Legislator Case Law & Legislation
W20140909725 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00578

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2014 9097 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00578

KEN#LOKDOK23 2014 9097 Valid

Resumé

DRs program Kontant fortalte i udsendelsen ”Kunden bliver sorteper”, at en mand er sigtet for mandatsvig og underslæb for 37 millioner kroner.

Pressenævnet finder, at omtalen af mandens forretningsmetoder er vigtigere end at beskytte mandens privatliv, fordi de har samfundsmæssig interesse.

Derfor får DR ikke kritik.

Dog udtaler nævnet, at DR i forbindelse med genbrug af klip fra en tidligere udsendelse burde have gjort klart, at to personer i udsendelsen har et modsætningsforhold til den sigtede.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

På baggrund af klagens formulering har nævnet opfattet klagen som en klage over tilsidesættelse af god presseskik, herunder manglende mulighed for at kommentere oplysningerne i udsendelsen, jf. medieansvarslovens § 34.

Nævnet har ikke opfattet klagen som en klage over afslag på genmæle, jf. medieansvarslovens § 36.

Udsendelsen den 29. oktober 2013 består både af klip vist i Kontant den 28. februar 2012 og nye optagelser.

Pressenævnet traf ved kendelse af 15. august 2012 i sag nr. 12-70-00239/4, [Klager] mod DR, afgørelse vedrørende ”Kontant

Stråmanden” af 28. februar 2012.

Da klippene er indsat i en ny sammenhæng, finder nævnet ikke grundlag for at afvise klagen eller dele heraf.

Samtlige klagepunkter behandles.

God presseskik

Pressenævnet finder, at der er en klar samfundsmæssig interesse i en omtale af klagers forretningsmetoder, herunder om der foreligger sigtelser mod klager som følge af disse metoder.

Nævnet finder, at hensynet til beskyttelse af klager i det konkrete tilfælde må vige for den samfundsmæssige interesse, der var knyttet til opfølgningen med sigtelsen af klager.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere DR for igen at bringe en kritisk omtale af [Klager].

Det følger af de vejledende regler, at ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om sigtede har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig, jf. punkt.

C.5.

Pressenævnet bemærker, at personer, der ikke er idømt straf, har en straffeattest uden tilførsler (ren straffeattest).

Sigtelser fremgår således ikke af en straffeattest, da de tidsmæssigt ligger forud for en dom.

På baggrund af politiinspektøren fra Nordsjællands Politis udtalelser i udsendelsen og klagers breve af juli 2012 til Nordsjællands Politi lægges det til grund, at [Klager] er sigtet for mandatsvig og underslæb til sammenlagt ca. 37 millioner kroner, og at politiet gerne vil i kontakt med ham.

Nævnet finder ikke grund til at betvivle politiinspektørens udtalelse om, at [Klager] telefonisk har fået forkyndt sigtelsen.

Pressenævnet finder, at det fremgår af indslaget, at klager nægter sig skyldig med kommentaren

”Jeg håber meget, at sagen ender i retten, så jeg kan få bevist min uskyld”.

Nævnet udtaler ikke kritik af DR for at omtale sigtelsen.

På baggrund af kuratorernes breve af 31. maj 2012 og 27. maj 2013 lægger Pressenævnet til grund, at [Klager]s personlige nettogæld er knap 37 millioner kroner, og at selskabet Byggeri & Investering Sjælland ApS under konkurs har en negativ balance på cirka 100 millioner kroner.

Under henvisning hertil og til, at [Klager] er anført i databasen BiQ som

stifter, ejer (over fem procent af anparterne) og var direktør i perioden fra 25. maj 2007 til 10. april 2011 for selskabet Byggeri & Investering Sjælland ApS, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere DR for at nævne [Klager] i forbindelse med selskabet.

[Klager] har anført, at han ikke har fået mulighed for at kommentere oplysningerne i udsendelsen.

Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke se i hvilket omfang, DR har forelagt klager oplysningerne i udsendelsen.

Nævnet bemærker dog, at klagers overordnede kommentar til beskyldningerne er medtaget, jævnfør ovennævnte.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt jf. punkt A.2.

Pressenævnet finder det beklageligt, at det ikke af udsendelsen den 29. oktober 2013 – som i udsendelsen af 28. februar 2012 – fremgik, at [Person C] i 2012 ved byretten var idømt fængselsstraf for et samarbejde med [Klager], og at advokat Boris Frederiksen udtalte sig som boets kurator.

Kurator er ansat til at varetage klagers kreditorers interesser.

De to personers modsætningsforhold til [Klager] fremgik ikke tydeligt af klippene genanvendt i udsendelsen i 2013.

Pressenævnet finder imidlertid ikke, at forholdet i sig selv er tilstrækkeligt til at udtale kritik.

Nævnet udtaler ikke kritik.

KEN#LOKDOK23 2014 9097 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over forbrugermagasinet Kontant på DR1 den 29. oktober 2013, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle.

Sagen er behandlet sammen med sagerne nr. 13-70-00556, [Klager] mod DR, nr. 13-70-00557, [Person A] mod DR, og nr. 13-70-00558, [Person B] mod DR, hvor der er klaget over Kontant den 20. august 2013.

1 Sagsfremstilling

DR1 sendte den 29. oktober 2013 udsendelsen ” Kontant

Kunden bliver sorteper ”.

Af udsendelsen fremgik blandt andet følgende indslag

” Studievært

Inden vi slutter helt, skal I lige høre om en gammel Kontant-kending, udenlandsdanskeren [Klager], der i årevis har snydt Gud og hvermand og efterladt sig en gæld i millionklassen.

Speak

[Klager] har siden maj 2012 været eftersøgt af politiet.

Studievært

Michael Hellensberg, hvorfor vil I gerne have fat i [Klager]?

Michael Hellensberg, politiinspektør, Nordsjællands Politi

Jamen, det vil vi gerne, fordi han er sigtet for grov mandatsvig og underslæb, og det har han været siden den 24. april 2012.

Vært

Ved han godt det?

Michael Hellensberg

Det ved han godt, fordi lige nøjagtigt den 24. april 2012, der blev han i en telefonsamtale oplyst om, at han var sigtet.

Speak

Men [Klager] opholder sig i udlandet, og politiet har endnu ikke afhørt ham.

Offentligheden har ikke kunnet få noget at vide om sigtelserne, da der har været nedlagt navneforbud i sagen.

Det er endelig lykkedes DR at få det hævet, og politiet udtaler sig her for første gang.

Michael Hellensberg

Siden det tidspunkt, så kan han ikke være i tvivl om, at vi efterspørger ham, og jeg kan kun opfordre ham til at gå ind ad den dør [til politistationen] og henvende sig, så vi kan få ham afhørt til sagen.

Speak

Sigtelserne mod [Klager] handler ifølge Kontants oplysninger om ulovlige transaktioner og ubetalte regninger, både til det offentlige – altså, dig og mig – og til privatpersoner og virksomheder.

Kontant har i flere programmer fortalt om [Klager]s aktiviteter og arbejdsmetode.

Her i november for to år siden [der afspilles følgende klip fra Kontant den 22. november 2011:] [Klager]s selskaber skylder ifølge Kontants oplysninger 100 millioner kroner væk, og han er personlig konkurs med en gæld på 37 millioner til blandt andre disse selskaber.

[Af skærmbilledet fremgår logoerne for selskaberne

SKAT, Sydbank, Dong energy, HTH, Realkredit Danmark, Nykredit, Topdanmark, Danske Bank, BRF Kredit, Prior Parken, Dyrup, Aarstiderne.com, TDC og Flügger.] Men det er igennem årene lykkedes [Klager] at undslippe de mange kreditorer blandt andet ved at skifte navn på selskaberne og ved at udskifte direktørerne med jævne mellemrum.

Thorbjørn Helmo Madsen, revisor, Dansk Revision (klip fra 22. november 2011)

Jamen, det er meget typisk, at når man gerne vil skjule et eller andet, så skifter man navn, sådan så, at dem, der skal finde regnskaberne og finde oplysninger, jamen de bliver noget forvirrede

”Jamen, hvad hedder det nu, og hvem ejer det, og hvordan hænger det hele sammen?”

Speak

En af dem, der til gengæld hjalp med at kaste lys over sagen, var denne mand.

[Klager] hyrede [Person C] til at agere stråmand i et af [Klager]s maltesiske selskaber.

Ifølge [Person C] for at sløre, hvem der reelt stod bag selskabet.

[Klip fra 28. februar 2012 starter.]

[Person C], direktør

Vi skulle lave en selskabskonstruktion, hvor han fik oprettet et selskab på Seychellerne, som så skulle eje et selskab på Malta, som så efterfølgende skulle eje nogle selskaber i andre europæiske lande.

Speak

Pengene skulle ifølge [Person C] sendes fra selskabet på Malta via Seychellerne til en bankkonto i Liechtenstein, og kuratorerne, som forsøgte at få overblik over [Klager]s transaktioner, var ikke i tvivl.

Boris Frederiksen, advokat, Kammeradvokaten

Det styrker jo bare min opfattelse af, at det ser planlagt ud.

Hvis man forestiller sig, at man planlægger, at man ønsker at tømme nogle selskaber, og man ønsker at bevare det man får ud af det og undgå straf, jamen så er det på mange måder selvfølgelig et godt træk at sørge for at gøre oprydningen så besværlig som mulig.

[Klippet fra 28. februar 2012 slutter.]

Speak

Da Kontant talte med [Klager] for to måneder siden, nægtede han ethvert kendskab til sigtelsen for underslæb og mandatsvig.

[Klager]

Ja, hvis der ligger en sigtelse, som jeg ikke er blevet gjort opmærksom på, så vil jeg sige til dig, så vil jeg hilse den velkommen og komme hjem til politiet, tale med dem omkring tingene, så vi kan få de her misforståelser ud af verden.

Indtil videre har jeg en ren straffeattest, og den eneste, der behandler mig som kriminel, det er sådan set dig, [studievært].

Speak

Her to måneder efter vores samtale med [Klager] er han stadig ikke dukket op hos politiet.

De regner med, at et anklageskrift er klar efter nytår.

Studievært (henvendt til interviewperson)

Groft mandatsvig og underslæb, det lyder alvorligt.

Hvad er strafferammen for det?

Michael Hellensberg

Jamen, strafferammen, når man taler om de beløb, vi taler om her, som er sammenlagt cirka 37 millioner, så er vi, uden at jeg selvfølgelig kan forudsige, hvad en dommer vil bedømme det som, men baseret på den viden vi har, så taler vi om en straf på mellem fem og syv års fængsel.

Speak

I en mail til Kontant skrev [Klager] i går [et citat fra et brev fremhæves på skærmen og læses op]

”Jeg håber meget, at sagen ender i retten, så jeg kan få bevist min uskyld.”

[Klager] klagede til DR over udsendelsen.

DR afviste den 11. november 2013 klagen.

Samme dag indbragte [Klager] DRs afslag for Pressenævnet.

Yderligere oplysninger

Af databasen BiQ (BiQ indsamler data om erhvervsforhold, herunder om selskabsforhold fra blandt andet Erhvervsstyrelsen) fremgår det, at [Klager] både er anført som stifter, ejer (over fem procent af anparterne) samt tidligere direktør i perioden fra den 25. maj 2007 til den 10. april 2011 for selskabet Byggeri & Investering, Sjælland ApS under konkurs (CVR-nummer 30598067).

Af kurator for selskabet Byggeri & Investering, Sjælland ApS under konkurs, advokatfirmaet Poul Schmidts, ”Statusoversigt samt redegørelse i medfør af konkurslovens § 125, stk. 3” af 31. maj 2012

fremgår det, at der i selskabet er aktiver for cirka 89.944,18

kroner.

Passiverne er opgjort til 100.785.482,82

kroner.

[Klager] har fremlagt kopi af sin advokats anmodning af 2. juli 2012 til Nordsjællands Politi.

Af anmodningen fremgår det, at advokaten beder politiet oplyse, hvorfor klager er efterlyst.

Af kurator, advokatselskabet Bech-Bruuns, brev af 27. maj 2013 til Magnussen Advokatfirma fremgår det, at kurator har opgjort aktiverne i [Klager]s konkursbo til 5.000 kroner og passiverne til ca. 37 millioner kroner.

[Klager] sendte ved brev af 21. juli 2013 blandt andet følgende til Nordsjællands Politi

”Ligeledes har jeg forsøgt at få den anholdelseordre fjernet I har lavet, for at jeg kunne mødes med min forsvarer og drøfte sagen grundigt igennem, dette har dog ikke været muligt endnu, trods både jeg og min advokat gentagne gange har forsøgt at få en aftale på plads.

[…] men hvis du lover mig [at jeg kan] komme til Danmark, ville jeg i samarbejde med min advokat, kunne udarbejde en besvarelse/sags­frem­stilling på hvert enkelt punkt på de sigtelser de har oplyst mig foreligger […]

Få nu fjernet den arrestordre og bekræft det på skrift for os […]”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at udsendelsen fremsætter injurierende, udokumenterede og usande påstande om klagers person.

Han har ikke haft mulighed for at svare på de konkrete beskyldninger i indslaget.

Klager bliver beskyldt for i årevis at have ”snydt Gud og hvermand og efterladt sig en gæld i millionklassen.” Der foreligger ingen beviser for denne påstand.

Ifølge klager har han dokumenteret, at han ikke har ejet noget i Danmark siden august 2009.

[Klager] har afvist, at han – som DR oplyser – er konkurs.

Klager har videre afvist at have hyret [Person C] som stråmand.

Han har aldrig mødt [Person C].

Klager har heller ikke overført penge fra Seychellerne til VP bank.

Oplysningen om, at klagers selskaber skylder op mod 100 millioner kroner er faktisk forkert.

Koncernen - som klager arbejdede for indtil juni 2011, men som et år senere gik konkurs - har både aktiver og passiver.

DR medtager kun passiverne, hvorfor seerne får et forkert billede.

I udsendelsen oplyses det, at klager har været eftersøgt af politiet siden maj 2012.

[Klager] og hans advokat gjorde forud for udsendelsen DR opmærksom på, at det ikke var tilfældet.

Klager har været sigtet i en sag siden 2009, uden der er sket yderligere.

Klager har fremlagt kopi af en straffeattest uden tilførsler (ren straffeattest) af 16. oktober 2013.

I udsendelsen udtaler en politiinspektør sig.

Udtalelsen stammer fra et interview fra august 2013 og giver indtryk af, at inspektøren udtaler sig om klager konkret.

DR gør ikke seerne opmærksomme på det, og tingene har ændret sig siden.

[Klager] har herudover medsendt kopi af klage af 25. november 2013 til Den Uafhængige Politiklagemyndighed over politiinspektøren.

2.2 DR’s synspunkter

DR har anført, at indslaget var en opfølgning på tidligere Kontantprogrammer om klagers aktiviteter og arbejdsmetoder, herunder hans måde at undslippe kreditorer på ved at skifte navn på selskaberne og udskifte direktører jævnligt.

Al information er blevet forelagt klager og efterprøvet forud for udsendelsens offentliggørelse.

DR gjorde sig i den forbindelse store anstrengelser for at få klager til at medvirke i udsendelsen.

Oplysningerne er veldokumenterede, og DR har drøftet forholdene omkring klager med klagers kuratorer.

Udtalelsen om, at klager har ”snydt Gud og hvermand” skal ikke tages bogstaveligt, men betyder blot, at mange fysiske og juridiske personer har følt sig snydt af klager ved ikke at få dækket deres tilgodehavender.

DRs udtalelse baserer sig på oplysninger fra lejere, der mener, klager har snydt dem, fra politiet, som har sigtet klager for groft mandatsvig og underslæb, fra Lejernes LO om, at klager skylder lejere over 200.000 kroner, samt fra kuratorer, der oplyser, at klagers selskaber skylder 100 millioner kroner til kreditorer, og at han er personlig konkurs og skylder 37 millioner kroner.

DR har som dokumentation for klagers personlige konkurs fremlagt et brev af 27. maj 2013 fra advokatselskabet Bech-Bruun.

Af brevet fremgår det, at klager er konkurs, og at kravene mod klager er opgjort til 37 millioner kroner.

Angående klagers påstand om, at man ikke kan skylde penge, når man er erklæret konkurs, har DR afvist, at det er korrekt, for så vidt angår personlig konkurs jf. konkurslovens § 156.

Oplysningen om, at klagers firmaer skylder 100 millioner kroner, er baseret på en aktindsigt i kuratorernes konkursbegæringer og redegørelser samt udskrift fra erhvervsdatabasen.

Af disse dokumenter fremgår det, at der er krav for mere end 100 millioner kroner alene mod Byggeri & Investering, Sjælland ApS samt, at klager er stifter, ejer samt tidligere direktør for dette selskab.

Politiinspektøren oplyste, at klager siden april 2012 har været sigtet for grov mandatsvig og underslæb, og at klager var efterspurgt af politiet og opfordrede klager til at henvende sig på politistationen med henblik på at blive afhørt i sagen.

Oplysningen baseres på politiets oplysning, og DR anser politiet som en yderst troværdig kilde.

Klager har ikke dokumenteret, at han ikke skulle være eftersøgt.

Klager er blevet forelagt oplysningen og kommer til orde i indslaget.

Det fremgår af udsendelsen, at klager mener, han er uskyldig ved oplæsningen

”Jeg håber meget, at sagen ender i retten, så jeg kan få bevist min uskyld”.

Det er korrekt, at udtalelsen er fra august 2013, men anklagemyndighedens godkendelse ligger før programmet den 29. oktober 2013.

Det fremgår tydeligt, at udsendelsens påstand om, at klager hyrede [Person C] som stråmand, er baseret på [Person C]s udtalelser og hans skriftlige dokumentation for transaktionerne.

Kontant fra 28. februar 2012, hvor [Person C] udtalte sig, blev behandlet af Pressenævnet ved kendelse af 15. august 2012 i sag nr. 12-70-00239/4, [Klager] mod DR.

Oplysningen om, at sigtelserne ”handler ifølge Kontants oplysninger om ulovlige transaktioner og ubetalte regninger, både til det offentlige – altså, dig og mig – og til privatpersoner og virksomheder” er baseret på, at det samlede beløb i klagers straffesag svarer til de krav, der er indgivet i klagers konkursbo.

DR har derfor antaget, at kravene i klagers konkursbo er del af sigtelserne mod klager.

Kuratorerne har oplyst, at kravene drejer sig om ubetalte regninger til både offentlige myndigheder og privatpersoner.

Oplysningen om klagers ulovlige transaktioner er baseret på direktør [Person C], revisor Thorbjørn Helmo Madsen og advokat Boris Frederiksen.

I øvrigt må mandatsvig i sig selv indebære ulovlige transaktioner.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Dorthe Carlsen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

På baggrund af klagens formulering har nævnet opfattet klagen som en klage over tilsidesættelse af god presseskik, herunder manglende mulighed for at kommentere oplysningerne i udsendelsen, jf. medieansvarslovens § 34.

Nævnet har ikke opfattet klagen som en klage over afslag på genmæle, jf. medieansvarslovens § 36.

Udsendelsen den 29. oktober 2013 består både af klip vist i Kontant den 28. februar 2012 og nye optagelser.

Pressenævnet traf ved kendelse af 15. august 2012 i sag nr. 12-70-00239/4, [Klager] mod DR, afgørelse vedrørende ”Kontant

Stråmanden” af 28. februar 2012.

Da klippene er indsat i en ny sammenhæng, finder nævnet ikke grundlag for at afvise klagen eller dele heraf.

Samtlige klagepunkter behandles.

God presseskik

Pressenævnet finder, at der er en klar samfundsmæssig interesse i en omtale af klagers forretningsmetoder, herunder om der foreligger sigtelser mod klager som følge af disse metoder.

Nævnet finder, at hensynet til beskyttelse af klager i det konkrete tilfælde må vige for den samfundsmæssige interesse, der var knyttet til opfølgningen med sigtelsen af klager.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere DR for igen at bringe en kritisk omtale af [Klager].

Det følger af de vejledende regler, at ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om sigtede har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig, jf. punkt.

C.5.

Pressenævnet bemærker, at personer, der ikke er idømt straf, har en straffeattest uden tilførsler (ren straffeattest).

Sigtelser fremgår således ikke af en straffeattest, da de tidsmæssigt ligger forud for en dom.

På baggrund af politiinspektøren fra Nordsjællands Politis udtalelser i udsendelsen og klagers breve af juli 2012 til Nordsjællands Politi lægges det til grund, at [Klager] er sigtet for mandatsvig og underslæb til sammenlagt ca. 37 millioner kroner, og at politiet gerne vil i kontakt med ham.

Nævnet finder ikke grund til at betvivle politiinspektørens udtalelse om, at [Klager] telefonisk har fået forkyndt sigtelsen.

Pressenævnet finder, at det fremgår af indslaget, at klager nægter sig skyldig med kommentaren

”Jeg håber meget, at sagen ender i retten, så jeg kan få bevist min uskyld”.

Nævnet udtaler ikke kritik af DR for at omtale sigtelsen.

På baggrund af kuratorernes breve af 31. maj 2012 og 27. maj 2013 lægger Pressenævnet til grund, at [Klager]s personlige nettogæld er knap 37 millioner kroner, og at selskabet Byggeri & Investering Sjælland ApS under konkurs har en negativ balance på cirka 100 millioner kroner.

Under henvisning hertil og til, at [Klager] er anført i databasen BiQ som

stifter, ejer (over fem procent af anparterne) og var direktør i perioden fra 25. maj 2007 til 10. april 2011 for selskabet Byggeri & Investering Sjælland ApS, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere DR for at nævne [Klager] i forbindelse med selskabet.

[Klager] har anført, at han ikke har fået mulighed for at kommentere oplysningerne i udsendelsen.

Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke se i hvilket omfang, DR har forelagt klager oplysningerne i udsendelsen.

Nævnet bemærker dog, at klagers overordnede kommentar til beskyldningerne er medtaget, jævnfør ovennævnte.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt jf. punkt A.2.

Pressenævnet finder det beklageligt, at det ikke af udsendelsen den 29. oktober 2013 – som i udsendelsen af 28. februar 2012 – fremgik, at [Person C] i 2012 ved byretten var idømt fængselsstraf for et samarbejde med [Klager], og at advokat Boris Frederiksen udtalte sig som boets kurator.

Kurator er ansat til at varetage klagers kreditorers interesser.

De to personers modsætningsforhold til [Klager] fremgik ikke tydeligt af klippene genanvendt i udsendelsen i 2013.

Pressenævnet finder imidlertid ikke, at forholdet i sig selv er tilstrækkeligt til at udtale kritik.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 25. februar 2014

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →