Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - religion og tro - afskedigelse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - religion og tro - afskedigelse - ej medhold

J.nr. 7100489-12

Klagen drejede sig om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse og religion i forbindelse med, at klagers vikariat hos indklagede blev stoppet før tid.

Indklagede gjorde gældende, at klager blev sendt hjem, fordi indklagede manglede ressourcer.

Klager fandt det dog påfaldende, at han var den eneste, der blev sendt hjem.

Klager gjorde gældende, at medarbejderen, der sendte ham hjem, ikke var klar over klagers kvalifikationer, der blandt andet bestod af en ph.d., undervisning og forskning.

Indklagede gjorde gældende, at det ville tage for lang tid at lære klager opgaven, og at samarbejdet derfor måtte afbrydes.

Nævnet fandt, at klager ikke havde peget på omstændigheder, der skabte en formodning for, at klagers etniske oprindelse eller religion var årsagen til, at han blev sendt hjem.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse og tro i forbindelse med, at klagers vikariat hos indklagede blev stoppet før tid.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klagers vikariat hos indklagede blev stoppet før tid.

Sagsfremstilling

Klager, der er af anden etnisk baggrund end dansk og muslim, er uddannet cand.agro fra Landbohøjskolen og har desuden to bachelorgrader og en ph.

D.

i landbrugsvidenskab.

Klager blev fra 22. maj 2012 ansat hos den indklagede offentlige myndighed i et vikariat.

Ansættelsen var formidlet gennem et vikar- og rekrutteringsbureau, men klager var underlagt indklagedes instruktion og kontrol samt ledelse.

Ifølge kontrakten skulle klager arbejde som kontrollør frem til den 30. september 2012.

De første to uger var en oplæringsfase, hvor klager og de andre vikarer skulle lære at bruge de systemer, som de skulle arbejde med under vikariatet.

Klager blev den 1. juni 2012 sendt hjem.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling og racisme på grund af sin etniske oprindelse og tro i forbindelse med, at hans vikariat blev opsagt, og han blev sendt hjem med øjeblikkelig virkning.

Da klager startede i vikariatet den 22. maj 2012, var han den eneste med anden etnisk baggrund end dansk, ud af en gruppe på i alt ni vikarer.

Den 1. juni 2012 blev klager kontaktet af medarbejder X fra indklagede, som meddelte, at indklagede ikke længere havde brug for klager, fordi de manglede ressourcer.

Det er meget underligt, at det alene var klager, ud af en gruppe på ni vikarer, som blev sendt hjem, fordi indklagede manglede ressourcer.

Indklagede har oplyst, at grunden til at de stoppede samarbejdet med klager var manglende forståelse for opgaven og klagers faglige kvalifikationer.

Indklagede burde have ventet med at sende klager hjem, til oplæringsforløbet var afsluttet.

Medarbejder X havde ikke været i kontakt med klager i den tid, han var hos indklagede, og hun havde derfor ikke kendskab til klagers kvalifikationer.

Klager ønsker, at man foretager en sammenligning af hans CV og kvalifikationer med de andre vikarers.

Klager har 10 års erfaring med undervisning og forskning og har en uddannelse på kandidatniveau.

Klager ønsker, at et uafhængigt nævn undersøger, om han har de fornødne kompetencer til at løse opgaven.

Klager afviser, at han ikke havde de fornødne kompetencer til at fortsætte vikariatet.

Under oplæringsforløbet blev klager ignoreret og fik meget lidt hjælp til at lære opgaven.

Klager kan ikke genkende, at der skulle have været en supervisor til rådighed for ham.

Indklagede har i første omgang oplyst, at der var fire supervisorer, men har i forbindelse med sagen for Ligebehandlingsnævnet fremlagt udtalelser fra fem.

Klager kan ikke forstå, hvorfor der ikke har været skriftlige redegørelser fra supervisorerne, inden han blev sendt hjem, og han mener derfor, at udtalelserne fra disse er falske, utroværdige og konstrueret til lejligheden.

Klager fandt desuden medarbejder X's opførsel upassende, idet klager blev bedt om at gå hjem med det samme og aflevere de ting, han havde fået udleveret.

Medarbejder X besluttede at afslutte samarbejdet med klager, da hun fandt ud af, at han var muslim, fordi han ikke spiste svinekød i kantinen.

Indklagede afviser, at man har udsat klager for forskelsbehandling på grund af hans etniske oprindelse eller tro, herunder at dette skulle være årsagen til, at klagers vikariat blev stoppet før tid.

Baggrunden for, at indklagede ikke ønskede, at klager fortsatte som vikar hos dem, var alene manglende forståelse for opgaven og manglende faglige kvalifikationer.

I forbindelse med at indklagede indførte en ny metode for at udføre en af deres arbejdsopgaver, var der behov for at tilknytte syv vikarer til afdelingen samtidig.

Det var planen, at de syv vikarer efter et oplæringsforløb på to uger skulle udføre de konkrete opgaver hos tre af indklagedes lokalafdelinger.

På grund af det korte oplæringsforløb og behovet for, at vikarerne kunne arbejde selvstændigt, når de kom ud til lokalafdelingerne, var det en forudsætning, at de havde flair for opgaverne, som bestod i at arbejde digitalt med flyfotos og andre geografiske data på en computer.

Inden ansættelsen havde de syv vikarer været til en kort samtale med medarbejder X, som er teamleder i afdelingen, samt en afdelingsleder fra en af lokalafdelingerne.

Oplæringsfasen foregik over to uger - fra tirsdag den 22. maj til torsdag den 24. maj 2012 og fra tirsdag den 29. maj til fredag den 1. juni 2012.

Under oplæringsforløbet blev der løbende blevet fulgt op på den enkelte vikars udvikling og opfattelse af det faglige stof samt produktionen.

Denne opfølgning blev forestået af fire supervisorer samt en person, der ydede teknisk assistance.

De var afsat til at oplære og stå til rådighed for vikarerne i oplæringsfasen.

De fire supervisorer koncentrerede sig 100 procent om opgaven.

Supervisorerne bestod af tre faste medarbejdere og en vikar, der har været i afdelingen i knap tre år.

Derudover sad der yderligere fire medarbejdere omkring de nye vikarer.

Disse medarbejdere arbejdede med samme opgaver, så vikarerne kunne spørge dem til råds.

Det var fra starten umiddelbart supervisorgruppens vurdering, at de nye vikarer fulgte godt med under oplæringen, men gruppen og medarbejder X blev hurtigt opmærksomme på, at klager havde brug for mere hjælp fra supervisorerne.

I den anden uge af oplæringsforløbet blev der udarbejdet en tjekliste til, hvordan man tilgår den pågældende arbejdsopgave.

Dette var primært for at give klager et redskab mere at arbejde med.

Det blev også aftalt i supervisorgruppen, at klager skulle have al den opmærksomhed, som var nødvendig for at gøre ham i stand til at løse opgaven.

I praksis betød det, at der hele tiden var en supervisor ved siden af klager.

Der blev desuden byttet lidt rundt på supervisorerne for at se, om det ville hjælpe klager bedre.

Torsdag den 31. maj og fredag den 1. juni 2012 talte supervisorgruppen igen sammen om, hvordan det gik.

Tilbagemeldingen var desværre, at det ville tage alt for lang tid at lære klager opgaven, og det var gruppens fornemmelse, at det ikke ville lykkedes at lære klager det.

Medarbejder X og dennes overordnede konkluderede på denne baggrund, at samarbejdet med klager måtte afbrydes.

Medarbejder X kontaktede en medarbejder hos vikarbureauet fredag middag og forklarede situationen.

X forklarede, at det udelukkende handlede om manglende forståelse for opgaven samt de faglige kvalifikationer, idet indklagede ellers havde været tilfreds med klagers engagement og person.

Det er kutyme, at indklagede tager en snak med de vikarer hvis indsats ikke lever op til indklagedes forventninger.

Dette sker både i de situationer, hvor der er mulighed for at rette op på forholdene, eller i situationer, hvor samarbejdet må høre op.

Medarbejder X tog en samtale med klager om eftermiddagen fredag den 1. juni, hvor hun fortalte, at de desværre ikke kunne bruge klager til den pågældende opgave.

Medarbejder X forklarede, at det var deres indtryk, at de ikke ville kunne lære klager opgaven på den tid, der var til rådighed.

X gjorde udtrykkeligt klager opmærksom på, at det kun var hans faglige kvalifikationer, der ikke var tilstrækkelige, at han ikke var den første, der ikke havde flair for denne type opgaver, og at der ikke var noget at udsætte på hans person.

Klager virkede ikke overrasket over, at indklagede mente, at han havde haft svært ved opgaverne.

Klager nævnte, at de andre vikarer også havde spurgt om hjælp, hvortil medarbejder X svarede, at det var korrekt, men at det ikke nødvendigvis var de samme spørgsmål og den samme type hjælp, der var behov for.

Klager spurgte, om han ikke kunne få en længere oplæringsperiode, men medarbejder X forklarede, at vikariatet på fire måneder var så kort, at de ressourcer, der ville skulle lægges i yderligere oplæring, oversteg det mulige udbytte af klagers indsats.

Klager fik lov til at gå hjem efter samtalen, hvis han havde lyst.

Han ville i så fald få løn for hele dagen.

Klager blev bedt om at aflevere sit adgangskort, når han gik.

Han kunne aflevere den udleverede mobiltelefon ugen efter, da han havde taget den med hjem.

Klager valgte at blive sammen med de andre vikarer til lidt ud på eftermiddagen.

Indklagede påpeger, at ophøret af samarbejdet med klager ikke var begrundet i hans formelle uddannelsesmæssige baggrund, men i at han ikke havde den fornødne forståelse for den specialopgave, som vikarerne skulle varetage.

Det er således ikke relevant at sammenligne klagers CV eller eksamensbeviser med de andre vikarers, fordi det afgørende er, hvorvidt klager havde flair for opgaven.

Indklagede, herunder medarbejder X, har håndteret situationen på en passende måde og med respekt for klager, og det billede af situationen, som klager har beskrevet, kan ikke genkendes.

Klager har på intet tidspunkt været behandlet anderledes end de øvrige vikarer.

I afdelingen er der p.t.

fire medarbejdere med anden etnisk oprindelse end dansk, ud af en samlet medarbejderstab på 15 personer.

To af supervisorerne har anden etnisk oprindelse end dansk.

Af de syv vikarer var der udover klager yderligere en vikar med anden etnisk oprindelse end dansk.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse og tro efter forskelsbehandlingsloven.

Nævnet har lagt til grund, at klagen over indklagede er omfattet af lovens anvendelsesområde, selvom indklagede ikke formelt set var arbejdsgiver for klager.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det var indklagede, der stod for oplæringsforløbet, og som traf beslutningen om at vikariatet skulle ophøre før tid.

Der må ikke i forbindelse med afskedigelse lægges vægt på en medarbejders etniske oprindelse eller tro.

Nævnet finder, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der skaber den fornødne formodning for, at der er sket forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse eller tro.

Nævnet har herved lagt særlig vægt på, at klagers i øvrigt af indklagede bestridte oplysning om, at han var den eneste vikar med anden etnisk baggrund end dansk, og den eneste hvis vikariat blev stoppet før tid, ikke er tilstrækkeligt til at skabe en formodning for forskelsbehandling.

Der er ikke oplysninger i sagen, der tyder på, at indklagede har lagt vægt på andet end klageres kvalifikationer til at udføre det omhandlede vikararbejde.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

<7100489-12>