Idet der lægges afgørende vægt på, at linkene ikke kan opfattes som en del af den påklagede artikel, finder Pressenævnet ikke anledning til at udtale kritik af Metroxpress for at indsætte linkene.
Pressenævnet finder ikke – udover de to kritiserede forhold – i øvrigt grundlag for at fastslå, at god presseskik er tilsidesat.
Genmæle
Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Under henvisning til begrundelsen ovenfor finder Pressenævnet, at oplysningen om, at familien ”efterlod spædbarn i garage”, og at ”SKAT undersøger familiens økonomiske anliggender” er oplysninger af faktisk karakter, som Metroxpress ikke har dokumenteret som utvivlsomt rigtige.
Da oplysningerne er egnet til at påføre [Klager] skade af betydning, er hun berettiget til at få bragt et genmæle.
Pressenævnet finder ikke i øvrigt, at [Klager] har krav på genmæle.
I medfør af medieansvarslovens § 49, jf. § 39, pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af mx.dk at offentliggøre følgende
[rubrik]
Pressenævnet kritiserer artikel om dreng fundet i garage
[underrubrik]
Overskriften ”Efterlod spædbarn i garage – vil have erstatning” er ikke korrekt.
Sigtelsen for vanrøgt er frafaldet, og barnet var ikke et spædbarn, men fire år.
[tekst]
Ifølge god presseskik skal overskriften på en artikel stemme overens med indholdet i artiklen.
Det er ikke tilfældet her, da der ikke var tale om et spædbarn.
Derfor får Metroxpress kritik.
Artiklen i Metroxpress giver læserne det indtryk, at SKAT aktivt undersøger familiens økonomiske forhold, men der er ikke oplysninger, der underbygger dette.
Da oplysningen kan være skadelig og krænkende, burde Metroxpress have givet [Klager] mulighed for at svare.
Det gjorde Metroxpress ikke, og det kritiserer Pressenævnet.
Artiklen i Metroxpress var udsendt som telegram fra Ritzaus Bureau, men Pressenævnet understreger, at kravet om, at oplysningerne skal være korrekte, gælder, uanset om medierne bringer egne eller andres artikler.
Derfor burde Metroxpress selv have sikret sig, at indholdet af artiklen var korrekt.
Genmæle
Pressenævnet har besluttet, at [Klager] har ret til at fortælle sin version – at komme til orde i et genmæle
Over for avisens oplysninger har [Klager] således oplyst, at ”Vi har ikke efterladt noget spædbarn i en garage.”
Hun siger videre, at ”SKAT har ikke oplyst over for vores familie, at man er i gang med at undersøge vores økonomiske anliggender.”
Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.
Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: www.pressenaevnet.dk”
***
Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet.
En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel på Metroxpress’ hjemmeside mx.dk den 7. september 2013, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.
Sagen er behandlet sammen med sag nr. 13-70-00562, [Klager] mod Helsingør Dagblad, og sag nr. 13-70-00563, [Klager] mod BT.
1 Sagsfremstilling
mx.dk bragte den 7. september 2013 artiklen ””Efterlod spædbarn i garage - vil have erstatning” med underrubrikken ”En over et år lang sigtelse for vanrøgt var både krænkende og forårsagede traumer, lyder det fra familien.”
Af artiklen fremgik følgende
”Forældrene til det såkaldte garagebarn - en nu femårig dreng, der blev fundet i en garage i Helsingør for omkring et år siden - vil have erstatning for krænkelser og traumer i forbindelse med mere end et års uretmæssig sigtelse for vanrøgt, skriver Helsingør Dagblad.
Læs også
Politiet dropper tiltale i sag om garagebarn [link til artikel af 5. september 2013]
Flere retsopgør mod både politi og kommune venter, siger advokaten for barnets mor, [Klager].
Sagen fik voldsom omtale i medierne, da betjente i august sidste år fandt den lille dreng i en garage på familiens bopæl.
Forældrene havde i forvejen fået fjernet seks børn, da politifolkene i garagen fandt det syvende barn.
Læs også
Mor stikker sin baby 90 gange i hovedet med saks [link til af artikel 12. juli 2013]
I den forbindelse blev begge forældre sigtet for vanrøgt af den nu femårige dreng.
Ifølge Helsingør Dagblad vil [Klager] blandt andet kræve erstatning af politiet for de psykiske traumer og krænkelser, den mere end et år lange og nu droppede sigtelse har kastet af sig.
Læs også
Hestemishandler
Jeg har haft for travlt [link til artikel 16. august 2013]
Hun vil også kræve erstatning for de ødelæggelser og beslaglæggelser, som politiet foretog under ransagningerne i hjemmet på [Vejnavn] i Helsingør.
[Klager] ruster sig også til flere opgør med de sociale myndigheder, som har tvangsfjernet deres syv børn gennem årene, siger hendes advokat.
Hun mener nemlig, at der er begået flere ulovligheder i den forbindelse, og advokaten bakker hende op.
Forældrene er stadig tiltalt i en sag om ulovlig overvågning.
Men [Klager] mener ifølge advokaten, at den ulovlige overvågning med kameraer, som var rettet mod naboer på [Vejnavn] i Helsingør, ikke blot var lovlig, men ligefrem samfundsgavnlig.
Skat undersøger samtidig familiens økonomiske anliggender i forbindelse med, at der blev beslaglagt et større kontantbeløb under ransagningen af hjemmet for mere end et år siden.
/ritzau/”
[Klager] sendte ved e-mail af 3. oktober 2013 følgende til Metroxpress
” Anmodning om genmæle – overtrædelse af god presseskik!
I har bragt nedenstående artikel om os.
Vi skal derfor bede jer om at bringe dette genmæle
Vi har ikke efterladt noget spædbarn i en garage.
Vi har heller ikke holdt vores yngste søn – eller nogen af vore øvrige børn for den sags skyld – indespærrede i hverken garager eller andre steder
Om morgenen d. 9. august 2012 blev vores hus stormet af ca. 40-50 betjente.
Det kan bevises , at det eneste formål hermed var at tvangsfjerne M., hvis fødsel vi ikke havde registreret (eneste problem i den forbindelse er at man IKKE modtager børnepenge, ellers har man intet at bruge et CPR-nr. til i den alder), på grund af, at vore øvrige seks børn tidligere er blevet ulovligt tvangsfjernet.
M., som dengang end ikke var fyldt 4 år endnu, løb ud i garagen som er en integrerede del af huset og satte sig ind på bagsædet af en af vores 3 biler som holdt i denne garage.
Her lægger han en frakke over sine ben, som allerede ligger i bilen, da M. har nattøj på og hans natbukser består af shorts, så han har brug for at trække en frakke over sine kolde ben på bagsædet af den ene bil inden politiet kom hen til ham.
Det er ikke korrekt når MetroXpress skriver citat " Forældrene er stadig tiltalt i en sag om ulovlig overvågning.
Men [Klager] mener ifølge advokaten, at den ulovlige overvågning med kameraer, som var rettet mod naboer på [Vejnavn] i Helsingør, ikke blot var lovlig, men ligefrem samfundsgavnlig " citat slut.
Det er korrekt , Politiet har oplyst som retsgrundlaget for indtrængen den 9. august 2012, at det skulle være ulovlig personfotografering og ikke som avisen skriver "IKKE ulovlig overvågning med kameraer" den sag ligger hos Nordsjællands Politi samt er hovedsagen mod Polititjenestemænd anmeldt til DUP - (Den Uafhængige Politiklagemyndighed). - Det kan oplyses at der IKKE er fortaget ulovlig personfotografering men at undertegnede har politianmeldt mange ulovligheder i flere forskellige politianmeldelser i 2011, 2012 og oplyst til Politiet samt senere DUP at Jeg var i besiddelse af omfattende billede dokumentation for mine politianmeldelser, herunder mod flere polititjenestemænd, anmeldt i foråret 2011, materiale som politiet kunne rekvirere hos undertegnede, men Jeg har ikke opfordret politiet til selvhenteri hos undertegnede.
Det er ikke korrekt MetroXpress skriver citat "Skat undersøger samtidig familiens økonomiske anliggender i forbindelse med, at der blev beslaglagt et større kontantbeløb under ransagningen af hjemmet for mere end et år siden
Det korrekt er , Det er IKKE noget SKAT har oplyst over for vores familie, at De er i gang med at undersøge familiens økonomiske anliggender.
Hvor får MetroXpress dette fra?
Det er ikke korrekt MetroXpress skriver citat "[Klager] blandt andet kræve erstatning af politiet for de psykiske traumer og krænkelser, den mere end et år lange og nu droppede sigtelse har kastet af sig." citat slut
Det er korrekt, [Klager] vil kræve erstatning for de ødelæggelser og beslaglæggelser, som politiet foretog under deres indbrud og derefter ransagninger i hjemmet og firma hele 4 gange, hhv. 2 gange den 9. august 2012, den 1. februar 2013 samt den 11. april 2013 samt den meget GROVE politivold og de varige følgeskader og mén som især faderen blev udsat for i eget hjem ved besøgene af Helsingør politi.
Det er således en fuldstændig forkert overskrift på jeres artikel og samtidig en overtrædelse af god presseskik, da den uomtvisteligt må give læserne det fejlagtige indtryk, at vores dreng har boet og opholdt sig i vores garage, siden han blev født, at vi - mærkeligt nok - har fået tiltalefrafald for vanrøgt og - helt absurd selvfølgelig - efterfølgende kræver erstatning for en HELT uberettiget og langvarig sigtelse.
Samtidig er det forkasteligt at I jeres artikel linker til øvrige af jeres artikler såsom
Mor stikker sin baby 90 gange i hovedet med saks samt Hestemishandler
Jeg har haft for travlt
som således sætter os i samme kategori som ovenstående, når I skriver om tiltalefrafald for noget som ALDRIG har fundet sted hos os som er Verdens Bedste Forældre til alle vore børn.”
Metroxpress afviste at bringe et genmæle med henvisning til en udtalelse fra Ritzaus Bureau, hvoraf følgende fremgår
”Ritzaus Bureau vil påpege følgende
1) Som det ses af vedhæftede artikel fra den 5/9-2013 skrev Ritzaus Bureau om en ny udvikling i sagen.
Forældreparret havde været sigtet i mere end et år for vanrøgt af deres barn, men denne dag kom det frem, at politiet ikke ville rejse en straffesag.
Ritzaus Bureau forsøgte i den anledning at få en udtalelse fra familien – hvilket fremgår af artiklen – det lykkedes ikke.
Derfor valgte Ritzau at citere et tidligere udsagn fra familien.
2) Den 7/9-2013 kom det frem, at familien ville kræve erstatning for krænkelser og traumer i forbindelse med sagen.
På denne baggrund skrev Ritzaus Bureau på grundlag af en citatartikel fra Helsingør Dagblad samme dato en ny artikel, hvor familiens advokat udførligt redegjorde hvorfor og hvordan familien havde følt sig forfulgt i årevis af myndigheder.”
[Klager] klagede herefter til Pressenævnet ved e-mail af 30. oktober 2013.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
[Klager] har henvist til sine synspunkter i e-mailen af 3. oktober 2013 til Metroxpress og anført, at klagen omfatter hele familiens navn og omdømme.
2.2 Metroxpress’ synspunkter
Metroxpress har oplyst, at artiklen er leveret til Metroxpress af Ritzaus Bureau.
Metroxpress har derfor ikke mulighed for at sende dokumentation for artiklens indhold, da det ikke er Metroxpress’ egne journalister, der har lavet artiklen.
Metroxpress har henvist til Ritzaus Bureaus svar som sendt i Metroxpress’ e-mail af 11. oktober 2013 til [Klager].
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Hanne Schmidt, Inger Bach, Lene Sarup og Marianne Druedahl.
Kompetence – klage over politipersonale
Pressenævnet behandler klager over god presseskik og spørgsmålet om, hvorvidt der er krav på at få bragt et genmæle, jf. medieansvarslovens § 34 og § 36.
Pressenævnet behandler ikke klager over polititjenestemænd, idet sager af denne art henhører under Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
Denne del af klagen falder således uden for nævnets kompetence og behandles ikke af nævnet.
I relation til nedenstående behandling af klagen over artiklen i Metroxpress, bemærker Pressenævnet, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift.
Det forhold, at en artikel er udsendt af Ritzaus Bureau, ændrer således ikke Metroxpress’ ansvar for at overholde god presseskik.
Metroxpress skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder.
God presseskik
- Overskriften ”Efterlod spædbarn i garage - vil have erstatning”
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.6.
For så vidt angår artiklens overskrift, finder Pressenævnet ikke, at der er dækning for overskriften i artiklen.
Idet barnet var fire år i august 2012, var der ikke tale om et spædbarn.
Det fremgår af overskriften, at barnet skulle være efterladt.
Artiklen omhandler netop, at forældrene ikke længere er sigtet for vanrøgt.
Da overskriften herefter ikke har dækning i artiklen, udtaler Pressenævnet derfor kritik af overskriftens formulering.
- Kontrol af oplysninger
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare jf. punkt A.1 og A.3.
Pressenævnet finder, at omtalen af, at ”SKAT undersøger samtidig familiens økonomiske anliggender” kan være skadelig og krænkende, hvorfor Metroxpress som udgangspunkt skulle forelægge oplysningerne for [Klager] inden offentliggørelsen.
I relation til spørgsmålet om, hvorvidt SKAT undersøger familiens økonomiske forhold, henvises til udtalelsen fra senioranklager Bente Schnack, Nordsjællands Politi, i artiklen ”Politiet frafalder sigtelse om vanrøgt af ”garagebarn” af 6. september 2013 i Helsingør Dagblad (Pressenævnets sag nr. 13-70-00562).
Her er senioranklageren citeret for følgende: ”[…] og de forhold, som politiet oprindelig rykkede ud for at undersøge, ligger hos SKAT og Helsingør Kommune”.
Metroxpress’ artikel giver indtryk af, at SKAT aktivt undersøger familiens økonomiske forhold.
Der foreligger ikke oplysninger herom, og der foreligger heller ikke i øvrigt over for Pressenævnet oplysninger, der kan medføre fravigelse af udgangspunktet om kontrol af oplysninger og forelæggelse for [Klager].
Da dette ikke skete, udtaler nævnet kritik af Metroxpress for den manglende kontrol.
[Klager] og Metroxpress har afgivet modstridende oplysninger om, hvorvidt politiet i august 2012 kom til stede på familiens ejendom på grund af mistanke om, at der var foretaget en ulovlig overvågning (tv-overvågningsloven, hvor overtrædelse straffes med bøde), eller der var mistanke om uberettiget fotografering af personer på ikke frit tilgængeligt sted (straffelovens § 264 a, der er sanktioneret ved bøde eller fængsel i op til seks måneder).
Uanset årsagen til politiets tilstedekomst finder nævnet, at forholdet i sammenhængen er uden væsentlig betydning.
Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Metroxpress for ikke at kontrollere årsagen.
Nævnet bemærker, at [Klager]s advokat er citeret for, at overvågningen var lovlig.
[Klager] har oplyst, at hun vil kræve erstatning for ”de ødelæggelser og beslaglæggelser […] samt den meget GROVE politivold og de varige følgeskader og mén som især faderen blev udsat for”.
Pressenævnet finder, at Metroxpress’ beskrivelse af, at familien vil kræve ”erstatning for krænkelser og traumer i forbindelse med mere end et års uretmæssig sigtelse for vanrøgt” ikke adskiller sig væsentligt for [Klager]s beskrivelse af forholdet.
Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Metroxpress for ikke at kontrollere forholdet.
- Links til andre artikler
Til den påklagede artikel er indsat links til andre artikler på mx.dk, der ikke har nogen forbindelse til omtalen af [Klager].
Det fremgår imidlertid tydeligt, at linkene i artiklen er til andre artikler vedrørende andre emner.
Linkene er i andet format og anden farve end den resterende brødtekst og er desuden adskilt fra brødteksten af linjeafstand både ovenfor og nedenfor.
Det er videre almindelig praksis på internettet, at netaviser henviser til andre artikler på denne måde.
Idet der lægges afgørende vægt på, at linkene ikke kan opfattes som en del af den påklagede artikel, finder Pressenævnet ikke anledning til at udtale kritik af Metroxpress for at indsætte linkene.
Pressenævnet finder ikke – udover de to kritiserede forhold – i øvrigt grundlag for at fastslå, at god presseskik er tilsidesat.
Genmæle
Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Under henvisning til begrundelsen ovenfor finder Pressenævnet, at oplysningen om, at familien ”efterlod spædbarn i garage”, og at ”SKAT undersøger familiens økonomiske anliggender” er oplysninger af faktisk karakter, som Metroxpress ikke har dokumenteret som utvivlsomt rigtige.
Da oplysningerne er egnet til at påføre [Klager] skade af betydning, er hun berettiget til at få bragt et genmæle.
Pressenævnet finder ikke i øvrigt, at [Klager] har krav på genmæle.
I medfør af medieansvarslovens § 49, jf. § 39, pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af mx.dk at offentliggøre følgende
[rubrik]
Pressenævnet kritiserer artikel om dreng fundet i garage
[underrubrik]
Overskriften ”Efterlod spædbarn i garage – vil have erstatning” er ikke korrekt.
Sigtelsen for vanrøgt er frafaldet, og barnet var ikke et spædbarn, men fire år.
[tekst]
Ifølge god presseskik skal overskriften på en artikel stemme overens med indholdet i artiklen.
Det er ikke tilfældet her, da der ikke var tale om et spædbarn.
Derfor får Metroxpress kritik.
Artiklen i Metroxpress giver læserne det indtryk, at SKAT aktivt undersøger familiens økonomiske forhold, men der er ikke oplysninger, der underbygger dette.
Da oplysningen kan være skadelig og krænkende, burde Metroxpress have givet [Klager] mulighed for at svare.
Det gjorde Metroxpress ikke, og det kritiserer Pressenævnet.
Artiklen i Metroxpress var udsendt som telegram fra Ritzaus Bureau, men Pressenævnet understreger, at kravet om, at oplysningerne skal være korrekte, gælder, uanset om medierne bringer egne eller andres artikler.
Derfor burde Metroxpress selv have sikret sig, at indholdet af artiklen var korrekt.
Genmæle
Pressenævnet har besluttet, at [Klager] har ret til at fortælle sin version – at komme til orde i et genmæle
Over for avisens oplysninger har [Klager] således oplyst, at ”Vi har ikke efterladt noget spædbarn i en garage.”
Hun siger videre, at ”SKAT har ikke oplyst over for vores familie, at man er i gang med at undersøge vores økonomiske anliggender.”
Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.
Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: www.pressenaevnet.dk”
***
Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet.
En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.
Afgjort den 25. marts 2014