Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00583

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00583

Resumé

Grenaa Bladet skrev ”Politikers milliongæld rammer bygmester”, hvor det fremgik, at en kommunalpolitiker var dømt både i by- og landsret og ”ikke har betalt trods dom på dom”.

Det er ikke korrekt.

Der er tale om én byretsdom og en kendelse vedrørende sagsomkostninger.

Trods fejlen finder Pressenævnet ikke, at den kan udløse kritik.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.6.

Pressenævnet lægger til grund, at [Klager] og hendes samlever ved Retten i Randers’ dom af 11. november 2012 blev dømt til at betale 860.840,66 kroner med tillæg af renter og sagsomkostninger på 85.000 kroner.

Ved Vestre Landsret blev sagsomkostningsbeløbet forhøjet til 120.960 kroner.

Ifølge klagers oplysninger er det samlede beløb, som hun og hendes samlever skylder med renter i dag 1,6 millioner kroner.

Af artiklen fremgår blandt andet, at ”[Klager] og hendes mand ikke har betalt de penge, som de ved to retsinstanser er blevet dømt til”.

Der er således tale om gæld, der overstiger en million.

Det må endvidere have været klart for læseren, at det ikke alene er [Klager], der hæfter for gælden, men også hendes samlever.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af formuleringen af overskriften ”Politikers milliongæld rammer bygmester” .

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.

Dette følger af punkterne A.1 og A.3.

Pressenævnet finder, at omtalen af, at [Klager] og hendes samlever ikke har betalt det beløb, som de er blevet dømt til at betale, kan være skadelig for [Klager].

Pressenævnet finder, at dommen er korrekt gengivet, ligesom klager er kommet til orde i artiklen.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

Pressenævnet lægger endvidere til grund, at Vestre Landsret ved en kendelse alene tog stilling til størrelsen af de pålagte sagsomkostninger.

Det er således ikke korrekt, når Grenaa Bladet skriver, at der foreligger ”dom på dom”, og journalistens spørgsmål er formuleret således, at ”både byret og landsret har jo dømt dig og din mand til at betale for ombygningen”, hvilket giver det fejlagtige indtryk, at der er afsagt flere domme, og at både byret og landsret har taget stilling til spørgsmålet om betaling i forbindelse med ombygningen.

Uanset der ikke er tale om en ny dom, men en kendelse i sagen, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Grenaa Bladet for omtalen.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, er Grenaa Bladet berettiget til at beslutte, hvilke oplysninger man vil bringe i mediet.

Pressenævnet finder, at Grenaa Bladet har handlet inden for redaktørens redigeringsret ved at lade omtalen koncentrere sig om begrundelsen i Retten i Randers’ dom af 11. november 2011 og ved at undlade omtale af detaljerne om tvisten vedrørende renoveringsarbejdet og parrets foreslåede forlig.

Omtalen af dommen fremstår ikke forvansket.

Nævnet finder det dog beklageligt, at udsagnet ”er der ikke betalt så meget som en krone til [Bygmesteren]”, fejlagtigt kan give indtryk af, at der slet ikke er betalt noget til bygmesteren.

Da der ikke er betalt noget for de ekstraarbejder, der omtales i artiklen, finder nævnet imidlertid ikke grundlag for at udtale kritik.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.

Det er samtidig Pressenævnets opfattelse, at offentlige personer må tåle en mere nærgående omtale end andre.

Pressenævnet finder, at den omtalte dom kan have almen interesse i lokalsamfundet under valgkampen.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere Grenaa Bladet for at omtale dommen vedrørende [Klager], der som medlem af kommunalbestyrelsen i Norddjurs i en valgkamp må tåle en mere nærgående omtale end andre.

Da den omtalte retssag blev behandlet i overensstemmelse med princippet om offentlighed i retsplejen, finder nævnet derfor ikke grundlag for at kritisere avisen for at omtale den ét år gamle dom.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Genmæle

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

[Klager]s genmæletekst af 2. december 2013 er ikke et modsvar til offentliggjorte oplysninger, men en anmodning om en uddybning af avisens beskrivelse af retssagen.

For så vidt angår udsagnet ”er der ikke betalt så meget som en krone til [Bygmesteren]”, er det ikke korrekt, da [Klager] og hendes samlever har betalt for en del af arbejdet.

Pressenævnet finder imidlertid ikke, at udsagnet i sammenhæng med omtale af dommen vedrørende efterbetalingen – som ikke er betalt – er egnet til at påføre [Klager] skade af en sådan betydning, at hun har krav på genmæle.

[Klager] er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

Nævnet finder ikke, at de øvrige oplysninger i artiklen er egnede til at påføre klager skade af betydning.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Grenaa Bladet den 12. november 2013, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle.

1 Sagsfremstilling

Grenaa Bladet og Århus Stiftstidende er del af koncernen Berlingske Media.

Århus Stiftstidende

Forud for offentliggørelsen af den påklagede artikel i Grenaa Bladet bragte Århus Stiftstidende den 2. november 2013 en omtale af sagen i artiklen ”Politikers milliongæld rammer bygmester” .

Samme dag blev bragt artiklen ”Jeg respekterer de danske domstole” med [Klager]s udtalelse, artiklen ”Borgmester er orienteret” med den Socialdemokratiske borgmesters udtalelse og artiklen ”Venstre har fuld tillid til [Klager]” med en udtalelse fra Venstres borgmesterkandidat .

Af artiklen ”Jeg respekterer de danske domstole” fremgår blandt andet følgende

”Advokat Mads Petersen har fredag [1. november 2013] rettet henvendelse til [Bygmesteren]s advokat.

Her skriver han, at han finder [Bygmesteren]s fremgangsmåde kritisabel.

”[…] Avisen har kontaktet min klient [Klager] for en udtalelse, men i henhold til vores tidligere aftale/retsforlig må min klient ikke udtale sig omkring din klients [Bygmesteren]s forhold,” skriver Mads Petersen til advokat Claus Moldt, Aarhus.

Mads Petersen finder det nødvendigt, at han og/eller [Klager] udtaler sig vedrørende den tidligere retssag.

”Vi ønsker naturligvis at pressen får begge sider af sagen,” skriver Mads Petersen, der beder Claus Moldt bekræfte, at [Klager] må udtale sig.”

Grenaa Bladet

Grenaa Bladet bragte den 12. november 2013 artiklen ” Politikers milliongæld rammer bygmester ” med underrubrikken ” STRID.

Byggefirma skal betale skat og moms af regning, som kommunalpolitiker ikke har betalt trods dom på dom.

”

Af artiklen fremgik følgende

”NORDDJURS

Ingeniør og bygmester [Bygmesteren], Grenaa, synes det klinger hult, når Venstres medlem af kommunalbestyrelsen i Norddjurs, [Klager], i disse dage fører valgkamp og slår til lyd for bedre forhold for erhvervslivet.

Selv om [Klager] i både byretten i Randers og i Vestre Landsret i Viborg er blevet dømt til at betale, hvad der i dag er løbet op i 1,6 millioner kroner for en ombygning af det hus, som [Klager] sammen med sin mand købte i marts 2006, er der ikke betalt så meget som én krone til [Bygmesteren], der til gengæld selv har fået en gæld på en halv million kroner til SKAT ud af sagen.

Det skyldes, at når et byggefirma sender en faktura for udført arbejde, så bliver regningsbeløbet regnet som en indkomst, der skal betales både skat og moms af.

Og selv om [Klager] og hendes mand ikke har betalt de penge, som de ved to retsinstanser er blevet dømt til, så mener SKAT, at der stadig er en chance for, at det sker – og derfor har [Bygmesteren] ikke mulighed for at trække det skyldige beløb fra på sit skatteregnskab.

»Jeg kan ikke forstå, at man kan sidde som politiker, og da slet ikke for et parti, som siger, at det vil erhvervslivet det godt, når man ikke respekterer en dom og betaler, hvad man skylder,« siger [Bygmesteren].

Striden mellem [Klager] og hendes mand [Samleveren] på den ene side og [Bygmesteren] på den anden, skyldes en ombygning af parrets hus i Grenaa.

Parret har påstået, at [Bygmesteren] gav et fast tilbud på en omfattende ombygning, mens [Bygmesteren] har hævdet, at der var tale om et overslag.

Og da ombygningen blev meget mere omfattende end oprindeligt aftalt, blev regningen større.

Både byret og landsret har givet [Bygmesteren] medhold i, at der var tale om et overslag – og at han derfor var berettiget til at få betaling for ekstraarbejdet.

Parret har også påstået, at de selv stod for det meste af nedbrydningsarbejdet, men vidneforklaringer fra de involverede håndværkere gik dem imod.

»Jeg betaler altid mine regninger, men der en forklaring på, hvorfor jeg ikke gør det i denne sag.

Der gik så meget galt ved den ombygning, som jeg ikke mener er udført håndværksmæssigt korrekt og efter gældende lovgivning,« siger [Klager].

Men både byret og landsret har jo dømt dig og din mand til at betale for ombygningen.

Respekterer du ikke domstolene her i landet?

»Jo, jeg respekterer de danske domstole.

Og jeg må erkende, at vi har tabt sagen, fordi der var strid om aftalegrundlaget.

Men jeg kan ikke kommentere det yderligere, hvis jeg skal efterleve, hvad der er aftalt.

Du må gå til min advokat Mads Petersen fra advokatfirmaet Zacher,« siger [Klager].”

[Klager] anmodede ved e-mail af 2. december 2013 Grenaa Bladet om at få bragt følgende genmæle

”Sagen drejer sig om en byggesag fra 2006.

[Klager] og [Samleveren] køber et 1-familieshus, hvor de indgår aftale med [Bygmesteren] om at fremkomme med et skriftligt tilbud om en samlet pris på renovering af huset.

Parret accepterer den pris [Bygmesteren] kommer med på skrift på i alt kr. 1.261,163,00.

Undervejs i byggeriet, hvor de jævnligt har møder med [Bygmesteren], betaler de ud fra fakturaer med et samlet beløb på kr.

1.233.584,00.

De har på intet tidspunkt bestilt ekstra arbejde ud over det som fremgår af den første aftale.

Først da parret er flyttet ind bliver de kontaktet af [Bygmesteren] der ønsker, at de skal betale yderligere kr.

990.340,66, samtidig med at han påpeger, at der er udført ekstra arbejde.

Den samlede ombygningspris vil herefter beløbe sig til kr. 2.223,924.

Sagen bliver påklaget og afgjort ved Byretten i Randers den 11.11.2011.

Byretten afgør, at der ikke er tale om et tilbud, men regningsarbejde, hvorfor [Bygmesteren] får medhold i, at opkræve det ekstra beløb inkl. renter.

Sagen i Byretten omhandlede endvidere fejl og mangler ved byggeriet for i alt kr. 479.225,12, heraf har [Bygmesteren] selvstændigt erkendt fejl for kr. 73.500,00.

Ombygningen af huset er endnu ikke afsluttet.”

Grenaa Bladet har den 9. og 28. januar 2014 afvist at bringe [Klager]s genmæle.

Yderligere oplysninger

- Dom vedrørende betaling af renoveringsarbejde

Retten i Randers afsagde den 11. november 2011 dom i sagen, [Bygmesteren] mod [Klager] og [Samleveren] ([Klager]s samlever).

[Bygmesteren] havde sagsøgt [Klager] og hendes samlever med påstand om, at de udover allerede betalte fakturaer på 1.233.584 kroner, skulle betale yderligere 866.840,66 kroner for arbejde udført på [Klager] og samleverens bopæl i Grenå.

[Klager] og samleveren havde nægtet at betale, da de mente, at et beløb på 1.262.163 kroner oplyst i et brev fra 2006 fra [Bygmesteren] var at betragte som det endelige beløb for arbejdet.

Retten lagde til grund, at brevet fra 2006 var at betragte som et prisoverslag på renoveringsarbejdet, modsat en endelig aftale om prisen.

[Klager] og hendes samlever blev dømt til at betale [Bygmesteren] 860.840,66 kroner (866.840,66 kroner med fradrag for 6.000 kroner for mangelfuldt elarbejde) med tillæg af renter fra august 2006 samt 85.000 kroner i sagsomkostninger inden 14 dage.

[Bygmesteren] kærede afgørelsen om sagsomkostninger til Vestre Landsret, da han mente sig berettiget til et større beløb.

Vestre Landsret forhøjede ved kendelse af 16. december 2011 beløbet vedrørende sagsomkostninger til 120.960 kroner.

På et møde i Fogedretten i Randers den 20. marts 2012 foretog fogedretten efter anmodning fra [Bygmesteren] udlæg i ejendommen, der tilhørte [Klager]s samlever, [Samleveren].

Det skyldige beløb med tillæg af renter og salær blev den dag opgjort til 1.434.146,16 kroner.

- Kendelse vedrørende begæring af tvangsauktion

Fogedretten i Randers afsagde den 17. august 2012 kendelse om en anmodning fra [Bygmesteren] om tvangsauktion over ejendommen.

Retten bestemte, at [Bygmesteren] var berettiget til at begære ejendommen på tvangsauktion.

Af kendelsen fremgår det videre, at en injuriesag er forligt ved, at [Samleveren] fjernede et indlæg om bygmester [Bygmesteren] på en hjemmeside.

Vestre Landsret stadfæstede den 12. oktober 2012 fogedrettens kendelse.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at Grenaa Bladet med den påklagede artikel bevidst har ønsket at påvirke kommunalvalget den 19. november 2013.

Artiklen har da også haft en negativ virkning på klagers valg, idet hun fik halveret sit stemmetal i forhold til valget i 2009.

Efter 12 år i kommunalbestyrelsen blev klager ikke genvalgt.

Da [Klager] samtidig er ansat i Norddjurs Kommune, er artiklen skadelig for hendes agtelse.

Artiklen indeholder usande, fejlagtige og manipulerende oplysninger.

I 2006 startede en ombygning af hendes og hendes samlevers bopæl.

De aftalte en pris på 1,26 millioner kroner med [Bygmesteren], men blev efterfølgende opkrævet 990.000 kroner.

Byretten i Randers afgjorde ved dom af 11. november 2011, at parret skulle betale yderligere 860.840,66 kroner med renter, og det skyldige beløb er 1,6 millioner kroner inklusive renter.

Af artiklens overskrift fremgår det, at ”Politikers milliongæld rammer bygmester”.

Således fremstår klager som eneansvarlig for det skyldige beløb til [Bygmesteren].

Dette er ikke korrekt, da hun og hendes samlever, [Samleveren], i fællesskab skylder beløbet til [Bygmesteren].

Der er heller ikke tale om en milliongæld, idet ekstraregningen fra [Bygmesteren] lød på 990.341 kroner.

[Klager] og [Samleveren] har betalt 1,23 millioner kroner til [Bygmesteren], ligesom der er forhold omkring huset, der endnu ikke af afklaret.

Derfor er det usandt, at der ikke er betalt ”så meget som en krone” til [Bygmesteren].

Heller ikke parrets forskellige tilbud om forlig er omtalt.

Det fremgår af artiklen, at klager både ved byret og landsret er blevet dømt til at betale for [Bygmesteren]s ekstraarbejde.

Ligeledes fremgår det af underrubrikken, at klager ”ikke har betalt trods dom på dom”.

Dette er usandt.

Sagen om [Bygmesteren]s krav på betaling af ekstraregningen er kun behandlet ved byretten.

Sagen vedrørende tvangsauktionen blev behandlet ved både by- og landsret.

Avisen har bl.a. udeladt oplysninger om ombygningens kvalitet, samt om spørgsmålet om, hvorvidt [Bygmesteren]s pris på ombygningen inden iværksættelsen var et overslag eller en fast pris.

Parret har efterfølgende anmeldt [Bygmesteren] for trusler og beskrevet hans arbejde på hjemmesiden ”Anmeld Håndværker”.

I 2008 indgik de et forlig med [Bygmesteren], der indebærer, at [Klager] ikke kan udtale sig offentligt om [Bygmesteren].

På [Klager]s opfordring har avisen kontaktet hendes advokat.

Da advokaten stiller krav om at få en eventuel artikel til gennemlæsning inden citering, oplyser Grenaa Bladet, at advokaten ikke vil blive citeret.

Hverken advokatens udtalelse eller en efterfølgende e-mail til redaktionen blev bragt.

Sagen er omtalt i Aarhus Stiftstidende 2. november 2013.

Den 4. november 2013 får [Klager] tilladelse til at udtale sig om sagen, men bladet kontaktede hende ikke igen, og da hun ikke vidste, at der var en ny artikel på vej i Grenaa Bladet, kontaktede hun ikke bladet.

I Aarhus Stiftstidende er advokatens brev til [Bygmesteren]s advokat citeret.

Hverken det eller Norddjurs’ borgmesters eller borgmesterkandidatens udtalelse til støtte for klager er med i Grenaa Bladets version.

Begge udtalte, at de fortsat havde tillid til klager som politiker.

2.2 Grenaa Bladets synspunkter

Grenaa Bladet har anført, at omtalen af et byrådsmedlem og kandidat til kommunalvalget og dennes gæld til et lokalt håndværkerfirma er af klar almen interesse, især da klager argumenterer for bedre støtte til erhvervslivet.

Oplysningen om, at klager ikke har betalt [Bygmesteren], relaterer sig til det i samme sætning nævnte beløb (1,6 millioner kroner), som domstolen har pålagt klager at betale til [Bygmesteren] – ikke til den samlede pris på ombygningen.

Oplysningen om at der er tale om en milliongæld, er berettiget, da byretten har slået fast, at parret skal betale 1,6 millioner kroner til [Bygmesteren].

I den forbindelse er det formålsløst at skelne mellem den oprindelige tvist om 990.000 kroner og det beløb, der er påløbet i form af procesrenter og sagsomkostninger.

Det fremgår tydeligt af artiklen, at [Klager] ikke hæfter alene for den omtalte gæld.

[Klager] og hendes samlever [Samleveren] omtales som ’parret’.

Når kun [Klager]s navn offentliggøres, skyldes det hendes rolle som lokalpolitiker.

Parret er ved Byretten i Randers dømt til at skulle betale for det udførte arbejde.

Det er korrekt, at tvisten om regningsarbejde eller tilbud er afgjort ved byretten.

Derudover er sagen – i forbindelse med berettigelsen samt omkostningsafgørelsen ved en tvangsauktion – også behandlet af byretten og landsretten, ligesom parret gentagne gange har været i fogedretten.

Udtrykket ”dom på dom” er derfor ikke misvisende.

[Klager] præciserer heller ikke selv i sit svar til avisen de forskellige domme.

Ombygningens kvalitet, nedrivningsarbejdet og tvisten om regning eller tilbud er afgjort ved dom.

Denne del er derfor udeladt.

Artiklen handler ikke om, hvem der har ret eller uret.

Formålet er at omtale en lokalpolitiker, der ikke har betalt en regning.

[Klager] har fået bragt to citater, mens modparten [Bygmesteren] kun har et enkelt citat med i artiklen.

Hun har således fået forelagt kritikken og sine synspunkter medtaget i fornødent omfang.

Grenaa Bladet har afvist at bringe et genmæle med den begrundelse, at [Klager]s forslag ikke vedrører bladets håndtering af sagen, men fremstår som et forsøg på at imødegå de fakta, der ligger til grund for byretsdommen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Hanne Schmidt, Inger Bach, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.6.

Pressenævnet lægger til grund, at [Klager] og hendes samlever ved Retten i Randers’ dom af 11. november 2012 blev dømt til at betale 860.840,66 kroner med tillæg af renter og sagsomkostninger på 85.000 kroner.

Ved Vestre Landsret blev sagsomkostningsbeløbet forhøjet til 120.960 kroner.

Ifølge klagers oplysninger er det samlede beløb, som hun og hendes samlever skylder med renter i dag 1,6 millioner kroner.

Af artiklen fremgår blandt andet, at ”[Klager] og hendes mand ikke har betalt de penge, som de ved to retsinstanser er blevet dømt til”.

Der er således tale om gæld, der overstiger en million.

Det må endvidere have været klart for læseren, at det ikke alene er [Klager], der hæfter for gælden, men også hendes samlever.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af formuleringen af overskriften ”Politikers milliongæld rammer bygmester” .

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.

Dette følger af punkterne A.1 og A.3.

Pressenævnet finder, at omtalen af, at [Klager] og hendes samlever ikke har betalt det beløb, som de er blevet dømt til at betale, kan være skadelig for [Klager].

Pressenævnet finder, at dommen er korrekt gengivet, ligesom klager er kommet til orde i artiklen.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

Pressenævnet lægger endvidere til grund, at Vestre Landsret ved en kendelse alene tog stilling til størrelsen af de pålagte sagsomkostninger.

Det er således ikke korrekt, når Grenaa Bladet skriver, at der foreligger ”dom på dom”, og journalistens spørgsmål er formuleret således, at ”både byret og landsret har jo dømt dig og din mand til at betale for ombygningen”, hvilket giver det fejlagtige indtryk, at der er afsagt flere domme, og at både byret og landsret har taget stilling til spørgsmålet om betaling i forbindelse med ombygningen.

Uanset der ikke er tale om en ny dom, men en kendelse i sagen, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Grenaa Bladet for omtalen.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, er Grenaa Bladet berettiget til at beslutte, hvilke oplysninger man vil bringe i mediet.

Pressenævnet finder, at Grenaa Bladet har handlet inden for redaktørens redigeringsret ved at lade omtalen koncentrere sig om begrundelsen i Retten i Randers’ dom af 11. november 2011 og ved at undlade omtale af detaljerne om tvisten vedrørende renoveringsarbejdet og parrets foreslåede forlig.

Omtalen af dommen fremstår ikke forvansket.

Nævnet finder det dog beklageligt, at udsagnet ”er der ikke betalt så meget som en krone til [Bygmesteren]”, fejlagtigt kan give indtryk af, at der slet ikke er betalt noget til bygmesteren.

Da der ikke er betalt noget for de ekstraarbejder, der omtales i artiklen, finder nævnet imidlertid ikke grundlag for at udtale kritik.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.

Det er samtidig Pressenævnets opfattelse, at offentlige personer må tåle en mere nærgående omtale end andre.

Pressenævnet finder, at den omtalte dom kan have almen interesse i lokalsamfundet under valgkampen.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere Grenaa Bladet for at omtale dommen vedrørende [Klager], der som medlem af kommunalbestyrelsen i Norddjurs i en valgkamp må tåle en mere nærgående omtale end andre.

Da den omtalte retssag blev behandlet i overensstemmelse med princippet om offentlighed i retsplejen, finder nævnet derfor ikke grundlag for at kritisere avisen for at omtale den ét år gamle dom.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Genmæle

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

[Klager]s genmæletekst af 2. december 2013 er ikke et modsvar til offentliggjorte oplysninger, men en anmodning om en uddybning af avisens beskrivelse af retssagen.

For så vidt angår udsagnet ”er der ikke betalt så meget som en krone til [Bygmesteren]”, er det ikke korrekt, da [Klager] og hendes samlever har betalt for en del af arbejdet.

Pressenævnet finder imidlertid ikke, at udsagnet i sammenhæng med omtale af dommen vedrørende efterbetalingen – som ikke er betalt – er egnet til at påføre [Klager] skade af en sådan betydning, at hun har krav på genmæle.

[Klager] er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

Nævnet finder ikke, at de øvrige oplysninger i artiklen er egnede til at påføre klager skade af betydning.

Afgjort den 25. marts 2014