Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00476

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00476

Resumé

Zetland udgav singlen ”Redaktøren for det hele”, hvor en af redaktørens journalister spiller en fremtrædende rolle.

I singlen beskyldes journalisten for, at han i sit arbejde ”digter”.

Pressenævnet finder den beskyldning så skadelig for journalisten, at han skulle have haft mulighed for at svare.

Det fik han ikke.

Derfor får Zetland kritik.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Omfanget af klagen

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at klagen ikke behandles i relation til spørgsmålet om et eventuelt krav på genmæle, jf. medieansvarslovens § 36, da klager alene har henvist til de vejledende regler for god presseskik i klagen af 31. maj 2013 til Pressenævnet.

En anmodning om genmæle skal fremsendes skriftligt til redaktøren senest 12 uger efter offentliggørelsen, hvis offentliggørelsen er sket efter 1. januar 2014, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 3.

Før 1. januar 2014 var klagefristen fire uger.

Da klagen angår forhold før 2014, er klagefristen fire uger.

Da klagen vedrører en single fra maj 2013, og [Klager] først i oktober 2013 har henvist til reglerne vedrørende genmæle (der er henvist til medieansvarslovens § 39), er fristen for at anmode om genmæle overskredet.

Klagen behandles derfor alene i relation til spørgsmålet om god presseskik.

For så vidt angår beskrivelsen i ”Redaktøren for det hele” til de enkelte klagepunkter henvises til gengivelsen under punkt 1.

Sagsfremstillingen.

Forelæggelse – herunder klagepunkt 17-19, 48, 52 og 56

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.1 og A.2.

Singlen er i vid udstrækning baseret på anonyme kilder.

Pressenævnet finder som udgangspunkt ikke grundlag for at kritisere anvendelsen af anonyme kilder generelt.

Kildernes ønske om ikke at ville lægge navn til udtalelserne gav imidlertid Zetland anledning til at være særlig opmærksom på at tjekke grundlaget og rigtigheden af de udtalelser, disse kilder fremførte, herunder ved at sikre, at [Klager] også havde mulighed til at få bragt sin version og svar til udtalelserne.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A.3.

Pressenævnet har ikke en kopi af journalist [Zetlands journalist]s interview af [Klager] den 12. maj 2013, og klagepunkterne afgøres uden at have hørt samtalen.

Nævnet har heller ikke mulighed for at vurdere, hvilken aftale der var indgået mellem journalisten og [Klager] i relation til at se citater i den ordrette kontekst inden offentliggørelsen.

[Klager] spurgte blandt andet den 9. maj 2013 – forud for interviewet til singlen – om, hvorvidt der var tale om et ”karaktermord” af ham.

Nævnet finder, at Zetland burde have gjort klager opmærksom på, at de afsnit i singlen, hvor han optræder, overvejende fokuserer på de fejl og den kritik, han har begået i sit professionelle liv, så han havde haft et retvisende billede af, i hvad og hvilket omfang han deltog.

Pressenævnet finder, at [Klager] ved at besvare journalistens spørgsmål om sit journalistiske arbejde som medievant person måtte have været klar over, at Zetland ville kunne sætte interviewet i sammenhæng med andre personers vurderinger af arbejdet.

Udtalelserne indeholder imidlertid angreb af faktisk karakter, der burde have været forelagt klager, så hans svar kunne være medtaget i sammenhængen.

Der drejer sig særligt om udtalelsen, at klager ”digter”.

Nævnet finder navnlig denne udtalelse er så skadelig for [Klager]s virke som journalist, at den burde have været forelagt ham og ikke kan dækkes ind af [Klager]s overordnede svar på angrebene.

Nævnet udtaler kritik af Zetland for ikke at forelægge den konkrete kritik for klager.

Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at [Klager] flere gange blev kaldt til ”alvorlige samtaler” hos sine chefer grundet fejl i artikler, er krænkende og har skullet forelægges klager inden offentliggørelsen.

Zetland har henvist til en e-mail af 28. maj 2013, hvori [Klager] har erkendt at være kaldt til to samtaler.

I den ene samtale anerkender han kritikken, I den anden er han ikke enig i kritikken.

Uanset klager måtte være uenig i kritikken i den ene samtale, finder nævnet, at beskrivelsen i singlen er korrekt, og udtaler ikke kritik.

DR-dokumentaren Den Hemmelige Krig – klagepunkt 1, 32 og 33

I DR-dokumentaren “Den Hemmelige Krig” udtaler den amerikanske forhørsleder, [Amerikansk forhørsleder]

”The unique Danish flag – to the best of my recollection – might have, might have been seen in the prison camp – bringing in prisoners – five, six times”.

DRs oversættelse indeholdt ikke en oversættelse af ordene “might” og “to the best of my recollection”.

Nyhedsavisen, hvor [Klager] på daværende tidspunkt er ansat, kritiserer i artikler dokumentaren.

Pressenævnet er enig med [Klager] i, at kritikken ikke alene vedrørte ordet ”might”, men også ”to the best of my recollection”.

På baggrund af Syddansk Universitets undersøgelseskommissions rapport om Den Hemmelige Krig lægger Pressenævnet til grund, at forhørslederen udtrykte usikkerhed om antallet af overleveringer – ikke usikkerhed om, hvorvidt han havde set fanger overdraget.

Når Zetland udelader de sproglige nuancer og skriver, at der alene er udeladt et ”måske” (might), giver mediet et forenklet billede af en i offentligheden meget omdiskuteret oversættelse.

Med støtte i undersøgelseskommissionens rapport om fortolkningen af forhørslederens udtalelse, finder nævnet imidlertid ikke, at Zetlands mindre detaljerede beskrivelse, fordrejer Nyhedsavisens kritik væsentligt.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt DR-journalisten, [Journalist på TV-Avisen, DR], var biintervenient nr. 1.477 (tredjemand, der indtræder i en sag til støtte for en af parterne) i Østre Landsrets kendelse af 1. februar 2007 i sagen, Grundlovskomitéen 2003 vedrørende Irak-krigen som mandatar for nogle personer mod tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Pressenævnet bemærker, at der er forskel på at have skrevet under på en underskriftsindsamling og være biintervenient.

Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet imidlertid ikke taget stilling til, hvilken forklaring, der er den rigtige, ligesom nævnet heller ikke kan tage stilling til, hvorvidt professor [Professor i journalistik] var fejlciteret.

Nævnet tager derfor ikke stilling til forholdene 32 og 33.

Vurderinger og mindre væsentlige forhold – herunder klagepunkterne 2-8, 10, 12, 30, 34, 54 og 55

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkt A.5.

Pressenævnet finder, at klagepunkterne dels er vurderinger, dels er af en sådan karakter, at unøjagtigheden er mindre væsentlig og i sammenhængen derfor ikke kan danne grundlag for kritik.

I relation til påstanden om, at klager lavede for mange fejl og vurderingen af årsagen hertil (klagepunkterne 5 og 8), har nævnet lagt vægt på, at der er tale om vurderinger med faktisk grundlag, ligesom klagers kommentar generelt om journalistiske fejl er medtaget.

Nævnet udtaler ikke kritik af disse forhold.

Pressenævnets kendelser – klagepunkterne 9, 35-39, 49-50 og 53

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.

Allerede fordi [Klager] selv kommenterede Pressenævnets kendelser fra 2010 og 2011 (nævnets kendelser af 30. august 2010 i sag nr. 2010-6-1011, politiker mod BT, og sag nr. 2010-6-1018, Øllingegaard Mejeri mod BT, samt kendelsen af 22. marts 2011 i sag nr. 10-70-00027, politiker mod BT) i sin kronik i Politiken den 9. marts 2013, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere Zetland for at omtale afgørelserne.

Pressenævnet bemærker dog, at det er mediet, der er indklaget hos Pressenævnet og som eventuelt kritiseres, ikke den enkelte journalist.

Det følger af medieansvarslovens § 34, at ” Massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik.” Kritikken i de omtalte afgørelser fra Pressenævnet retter sig derfor mod mediet, ikke mod [Klager] personligt.

Pressenævnet har derfor ikke nødvendigvis kendskab til, hvilke journalister eller redaktører, der internt i mediet, er ansvarlig for det kritiserede forhold.

Journalisters arbejde er imidlertid ofte offentlig tilgængeligt, ligesom journalister krediteres med navns nævnelse i byline.

I de artikler, der har været genstand for Pressenævnets kritik, har [Klager] været angivet i byline med navns nævnelse.

Det samme gælder artiklen i Vi Unge fra september 2000.

Nævnet finder, at omtalen af sag nr. 2000-0118, en piges forældre mod Vi Unge, er relevant for omtalen af [Klager]s arbejde.

Nævnet udtaler ikke kritik af Zetland for også at omtale denne kendelse.

I relation til Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1011 bemærker nævnet, at det af singlen fremgår, at [Klager] ikke formulerede den underrubrik, der blev kritiseret i kendelsen, og nævnet udtaler ikke kritik.

Det forhold, at personen, der formulerede teksten i singlen er omtalt som redaktør i stedet for nyhedsredaktør, kan ikke føre til en kritik.

I relation til Pressenævnets kendelse i sag 2010-6-1018 fandt nævnet det ikke dokumenteret, at der var fundet afføringsbakterier i Øllingegaards Mejeris fløde.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere, at Zetland skrev, at ”det passer ikke” vedrørende afføringsbakterier.

Det forhold, at personer ifølge [Klager] kan bevidne et andet forløb, kan ikke føre til et andet resultat, da klager ikke har dokumenteret påstanden.

Til Pressenævnets kendelse i sag 11-70-00166 har [Klager] anført, at Folketingets Ombudsmand har udtalt, at han ikke ved henvendelsen af 12. oktober 2011 til Frederiksberg Kommune foranledigede en anmeldelse og en undersøgelse af politikerens forhold.

[Klager] har ikke dokumenteret påstanden, og nævnet udtaler ikke kritik af Zetland for på baggrund af Pressenævnets kendelse at skrive, at [Klager] ved henvendelsen til kommunen havde anmeldt forholdet.

I Pressenævnets sag nr. 13-70-00409 kritiserede nævnet, at BT havde skrevet, at et debitorskifte var ulovligt uden, at BT havde undersøgt det konkrete forhold.

Nævnet finder herefter, at der er dækning i nævnets kendelse for Zetlands beskrivelse ”Ifølge Pressenævnet manglede der dokumentation i artiklen”.

I sammenligningen af antallet af sager i Pressenævnet, hvor [Klager] har skrevet artiklen, anvendes udsagnet ”på et enkelt år får BT kritik”.

Det sammenholdes med, at ”det er lige så mange, som alle Ekstra Bladets journalister får tilsammen i 2010”.

Denne sammenligning kan fejlagtigt give indtryk af, at kendelserne vedrørende BT er afsagt i samme kalenderår.

De er afsagt i august 2010 og marts 2011, men da forholdet i sammenhængen er uden væsentlig betydning, udtaler Pressenævnet derfor ikke kritik.

Førsteårsopgave – klagepunkt 11

[Klager] bestod sin første årsprøve på journaliststudiet i tredje forsøg.

I singlens angives årsagen til at være ”en række fejlagtige citater, blandt andet fra en minister og en forsker”.

[Klager] har modsat oplyst, at det kun var forskeren, der ikke ønskede sig citeret i opgaven.

Under hensyn til, at [Klager] dumpede, og der var problemer med anvendelsen af forskerens citater, finder nævnet, at forholdet i sammenhængen ikke er tilstrækkeligt til at udtale kritik.

Pressenævnet bemærker, at nævnet ikke har taget stilling til, hvad årsagen var til, at han ikke bestod.

Historien om lærerstuderende – klagepunkterne 13-16

På baggrund af Zetlands oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at der ikke indkom klager til Berlingske Tidende (i dag Berlingske), men at de studerende, som var grundlaget for artiklen, udtrykte utilfredshed over for medpraktikanten på Berlingske Tidende, [Praktikant på Berlingske].

Artiklen mødte ifølge Zetland også kritik fra de andre medpraktikanter på Berlingske Tidende.

Uanset, at singlen fejlagtigt måtte give indtryk af, at der indkom klager stilet direkte til Berlingske Tidende, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere forholdet, da [Praktikant på Berlingske] som praktikant på Berlingske Tidende må sidestilles med avisen.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Da der netop stilles spørgsmålstegn ved omfanget af dokumentation i den begrænsede stikprøveundersøgelse – og det ikke nævnes ved gengivelse, at der er tale om et begrænset datagrundlag – finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at historien om de lærerstuderende fremstår som et eksempel på mangelfuld dokumentation i klagers artikler.

Både [Klager]s og [Praktikant på Berlingske]s udlægning er medtaget i singlen, og nævnet udtaler ikke i øvrigt kritik af omtalen af undersøgelsen blandt de lærerstuderende.

Yallahrup Færgeby – klagepunkterne 20-25

Allerede fordi optagelsen af ordvekslingen mellem [Journalist på Nyhedsavisen] og klager ikke er offentliggjort – heller ikke i afskrift af Zetland – udtaler nævnet sig ikke i relation til optagelsen, men alene i relation til Zetlands single.

Pressenævnet finder, at det fremgår af konteksten, at diskussionen mellem klager og [Journalist på Nyhedsavisen] illustrerer et eksempel på en konflikt, han skaber internt på redaktionen på baggrund af sit journalistiske arbejde.

Da både [Journalist på Nyhedsavisen]s og klagers forklaring er gengivet i singlen, udtaler nævnet ikke kritik af beskrivelsen.

DRs faktatjek – klagepunkterne 26-30

Pressenævnet har ikke mulighed for at vurdere, hvorvidt [Journalist på Radioavisen, DR] havde til opgave at faktatjekke [Klager]s oplysninger, inden de blev citeret i Radioavisen, eller hvorvidt andre af journalisterne på Radioavisen havde fundet fejl i klagers artikler.

Da [Klager]s kommentarer fremgår af singlen, finder nævnet på denne baggrund ikke anledning til at udtale kritik af Zetland for ikke at kontrollere oplysningerne yderligere.

Nævnet finder det heller ikke dokumenteret, at [Journalist på Radioavisen, DR] skulle være fejlciteret.

Modstridende forklaringer - klagepunkterne 31, 45-47 og 51

Generelt har parterne afgivet modstridende forklaringer om en række forhold.

Det er ikke muligt for nævnet at tage stilling til, hvilke forklaringer, der er de rigtige.

Specifikt kan det nævnes, at [Klager] som dokumentation for den procentvise udbredelse af ESBL-bakterien på danske sygehuse har henvist til udenlandsk litteratur.

Nævnet kan ikke tage stilling til, hvorvidt denne er dækkende for danske forhold.

Klagepunkterne behandles ikke.

På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] rettede henvendelse til Københavns Kommune vedrørende [Politiker 2].

En henvendelse til en myndighed kan indebære, at myndigheden foranlediges til at undersøge forhold.

Der er ikke nødvendigvis tale om, at man selv er part i sagen.

Det afhænger blandt andet af, hvorvidt afgørelsen har virkning over for personen.

Under henvisning til Københavns Kommunes kontorchefs udtalelse i artiklen ”Kommune ændrer forklaring” af 2. december 2011 på journalisten.dk finder nævnet ikke grundlag for at kritisere Zetlands beskrivelse af henvendelsen til kommunen.

X-Factor – klagepunkterne 40-43

På baggrund af revisionsselskabet Deloittes erklæring af 19. marts 2010 lægger Pressenævnet til grund, at det – ved den anvendte undersøgelsesmetode – blev konstateret, at de afgivne seerstemmer indgik i X-Factor programmerne.

Nævnet finder herefter ikke grund til at kritisere udsagnet ”Revisionsfirmaet Deloittes gennemgang frikender DR for sms-snyd”.

Foromtale og berigtigelse på zetland.dk – klagepunkt 57

Pressenævnet finder, at det med fornøden klarhed fremgår, at udsagnet ”Manden, som nogle kalder ”lynintelligent” […] “ekstremt kynisk” journalist, der har formøblet “den journalistiske kapital” omhandler [Redaktøren].

Nævnet udtaler ikke kritik.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelser af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.

Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.7.

Zetland har erkendt, at man ikke forelagde samtlige ti kritiske historier for klager inden offentliggørelsen, og har rettet forholdet på forlagets Facebook-side og hjemmesiden zetland.dk.

På hjemmesiden er der tilføjet et afsnit i omtalen af singlen.

Da de købere af singlen, der købte et eksemplar før tilføjelsen af rettelsen, ikke kan forventes på ny at gå ind på siden for at læse om bogen, har disse læsere ikke har tilstrækkelig mulighed for at blive gjort opmærksom på rettelsen.

Rettelsen burde i tillæg til tilføjelsen på hjemmesiden være udsendt så de oprindelige købere/læsere, havde haft mulighed for at læse den.

Da det ikke skete, udtaler nævnet kritik af Zetland for ikke at foretage en tilstrækkelig berigtigelse på zetland.dk.

Pressenævnet finder – udover ovennævnte kritiserede forhold – ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Zetland at foretage offentliggørelse på zetland.dk, Zetlands Facebook-side og udsende teksten til sine abonnenter.

I de omfang Zetland blandt sine abonnenter kan udskille køberne af singlen ”Redaktøren for det hele”, er udsendelse til denne kreds tilstrækkelig i relation til offentliggørelse over for abonnenterne.

Endelig pålægges Zetland at sikre, at e-boghandlere og nye købere gøres opmærksom på nedenstående tekst ved køb af singlen, eventuelt ved at indarbejde teksten i singlen.

Zetland pålægges at offentliggøre følgende tekst

[rubrik]

Kritik af singlen ”Redaktøren for det hele”

[underrubrik]

Omtalen af en journalist har ført til 69 klagepunkter til Pressenævnet.

På to punkter kritiserer Pressenævnet Zetland.

[tekst]

Singlen er et portræt af en redaktør og de personer, han omgås.

En af dem har som journalist arbejdet under redaktøren.

Zetland beskriver den pågældende journalists karriere og påpeger fejl i flere af de artikler, han har skrevet.

Journalisten er fremkommet med 69 klagepunkter.

Pressenævnet giver journalisten medhold i to af klagepunkterne.

I singlen står, at klager ”digter”.

Pressenævnet finder, at den beskyldning er så skadelig for klager, at Zetland burde have givet ham mulighed for specifikt at svare på den påstand.

Det gjorde Zetland ikke, og det kritiserer Pressenævnet.

Efter udgivelsen erkendte Zetland, at der er en omtale i singlen, hvor klager bliver kritiseret, men uden at Zetland har givet ham mulighed for at svare på kritikken.

Zetland lavede en rettelse på hjemmesiden og på sin Facebook-side.

Derimod undlod Zetland at udsende rettelsen til de abonnenter, som allerede havde modtaget singlen.

Pressenævnet kritiserer Zetland for ikke også at sende rettelsen ud til dem, der allerede havde købt singlen.

Pressenævnet har pålagt Zetland at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk.”

***

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet.

En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel (singlen) har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen (singlen), hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

[Klager, en journalist] har klaget til Pressenævnet over singlen ”REDAKTØREN FOR DET HELE” bragt på hjemmesiden zetland.dk den 28. maj 2013, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

For så vidt angår spørgsmålet om Pressenævnets kompetence til at behandle singlen henvises til Pressenævnets kendelse af 24. september 2013 i sag nr. 13-70-00476/1.

1 Sagsfremstilling

Forud for Zetlands offentliggørelse af den påklagede single henvendte journalisten, [Zetlands journalist], sig til [Klager] den 9. maj 2013 via Facebook.

[Klager] indvilligede i at mødes og svarede

”[...] Hvis der er nogle konkrete kritikpunkter, må jeg så høre hvad det drejer sig om.

Nu har du vel for fairhedens skyld også gennemgået et par tilfældige artikler af andre journalister – ellers er det du jo laver jo netop et karaktermord.

[…]”

Journalisten henviste til nogle konkrete artikler.

De mødtes den 12. maj 2013.

I forlængelse af mødet havde parterne en skriftlig korrespondance, hvori [Klager] blandt andet skriver følgende til journalisten den 13. maj 2013

”[…]

Hvis du fastholder alle de gamle historier, så bliver vi nødt til at tage et interview mere, hvor du har givet mig tid til at forberede mig – du skal sende en liste over hvad det er for historier og hvad kritikken er – det er ikke fair at forholde en person en fem-ti år gammel historie, som han uforberedt skal svare på detaljer om.

[…]”

[Klager] anmodede også den 21. maj 2013 Zetlands redaktør Hakon Mosbech om et nyt interview og sendte løbende skriftlige bemærkninger til indholdet af singlen forud for offentliggørelsen.

Den 21. maj 2013 skrev redaktøren følgende til [Klager]

”Nu er vi færdige med vores overvejelser [om [Klager] kunne slippe for at indgå].

Du indgår i passager af portrættet af [Redaktøren], da du er en af de mest markante journalister, der har arbejdet under ham.

Dog fylder du selv sagt en mindre del i forhold til SA [Redaktøren], som jo er portrættets fokus.

Vi har ingen intentioner havde om at angribe din person, men dele af din journalistik er relevante for at skrive portrættet af [Redaktøren] som redaktør.

[…]”

Den påklagede single

Zetland.dk bragte ultimo maj 2013 singlen ” REDAKTØREN FOR DET HELE” , der er et portræt af journalisten [Redaktøren], redaktionschef på BT.

Singlen er inddelt i kapitler og uden sidenummerering.

Når der nedenfor er angivet sidetal, er det således sidetallet i Pressenævnets 39-siders udskrift.

Singlen indeholder en beskrivelse af [Redaktøren]s karriere, og de personer han omgås, herunder journalist [Klager].

[Klager]s karriere er nært beskrevet i lange passager af singlen, hvor han blandt andet bliver kritiseret for at lave fejl i sine artikler.

Klagen til Pressenævnet indeholder en række klagepunkter til singlens tekst samt til tilblivelsen af singlen.

De ord og sætninger, der klages over i singlen, er nummereret nedenfor.

Nummereringen går igen i kendelsens punkt 2.

Parternes synspunkter og punkt 3.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse.

Af singlen fremgår blandt andet følgende

”[Kapitlet Fars kærlighed , side 17]

Kort efter går [Redaktøren] og [Ansvarshavende chefredaktør på Nyhedsavisen] i selvsving.

I filmens oversættelse har DR undladt at oversætte ordet ”måske” [klagepunkt 1].

Det her er beviset på, at filmen ikke dokumenterer sin påstand om, at danskere har udleveret mange fanger til tortur, mener [Redaktøren] og [Ansvarshavende chefredaktør på Nyhedsavisen] – de betragter filmen som fusk og humbug, kan de andre journalister høre på redaktionen.

[…]

Historien flyder lidt rundt på redaktionen om aftenen, fordi flere journalister ikke har lyst til at skrive den – [Redaktøren] synes, det er noget fis.

Graverjournalist [Klager] er lydhør [klagepunkt 2].

Han overtager den få timer før deadline, og lørdag morgen lander Nyhedsavisen i danskernes postkasser med forsiderubrikken ”DR erkender fusk i Afghanistan-film” [klagepunkt 3].

[…]

[side 22]

Lærlingen

DETTE ER ET PORTRÆT AF [Redaktøren].

Alligevel handler det også om journalisten [Klager].

En mildt sagt kontroversiel journalist [klagepunkt 4], som har markeret sig med et utal af afslørende historier, men som også, i en del kollegaers øjne [klagepunkt 5], har lavet alt for mange udokumenterede historier og fået al for mange anmærkninger for sin journalistik i Pressenævnet.

[…]

”Man måtte ikke kritisere [Klager] for [Redaktøren].

Han beskyttede [Klager],” siger en tidligere journalist fra samme gravergruppe [klagepunkt 6] som [Klager] på Nyhedsavisen.

[…]

[Redaktøren] siger, at han besluttede sig for at ansætte [Klager] i det øjeblik han så ham.

”Han kom gående i nogle kortklippede cowboyshorts, var stor og havde en lidt plettet T-shirt på, hvor der stod Polizei.”

[Klager] havde også sendt en ansøgning ”måske var den 15-20 ark og med 600 idéer i alt” [klagepunkt 7], husker [Redaktøren].

[…]

Til gengæld beskriver mange kilder også, at [Redaktøren] og [Klager] har samme form for ”brist”.

De ser en vinkel for sig og bliver nogle gange så besatte af den, at de ikke stopper op eller lader sig distrahere af tvivl [klagepunkt 8].

[…]

Allerede under studietiden i 2001 kritiserede Pressenævnet en artikel [klagepunkt 9], han har skrevet for magasinet ’Vi Unge’ om en 15-årig [klagepunkt 10] pige, som [Klager] skriver har taget en overdosis speed med en kanyle.

[…]

Anden gang han dumper sin eksamen, sker det med en historie om børneprostitution, som udløser karakteren 03 på grund af problemer med en række fejlagtige citater, blandt andet fra en forsker og en minister [klagepunkt 11].

[…]

Et halvt år efter opgaven kommer [Klager] i praktik på Berlingske Tidende.

DR’s nuværende politiske vært og korrespondent [Korrespondent] er med til at ansætte ham.

”Vi kaldte ham til samtale, fordi han havde lavet en virkelig god ansøgning.

Så meget desto mere overraskede blev vi, da han tumlede ind ad døren – krøllet, storsvedende og på kanten af det usoignerede [klagepunkt 12].

Ikke den gængse stil for en ung mand på jagt efter en måske karrieredefinerende praktikplads.

Men da han åbnede munden, var der egentlig ikke så meget tvivl – han var måske nok rodet og kejtet, men knivskarp.

Og da han op af tasken trak dagens udgave af Berlingske med en masse streger og notater for at fortælle os, hvordan han ville lave avisen bedre og med en stribe konkrete, originale og helt banalt gode historier som alternativer, var det afgjort.

Selvfølgelig skulle han ansættes.”

[…]

Men efterhånden, som [Klager] skriver flere og flere artikler på Berlingske Tidende, kommer der også flere og flere klager over mangelfuld dokumentation i hans artikler [klagepunkt 13].

Et eksempel [klagepunkt 14] er en historie om, at de danske lærerstuderende, ifølge en stikprøveundersøgelse lavet af avisen selv, har gevaldige problemer med at stave. 82 procent af de adspurgte lærerstuderende kan ikke skelne mellem ”hendes” og ”sin”, står der eksempelvis i artiklen.

Artiklen, som [Klager] laver sammen med en anden praktikant, [Praktikant på Berlingske], ryger i 19-direkte og TV 2 Nyhederne.

Artiklen oplyser imidlertid ikke, hvilket datagrundlag konklusionerne bygger på: seks-syv lærerstuderende fra [Praktikant på Berlingske]s kollegiekøkken i Haslev plus fem-seks respondenter fra Københavns Dag- og Aftenseminarium [klagepunkt 15].

Søegaard mener ikke, man kan konkludere noget som helst på det spinkle datagrundlag.

Det mener [Klager].

Han forsvarer hårdnakket artiklens konklusioner over for de andre bebrejdende praktikanter [klagepunkt 16].

I dag hævder [Klager], at han aldrig før i dag har hørt, hvor mange lærere stikprøven byggede på

”Det kom fra min medpraktikant.

Hvis der er 14, så skulle det selvfølgelig have stået i artiklen.”

På grund af de mange rettelser og klager om sin journalistik bliver [Klager] flere gange kaldt til alvorlige samtaler hos sin leder på Berlingske Tidende.

[Klager] reagerer, husker to af avisens daværende chefer, ved at blive sur og forurettet og er uforstående over for kritikken, selv når den er helt konkret [klagepunkt 17].

Det er her, mange nævner dét, de kalder [Klager]s akilleshæl

Den manglende evne til at erkende sine fejl, få ondt i maven over dem og lære af dem [klagepunkt 18].

[…]

Ifølge flere journalister fra Nyhedsavisen begynder [Klager] imidlertid at lave faretruende mange fejl [klagepunkt 19].

Det udvikler sig til en række konflikter på redaktionen [klagepunkt 20].

En af episoderne udspringer af en artikel om DR-julekalenderen Yallerup Færgeby, som journalisten [Journalist på Nyhedsavisen] og [Klager] er ved at lave sammen.

For at bevare overblikket har journalisterne til eget brug lavet en tidslinje over tilblivelsen af julekalenderen.

I tidslinjen har de skrevet, at de to idémagere til julekalenderen hver især er blevet tilbudt 25.000 kroner af DR for deres konsulentarbejde, men de har ikke umiddelbart villet modtage pengene.

[Klager] vil skrive, at idémagerne ”ikke har fået en krone for arbejdet”.

[Journalist på Nyhedsavisen] siger irriteret til ham, at det kan han ikke skrive, eftersom han jo godt ved, de blev tilbudt penge [klagepunkt 21].

[…]

Herefter udvikler den allerede ophedede samtale sig til et regulært skænderi [klagepunkt 22].

[Klager] råber, at han skal kunne stå inde for historien juridisk, og det gør han.

En kollega bryder herefter ind og stopper skænderiet.

Zetland er i besiddelse af en lydoptagelse af ordvekslingen, der bekræfter [Journalist på Nyhedsavisen]s udlægning [klagepunkt 23].

[…]

Efterfølgende går [Journalist på Nyhedsavisen] ind på chefen [Chef på Nyhedsavisen]s kontor for at fortælle, at [Klager] skriver usandheder i flere af sine artikler [klagepunkt 24 og 25].

[…]

[Klager] husker ikke diskussionen i detaljer, men kan godt huske, at han skændtes med [Journalist på Nyhedsavisen], ”som er en meget stædig kvinde.”

[…]

Journalisterne på Radioavisen har gentagne gange oplevet, at de har citeret en artikel fra [Klager] i Radioavisen, hvorefter historien har vist sig at være udokumenteret [klagepunkt 26].

I en periode bliver det derfor kutyme, at journalisterne på Radioavisen faktatjekker [Klager]s historier, inden de tør viderecitere dem i Radioavisen [klagepunkt 27].

[…]

Journalisten [Journalist på Radioavisen, DR] er en af de journalister, som får til opgave at tjekke artikler fra [Klager]s hånd, inden de sendes videre af Radioavisen. […] Men han [Journalist på Radioavisen, DR] bliver flere gange forundret over den gamle studiekammerat, da han flere gange finder artikler uden korrekte fakta og ringer til artiklens kilder, som i flere tilfælde enten siger, de er blevet ”fejlciteret” eller ”som slet ikke har forstået” [klagepunkt 28], at de snakkede med en journalist.

[…] Han [Journalist på Radioavisen, DR] fortæller, at en medarbejder hænger et billede op af [Klager] på et whiteboard i Radioavisens redaktionslokale i DR med den tilhørende tekst ”Denne mand er farlig” [klagepunkt 29].

[…]

Også på P3Nyhederne bliver det praksis at dobbelttjekke [Klager]s historier.

En tidligere medarbejder fortæller, at også her kommer ”flere journalister tilbage og fortæller, at [Klager] ikke har haft dokumentation for artiklen.

Eller at kilden ikke har kunnet stå inde for citaterne.” [klagepunkt 30]

I dag siger [Klager], at han ikke kender til Radioavisens praksis med at faktatjekke hans historier.

Han tror ikke på, at der har været kilder, som ikke var klar over, at han var journalist.

”Jeg har altid introduceret mig som [Klager], journalist på den og den avis.

Altid.”

[…]

Hemmelig krig

[side 23]

[…]

Det er imidlertid helt normal procedure, at journalister og politikere giver hinanden oplysninger, så en politiker kan stille spørgsmål til en sag i folketingssalen og kaste lys over den [klagepunkt 31].

[…]

En anden artikel handler om DR-journalisten [Journalist på TV-Avisen, DR], der laver flere indslag i TV-Avisen i forbindelse med ”Den Hemmelige Krig”.

[Klager] skriver, at [Journalist på TV-Avisen, DR] i privat sammenhæng har deltaget i en underskriftsindsamling [klagepunkt 32], hvis formål var at få Anders Fogh Rasmussen dømt for brud på grundloven ved at sende danske soldater i krig i Irak.

I underrubrikken på [Klager]s artikel står der, at en professor fastslår, at ”Journalisten burde være taget af historierne”.

[…]

Den citerede professor hedder [Professor i journalistik], og han føler sig forurettet [klagepunkt 33] over at blive løftestang for kritikken af DR-journalisten.

Han mener, [Klager] i telefonen har fremstillet det over for [Professor i journalistik], som om [Journalist på TV-Avisen, DR] sad i den styrende komité for underskriftindsamlingen.

[…]

Førerhund på BT

[…]

I 2008 ansætter han [Chefredaktør på BT] derfor først [Klager] og fire måneder [klagepunkt 34] senere [Redaktøren].

[…]

På et enkelt år får BT kritik af Pressenævnet for tre forskellige artikler, der alle er skrevet af [Klager] [klagepunkterne 35 og 36].

Det er ekstremt usædvanligt.

Det er lige så mange, som alle Ekstra Bladets journalister får tilsammen i 2010.

BT får blandt andet ’alvorlig kritik’ i Pressenævnet for en artikel skrevet af [Klager] om, at der er fundet en afføringsbakterie i et mejeris fløde.

Det passer ikke [klagepunkt 37], og BT må punge ud med en erstatning på cirka 100.000 kroner til mejeriet.

[…]

I dag siger [Klager], at mejeriets daværende direktør inden artiklens udgivelse ”bekræftede, at det var afføring” [klagepunkt 38].

[…]

[Klager] skriver selv i et debatindlæg, at han ikke har skrevet den ene af de kritiserede artikler, men blot blev sat på som medskribent af en kollega.

Desuden kritiserer nævnet en overskrift, som en redaktør [klagepunkt 39] på BT har formuleret, skriver [Klager].

Der er imidlertid også fejl i adskillige andre [Klager]-artikler, som er blevet til med [Redaktøren] som en af redaktørerne.

De spænder vidt.

Der er BT-artiklen [klagepunkt 40] om, hvor anonyme kilder siger, at ”kun ned til 10-15 procent af alle sms’er under X-Factor bliver talt med”.

En teleekspert ved navn John Strand retter personligt henvendelse til [Klager] [klagepunkt 41], da han mener, det er usandt, at kun 10-15 procent af X-Factor-stemmerne når frem.

[…]

Revisionsfirmaet Deloittes gennemgang frikender [klagepunkt 42] DR for sms-snyd.

[Klager] siger i dag, at han ikke kunne vide, om de anonyme kilder [klagepunkt 43] i historien ”taler sandt – jeg er jo ikke Gud”.

[…]

Da vi i forbindelse med tilblivelsen af denne single tjekkede ti af [Klager] øvrige artikler, langt hovedparten skrevet under [Redaktøren]s ledelses på Nyhedsavisen eller BT, fandt vi fejl i dem alle [klagepunkt 44].

[…]

[Klager] skriver eksempelvis i BT i 2012, at navnet Osama ”er steget kraftigt siden angrebet på World Trade Center.” Denne påstand er decideret forkert.

Antallet af nyfødte Osamaer er faldet markant siden 2001 [klagepunkt 45].

[Klager] siger i dag, at ”hvis det er tallene, så er det jo sådan, det er.” I en anden artikel, der blev bragt i Nyhedsavisen, skriver [Klager], at den farlige bakterie ESBL, der huserer på de danske sygehuse, ”dræber en ud af ti smittede mennesker” [klagepunkt 46].

Det er der ikke belæg for.

Artiklens fagkilder ved ikke, hvor denne oplysning stammer fra, og [Klager] henviser ikke selv til en kilde i teksten.

I dag siger [Klager], at han ville have formuleret sig anderledes nu, men at han ellers mener at have dokumentationen i orden.

I en tredje artikel fra BT i 2008 genbruger [Klager] en case, [Enkemand], som i en af [Klager]s artikler fra Nyhedsavisen sagde om sin døde kone

”Jeg ved jo ikke, om hun ville have levet længere uden smitte.” I BT er overskriften på artiklen

”Sygehus-bakterie dræbte min kone” [klagepunkt 47].

Det er der ikke dokumentation for.

[Klager] siger i dag, at [Enkemand] ”erfaringskilde – det er ikke min opgave at dokumentere, hvad han siger.”

Generelt om journalistiske fejl siger [Klager]

”Gik du et livs produktion igennem hos enhver nyhedsjournalist, så ville du kunne finde fejl, der er mindst lige så store som de småting.

Jeg er på det punkt hverken værre eller bedre end andre nyhedsjournalister.”

[…]

([Klager] er ”en uvederhæftig, løgnagtig bedrager,” lød eksempelvis Zenia Stampes dom i en blog på politiken.dk) [klagepunkt 48].

[…]

[Politiker 1] har selv været centrum for en [Klager]-artikel om påstået snyd med dobbelt husførelse, der gav Pressenævnet endnu en anledning til at tildele BT alvorlig kritik.

[Klager] brugte blandt andet et forældet [klagepunkt 49] citat i artiklen og anmeldte egenhændigt [klagepunkt 50] Trane Nørby til kommunen, så han ifølge Pressenævnet ”selv skabte nyheden om en undersøgelse af [Politiker 1]s forhold”.

([Klager] brugte tilsyneladende en lignende metode, da han ved at rette henvendelse til Københavns Kommune kunne ”afsløre”, at der var indledt en undersøgelse af politikeren [Politiker 2]) [klagepunkt 51].

[Redaktøren] afviste på hele BT’s vegne, at [Klager] skulle have anmeldt de to politikere. […] siger han [Klager] og henviser til sin chefredaktørs ansvar.

[…]

En tidligere kollega til både [Klager] og [Redaktøren] er ikke enig i, at [Klager] laver vigtig kritisk journalistik for at vogte magthaverne

”På papiret laver han afslørende journalistik, men i virkeligheden laver han heksejagt.

Mange siger, ”det er lidt synd for [Klager], at han får så meget kritik”, NEJ, det er ikke synd for [Klager].

Han har for mange skæbner på samvittigheden, til at det er synd for ham.

Jeg vil ikke stå frem med navn, for jeg har set, hvad han er i stand til.

Han er farlig.

Han kan smadre folk med sin journalistik.

Han har for meget magt, til at det er synd for ham.

Han har det forkerte job, måske fordi han ikke har opdaget, hvor meget magt det giver ham.

[Redaktøren] siger, at ingen må trampe på journalistikken og retfærdigheden.

Og jeg forstår ikke deres forhold, for det er netop det, som [Klager] selv gør, når han digter og skriver ting, som ikke passer,” siger hun [klagepunkt 52].

[Klager] selv siger

”Jeg indrømmer, at jeg nogle gange har strammet artikler for hårdt tidligere i mit liv, men det synes jeg ikke, jeg gør længere.

Jeg mener, at mange af fejlene er mikroskopiske.

Man bliver jo ældre og tænker mere over, om det kan påvirke andre mennesker.”

I MARTS I ÅR BLEV BT igen kritiseret i Pressenævnet for en [Klager]-artikel.

Denne gang drejede det sig om en kritisk artikel om den afgåede politiker, tidligere kulturminister [Politiker 4], som ifølge [Klager]s artikel ”forærede ven kontrakt” [klagepunkt 53].

Elbæk var tidligere trådt tilbage som minister på grund af kritikken af hans habilitet.

Ifølge Pressenævnet manglede der dokumentation i artiklen.

[...]

Da de kritiske røster var allermest gennemtrængende lagde [Redaktøren] et billede af [Klager] op som sit eget profilbillede på Facebook [klagepunkt 54].

[…]

[Klager]s mange eksempler på problematisk journalistik på flere af landets førende medier er imidlertid udtryk for noget større i mediebranchen, mener talrige kilder; trods kendskabet til hans journalistik, striben af pressenævnssager og Radioavisens forbehold for at bruge hans historier, er han blevet ved at bedrive journalistik for en del af landets førende medier.

Gennem hele [Klager]s tid som journalist har redaktørerne siddet og puttet hans historier på forsiden og fremskyndet hans journalistik.

Og bag redaktørerne sidder administrerende chefer, som gerne vil sælge aviser.

Dermed har mange af branchens chefer ansvaret for [Klager]s journalistik og dens konsekvenser [klagepunkt 55].

[…]

Tidligere journalist på Nyhedsavisen [Journalist på Nyhedsavisen] siger, at [Klager] på den måde er et skræmmebillede på en forhastet medieverden lige nu

“Når han laver fejl, er han et problem for redaktøren, men ikke et større problem, end at han laver en ny historie i morgen.

[Klager] kan også redde dig som redaktør.

Han kan nemlig løse alle dine problemer; Han arbejder røven ud af bukserne og knalder artikler af sted uden stopknap, han kan altid producere en forside til dig.

Han kører i samme tempo som nyhederne uden at tænke for meget over alt dét, som tager lang tid – nuancer, dokumentation og tvivl”, siger hun [klagepunkt 56].

[…]”

Singlen kan blandt andet købes via hjemmesiden zetland.dk.

Vælger man at gå ind for at læse om singlen fremgår følgende foromtale

”I mediekredse har historierne om [Redaktøren] været omdiskuteret i årevis. […] Men toneangivende journalister er også magthavere.

Så her er portrættet af [Redaktøren].

Manden, der spiller en hovedrolle i den famøse skattesag og som i årevis har været redaktør for den omstridte journalist [Klager].

Manden, som nogle kalder “lynintelligent” og “iderig” – andre beskriver som en “ekstremt kynisk” journalist, der har formøblet “den journalistiske kapital“ [klagepunkt 57].

Læs mere [trykkes på linket forlænges teksten med følgende:]

Efter udgivelsen 28. maj 2013 er vi blevet opmærksomme på tre fejl i singlen

1) Vi skriver, at [Klager] havde sidste arbejdsdag på BT i begyndelsen af maj 2013.

Han oplyser, at han stoppede 27. april.2) Vi skriver, at vi har fundet faktuelle fejl i ti udvalgte artikler skrevet af [Klager].

Ved en beklagelig fejl er han kun blevet forelagt fejlene i ni af artiklerne og har derfor ikke haft lejlighed til at kommentere vores research vedrørende den tiende artikel.

Vi har efter udgivelsen af singlen forelagt [Klager] vores research og opfordret ham til at respondere.

I fald han gør, bringer vi resultatet her.

3) Der er rettelig tre og ikke fire måneder mellem det tidspunkt, [Klager] underskrev sin nye arbejdskontrakt på BT (august 2008) og det tidspunkt, [Redaktøren] blev [Klager]s nye chef på BT (november 2008).”

Yderligere oplysninger

Zetland har til klagepunkt 1 henvist til rapporten ”Den Hemmelige Krig – En dokumentarfilm af Christoffer Guldbrandsen” udarbejdet af en undersøgelseskommission ved Syddansk Universitet (30 sider).

I rapporten er blandt andet Nyhedsavisens kritik af filmen omtalt.

Af rapporten fremgår blandt andet følgende

”[side 2]

Undersøgelsens kommissorium lyder

”Nyhedsavisen, Forsvarsministeriet og statsministeren har på en række punkter kritiseret dokumentarfilmen ”Den Hemmelige Krig” for ikke at være journalistisk redelig.

Undersøgelsen skal klargøre punkt for punkt, om kritikken af journalistikken er berettiget eller uberettiget.

Undersøgelsen skal indeholde en samlet konklusion.

Denne konklusion skal dels forholde sig til, om filmens samlede dokumentation er journalistisk i orden, dels til om filmens kritikere – regeringen, Nyhedsavisen og evt. andre - har dokumentation for kritikpunkterne.

Undersøgelsesgruppen står selv for afgrænsning af materiale til brug for undersøgelsen, men der lægges vægt på en vurdering af journalistikken i filmen samt den efterfølgende kritik af journalistikken, herunder den journalistiske validitet af kritikken.

Undersøgelsesgruppen består af følgende personer

- Erik Albæk , professor, Center for Journalistik på Syddansk Universitet

- Mette Bock , prorektor ved Aarhus Universitet, tidligere chefredaktør på JydskeVestkysten

- Søren Steen Jespersen , tv-dokumentarist og partner i Bastard Film

- Michael Kristiansen , journalist med bifag i filmvidenskab, kommunikationsrådgiver, tidligere pressechef i Statsministeriet

- Mark Ørsten , lektor, Institut for Journalistik, Roskilde Universitetscenter

[side 19]

NA [Nyhedsavisen] har endvidere kritiseret filmen for at manipulere og ukorrekt gengive forhørsleder [Amerikansk forhørsleder]s udtalelser.

Avisen fremfører, at [Amerikansk forhørsleder] skulle have taget to forbehold

1.

Han skulle ved at benytte ordet ”might” have taget et generelt forbehold for sit udsagn

2.

Han skulle ved at benytte vendingen ”to the best of my recollection” have taget et yderligere forbehold.

[Amerikansk forhørsleder]s fulde udsagn på engelsk lyder

”The unique Danish flag – to the best of my recollection – might have, might have been seen in the prison camp – bringing in prisoners – five, six times”.

Ifølge NA lyder udsagnet i dansk oversættelse

“Så vidt jeg husker, blev det særegne danske flag måske set (på soldater, der afleverede fanger), måske fem-seks gange”.

Oversættelsen og kommentarerne demonstrerer, at Nyhedsavisen ikke har et nuanceret kendskab til engelsk sprogbrug.

1.

En kyndig bruger af engelsk ville vide, at ordet ”might” i den benyttede sammenhæng ikke nødvendigvis udtrykker et forbehold for udsagnet i sin helhed, men for det præcise antal gange, [Amerikansk forhørsleder] kunne huske at have set danske soldater overlevere fanger til amerikanerne.

DR har efterfølgende spurgt [Amerikansk forhørsleder], og han bekræfter, at forbeholdet alene retter sig mod det præcise antal gange.

2.

En kyndig bruger af engelsk ville vide, at man ikke kan gå ud fra, at vendingen ”to the best of my recollection” nødvendigvis udtrykker et forbehold for udsagnet, snarere tværtom.

”Så vidt jeg husker” er derfor ikke en umiddelbart dækkende oversættelse (men ville være det af ”as far as I recall/remember”).

Der er derfor ikke, som NA hævder, tale om ”et væsentligt forbehold”.

Man kan omvendt undre sig over, at filmens instruktør har ønsket at udelade vendingen, uanset om han har fået [Amerikansk forhørsleder]s godkendelse eller ej.

Kritikken ændrer derfor ikke ved, at filmen fremlægger tilstrækkelig journalistisk dokumentation til at betvivle, at danske soldater alene overdrog fanger i amerikanernes varetægt de officielt opgivne to gange .

”

Til klagepunkt 32

Østre Landsret afsagde den 1. februar 2007 kendelse i sagen, Grundlovskomitéen 2003 vedrørende Irak-krigen som mandatar for nogle personer (sagsøgerne) mod tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (sagsøgte).

Kendelsen er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen (U.2007.1429Ø).

Østre Landsret afviste ved kendelsen at lade mere end 3.000 personer indtræde til støtte for sagsøgerne, der var repræsenteret ved Grundlovskomitéen (afviste biintervention).

Vedrørende klagepunkt 36

Politiken bragte den 9. marts 2013 [Klager]s kronik ”På Christiansborg er godbidskulturen sat i system” .

Af kronikken fremgik følgende

”[…]

JEG ER ked af, at jeg skrev, at der var fundet afføringsbakterier i fløde fra Øllingegaard.

Historien var på bt.dk få timer en lørdag i 2010 [Pressenævnets sag nr. 2010-6-1018].

Den sag beklager jeg dybt.

Jeg kunne ikke dokumentere, at det var afføring og ikke jord, som de koliforme bakterier stammede fra.

Derfor sendte jeg en rettelse ud via Ritzau, straks efter at mejeriet kontaktede mig.

Mejeriet blev dog stadig politianmeldt for dårlig rengøring og er bestemt ikke en forfulgt uskyldighed.

Fødevarestyrelsen havde op til BT’s historie et tocifret antal gange givet bøder, påbud og indskærpelser, hovedsagelig for dårlig rengøring og hygiejne hos Øllingegaard.

Samme år bliver der også givet kritik til en artikel skrevet af en kollega, mens jeg er på ferie [Pressenævnets sag nr. 2010-6-1011].

Kritikken gik hovedsagelig på, at BT i en underrubrik havde skrevet, at det var smørelse, når den radikale daværende borgmester [Politiker 3] var inviteret til fodbold af TDC.

Kollegaen havde skrevet mit navn på artiklen sammen med sit eget, fordi vi tidligere havde arbejdet sammen.

Jeg havde dog ikke skrevet et ord i den kritiserede artikel.

I april 2011 bliver BT kritiseret for en artikel om, at [Politiker 3] som borgmester ulovligt har været arbejdsgiver for sin egen mand [Pressenævnets sag nr. 10-70-00027].

Her havde BT’s nyhedsredaktør lavet en overskrift, der ikke var dækning for i den tekst, som jeg havde afleveret.

Og [Politiker 1] – undskyld igen til dig.

Jeg skrev i efteråret 2011 en historie om, at du får tilskud på op mod 100.000 kr. årlig fra Folketinget for at have folkeregisteradresse i Sønderborg, mens du deler lejlighed på Frederiksberg med din kæreste.

Selv om vi havde sendt artiklen til syn hos Frederiksberg Kommune, så burde jeg have tjekket igen hos kommunen.

Det fik vi kritik for [Pressenævnets sag nr. 11-70-00166].

Har jeg lært af sagerne?

Ja, i høj grad.

Du finder ikke mange journalister, der sender så mange citater og artikler til godkendelse hos kilder.

Fakta bliver tjekket flere gange.

Jeg er overforsigtig.

I 2012 har jeg ikke haft sager i Pressenævnet.

Der har ellers været nok at lave for nævnet, der ni gange udtalte kritik af Ekstra Bladet, otte gange faldt hammeren over DR.

De to medier har tabt flest sager i de sidste 20 år.

To gange langede Pressenævnet ud efter BT og Politiken sidste år.

[…]”

Klagepunkt 37-38

Af Pressenævnets begrundelse og afgørelse i kendelse af 30. august 2010 i sag nr. 2010-6-1018, Øllingegaard Mejeri mod BT, fremgår bl.a. følgende

”Efter det oplyste lægges det til grund, at der hos Øllingegaard Mejeri var rapporteret om et fund af coliforme bakterier, som kan være til stede i andre miljøer end menneskers og dyrs tarmflora, for eksempel i jord.

Sådan som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt den rapporterede forekomst var under den tilladte grænseværdi.

Nævnet finder på denne baggrund, at bt.dk – som erkendt - fejlagtigt har oplyst, at der var afføring i Øllingegaard Mejeris fløde.

Nævnet finder, at bt.dk har tilsidesat god presseskik ved ikke at kontrollere artiklens konklusion om fund af afføring, hvorved bt.dk bragte meget skadelige og forkerte oplysninger om klagers produkt.

Nævnet udtaler sin alvorlige kritik”.

Til klagepunkt 42

Revisionsselskabet Deloitte sendte den 19. marts 2010 erklæringen ”Den uafhængige revisors erklæring om faktiske resultater” til DR Byen vedrørende seerafstemningerne til fem programmer af X-Factor på DR.

Deloitte skriver i erklæringen, at der er overensstemmelse mellem antallet af afgivne seerstemmer og antallet af stemmer, der indgik i afgørelsen i tv-programmet.

I erklæringen tager revisionsfirmaet dog følgende forbehold

”Da ovennævnte arbejdshandlinger hverken er revision eller review i overensstemmelse med danske revisionsstandarder herom, udtrykker vi ikke nogen grad af sikkerhed om de 5 seerafstemninger der fandt sted den 12. februar 2010, 19. februar 2010, 26. februar 2010, 5. marts 2010 og 12. marts 2010 i programmet X Factor.

Hvis vi havde udført yderligere arbejdshandlinger, revideret eller udført review af seerafstemningerne i overensstemmelse med danske revisionsstandarder, kunne andre forhold være fundet og rapporteret til Dem.”

Vedrørende klagepunkt 47

BT bragte den 19. oktober 2008 artiklen ”Sygehus-bakterie dræbte min kone” , hvoraf følgende fremgår

” Manglende rengøring

Han bebrejder den manglende rengøring på sygehuset for sin kones endeligt.

Det er manglende hygiejne, der får bakterien til at sprede sig.”

Til klagepunkt 49-50

Pressenævnet udtalte ved kendelse af 19. december 2011 i sag nr. 11-70-00166, [Politiker 1] mod BT, alvorlig kritik af BT.

I forbindelse med offentliggørelsen af kendelsen udsendte nævnet pressemeddelelsen ”Alvorlig kritik af B.T.s omtale af [Politiker 1]s boligforhold”.

Af pressemeddelelsen fremgik bl.a. følgende

”Pressenævnet finder, at B.T. allerede den 13. oktober 2011 af [Politiker 1] var gjort bekendt med, at hun havde sendt en redegørelse til de to kommuner.

Avisen havde derfor anledning til at undersøge det videre forløb i sagen.

B.T. undlod dette og oplyste fejlagtigt, at [Politiker 1]s forhold var under undersøgelse af Frederiksberg Kommune.

Nævnet har derfor udtalt alvorlig kritik af B.T. for utilstrækkelig Alvorlig kritik af B.T.s omtale af [Politiker 1]s boligforhold research.

Dette understøttes af, at B.T. med sin anmeldelse til kommunen selv skabte nyheden om en undersøgelse af [Politiker 1]s forhold.

En nyhed der viste sig at være uden indhold.”

Til klagepunkt 53

I Pressenævnets kendelse af 19. februar 2014 i sag nr. 13-70-00409, kaospilot mod BT, er der klaget over artiklen ”Uffe forærede ven kontrakt”.

Af kendelsen fremgår det, at firmaet ”Change the game ved [Politiker 4]” overdrog en del af en kontrakt vederlagsfrit til firmaet ”Change the game ved [ven og kaospilot]”.

I artiklen var den konkrete overdragelse beskrevet som ”i strid med aftaleloven”.

Af Pressenævnets begrundelse og afgørelse fremgår bl.a. følgende

”Pressenævnet finder, at BT ikke har haft grundlag for oplysningen om, at den konkrete overdragelse er ”i strid med aftaleloven”, da dette forudsætter, at overdragelsen er sket uden Københavns Kommunes accept, og BT har ikke foretaget nærmere undersøgelser af, om en sådan accept foreligger.

Jura-professor Mads Bryde Andersens generelle udtalelser om aftaleretligt debitorskifte kan ikke føre til andet resultat.

Nævnet udtaler derfor kritik af BT.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at den påklagede single indeholder en række ukorrekte oplysninger, der er til skade for ham og som bør præciseres.

Bogen var fem måneder undervejs.

Alligevel er der mange anklager, som ikke er blevet forelagt for ham.

1) Det er ikke korrekt, at [Redaktøren] og [Ansvarshavende chefredaktør på Nyhedsavisen] begrundede deres kritik af DR i forbindelse med filmen ”Den hellige krig” med, at DR havde glemt ét ”måske” i sætningen ”Det unikke danske flag blev set bringe fanger ind fem eller seks gange”.

DR havde undladt at oversætte hele tre forbehold i udtalelsen fra den tidligere forhørsleder.

Det originale citat lød

”Det unikke danske flag - efter min bedste overbevisning - blev måske, måske set bringe fanger ind fem eller seks gange”.

[Redaktøren]s og [Ansvarshavende chefredaktør på Nyhedsavisen]’ kritik af DR var derfor berettiget.

[Klager] har henvist til Pressenævnets kendelse af 7. november 2007 i sag nr. 2007-6-0569 i sagen Nyhedsavisen mod fagbladet Journalisten.

2) [Klager] passede bare sit arbejde.

Som lønnet medarbejder på en arbejdsplads, skriver han de historier, chefen beder ham om.

3) Den rubrik [Klager] afleverede til Nyhedsavisens redaktør lød ”DR erkender citat-fusk i Afghanistan film”.

Zetland omtaler i stedet den offentliggjorte rubrik ”DR erkender fusk i Afghanistan-film”.

4 og 5) [Klager] finder beskrivelsen af ham krænkende, og Zetland bør fremlægge navnene og udtalelserne fra kollegaerne, der beviser påstandene.

6) [Klager] blev ikke ansat i Nyhedsavisens Gravergruppe, men ifølge sin ansættelseskontrakt i Samfunds- og Nyhedsgruppen.

Gravergruppen blev først dannet i 2007, og [Klager] har aldrig arbejdet der.

7) [Klager] sendte en idéliste og sit telefonnummer til [Redaktøren] forud for sin ansættelse på Nyhedsavisen.

Der var ikke tale om en ansøgning.

8) [Klager] undersøger sine historier.

Sætningen om, at han ikke har tvivl og ikke stopper op, er ikke rigtig.

9 og 36) Pressenævnets kendelse af 9. februar 2001 i sag nr. 2000-0118, og kendelserne af 30. august 2010 i sagerne nr. 2010-6-1011 og nr. 2010-6-1018 er henholdsvis tolv og to år gamle.

Allerede af den grund burde de ikke have været medtaget i singlen.

Kritikken i kendelsen af 22. marts 2011 i sag nr. 10-70-00027 vedrører ikke klagers arbejde, men en underrubrik klager ikke har indsat.

10) Der henvises til Pressenævnets kendelse af 9. februar 2001 i sag nr. 2000-0118, en piges forældre mod Vi Unge.

Nævnet skriver fejlagtigt, at pigen var 15 år.

Hun var rettelig 16 år, da hun blev interviewet, og artiklen blev bragt.

11) Udsagnet “[Der var] problemer med en række fejlagtige citater, blandt andet fra en forsker og en minister” i [Klager]s førsteårsopgave på Journalisthøjskolen er ikke korrekt.

Den daværende fungerende Justitsminister, Brian Mikkelsens, særlige rådgiver sendte et skriftligt citat, som var det, der optrådte i opgaven og også i den trykte historie i Berlingske Tidende.

Det er rigtigt, at en forsker ikke mente, at hun havde givet lov til at optræde i førsteårsopgaven.

Når Zetland skriver “blandt andet” giver det imidlertid uberettiget det indtryk, at der var problemer med mere end ét citat.

12) Samtalen foregik kl. 06.30, og der kan man endnu ikke få avisen i Århus.

Avisen var derfor fra dagen forinden.

[Korrespondent]s udtalelse er grov og burde være forelagt.

13) Det bør dokumenteres eller berigtiges, at der kom flere klager over mangelfuld dokumentation.

Angrebet har ikke været forelagt [Klager].

14) Som et eksempel på, at der kommer flere og flere klager over [Klager], bruger Zetland en artikel skrevet af [Klager] og [Praktikant på Berlingske] om lærerstuderendes stavekundskaber.

Der kom imidlertid ingen klager over denne artikel.

Artiklen kan derfor ikke bruges som et eksempel på, at der kom klager over [Klager]s fejl.

Det bemærkes i den sammenhæng, at det var [Praktikant på Berlingske] og ikke [Klager], der lavede den omtale stikprøveundersøgelse, og at [Klager] ikke var klar over, at den kun var baseret på 11-14 studerende.

15) Artiklen om de lærerstuderende er en sidehistorie til en anden historie (i et studietillæg i Berlingske i 2004) med tilsvarende stavetest på CBS og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Det er den samlede historie, der bliver viderebragt i 19direkte og TV 2 Nyhederne.

Historien består af to dele.

Zetlands oplysninger er vildledende.

16) [Praktikant på Berlingske]s udlægning af [Klager]s rolle og holdning til datagrundlaget er ikke korrekt.

[Klager] mindes heller ikke at have haft nogen uenigheder med [Praktikant på Berlingske].

17) Ifølge [Klager] har han fem rettelser i sin praktiktid.

Han husker det, da han klipper dem ud for at tage ved lære.

Han mindes ikke, at der har været alvorlige samtaler med ledelsen.

[Korrespondent], klagers nyhedschef under hele praktikforløbet, har [Klager] refereret for den 6. oktober 2013 at skrive følgende

”Vedr. samtaler

Jeg husker heller ikke meget her, blot en enkelt episode, hvor jeg personligt bad dig tjekke og dobbelttjekke en historie, du havde gang i, fordi der et par dage tidligere havde været problemer med en af dine andre historier.

Hvad det præcist handlede om, er forsvundet fra min mentale harddisk.”

[Klager] har videre refereret en besked af 29. maj 2013 fra daværende leder af den undersøgende redaktion, Michael Bjerre, en besked af 30. maj 2013 fra indlandsredaktør Jette Holm og en e-mail af 31. maj 2013 fra daværende journalistisk chefredaktør, Elisabeth Rühne.

De tre og [Korrespondent] var de fire personer, der kunne indkalde [Klager] til en samtale.

De afviser alle at have udtalt sig til Zetland.

[Klager] tror ikke, at nogen chefer har udtalt sig som citeret i singlen.

Som almindelig halvvejssamtale i praktikforløbet har han en kort snak med indlandsredaktør Jette Holm, da han går forbi hendes kontor.

Til sidst i praktikforløbet har han en samtale med Christian Jensen, herunder angående et tal for Vejdirektoratet, der modtages så sent, at avisen er ved at komme for sent i trykken.

I relation til anvendelsen af anonyme kilder har [Klager] henvist til Pressenævnets kendelse af 21. maj 2013 i sag nr. 13-70-00429, kendelse af 26. november 2012 i sag nr. 12-70-00329, kendelse af 12. september 2012 i sag nr.12-70-00281 og kendelse af 25. november 2004 i sag nr. 2004-6-0115.

18) Det er en grov anklage, og [Klager] har afvist at han ikke erkender og lærer af sine fejl.

Angrebet burde have været forelagt ham.

Zetland har erkendt, at man alene forelagde klager kritikken generelt.

19) Det er ikke korrekt, at han begyndte at lave mange fejl.

20) Eksemplet med Yallahrup Færgeby er ikke en fejl og kan derfor ikke bruges som eksempel på [Klager]s fejl eller bevise påstanden om, at ”Flere af [Klager]s kollegaer betvivlede hans udlægning af fakta”.

21) Diskussionen med [Journalist på Nyhedsavisen] handler ikke om en faktuel fejl, men om en diskussion af en formulering i en artikel, hvor der hele tiden havde stået, at DR har tilbudt et forlig på 25.000 kroner.

Zetland får det uberettiget til at fremstå, som om [Klager] ”er forkert på den”.

Der er henvist til avisen.dks artikler ”Indvandrere vil lægge sag an mod DR for tyveri”, ”Miskmask af jura og følelser i Yallahrup Færgeby” og ”DR om Yallahrup Færgeby.

”Det er vores historie” af 7. december 2007.

22) [Klager] har aldrig fået forelagt oplysningen om et skænderi med [Journalist på Nyhedsavisen].

23) Zetland har desuden uberettiget anvendt skjulte optagelser af diskussionen mellem [Journalist på Nyhedsavisen] og [Klager].

Optagelsen er foretaget uden hans vidende.

24) [Chef på Nyhedsavisen] har ikke kunnet bekræfte, at [Journalist på Nyhedsavisen] klagede over [Klager] i forlængelse af deres diskussion.

25) [Chef på Nyhedsavisen] har således over for [Klager] oplyst, at han ikke vil stå ved det, han i singlen er citeret for.

Zetland har derfor ingen dokumentation for påstanden om, at [Journalist på Nyhedsavisen] klagede over ham.

Daværende redaktør på Nyhedsavisen, [Ansvarshavende chefredaktør på Nyhedsavisen], har over for [Klager] oplyst, at han aldrig i sin tid som redaktør modtog klager over ham.

26-27) [Klager] har i alle sine år som journalist haft mindst én historie om ugen, der har kørt på Radioavisen om natten uden faktatjek.

28) Zetlands eneste åbne kilde, en tidligere vikar på Radioavisen, [Journalist på Radioavisen, DR], har oplyst [Klager] om, at han aldrig har udtalt, at han havde ringet kilder op, der – som Zetland skriver – “»slet ikke har forstået«, at de snakkede med en journalist, da de blev ringet op af [Klager]”.

[Klager] har ikke fået forelagt hans udtalelser.

29) Anklagen er så alvorlig, at [Klager] burde have fået lov til at svare på den.

Siden den 27. april 2013 har han været uden arbejde.

Som arbejdsløs er han ingen trussel.

30) Også oplysningerne om, at DR P3 dobbelttjekker [Klager]s historier, er fejlagtige.

[Klager] fik forud for offentliggørelsen forelagt, at oplysningen skulle stamme fra en nuværende ansat på P3 Nyhederne og Radioavisen.

Af singlen fremgår det, at det er en tidligere medarbejder.

En tidligere medarbejder har det ingen konsekvenser for at udtale sig som sket, og det svækker troværdigheden.

Det er en alvorlig anklage mod en nyhedsjournalist og bør ikke komme fra en anonym tidligere ansat, men må i det mindste komme fra en person, der stadig har en chefpost.

31) Det er ikke normal procedure at bede en politiker stille spørgsmål i Folketinget, og [Klager] har heller ikke selv fået politikere til at stille spørgsmål.

32) Det er stærkt misvisende, at Zetland skriver, at [Klager] havde skrevet en artikel om, at DR-journalisten [Journalist på TV-Avisen, DR] har deltaget i en underskriftsindsamling for at få Anders Fogh Rasmussen dømt for brud på Grundloven.

[Journalist på TV-Avisen, DR] havde sågar skrevet under på, at han var ”støttesagsøger” nr. 1.477 i sagen.

Ifølge Retsplejeloven fremgår det, at ”en tredjemand, der har en retlig interesse i udfaldet af en sag, kan indtræde til støtte for en af parterne”.

33) Professor [Professor i journalistik], der i artiklen udtaler sig om [Journalist på TV-Avisen, DR], var korrekt informeret i forbindelse med interviewet af ham.

Han fik læst hele artiklen op i telefonen, inden den blev trykt og havde ingen indvendinger.

[Klager] fortalte ham, at [Journalist på TV-Avisen, DR] var støttesagsøger nummer 1477.

Altså, at der var mindst 1476 andre.

Det er væsentligt, at han er støttemodtager og henvist til tidligere leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet, Niels Krause-Kjærs, udtalelse i artiklen ”DR journalist vil have Fogh dømt” på avisen.dk den 5. februar 2007.

34) Da [Redaktøren] bliver ansat over en måned før sin første arbejdsdag, fastholdes det, at der kun er én måned mellem ansættelserne af [Klager] og [Redaktøren].

35) Det er ukorrekt, at BT i 2010 fik kritik af Pressenævnet for tre forskellige artikler, der alle var skrevet af [Klager].

[Klager] havde kun to sager, der fik kritik i Pressenævnet i 2010.

Zetlands argumentation er udtryk for statistisk manipulation.

37-38) Det er heller ikke korrekt, når Zetland skriver ”Det passer ikke (…)” om indholdet i [Klager]s artikel om hygiejnen på et dansk mejeri.

Det blev således aldrig bevist, at det ikke var afføringsbakterier, der var i mejeriets fløde.

Der var fem mennesker til stede, da [Klager] ringede mejeriets direktør op, som kunne have bekræftet, at de hørte [Klager] blive oplyst om, at det var afføringsbakterier, der var i fløden.

Det er heller ikke bevist, at BT måtte betale 100.000 kroner til mejeriet på grund af historien.

39) Det var ikke en redaktør, der havde rettet en underrubrik, men en nyhedsredaktør, der havde lavet en helt ny underrubrik til artiklen.

Det er en væsentlig oplysning, idet Pressenævnet netop udtalte kritik af, at underrubrikken ikke havde dækning i artiklen.

Nyhedsredaktøren har taget ansvaret for underrubrikken.

40 og 41) Der er ikke påpeget fejl i klagers artikel om X-factor og snyd med optælling af SMS-stemmer.

Artiklen kan ikke bruges til at vise, at der er fejl i [Klager]s artikler.

Desuden har han aldrig skrevet en artikel med sætningen ”kun ned til 10-15 procent af alle sms’er under X-Factor når frem”.

Den i singlen omtalte e-mail fra John Strand handler ikke om [Klager]s artikel, men om et læserspørgsmål, der er lagt på bt.dk af en anden.

John Strands henvendelse har derfor intet med [Klager] at gøre.

42) Det er ikke rigtigt, at DR frikendes i spørgsmålet om SMS-stemmerne.

Der er henvist til Deloittes brev til DR Byen.

Deloitte lavede en undersøgelse, som var fremadrettet og som altså ikke handlede om det, BT havde skrevet.

43) De anonyme kilder, der henvises til i forbindelse med sagen om SMS-stemmerne, er nuværende og tidligere ansatte i SMS-firmaet Unwire og i øvrigt navngivne tidligere chefer i telebranchen.

Det er ikke hvem som helst, der citeres, og det bør fremgå af singlen.

[Klager] bør også citeres for sine bemærkninger til Zetland vedrørende spørgsmålet.

44) [Klager] fik forelagt seks artikler på mødet den 12. maj 2013, hvoraf han anerkender fejl i én.

Zetland skriver der er ti artikler.

Han har ikke efterfølgende fået forelagt yderligere artikler.

Zetland har erkendt, at man glemte at spørge til en artikel.

45) [Klager] kendte ikke til tallene fra Danmarks Statistik, da han skrev artiklen om stigningen i antallet af nyfødte børn, der fik navnet Osama.

Han brugte tal fra Afdeling for Navneforsknings offentlige database, som har deres tal fra CPR-registret, og det skrev han i historierne.

[Klager] har ikke haft kontakt til navneforsker Eva Melgaard.

Denne forklaring bør fremgå af singlen.

46) [Klager] har sendt fire videnskabelige artikler fra University of Chicago til Zetland, der viser at dødeligheden for ESBL-smittede er over ti procent.

Det er derfor forkert, når Zetland anfører, at der ikke var belæg for artiklen vedrørende en dødelighed på 10 procent ved ESBL-smitte på de danske hospitaler.

Klager har henvist til, at databasen Pubmed angiver 1812 artikler for ESBL og dødelighed.

Der er henvist til artiklen “Extended-Spectrum Beta-Lactamases

Frequency, Risk Factors, and Outcomes” fra 2002, hvor dødeligheden for smittede angives til at være mellem 15 og 46 procent.

Citat

”Mortality rates for infections due to ESBL-producing organisms are reported to be 15-46 %”.

Der er videre henvist til artiklen “ Bloodstream Infections Due to Extended-Spectrum β-Lactamase-Producing Escherichia coli and Klebsiella pneumoniae

Risk Factors for Mortality and Treatment Outcome, with Special Emphasis on Antimicrobial Therapy” fra 2004.

Her konkluderes, at dødeligheden i dette studie er over 25 procent efter 30 dage

“The overall 30-day mortality rate was 25.6 % (34 of 133).”

Zetland kan altså ikke dokumentere fejlen.

47) Det er ikke udtryk for en fejl begået af [Klager], når [Enkemand] i en anden artikel citeres for at sige to forskellige ting i interviews med flere års mellemrum.

Et almindeligt menneske kan godt sige forskellige ting afhængig af, hvornår og hvordan spørgsmålet stilles.

Det er udelukkende [Enkemand]s vurdering, der fremgår af artiklerne, som begge er godkendt af [Enkemand].

48) Citatet fra Zenia Stampe er krænkende og burde have været forelagt [Klager].

[Klager] er kun blevet forelagt kritikken fra politikere på et generelt plan.

49 og 50) Det er korrekt, at klager ringede til kommunen, men han sagde, at kommunen ikke skulle tage sagen op på grund af ham.

Det er ikke en anmeldelse, medmindre man kalder det en anmeldelse.

Det har Folketingets Ombudsmand sagt efter Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00166.

Det er ikke en anmeldelse at ringe og stille spørgsmål.

Det var desuden BT’s redaktør, der valgte at lægge historien over tre dage, hvor sagen så blev afgjort i mellemtiden uden BTs vidende.

Redaktøren har påtaget sig ansvaret.

51) Det er korrekt, at [Klager] ringede til Københavns Kommune, men det var ikke ham, der bad dem tage sagen vedrørende [Politiker 2] op.

Han sagde udtrykkeligt, at kommunen ikke skulle tage sagen op på grund af ham.

Sætningen burde derfor ikke være medtaget i singlen.

[Klager] har henvist til artiklen ”Kommune ændrer forklaring” af 2. december 2011 på journalisten.dk, hvoraf følgende fremgår

”Vi er efterfølgende blevet kontaktet af Københavns Kommune, der var en af de omtalte myndigheder.

Kommunen har oplyst os om, at [Klager] i juridisk forstand ikke er at betragte som part i sagen, selv om han blev noteret som anmelder.

Uanset hvordan [Klager] havde fremlagt sine oplysninger over for myndighederne, ville kommunen være forpligtet til at reagere på informationerne ved at lave en undersøgelse.

[…]

Efterfølgende har [Klager] klaget over citatet, og [kontorchef i Københavns Kommune] er nu kommet i tvivl om, om han har refereret samtalens forløb korrekt.”

52) Udtalelsen er meget krænkende, og den anonyme kilde får lov til at kalde [Klager] for ”farlig”, at han ”har skæbner på samvittigheden”, ”kan smadre folk”, at han ”digter” og ”skriver ting, der ikke passer”.

53) Det er et faktum, at [Politiker 4] flyttede en kontrakt over til en veninde og kaospilotbekendt.

Det fandt Pressenævnet også dokumenteret i sin kendelse af 19. februar 2013 i sag nr. 13-70-00409.

Nævnet kritiserede en underrubrik, hvor der stod, at det var ulovligt samt [Klager]s brug af en juraprofessor.

Dette bør fremgå klart af singlen.

54) [Redaktøren] lagde et billede af [Klager] op som profilbillede på Facebook i januar 2013 og ikke i marts.

Det er et eksempel på Zetlands sjusk.

55) Beskyldningerne i udtalelsen er så grove, at [Klager] burde have fået den forelagt.

56) [Journalist på Nyhedsavisen]s udtalelse burde også være forelagt.

Hun kalder ham et ”skræmmebillede” og påstår, at han ikke tænker “for meget over alt dét, som tager lang tid – nuancer, dokumentation og tvivl”.

57) Det skal præciseres, at følgende sætning på zetland.dk ikke handler om [Klager]

”Manden, som nogle kalder “lynintelligent” og “iderig” – andre beskriver som en “ekstremt kynisk” journalist, der har formøblet “den journalistiske kapital“

I en tekst på zetland.dk betegnes [Klager] som ”den omstridte journalist”, hvilket er krænkende og udokumenteret.

Singlens forfatter lovede inden interviewet med [Klager] den 12. maj 2013, at han ville få mulighed for at se sine citater i kontekst inden offentliggørelsen.

Det skete ikke.

Det er ikke nok at angive emnet for det, citaterne skal indgå i.

Hele den omgivende tekst skal forelægges.

Det er forkert, når redaktøren af Zetland oplyste [Klager] om, at han kun fyldte en lille del af portrættet af [Redaktøren].

Det må siges ikke at være rigtigt.

Ca. 40 procent af singlen omhandler [Klager].

[Klager] har henvist til redaktørens e-mail af 21. maj 2013.

Zetland har således ikke fortalt ham som kilde, hvordan han medvirker.

Det er forkert, når både redaktøren og forfatteren flere gange i telefon og under interviewet gentog, at singlen ikke var et karaktermord på [Klager].

[Klager] havde kun fået sparsomme oplysninger om indholdet af interviewet og overraskes over at skulle svare detaljeret på ti år gamle forhold.

Forfatteren lovede at følge op på præcis, hvad hun vil have klager til at finde viden om.

Det sker ikke.

[Klager] optog interviewet med forfatteren i starten af maj 2013.

Han kan således gennemhøre optagelsen og konstatere, at hun skriver ting, som hun aldrig har forelagt klager.

[Klager] har endelig anført, at Zetland ikke har gjort køberne opmærksomme på de rettelser, der er lagt på zetland.dk.

2.2 Zetlands synspunkter

Til brugen af anonyme kilder har Zetland overordnet anført, at Zetland har forsøgt at få kilderne til at lægge navn til deres udtalelser.

Da det ikke lod sig gøre at få flere af kilderne til at medvirke til citat med navns nævnelse, vurderede Zetland, at historien var umulig at skrive uden brugen af disse kilder.

Zetland fandt historien for vigtig til at forblive upubliceret og lovede derfor kilder anonymitet.

I de tilfælde, hvor singlen udelukkende baserer sig på anonyme kilder, har Zetland været særlig opmærksomme på at få udsagnene bekræftet af flere af hinanden uafhængige kilder.

Til de enkelte klagepunkter har Zetland anført følgende

1) Der er ikke tale om en detaljeret gennemgang af forholdene omkring Den Hemmelige Krig.

Zetland har støttet sig til en rapport om sagens forløb udarbejdet af en undersøgelsesgruppe fra Syddansk Universitet.

I rapporten konkluderes det, at Nyhedsavisens oversættelse og kommentarer demonstrerer, at Nyhedsavisen ikke har et nuanceret kendskab til engelsk sprogbrug.

2) Der er ifølge Zetland ikke væsentlig forskel på singlens udtryk ”lydhør” og på [Klager] ”blot at udføre sit arbejde”.

3) Singlen forholder sig ikke til rubrikken på det tidspunkt, hvor [Klager] indleverede sin historie, men på det tidspunkt avisen blev trykt.

Da avisen udkom, hed [Klager]s artikel ”DR erkender fusk i Afghanistan-film”.

4 og 5) Udtrykket “En mildt sagt kontroversiel journalist” er baseret på udtalelser fra Zetlands kilder.

Alene det faktum, at tre fremtrædende politikere offentligt har sat [Klager] i et kritisk lys, berettiger Zetland til at anvende udtrykket ”kontroversiel” om [Klager].

Overfor påstanden om, at det er forkert, at [Klager] “i en del kollegaers øjne, har lavet alt for mange udokumenterede historier”, anfører Zetland, at hele det kapitel, hvorfra citatet stammer, fungerer som dokumentation for, at der har været alt for mange fejl i de artikler, som [Klager] har skrevet.

Citatet støttes desuden på de 78 kilder, som Zetland interviewede i forbindelse med singlens tilblivelse.

6) Den gruppe, [Klager] sad i på Nyhedsavisen, i daglig tale kaldtes gravergruppen.

[Klager] kan ikke lide økonomisk eller anden skade af denne betegnelse.

7) Også dette klagepunkt er skadevirkning.

Det bemærkes dog, at [Klager] ifølge [Redaktøren]s oplysninger til Zetland sendte en liste med 600 idéer, og at [Klager] på baggrund af denne henvendelse blev ansat.

8) Citatet har støtte i Zetlands research, herunder interviews med de førnævnte 78 kilder.

Det anføres desuden, at citatet er forelagt [Klager], og at hans bemærkninger hertil er gengivet i singlen.

9 og 36) For så vidt angår spørgsmålet om berettigelsen af at omtale Pressenævnets kendelser, har Zetland anført, at reglen om ikke at gengive sager, der er mere end to år gamle, kun vedrører retssager og således ikke afgørelser fra Pressenævnet.

[Klager] omtaler selv i kronikken ”På Christiansborg er godbidskulturen sat i system” i Politiken den 9. marts 2013 flere af de sager, som har givet anledning til Pressenævnets kritik.

Flere af disse sager er mere end to år gamle.

10) Uanset, om pigen i artiklen var 15 eller 16 år, er udsagnet uden skadevirkning for [Klager].

Oplysningen om pigens alder er hentet fra Pressenævnets kendelse i sagen.

11) Det er uomtvisteligt, at [Klager] dumpede sin førsteårsopgave på grund af citatsjusk, og at dette allerede dengang var genstand for en artikel i Danmarks Journalisthøjskoles studenterblad.

Ifølge artiklen ”[Klager]s forviste forår” fremgår det, at både en prostitutionsforsker og daværende kulturminister Brian Mikkelsen opfatter citaterne som værende fejlagtige.

Forskeren blev ikke citeret for sine forbehold, og Brian Mikkelsen blev citeret ude af kontekst.

Samme problemer gjorde sig gældende i den artikel, der senere blev udgivet i Berlingske Tidende.

12) Hvorvidt, det var dagens eller gårdagens avis, er ikke egnet til at påføre [Klager] skade.

Spørgsmålet om [Klager]s fysiske fremtoning ved mødet med [Korrespondent], er [Korrespondent]s egen vurdering, men er medtaget, idet den er repræsentativ for stort set samtlige kilders beskrivelse af [Klager].

Det er hverken usædvanligt eller uvæsentligt inden for rimelighedens grænser i portrætsammenhænge at medtage en beskrivelse af den portrætteredes udseende.

13) Påstanden er underbygget af interviews med tre kilder, som alle har haft ledende poster på Berlingske Tidende, mens [Klager] var ansat som praktikant.

De tre kilder er alle blevet lovet anonymitet.

14) I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt artiklen om de lærerstuderendes stavefærdigheder førte til klager, medgiver Zetland, at der ikke var tale om officielle klager til Berlingske Tidendes chefredaktion, men om, at de medvirkende i artiklen følte sig misbrugt og over for [Praktikant på Berlingske], som var medskribent på artiklen, gav udtryk for deres mishag.

Der er blot tale om et enkelt eksempel ud af mange, der belyser [Klager]s virke.

15) Overfor påstanden om, at det burde være fremgået, at artiklen om de lærerstuderende hang sammen med en anden artikel, og at det var den samlede historie, der gik rundt i pressen, har Zetland anført, at konklusionen om de lærerstuderende udelukkende blev foretaget under henvisning til stikprøvekontrollen af 11-14 lærerstuderende, og at det kun var denne oplysning, der blev viderebragt i 19Direkte og TV2Nyhederne.

Zetlands oplysninger er derfor hverken upræcise eller vildledende.

16) [Klager] og [Praktikant på Berlingske] havde hver sin erindring om sagen, hvorfor begge udlægninger er medtaget i singlen.

[Praktikant på Berlingske]s udlægning støttes af andre kilder, som Zetland har talt med.

17) Oplysningen om, at [Klager] kaldtes til alvorlige samtaler, er baseret på interview med to daværende ledere på Berlingske Tidende.

[Klager] bekræftede ved e-mail af 28. maj 2013, at der i hvert fald havde fundet to ”alvorlige samtaler hos sin leder på Berlingske Tidende” sted.

I mailen skriver [Klager] blandt andet følgende

”Jeg er til samtaler med chefer to gange.

Den ene gang med Jette Holm, hvor jeg anerkender, at jeg skal tage mig sammen.

Siden har jeg ingen rettelser eller nogen klager i ni måneder.

Spørg hende selv – og her mener jeg, kritikken er unfair og svarer igen.”

Under Zetlands research har flere kilder oplyst om rettelser i [Klager]s artikler, der bl.a. førte til disse samtaler.

Kilderne er lovet anonymitet.

18) [Klager] er blevet foreholdt den generelle kritik, herunder det faktum, at mange kilder mener, at hans journalistiske etik er stærkt problematisk samt spørgsmålet om, hvorfor han så tit får kritik i Pressenævnet.

Hans bemærkninger hertil er blevet bragt i singlen.

19) Spørgsmålet om, hvorvidt [Klager] på Nyhedsavisen begynder at lave ”faretruende mange fejl”, støttes på interviews med flere kilder på Nyhedsavisen.

Zetland har været i kontakt med ti af avisens daværende ansatte, hvoraf hovedparten bekræftede, at [Klager]s fejl gav anledning til konflikter på redaktionen.

20) Forløbet omkring Nyhedsavisens dækning af Yallahrup Færgeby er medtaget i singlen som eksempel på, hvordan [Klager]s journalistiske praksis skabte interne konflikter på Nyhedsavisen.

Det fremgår tydeligt af singlen, at det er det, eksemplet skal illustrere.

21) Diskussionen mellem [Klager] og [Journalist på Nyhedsavisen] er ikke et forsøg på at belyse [Klager]s fejl, men i stedet et forsøg på at vise, at flere af hans kollegaer betvivlede hans udlægning af fakta.

22) Denne diskussion er blevet forelagt [Klager] under interviewet den 12. maj 2013, og [Klager]s bemærkninger er gengivet i singlen.

23) Lydoptagelsen af skænderiet mellem [Journalist på Nyhedsavisen] og [Klager], som Zetland er i besiddelse af, er ikke optaget eller foranlediget optaget af Zetland.

Zetland har af presseetiske hensyn udelukkende brugt optagelsen som en underbyggende kilde, der gjorde det muligt at vurdere troværdigheden af [Journalist på Nyhedsavisen]s udlægning af sagen.

Lydfilen er hverken blevet afspillet for [Journalist på Nyhedsavisen] eller [Klager].

[Klager] er imidlertid blevet oplyst om skænderiets forløb og om lydfilens eksistens under interviewet den 12. maj 2013 og har haft mulighed for at kommentere på dette.

24) [Klager] har ikke krav på at blive forelagt den samtale, som fandt sted mellem [Journalist på Nyhedsavisen] og [Chef på Nyhedsavisen], og som han ikke var en del af.

Han er blevet forelagt den konflikt, som samtalen vedrørte, og har haft mulighed for at kommentere herpå.

25) Zetland har ikke efter udgivelsen af singlen modtaget henvendelser fra [Chef på Nyhedsavisen] om, at han skulle være blevet fejlciteret.

Zetland skriver på intet tidspunkt, at Nyhedsavisens chefredaktør, [Ansvarshavende chefredaktør på Nyhedsavisen], modtog klager over [Klager].

26-27) Oplysningen om, at journalister på Radioavisen flere gange oplevede at citere udokumenterede artikler fra [Klager] og derfor selv begyndte at faktatjekke artiklerne, støttes på en række interviews med daværende ansatte på P3Nyhederne og Radioavisen, herunder journalist [Journalist på Radioavisen, DR].

[Klager] er blevet foreholdt oplysningerne, og at hans kommentarer hertil er medtaget i singlen.

28) [Journalist på Radioavisen, DR] har godkendt den omhandlede passage med hans arbejdsopgave at faktatjekke fra singlen pr. e-mail og ikke efterfølgende har henvendt sig til Zetland for at trække passagen tilbage.

29) Det er en faktisk oplysning, at der på et whiteboard i Radioavisens redaktionslokale i DR hang et billede af [Klager] med titlen ”Denne mand er farlig”, og derfor burde oplysningen ikke være forelagt [Klager].

30) Kilderne på P3 var ansat på nyhedsredaktionen, da praksissen vedrørende [Klager]s artikler eksisterede.

For så vidt angår [Klager]s forelæggelse af citater til gennemsyn hos sine kilder, er [Klager]s kommentarer hertil medtaget i singlen.

31) Det er dokumenteret gennem flere kilder, at det på Nyhedsavisen var normal procedure, at politikere og journalister gav hinanden oplysninger, så en politiker kunne stille spørgsmål til sagen i Folketingssalen.

Oplysningen kan ikke påføre [Klager] skade.

32) Det afgørende – i forbindelse med oplysningen om [Journalist på TV-Avisen, DR]s deltagelse i en underskriftsindsamling for at få Anders Fogh Rasmussen dømt – var, om [Journalist på TV-Avisen, DR] var initiativtager.

[Journalist på TV-Avisen, DR] skrev kun under og medvirkede ikke i tilblivelsen.

Hans rolle var perifer, og [Klager]s dækning af sagen var derfor ude af proportioner med [Journalist på TV-Avisen, DR]s gerning.

33) Sammenfatningen af sagen beror på [Professor i journalistik]s udsagn til fagbladet Journalisten i artiklen ”Den uendelige krig” fra maj 2012 – et halvt år efter Nyhedsavisens artikler, hvor [Professor i journalistik] blandt andet er citeret for at sige

”Jeg har aldrig været udsat for noget så perfidt”.

34) Zetland har erkendt, at det er en fejl, når det anføres, at [Klager] blev ansat på Berlingske Tidende fire måneder før [Redaktøren], da der rettelig kun var tale om tre måneder.

35) Det er korrekt, at BT på ét år fik kritik af Pressenævnet for tre artikler, som [Klager] havde skrevet.

To af disse kendelser er fra 30. august 2010 og en fra 22. marts 2011.

Det er også faktisk korrekt, at Ekstra Bladet i 2010 fik kritik i tre kendelser.

Der er således intet forkert i sammenligningen.

37-38) Oplysningen om utilstrækkelig dokumentation for afføringsbakterier støttes på Pressenævnets kendelse, hvor der netop gives kritik for manglende dokumentation.

Zetland tog ikke kontakt til de fem personer, da både [Klager] og mejeridirektøren inden udgivelsen af singlen er blevet foreholdt forløbet.

Begge parters udlægning er medtaget i singlen.

[Klager] har aldrig over for Zetland henvist til eller sat navn på de i klagepunktet omtalte fem personer.

39) En nyhedsredaktør har også status som redaktør.

Oplysningen er ikke egnet til at påføre [Klager] skade.

40 og 41) I forbindelse med sagen om SMS-stemmerne er [Klager] blevet foreholdt den fejlagtige artikel herom, og hans kommentarer fremgår af singlen.

Efterfølgende henvendte [Klager] sig til Zetland og hævdede, at han ikke havde skrevet de omtalte artikler.

Zetland eftertjekkede derfor oplysningerne, men måtte konkludere, at [Klager] har skrevet disse artikler, dels fordi hans navn er anført i artiklernes byline, dels fordi en højt placeret kilde på avisen bekræftede, at [Klager] stod bag artiklerne.

Det er derfor også Zetlands opfattelse, at den kritiske e-mail fra teleekspert John Strand rent faktisk omhandlede [Klager]s vinkling af historien.

42) Den i singlen omhandlede passage er baseret på DR’s pressemeddelelse af 17. marts 2010, hvoraf det fremgår, at DR’s tekniske leverandører garanterede, at ikke så meget som en eneste SMS-stemme gik tabt i netop den udsendelse, som [Klager] havde skrevet om i BT.

Deloitte konkluderede i en senere undersøgelse, at DR ikke snød med SMS-stemmerne.

Zetlands fremstilling er korrekt.

43) Zetland har valgt ikke at gå i detaljer med kilderne, idet det for artiklen relevante var, at Deloitte accepterede DR’s praksis for optælling af SMS-stemmerne.

Sagen er blevet forelagt for [Klager] inden udgivelsen af singlen, og hans bemærkninger er medtaget.

44) I interviewet den 12. maj 2013 blev [Klager] foreholdt otte ud af ti historier, som er nævnt i singlen.

Den niende fik han sendt på e-mail efterfølgende.

Ved en beklagelig fejl glemte Zetland at foreholde [Klager] den tiende artikel.

Det blev beklaget over for [Klager], og der er gjort opmærksom på fejlen på hjemmesiden www.zetland.dk den 29. maj 2013, hvor singlen officielt udkom.

I relation til muligheden for at komme i kontakt med køberne af singlen har Zetland generelt anført, at man er i stand til at komme i kontakt med sine abonnenter via e-mail.

Zetlands singler sælges imidlertid også stykvis i alle danske e-boghandlere.

Zetland har kontaktoplysninger på sine abonnenter, men ikke på løssalgskunder.

Den primære kontakt til læsere sker via Facebook og via e-mail til abonnenterne.

På Pressenævnets generelle spørgsmål om, hvorvidt det er muligt at tilføje en side eller rette i den eksisterende tekst på zetland.dk, har Zetland oplyst, at det er muligt at trække en udgave af en single tilbage for derefter at erstatte den med en revideret udgave.

Det er således både muligt at tilføje en side og rette i den eksisterende tekst.

En revideret udgave kan dog ikke udsendes øjeblikkeligt, da der må påregnes op til fem dage til den redaktionelle proces og distribution.

Zetland forelagde efterfølgende notitsen til hjemmesiden for [Klager] med henblik på hans eventuelle kommentarer.

Zetland gjorde desuden opmærksom på fejlen på Zetlands Facebook-side.

At [Klager] kun mener at have fået forelagt seks artikler kan skyldes, at flere af artiklerne omhandlede samme emne.

I forbindelse med omtalen af de fejl, de havde fundet i [Klager]s artikler, bad Zetland ham forholde sig generelt til, hvorvidt han selv mente, at han havde begået flere fejl end andre journalister.

I singlen er han citeret for sine bemærkninger.

Efter interviewet havde [Klager] en række indsigelser og kommentarer vedrørende de fundne fejl, der førte til ændringer i Zetlands oprindelige manuskript.

45) I interviewet den 12. maj 2013 fik [Klager] mulighed for at kommentere på den pågældende artikel.

[Klager] eftersendte efterfølgende via Facebook et link til Afdeling for Navneforsknings offentlige database som dokumentation for sin historie, uden dog at henvise til den specifikke statistik han skulle have anvendt i forbindelse med artiklen.

Eftersom Afdelingen for Navneforskning gør brug af oplysninger fra Danmarks Statistik, hvor Zetland havde sine oplysninger fra, lagde Zetland sin research til grund for konklusionen i singlen.

Konklusionen blev yderligere støttet af navneforsker Eva Meldgaard, der forklarede, at påstanden om, at der i 2007 skulle være 87 danskfødte med navnet Osama, ikke stammede fra hendes undersøgelse.

Hun vidste ikke, hvor tallene skulle stamme fra.

46) Efter interviewet den 12. maj 2013 modtog Zetland en række dokumenter fra [Klager].

Efter en gennemgang af det fremsendte fandt Zetland imidlertid ikke nogen årsag til at ændre konklusionen, der var baseret oplysninger fra artiklens fagkilder om, at de ikke kunne genkende [Klager]s oplysninger vedrørende dødeligheden.

Zetland har bragt [Klager]s kommentarer i singlen.

47) I spørgsmålet om artiklen om ESBL-smitte anfører Zetland, at de fastholder, at der ikke var dokumentation for rubrikken ”Sygehus-bakterie dræbte min kone” i BT den 19. oktober 2008.

48) Det er kun en del af Zenia Stampes kritik, der blev bragt i singlen, idet man vurderede, at det ikke ville være sagligt at anvende den resterende del.

[Klager] er blevet foreholdt oplysninger om politikeres kritik af hans journalistik, og at hans bemærkninger hertil er blevet gengivet i tilstrækkeligt omfang.

49-50) I sagen om [Politiker 1] anfører Zetland, at de har lagt Pressenævnets afgørelse til grund for sammenfatningen af forløbet.

Det slås heri fast, at ”B.T. talte med Frederiksberg Kommune onsdag den 12. oktober om [Politiker 1]s boligforhold.

I den forbindelse foranledigede B.T. en anmeldelse”.

Uanset hvem der er ansvarlig for artiklerne om [Politiker 1], så er det et faktum, at den første artikel blev bragt efter afslutningen af kommunens sag, hvor det var blevet konkluderet, at [Politiker 1] ikke overtrådte nogen regler.

51) I forhold til sagen om [Politiker 2], har Zetland anført, at det ikke er sandt, at Københavns Kommune fuldstændig har trukket tilbage, at [Klager] anmeldte [Politiker 2].

Ifølge fagbladet Journalistens indgående beskrivelse af sagen, er det sandt, at [Klager] ikke juridisk er at betragte som en part i sagen, men han er fortsat noteret som anmelder i sagen.

52) Citatet, der starter ”På papiret laver han afslørende journalistik…”, har i singlen funktion som en opsummering af kritikken af [Klager] og stammer fra en anonym kilde, som Zetland har fundet egnet til karaktervidne.

[Klager] har haft mulighed for at kommentere på den generelle kritik i singlen, og hans bemærkninger er medtaget.

53) I sagen om [Politiker 4] lagde Zetland sig op ad Pressenævnets afgørelse, som konkluderede, at [Klager] ikke havde dokumentation for, at [Politiker 4] overtrådte loven.

54) Zetland er enig i, at [Redaktøren] ikke lagde [Klager] op som sit profilbillede på Facebook i marts måned.

Det skriver Zetland heller ikke i singlen.

Uanset, er spørgsmålet ikke er egnet til at påføre [Klager] økonomisk eller anden skade.

55) De forhold, der omtales i afsnittet, der starter ”[Klager]s mange eksempler på problematisk journalistik…”, er alle forhold, der er forelagt [Klager] den 12. maj 2013.

Det bemærkes desuden, at passagen leder hen til en bemærkning om [Klager]s redaktørers ansvar og ikke handler om [Klager]s eget ansvar vedrørende de nævnte forhold.

De relevante redaktører er blevet forelagt dette spørgsmål, og i det omfang de har ønsket det, er deres kommentarer blevet gengivet i singlen.

56) I spørgsmålet om, hvorvidt [Journalist på Nyhedsavisen]s udtalelse, der begynder ”Når han laver fejl, er han et problem for redaktionen…”, burde have været forelagt, har Zetland anført, at [Klager] under interviewet den 12. maj 2013 blev forelagt flere kilders udsagn om, at han som journalist er blevet ”brugt” af redaktører, når de skulle have produceret en hurtig nyhedshistorie i sidste øjeblik inden deadline.

Hans kommentarer er gengivet i singlen.

[Journalist på Nyhedsavisen]s citat er brugt som en opsummering af mange kilders omtale af netop det forhold.

Selvom den præcise ordlyd af citatet ikke er forelagt [Klager], er essensen af kritikken forlagt ham, og han har haft mulighed for at komme med sine kommentarer, som også er gengivet i singlen.

57) Zetland har afvist, at sætningen i foromtalen både kan ses som omhandlende [Redaktøren] og [Klager].

Sætningen vedrører [Redaktøren].

I spørgsmålet om beskrivelsen af [Klager] på Zetlands hjemmeside som ”den omstridte journalist”, anfører Zetland, at [Klager]s journalistik i usædvanlig grad er blevet diskuteret og kritiseret i offentligheden.

Blandt andet bør alene det forhold, at tre fremtrædende politikere offentligt har kritiseret ham, samt det forhold, at usædvanligt mange af [Klager] artikler er blevet indbragt for Pressenævnet, berettigede Zetland til at omtale [Klager]s som en omstridt journalist.

Det er ikke rigtigt, at [Klager] ikke har haft sine citater til gennemsyn i kontekst.

Zetland sendte citaterne til ham i en e-mail den 23. maj 2013, hvor citaternes kontekst var markeret med fed.

[Klager] havde efterfølgende en lang række tilføjelser, som Zetland i vidt omfang efterkom.

Efter interviewet den 12. maj 2013 gik der 16 dage, inden singlen udkom, hvilket gav [Klager] rimelig tid til at komme med uddybninger og indvendinger.

Zetland har anført, at redaktørens e-mail, hvoraf fremgår, at [Klager] fylder ”en mindre del” i forhold til [Redaktøren], er korrekt.

Zetland har aldrig lagt skjul på, hvorfor [Klager]s journalistik skulle omtales i et portræt af [Redaktøren].

Ifølge Zetland var det ikke påkrævet at informere [Klager] yderligere om hans rolle i singlen.

Zetland har herudover anført, at et karaktermord er defineret ved at være et ondsindet og uberettiget forsøg på at ødelægge en persons gode rygte.

Singlen lever ikke op til denne definition.

Beskrivelsen af [Klager]s virke tager både de positive og negative vinkler med og er baseret på fire måneders grundig research.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Dorthe Carlsen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

Omfanget af klagen

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at klagen ikke behandles i relation til spørgsmålet om et eventuelt krav på genmæle, jf. medieansvarslovens § 36, da klager alene har henvist til de vejledende regler for god presseskik i klagen af 31. maj 2013 til Pressenævnet.

En anmodning om genmæle skal fremsendes skriftligt til redaktøren senest 12 uger efter offentliggørelsen, hvis offentliggørelsen er sket efter 1. januar 2014, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 3.

Før 1. januar 2014 var klagefristen fire uger.

Da klagen angår forhold før 2014, er klagefristen fire uger.

Da klagen vedrører en single fra maj 2013, og [Klager] først i oktober 2013 har henvist til reglerne vedrørende genmæle (der er henvist til medieansvarslovens § 39), er fristen for at anmode om genmæle overskredet.

Klagen behandles derfor alene i relation til spørgsmålet om god presseskik.

For så vidt angår beskrivelsen i ”Redaktøren for det hele” til de enkelte klagepunkter henvises til gengivelsen under punkt 1.

Sagsfremstillingen.

Forelæggelse – herunder klagepunkt 17-19, 48, 52 og 56

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.1 og A.2.

Singlen er i vid udstrækning baseret på anonyme kilder.

Pressenævnet finder som udgangspunkt ikke grundlag for at kritisere anvendelsen af anonyme kilder generelt.

Kildernes ønske om ikke at ville lægge navn til udtalelserne gav imidlertid Zetland anledning til at være særlig opmærksom på at tjekke grundlaget og rigtigheden af de udtalelser, disse kilder fremførte, herunder ved at sikre, at [Klager] også havde mulighed til at få bragt sin version og svar til udtalelserne.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A.3.

Pressenævnet har ikke en kopi af journalist [Zetlands journalist]s interview af [Klager] den 12. maj 2013, og klagepunkterne afgøres uden at have hørt samtalen.

Nævnet har heller ikke mulighed for at vurdere, hvilken aftale der var indgået mellem journalisten og [Klager] i relation til at se citater i den ordrette kontekst inden offentliggørelsen.

[Klager] spurgte blandt andet den 9. maj 2013 – forud for interviewet til singlen – om, hvorvidt der var tale om et ”karaktermord” af ham.

Nævnet finder, at Zetland burde have gjort klager opmærksom på, at de afsnit i singlen, hvor han optræder, overvejende fokuserer på de fejl og den kritik, han har begået i sit professionelle liv, så han havde haft et retvisende billede af, i hvad og hvilket omfang han deltog.

Pressenævnet finder, at [Klager] ved at besvare journalistens spørgsmål om sit journalistiske arbejde som medievant person måtte have været klar over, at Zetland ville kunne sætte interviewet i sammenhæng med andre personers vurderinger af arbejdet.

Udtalelserne indeholder imidlertid angreb af faktisk karakter, der burde have været forelagt klager, så hans svar kunne være medtaget i sammenhængen.

Der drejer sig særligt om udtalelsen, at klager ”digter”.

Nævnet finder navnlig denne udtalelse er så skadelig for [Klager]s virke som journalist, at den burde have været forelagt ham og ikke kan dækkes ind af [Klager]s overordnede svar på angrebene.

Nævnet udtaler kritik af Zetland for ikke at forelægge den konkrete kritik for klager.

Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at [Klager] flere gange blev kaldt til ”alvorlige samtaler” hos sine chefer grundet fejl i artikler, er krænkende og har skullet forelægges klager inden offentliggørelsen.

Zetland har henvist til en e-mail af 28. maj 2013, hvori [Klager] har erkendt at være kaldt til to samtaler.

I den ene samtale anerkender han kritikken, I den anden er han ikke enig i kritikken.

Uanset klager måtte være uenig i kritikken i den ene samtale, finder nævnet, at beskrivelsen i singlen er korrekt, og udtaler ikke kritik.

DR-dokumentaren Den Hemmelige Krig – klagepunkt 1, 32 og 33

I DR-dokumentaren “Den Hemmelige Krig” udtaler den amerikanske forhørsleder, [Amerikansk forhørsleder]

”The unique Danish flag – to the best of my recollection – might have, might have been seen in the prison camp – bringing in prisoners – five, six times”.

DRs oversættelse indeholdt ikke en oversættelse af ordene “might” og “to the best of my recollection”.

Nyhedsavisen, hvor [Klager] på daværende tidspunkt er ansat, kritiserer i artikler dokumentaren.

Pressenævnet er enig med [Klager] i, at kritikken ikke alene vedrørte ordet ”might”, men også ”to the best of my recollection”.

På baggrund af Syddansk Universitets undersøgelseskommissions rapport om Den Hemmelige Krig lægger Pressenævnet til grund, at forhørslederen udtrykte usikkerhed om antallet af overleveringer – ikke usikkerhed om, hvorvidt han havde set fanger overdraget.

Når Zetland udelader de sproglige nuancer og skriver, at der alene er udeladt et ”måske” (might), giver mediet et forenklet billede af en i offentligheden meget omdiskuteret oversættelse.

Med støtte i undersøgelseskommissionens rapport om fortolkningen af forhørslederens udtalelse, finder nævnet imidlertid ikke, at Zetlands mindre detaljerede beskrivelse, fordrejer Nyhedsavisens kritik væsentligt.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt DR-journalisten, [Journalist på TV-Avisen, DR], var biintervenient nr. 1.477 (tredjemand, der indtræder i en sag til støtte for en af parterne) i Østre Landsrets kendelse af 1. februar 2007 i sagen, Grundlovskomitéen 2003 vedrørende Irak-krigen som mandatar for nogle personer mod tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Pressenævnet bemærker, at der er forskel på at have skrevet under på en underskriftsindsamling og være biintervenient.

Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet imidlertid ikke taget stilling til, hvilken forklaring, der er den rigtige, ligesom nævnet heller ikke kan tage stilling til, hvorvidt professor [Professor i journalistik] var fejlciteret.

Nævnet tager derfor ikke stilling til forholdene 32 og 33.

Vurderinger og mindre væsentlige forhold – herunder klagepunkterne 2-8, 10, 12, 30, 34, 54 og 55

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkt A.5.

Pressenævnet finder, at klagepunkterne dels er vurderinger, dels er af en sådan karakter, at unøjagtigheden er mindre væsentlig og i sammenhængen derfor ikke kan danne grundlag for kritik.

I relation til påstanden om, at klager lavede for mange fejl og vurderingen af årsagen hertil (klagepunkterne 5 og 8), har nævnet lagt vægt på, at der er tale om vurderinger med faktisk grundlag, ligesom klagers kommentar generelt om journalistiske fejl er medtaget.

Nævnet udtaler ikke kritik af disse forhold.

Pressenævnets kendelser – klagepunkterne 9, 35-39, 49-50 og 53

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.

Allerede fordi [Klager] selv kommenterede Pressenævnets kendelser fra 2010 og 2011 (nævnets kendelser af 30. august 2010 i sag nr. 2010-6-1011, politiker mod BT, og sag nr. 2010-6-1018, Øllingegaard Mejeri mod BT, samt kendelsen af 22. marts 2011 i sag nr. 10-70-00027, politiker mod BT) i sin kronik i Politiken den 9. marts 2013, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere Zetland for at omtale afgørelserne.

Pressenævnet bemærker dog, at det er mediet, der er indklaget hos Pressenævnet og som eventuelt kritiseres, ikke den enkelte journalist.

Det følger af medieansvarslovens § 34, at ” Massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik.” Kritikken i de omtalte afgørelser fra Pressenævnet retter sig derfor mod mediet, ikke mod [Klager] personligt.

Pressenævnet har derfor ikke nødvendigvis kendskab til, hvilke journalister eller redaktører, der internt i mediet, er ansvarlig for det kritiserede forhold.

Journalisters arbejde er imidlertid ofte offentlig tilgængeligt, ligesom journalister krediteres med navns nævnelse i byline.

I de artikler, der har været genstand for Pressenævnets kritik, har [Klager] været angivet i byline med navns nævnelse.

Det samme gælder artiklen i Vi Unge fra september 2000.

Nævnet finder, at omtalen af sag nr. 2000-0118, en piges forældre mod Vi Unge, er relevant for omtalen af [Klager]s arbejde.

Nævnet udtaler ikke kritik af Zetland for også at omtale denne kendelse.

I relation til Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1011 bemærker nævnet, at det af singlen fremgår, at [Klager] ikke formulerede den underrubrik, der blev kritiseret i kendelsen, og nævnet udtaler ikke kritik.

Det forhold, at personen, der formulerede teksten i singlen er omtalt som redaktør i stedet for nyhedsredaktør, kan ikke føre til en kritik.

I relation til Pressenævnets kendelse i sag 2010-6-1018 fandt nævnet det ikke dokumenteret, at der var fundet afføringsbakterier i Øllingegaards Mejeris fløde.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere, at Zetland skrev, at ”det passer ikke” vedrørende afføringsbakterier.

Det forhold, at personer ifølge [Klager] kan bevidne et andet forløb, kan ikke føre til et andet resultat, da klager ikke har dokumenteret påstanden.

Til Pressenævnets kendelse i sag 11-70-00166 har [Klager] anført, at Folketingets Ombudsmand har udtalt, at han ikke ved henvendelsen af 12. oktober 2011 til Frederiksberg Kommune foranledigede en anmeldelse og en undersøgelse af politikerens forhold.

[Klager] har ikke dokumenteret påstanden, og nævnet udtaler ikke kritik af Zetland for på baggrund af Pressenævnets kendelse at skrive, at [Klager] ved henvendelsen til kommunen havde anmeldt forholdet.

I Pressenævnets sag nr. 13-70-00409 kritiserede nævnet, at BT havde skrevet, at et debitorskifte var ulovligt uden, at BT havde undersøgt det konkrete forhold.

Nævnet finder herefter, at der er dækning i nævnets kendelse for Zetlands beskrivelse ”Ifølge Pressenævnet manglede der dokumentation i artiklen”.

I sammenligningen af antallet af sager i Pressenævnet, hvor [Klager] har skrevet artiklen, anvendes udsagnet ”på et enkelt år får BT kritik”.

Det sammenholdes med, at ”det er lige så mange, som alle Ekstra Bladets journalister får tilsammen i 2010”.

Denne sammenligning kan fejlagtigt give indtryk af, at kendelserne vedrørende BT er afsagt i samme kalenderår.

De er afsagt i august 2010 og marts 2011, men da forholdet i sammenhængen er uden væsentlig betydning, udtaler Pressenævnet derfor ikke kritik.

Førsteårsopgave – klagepunkt 11

[Klager] bestod sin første årsprøve på journaliststudiet i tredje forsøg.

I singlens angives årsagen til at være ”en række fejlagtige citater, blandt andet fra en minister og en forsker”.

[Klager] har modsat oplyst, at det kun var forskeren, der ikke ønskede sig citeret i opgaven.

Under hensyn til, at [Klager] dumpede, og der var problemer med anvendelsen af forskerens citater, finder nævnet, at forholdet i sammenhængen ikke er tilstrækkeligt til at udtale kritik.

Pressenævnet bemærker, at nævnet ikke har taget stilling til, hvad årsagen var til, at han ikke bestod.

Historien om lærerstuderende – klagepunkterne 13-16

På baggrund af Zetlands oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at der ikke indkom klager til Berlingske Tidende (i dag Berlingske), men at de studerende, som var grundlaget for artiklen, udtrykte utilfredshed over for medpraktikanten på Berlingske Tidende, [Praktikant på Berlingske].

Artiklen mødte ifølge Zetland også kritik fra de andre medpraktikanter på Berlingske Tidende.

Uanset, at singlen fejlagtigt måtte give indtryk af, at der indkom klager stilet direkte til Berlingske Tidende, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere forholdet, da [Praktikant på Berlingske] som praktikant på Berlingske Tidende må sidestilles med avisen.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Da der netop stilles spørgsmålstegn ved omfanget af dokumentation i den begrænsede stikprøveundersøgelse – og det ikke nævnes ved gengivelse, at der er tale om et begrænset datagrundlag – finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at historien om de lærerstuderende fremstår som et eksempel på mangelfuld dokumentation i klagers artikler.

Både [Klager]s og [Praktikant på Berlingske]s udlægning er medtaget i singlen, og nævnet udtaler ikke i øvrigt kritik af omtalen af undersøgelsen blandt de lærerstuderende.

Yallahrup Færgeby – klagepunkterne 20-25

Allerede fordi optagelsen af ordvekslingen mellem [Journalist på Nyhedsavisen] og klager ikke er offentliggjort – heller ikke i afskrift af Zetland – udtaler nævnet sig ikke i relation til optagelsen, men alene i relation til Zetlands single.

Pressenævnet finder, at det fremgår af konteksten, at diskussionen mellem klager og [Journalist på Nyhedsavisen] illustrerer et eksempel på en konflikt, han skaber internt på redaktionen på baggrund af sit journalistiske arbejde.

Da både [Journalist på Nyhedsavisen]s og klagers forklaring er gengivet i singlen, udtaler nævnet ikke kritik af beskrivelsen.

DRs faktatjek – klagepunkterne 26-30

Pressenævnet har ikke mulighed for at vurdere, hvorvidt [Journalist på Radioavisen, DR] havde til opgave at faktatjekke [Klager]s oplysninger, inden de blev citeret i Radioavisen, eller hvorvidt andre af journalisterne på Radioavisen havde fundet fejl i klagers artikler.

Da [Klager]s kommentarer fremgår af singlen, finder nævnet på denne baggrund ikke anledning til at udtale kritik af Zetland for ikke at kontrollere oplysningerne yderligere.

Nævnet finder det heller ikke dokumenteret, at [Journalist på Radioavisen, DR] skulle være fejlciteret.

Modstridende forklaringer - klagepunkterne 31, 45-47 og 51

Generelt har parterne afgivet modstridende forklaringer om en række forhold.

Det er ikke muligt for nævnet at tage stilling til, hvilke forklaringer, der er de rigtige.

Specifikt kan det nævnes, at [Klager] som dokumentation for den procentvise udbredelse af ESBL-bakterien på danske sygehuse har henvist til udenlandsk litteratur.

Nævnet kan ikke tage stilling til, hvorvidt denne er dækkende for danske forhold.

Klagepunkterne behandles ikke.

På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] rettede henvendelse til Københavns Kommune vedrørende [Politiker 2].

En henvendelse til en myndighed kan indebære, at myndigheden foranlediges til at undersøge forhold.

Der er ikke nødvendigvis tale om, at man selv er part i sagen.

Det afhænger blandt andet af, hvorvidt afgørelsen har virkning over for personen.

Under henvisning til Københavns Kommunes kontorchefs udtalelse i artiklen ”Kommune ændrer forklaring” af 2. december 2011 på journalisten.dk finder nævnet ikke grundlag for at kritisere Zetlands beskrivelse af henvendelsen til kommunen.

X-Factor – klagepunkterne 40-43

På baggrund af revisionsselskabet Deloittes erklæring af 19. marts 2010 lægger Pressenævnet til grund, at det – ved den anvendte undersøgelsesmetode – blev konstateret, at de afgivne seerstemmer indgik i X-Factor programmerne.

Nævnet finder herefter ikke grund til at kritisere udsagnet ”Revisionsfirmaet Deloittes gennemgang frikender DR for sms-snyd”.

Foromtale og berigtigelse på zetland.dk – klagepunkt 57

Pressenævnet finder, at det med fornøden klarhed fremgår, at udsagnet ”Manden, som nogle kalder ”lynintelligent” […] “ekstremt kynisk” journalist, der har formøblet “den journalistiske kapital” omhandler [Redaktøren].

Nævnet udtaler ikke kritik.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelser af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.

Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.7.

Zetland har erkendt, at man ikke forelagde samtlige ti kritiske historier for klager inden offentliggørelsen, og har rettet forholdet på forlagets Facebook-side og hjemmesiden zetland.dk.

På hjemmesiden er der tilføjet et afsnit i omtalen af singlen.

Da de købere af singlen, der købte et eksemplar før tilføjelsen af rettelsen, ikke kan forventes på ny at gå ind på siden for at læse om bogen, har disse læsere ikke har tilstrækkelig mulighed for at blive gjort opmærksom på rettelsen.

Rettelsen burde i tillæg til tilføjelsen på hjemmesiden være udsendt så de oprindelige købere/læsere, havde haft mulighed for at læse den.

Da det ikke skete, udtaler nævnet kritik af Zetland for ikke at foretage en tilstrækkelig berigtigelse på zetland.dk.

Pressenævnet finder – udover ovennævnte kritiserede forhold – ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Zetland at foretage offentliggørelse på zetland.dk, Zetlands Facebook-side og udsende teksten til sine abonnenter.

I de omfang Zetland blandt sine abonnenter kan udskille køberne af singlen ”Redaktøren for det hele”, er udsendelse til denne kreds tilstrækkelig i relation til offentliggørelse over for abonnenterne.

Endelig pålægges Zetland at sikre, at e-boghandlere og nye købere gøres opmærksom på nedenstående tekst ved køb af singlen, eventuelt ved at indarbejde teksten i singlen.

Zetland pålægges at offentliggøre følgende tekst

[rubrik]

Kritik af singlen ”Redaktøren for det hele”

[underrubrik]

Omtalen af en journalist har ført til 69 klagepunkter til Pressenævnet.

På to punkter kritiserer Pressenævnet Zetland.

[tekst]

Singlen er et portræt af en redaktør og de personer, han omgås.

En af dem har som journalist arbejdet under redaktøren.

Zetland beskriver den pågældende journalists karriere og påpeger fejl i flere af de artikler, han har skrevet.

Journalisten er fremkommet med 69 klagepunkter.

Pressenævnet giver journalisten medhold i to af klagepunkterne.

I singlen står, at klager ”digter”.

Pressenævnet finder, at den beskyldning er så skadelig for klager, at Zetland burde have givet ham mulighed for specifikt at svare på den påstand.

Det gjorde Zetland ikke, og det kritiserer Pressenævnet.

Efter udgivelsen erkendte Zetland, at der er en omtale i singlen, hvor klager bliver kritiseret, men uden at Zetland har givet ham mulighed for at svare på kritikken.

Zetland lavede en rettelse på hjemmesiden og på sin Facebook-side.

Derimod undlod Zetland at udsende rettelsen til de abonnenter, som allerede havde modtaget singlen.

Pressenævnet kritiserer Zetland for ikke også at sende rettelsen ud til dem, der allerede havde købt singlen.

Pressenævnet har pålagt Zetland at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk.”

***

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet.

En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel (singlen) har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen (singlen), hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

Afgjort den 28. februar 2014