Legislator Case Law & Legislation
W20140907025 DK

Pressenævnets kendelse 13-70-00544

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2014 9070 Valid

Pressenævnets kendelse 13-70-00544

KEN#LOKDOK23 2014 9070 Valid

Resumé

I redox.dk’s rapport ”Demokratiske Nazister” er der skrevet om en mand, at han er medlem af Danskernes Parti.

Da redox.dk ringede til manden for at høre hans version, afviste han at udtale sig.

Nævnet udtaler ikke kritik i sagen.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Pressenævnets kompetence

Klagen vedrører hjemmesiden redox.dk.

For at hjemmesider omfattes af Pressenævnets kompetence, kræves det, at de tekster, billeder og lydprogrammer, der offentliggøres på hjemmesiden, periodisk (mindst to gange årligt) udbredes til offentligheden, og at de har karakter af en nyhedsformidling, som kan ligestilles med den skrevne presses og radio- og tv-mediers nyhedsformidling (den formidling, der er omfattet af lovens nr. 1 eller 2), jf. medieansvarslovens § 1, nr. 3.

Det kræves videre, at hjemmesiden har ladet sig omfatte af nævnets kompetence ved at indgive anmeldelse til Pressenævnet, jf. lovens § 8, stk. 1.

Researchkollektivet Redox har ved e-mail af 31. august 2013 indgivet anmeldelse af hjemmesiden redox.dk til Pressenævnet, jf. medieansvarsloven § 8, stk. 1.

Da redox.dks løbende formidling er offentlig tilgængelig og på det foreliggende grundlag må sidestilles med nyhedsformidlingen fra den trykte presse, er hjemmesiden omfattet af medieansvarsloven og derved Pressenævnets kompetence.

Sagen realitetsbehandles herefter.

Realitetsbehandlingen

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt behandling af personoplysninger lever op til kravene i persondataloven (lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger), herunder om loven finder anvendelse på behandlingen af oplysningerne, henhører under Datatilsynet og domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte jf. punkt A.1.

Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt klager er medlem af Danskernes Parti.

På baggrund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring, der er den rigtige, og nævnet kan derfor ikke tage stilling til spørgsmålet.

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare jf. punkt A.3.

Pressenævnet finder, at omtalen af klager som medlem af Danskernes Parti og som deltager i nazistiske demonstrationer kan være skadelig, krænkende eller agtelsesforringende for klager, hvorfor redox.dk som udgangspunkt skulle forelægge oplysningerne for [Klager].

Vedrørende omtalen af klager som medlem af Danskernes Parti bemærker nævnet, at klager ifølge redox.dk er med på et fotografi Danskernes Partis offentlige hjemmeside i en artikel vedrørende opstarten af lokalafdeling af Danskernes Parti.

Klager har imidlertid ikke selv tilkendegivet, at han skulle være medlem af partiet.

Klager er heller ikke nævnt ved navn i artiklen.

Endvidere må påstanden om klagers medlemskab i partiet ses i sammenhæng med rapportens emne ”Demokratiske nazister”.

Omtalen i rapporten kan blive forbundet med nynazisme.

Nævnet finder på denne baggrund, at redox.dk skulle forelægge oplysningerne til klager forud for offentliggørelsen.

Pressenævnet lægger til grund, at redox.dk den 5. september 2013 telefonisk kontaktede klager for at forelægge de i rapporten offentliggjorte oplysninger.

Klager afviste imidlertid at udtale sig til Researchkollektivet Redox.

Nævnet finder på den baggrund, at redox.dk har forsøgt at forelægge oplysningerne for klager.

At klager lige havde sovet, da han tog telefonen, kan ikke føre til et andet resultat.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

KEN#LOKDOK23 2014 9070 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over oplysninger i en rapport bragt på redox.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Sagen er behandlet sammen med sag nr. 13-70-00549, [Klager] mod modkraft.dk, der også vedrører omtale af samme rapport.

1 Sagsfremstilling

redox.dk bragte den 9. september 2013 rapporten ” Demokratiske nazister ”.

Af rapportens side 72 fremgik blandt andet følgende

” [Klager] (f. 1974) stod frem som medlem af Danskernes Parti i maj 2012.

Han er en veteran på den yderste højrefløj og har igennem årene været aktiv i en række af de vigtigste organisationer.

Fra 2002 til 2004 sad [Klager] i Den Danske Forenings styrelse.

Efterfølgende var han aktiv i Dansk Front, og herefter lagde han sine kræfter i Danmarks Nationale Front.

[Klager] har desuden deltaget i et hav af nazistiske demonstrationer, bl.a. en mindemarch for Rudolf Hess i Wunsidel i 2004.

[Klager] er aktiv i Danskernes Parti i København, hvor han bl.a. var en af arrangørerne bag lokalafdelingens sommerfest den 14. juli 2013 i Rødovre.”

På side 73 indsat et billede af en række personer.

På billedet var der zoomet ind på klagers ansigt.

Billedteksten lød som følgende

”[Klager] (fremhævet) til Hessmarch i Tyskland i 2004.

Foto

Privat ”

Øvrige oplysninger

Redox.dks redaktør ringede den 5. september 2013 til [Klager].

Af redox.dks udskrift af samtalen fremgår følgende

” [Klager]

[Klager]!

Redaktør

Ja goddag, du taler med [redaktøren] fra Researchkollektivet Redox.

[Klager]

Ja!

Redaktør

Jeg ringer til dig, fordi jeg er ved at skrive om Danskernes Parti, og i den forbindelse om din aktivitet i partiet, og jeg har nogle oplysninger, jeg gerne vil have dig til at forholde dig til, fordi de er om dig som person.

Er det noget, du lige har et par minutter til?

[Klager]

Jeg har ikke nogen kommentarer til jer, fordi, det har jeg ikke.

Redaktør

Men det er korrekt, at det er [Klager], jeg taler med?

[Klager]

Ja!

Redaktør

Ja, OK.

Er du sikker på, at du ikke har lyst til at kommentere på noget af det her?

Fordi det handler om dig som person, og det er nogle oplysninger, jeg har tænkt mig at offentliggøre.

[Klager]

Nej, jeg har ikke noget at fortælle.

Redaktør

OK, jeg må virkelig insistere på, at du deltager, men hvis du ikke har lyst, så er det jo selvfølgelig sådan det er.

[Klager]

Farvel!

Redaktør

Farvel.

Hej.”

2 Parternes synspunkter

2.1 Klagers synspunkter

[Klager] har anført, at han i rapporten er omtalt som medlem af Danskernes Parti.

Dette har klager aldrig tilkendegivet at være.

Vedrørende telefonsamtalen mellem klager og redox.dk’s redaktør har klager anført, at han blev vækket fra sin søvn med et opkald fra et hemmeligt nummer.

Ifølge klager er han ikke vant til at snakke med folk, som han har mistænkt for at bruge vold og hacking som politiske midler, så han var ikke ”klar nok” til at tænke situationen igennem.

Derfor forløb samtalen som beskrevet.

En kommentar til en artikel på Danskernes Partis hjemmeside skrevet af en ”[Klager]” kan ikke anses som en tilkendegivelse fra klager om medlemskab af partiet.

2.2 Indklagedes synspunkter

Redox.dk har anført, at artiklens udsagn vedrørende [Klager] bygger på Danskernes Partis egen hjemmeside og artiklen ” Københavnsafdeling under opsejling ” af 31. maj 2012 på www.danskernesparti.dk.

Til artiklen er indsat et billede af fire personer siddende ved et bord.

Artiklen omhandler opstarten af en københavnsk lokalafdeling af partiet, og klager ses tydeligt afbilledet som en af deltagerne til mødet.

I artiklens kommentarspor er der bemærkninger fra en ”[Klager]”.

Redox.dk har antaget, at brugeren er identisk med [Klager].

Klager har i øvrigt deltaget i en række helt interne arrangementer i partiet, som efter redox.dk’s oplysninger er betinget af medlemskab.

Klager må således betragtes som værende et offentligt kendt medlem af Danskernes Parti.

redox.dk har videre anført, at de har forsøgt at forelægge klager oplysningerne i rapporten inden offentliggørelsen ved telefonsamtalen den 5. september 2013.

Klager ønskede imidlertid ikke at medvirke.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jytte Scharling, Dorthe Carlsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Pressenævnets kompetence

Klagen vedrører hjemmesiden redox.dk.

For at hjemmesider omfattes af Pressenævnets kompetence, kræves det, at de tekster, billeder og lydprogrammer, der offentliggøres på hjemmesiden, periodisk (mindst to gange årligt) udbredes til offentligheden, og at de har karakter af en nyhedsformidling, som kan ligestilles med den skrevne presses og radio- og tv-mediers nyhedsformidling (den formidling, der er omfattet af lovens nr. 1 eller 2), jf. medieansvarslovens § 1, nr. 3.

Det kræves videre, at hjemmesiden har ladet sig omfatte af nævnets kompetence ved at indgive anmeldelse til Pressenævnet, jf. lovens § 8, stk. 1.

Researchkollektivet Redox har ved e-mail af 31. august 2013 indgivet anmeldelse af hjemmesiden redox.dk til Pressenævnet, jf. medieansvarsloven § 8, stk. 1.

Da redox.dks løbende formidling er offentlig tilgængelig og på det foreliggende grundlag må sidestilles med nyhedsformidlingen fra den trykte presse, er hjemmesiden omfattet af medieansvarsloven og derved Pressenævnets kompetence.

Sagen realitetsbehandles herefter.

Realitetsbehandlingen

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt behandling af personoplysninger lever op til kravene i persondataloven (lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger), herunder om loven finder anvendelse på behandlingen af oplysningerne, henhører under Datatilsynet og domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte jf. punkt A.1.

Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt klager er medlem af Danskernes Parti.

På baggrund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring, der er den rigtige, og nævnet kan derfor ikke tage stilling til spørgsmålet.

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare jf. punkt A.3.

Pressenævnet finder, at omtalen af klager som medlem af Danskernes Parti og som deltager i nazistiske demonstrationer kan være skadelig, krænkende eller agtelsesforringende for klager, hvorfor redox.dk som udgangspunkt skulle forelægge oplysningerne for [Klager].

Vedrørende omtalen af klager som medlem af Danskernes Parti bemærker nævnet, at klager ifølge redox.dk er med på et fotografi Danskernes Partis offentlige hjemmeside i en artikel vedrørende opstarten af lokalafdeling af Danskernes Parti.

Klager har imidlertid ikke selv tilkendegivet, at han skulle være medlem af partiet.

Klager er heller ikke nævnt ved navn i artiklen.

Endvidere må påstanden om klagers medlemskab i partiet ses i sammenhæng med rapportens emne ”Demokratiske nazister”.

Omtalen i rapporten kan blive forbundet med nynazisme.

Nævnet finder på denne baggrund, at redox.dk skulle forelægge oplysningerne til klager forud for offentliggørelsen.

Pressenævnet lægger til grund, at redox.dk den 5. september 2013 telefonisk kontaktede klager for at forelægge de i rapporten offentliggjorte oplysninger.

Klager afviste imidlertid at udtale sig til Researchkollektivet Redox.

Nævnet finder på den baggrund, at redox.dk har forsøgt at forelægge oplysningerne for klager.

At klager lige havde sovet, da han tog telefonen, kan ikke føre til et andet resultat.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

Afgjort den 7. februar 2014

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →