Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - national oprindelse - politisk anskuelse - afskedigelse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - national oprindelse - politisk anskuelse - afskedigelse - ej medhold

J.nr. 7100356-12

Klager, der er fra Mexico, påstod at han havde været udsat for forskelsbehandlet på grund af race, hudfarve, national og etnisk oprindelse samt politisk overbevisning , da han blev afskediget fra sin stilling som videnskabelig medarbejder.

Nævnet fandt, at klagers holdninger om videnskabelig redelighed og gennemsigtighed ikke var omfattet af begrebet "politisk overbevisning" og kunne derfor ikke tage stilling til denne del af klagen.

Nævnet fandt ikke, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager var blevet forskelsbehandlet på grund af de øvrige grunde under sin ansættelse eller i forbindelse med afskedigelsen.

Klager fik således ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse samt politisk overbevisning i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som videnskabelig medarbejder hos indklagede.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med forskelsbehandlingsloven under klagers ansættelse eller i forbindelse med hans afskedigelse.

Sagsfremstilling

Klager, der er fra Mexico, blev 1. maj 2009 ansat hos indklagede som videnskabelig medarbejder.

Ansættelsen var tidsbegrænset til perioden fra 1. maj 2009 til 30. april 2014.

Klager blev opsagt den 25. november 2011.

Opsigelsen var begrundet i, at klager havde udvist illoyal adfærd, særligt at han i en e-mail, som blandt andet var sendt til den EU-myndighed, der havde bevilliget midler til et forskningsprojekt, havde givet udtryk for, at han havde mistet al tillid til supervisoren som leder af projektet.

Klager fratrådte sin stilling den 29. februar 2012.

Klager har fremlagt brev af 17. november 2011 fra en tidligere kollega, der blandt andet omhandler ledelsen i den afdeling, hvor klager var ansat.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet afskediget uretmæssigt fra sin stilling hos indklagede.

Klager blev under sin ansættelse hos indklagede forskelsbehandlet på grundlag af sin nationale oprindelse.

Klager fremsatte ønske om forfremmelse og om at blive ansat i en varig stilling, men disse ønsker blev ignoreret.

I stedet blev en af klagers danske kolleger forfremmet til seniorforsker, og en anden af hans danske kolleger blev tilbudt en varig ansættelse.

Klagers kompetencer som forsker var sammenlignelige med eller bedre end disse to kollegers.

Klager havde - i modsætning til hans to danske kolleger - arbejdet intenst på at hjælpe afdelingen med at opnå forskningsmidler på over 300.000 euro fra EU.

Klager konfronterede sin supervisor og leder af afdelingen under sin MUS-samtale i 2011, hvor klager stillede krav om ligebehandling og en skriftlig bekræftelse på, hvad klager opfattede som forskelsbehandling.

Lederen blev dybt krænket over klagers beskyldninger om forskelsbehandling og bad klager om at forlade afdelingen.

Lederens forklaring på, hvorfor klager ikke blev forfremmet var, at klager ikke havde været vejleder for nogen studerende.

Forklaringen på, hvorfor klager ikke blev tilbudt en varig ansættelse var, at det var uden for de rammer, som klagers stilling var oprettet på.

Fra dette tidspunkt støttede lederen ikke længere klager i forholdene omkring klagers arbejde, og lederen afslog skriftligt at redegøre for sine synspunkter eller beslutninger.

Den eneste forskel mellem klager og hans to kolleger er, at klager er mexicansk, og at de er danske.

Under ansættelsen blev klager også forskelsbehandlet og forfulgt af sin supervisor på grund af klagers politiske overbevisning i forhold til gennemsigtighed og videnskabelig integritet.

Klager rejste flere gange beskyldninger om korruption og tvivlsomme videnskabelige metoder i relation til et forskningsprojekt, som supervisoren stod for.

Supervisoren gik til modangreb ved at hindre, at klager kunne avancere yderligere karrieremæssigt.

For eksempel sørgede supervisoren for, at klager ikke fik anerkendt, at han havde været vejleder for en studerende.

Klagers supervisor blokerede for, at klager fremover kunne være vejleder for studerende, og dette blev efterfølgende brugt af lederen af afdelingen som begrundelse for, hvorfor klager ikke kunne blive forfremmet.

Da klager forsøgte at gøre lederen af afdelingen opmærksom på denne forskelsbehandling, gjorde lederen ingenting.

Han sagde i stedet, at hvis klager var utilfreds, måtte klager forlade arbejdspladsen.

Lederen sagde også, at klager skulle vejlede studerende uden at få anerkendelse herfor, da det var sådan tingene fungerede på stedet.

Konflikterne påvirkede klagers forskningsarbejde, og det eskalerede til, at klager bad om ekstern konfliktmægling fra det EU-kontor, der havde givet midler til forskningsprojektet.

I forbindelse med klagers anmodning om konfliktmægling beskyldte lederen af afdelingen klager for at være illoyal og for at involvere eksterne parter i interne problemer.

Klager blev også mobbet under sin ansættelse.

En af klagers kolleger udtrykte overfor klager bekymring om, at klagers supervisor havde forbudt hende at tale med klager, og at supervisoren havde sagt, at det ikke var tilladt at føre samtaler med klager bag lukkede døre.

Da kollegaen konfronterede supervisoren med, at dette var mobning, trak supervisoren sin udtalelse tilbage.

Supervisoren beskyldte på en nedsættende måde klager for at "tale kinesisk", og supervisoren skød skylden for deres uoverensstemmelser på kulturelle forskelle.

Længe før klager havde fået den formelle afskedigelse fra indklagede, orienterede supervisoren alle klagers kolleger om, at klager var blevet afskediget.

En undersøgelse blandt medarbejderne i afdelingen viste, at mobningen af klager ikke var et isoleret tilfælde.

Klager blev uretmæssigt afskediget i november 2011.

Klager havde ikke forud for afskedigelsen i november 2011 modtaget nogen form for advarsel eller beskyldninger om illoyal adfærd, sådan som det er proceduren efter den almindelige ansættelsesret.

Hele afskedigelsesproceduren var diskriminerende.

Afskedigelsesbrevene var skrevet på dansk, selvom det var åbenbart, at klager ikke kunne forstå det juridiske indhold.

De regler, som indklagede påstår, at klager havde overtrådt, var aldrig blevet forklaret ordentligt for klager på engelsk.

Klager havde kun ringe mulighed for at forsvare sig selv, og klager blev bedt om ikke at komme på sit kontor eller tale med kolleger i høringsperioden.

Klagers fagforening var klar over alle klagers bekymringer omkring processen, men de tog ikke retslige skridt.

Indklagede har gjort gældende, at klagers handlinger kunne have negativ indflydelse på muligheden for fremtidige bevillinger.

Dette er spekulationer fra deres side.

Indklagede straffer klager for at være "whistle-blower" og undlader at tage stilling til kernen i sagen, nemlig at indklagede indgår i tvivlsomme forskningsmetoder.

Netop fordi klager har gjort opmærksom på de tvivlsomme forhold, bliver disse nu undersøgt.

Klager er i den forbindelse blevet forskelsbehandlet, idet man alene har afskediget ham og ikke supervisoren.

Indklagede har til Ligebehandlingsnævnet oplyst, at grunden til, at klager ikke blev forfremmet, blandt andet var, at klager ikke havde de rette kvalifikationer.

Indklagede har imidlertid ikke beskrevet eller uddybet, hvilke kvalifikationer, klager mangler.

Klager henviser til, at han havde tilsvarende eller bedre kvalifikationer end de af hans danske kolleger, der blev forfremmet, at han før ansættelsen hos indklagede var seniorforsker på et universitet i London, og at han var til tre samtaler i en anden afdeling hos indklagede vedrørende en stilling som seniorforsker.

Klager fik ikke denne stilling - ikke på grund af sine kvalifikationer - men fordi man ikke mente, at stillingen ville passe til klagers interesser.

Endelig henviser klager til, at han ved ansættelsen i 2009 blev lovet, at hans supervisor ville hjælpe ham med at søge en stilling som seniorforsker inden udgangen af det første ansættelsesår.

Klager kan ikke forstå, hvorfor indklagede ikke slog stillingerne i afdelingen op med uddybning af, hvilke kvalifikationer, der krævedes, således at klager og hans danske kolleger ville have lige mulighed for avancement.

Da klager kom til Danmark den 1. maj 2009, blev han bedt om at møde på arbejde samme dag, selvom han endnu ikke havde fået en arbejdstilladelse.

Årsagen var, at indklagede havde rod i papirerne.

Klager arbejdede en hel måned, inden han fik sin arbejdstilladelse, og klagers supervisor bad klager om at gå stille med det.

Det er således ikke kun i forhold til tvivlsomme forskningsmetoder, at indklagede har været del i overtrædelse af lovgivningen.

Ingen ansat, uanset deres nationale oprindelse, skal presses til at arbejde under betingelser i form af tien, frygt eller forvirring omkring det legale i deres opholds- og arbejdssituation.

Det forhold, at indklagede har handlingsplaner for kønsligestilling og etnisk ligestilling medfører ikke automatisk, at forskelsbehandling ikke finder sted.

Ligesom der blev begået fejl i forhold til klagers opholds- og arbejdstilladelse, er der også begået fejl i forhold til ikke at forskelsbehandle klager på trods af indklagedes handlingsplaner.

Der er ikke overensstemmelse mellem de handlingsplaner, indklagede har i forhold til ligebehandling, og den faktiske forskelsbehandling, der har fundet sted i forhold til klager.

Som følge af afskedigelsen kan klager ikke længere beholde sin opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, og klager har måttet forlade landet tidligere end ønsket.

Klager har måttet finde et nyt hjem hurtigt, og han har pludseligt måttet ende venskaber og bekendtskaber i Danmark.

Klager blev alene givet en fratrædelsesgodtgørelse på tre måneders løn.

Klager har blandt andet ønsket, at Ligebehandlingsnævnet konstaterer, at der er sket forskelsbehandling af ham på grund af hans race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse samt hans politiske overbevisning.

Klager har ligeledes ønsket, at begrundelsen for hans uretmæssige afskedigelse bliver afkræftet, og at indklagede formelt fjerner det "stempel" omkring illoyalitet, som de har givet ham i hans afskedigelsesbrev.

Klager ønsker også, at indklagede pålægges at udarbejde retningslinjer på engelsk, sådan at udenlandske forskere ansat hos indklagede kan forstå processerne og deres rettigheder i relation til blandt andet forfremmelse, indgivelse af klager over diskrimination, videnskabelig uredelighed og anmodning om konfliktmægling, samt at der etableres en ombudsmandsordning for de udenlandske forskere.

Endelig ønsker klager at blive kompenseret for de økonomiske udgifter, som han har haft i forbindelse med den uretmæssige afskedigelse og det, at han har måttet forlade Danmark, samt for den krænkelse, som han er blevet påført.

Indklagede gør gældende, at de ikke har udsat klager for forskelsbehandling af nogen art.

Til trods for at det gentagne gange var indskærpet over for klager, at det var uacceptabelt og at betragte som illoyal adfærd, når klager over for såvel kolleger som eksterne samarbejdspartnere udtrykte mistillid til ledelsen i afdelingen, fortsatte klager med at udvise illoyal adfærd under sit ansættelsesforhold.

Den illoyale adfærd kulminerede med en mail afsendt af klager den 4. november 2011, hvor han med alvorlige beskyldninger miskrediterede ledelsen i afdelingen og viderebragte fortrolige oplysninger til eksterne parter.

Adfærden var så alvorlig, at indklagedes omdømme udadtil blev anset som truet.

Indholdet af den fremsendte mail kunne have negativ effekt på fremtidige bevillinger og fondsmidler.

En arbejdsgiver har krav på, at en ansat udviser loyalitet overfor virksomheden, så længe ansættelsesforholdet består.

En arbejdsgiver må kunne forvente, at den ansatte undlader at foretage dispositioner, der kan skade virksomhedens omdømme.

Loyalitetskravet gælder såvel i omtale af virksomheden internt som i forhold til eksterne samarbejdspartnere.

På denne baggrund afgav indklagede den 7. november 2011 høring vedrørende opsigelse til klager.

Efter modtagelsen af klagers høringssvar afgav indklagede den 25. november 2011 den endelige opsigelse til klager.

Klager havde en tillidsrepræsentant med som bisidder ved såvel høringen som den endelige opsigelse.

Samtidig med opsigelsen orienterede indklagede klagers fagforbund om opsigelsen.

Fagforbundet bad efterfølgende ikke om en forhandling, og indklagede betragtede opsigelsessagen som afsluttet.

Høringsbrevet og opsigelsesbrevet blev udformet på dansk, men med engelske citathenvisninger.

Ved begge overbringelsessamtaler blev klager orienteret på engelsk, da indklagede var opmærksom på, at klager, til trods for udmærkede danskkundskaber, endnu ikke var fuldt ud flydende i dansk.

Opsigelsen af klager blev alene truffet på baggrund af klagers illoyale adfærd og havde ikke relation til klagers køn, nationale, sociale eller etniske oprindelse, hudfarve eller race, seksuelle orientering, religion eller tro eller hans politiske overbevisning.

Klager har gjort gældende, at han skulle være blevet udsat for forskelsbehandling under ansættelsen ved, at han i sin ansættelsesperiode ikke blev forfremmet til seniorforsker eller blev varigt ansat, til trods for, at han anmodede herom.

Klager har henvist til, at to af hans danske kolleger blev forfremmet henholdsvis varigt ansat.

Indklagede bemærker hertil, at deres medarbejdere har lige muligheder for at blive forfremmet, såfremt de fornødne kvalifikationer er til stede hos medarbejderen, og de fornødne økonomiske midler og opgaver er til stede i afdelingen.

På samme måde har alle medarbejdere lige mulighed for at få en varig ansættelse.

Dette gælder uanset medarbejderens køn, nationale, sociale eller etniske oprindelse, hudfarve eller race, seksuelle orientering, religion/tro eller politiske overbevisning.

Indklagede bruger i vid udstrækning tidsbegrænsede ansættelser, idet fastansættelse forudsætter at de fornødne økonomiske midler og opgaver skal være til stede.

Indklagede afviser, at klagers ønsker om forfremmelse og fastansættelse ikke er blevet imødekommet på grund af hans køn, nationale, sociale eller etniske oprindelse, hudfarve eller race, seksuelle orientering, religion eller tro eller hans politiske overbevisning.

Klagers ønsker blev ikke imødekommet, da der ikke var de fornødne ressourcer og opgaver hertil, og da indklagede vurderede, at klager ikke havde de fornødne kvalifikationer hertil.

Klager har flere gange under ansættelsen fremført påstande om diskrimination af forskellig karakter.

Ledelsen hos indklagede har løbende været i dialog med klager herom samt brugt ressourcer på at gennemgå arbejdsgange, processer, lederroller og lederbeføjelser med klager.

Klager har flere gange udfordret og kritiseret arbejdsgange, lederroller med videre, hvilket har belastet samarbejdet i afdelingen markant.

Ledelsen hos indklagede har på intet tidspunkt behandlet klager diskriminerende eller anderledes i forhold til øvrige medarbejdere.

Indklagede finder på baggrund af klageskriftet, at der ikke er belæg for klagers påstande om diskrimination.

Det af klager fremsendte materiale fremstår som en kritik af indklagedes videnskabelige praksis med påstande om, at der i den pågældende afdeling bedrives videnskabelig uredelighed.

Klager har haft indberettet dette til indklagedes interne ombudsmand, der har undersøgt sagen og ikke har fundet belæg for, at der er bedrevet videnskabelig uredelighed.

Indklagede har siden 1994 haft en handlingsplan for ligestilling mellem kønnene og siden 1999 en handlingsplan for etnisk ligestilling.

Disse handlingsplaner skal sikre, at ansøgere og ansatte ikke diskrimineres.

Indklagedes virksomhed er en mangfoldig arbejdsplads, hvor de beskæftiger mange medarbejdere af forskellige køn, etnisk oprindelse med videre.

Det er korrekt, at klager var begyndt at arbejde hos indklagede, før han fik sin arbejdstilladelse, men indklagede afviser, at de skulle have presset ham til at arbejde uden arbejdstilladelse.

Sagen med klager har givet anledning til, at indklagede har skærpet deres procedurer i forbindelse med ansættelse af udenlandske medarbejdere, således at en lignende situation ikke skal gentage sig.

Fejlen kan dog i forhold til klager ikke ses som et udtryk for, at der er sket forskelsbehandling af klager.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse eller politisk anskuelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer ringere end andre personer på grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller politiske anskuelse, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Klager har gjort gældende, at han blev forskelsbehandlet under sin ansættelse og i forbindelse med afskedigelsen på grund af hans race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse samt politisk anskuelse.

I relation til kriteriet "politisk anskuelse" finder nævnet, at dette relaterer sig til egentlige politiske holdninger, og at et princip om videnskabelig redelighed og gennemsigtighed ikke er omfattet af dette begreb.

Nævnet kan derfor ikke tage stilling til den del af klagen, der vedrører forskelsbehandling på grund af klagers holdninger om videnskabelig redelighed og gennemsigtighed.

Ligebehandlingsnævnet finder, at klager ikke har påvist sådanne faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager er blevet forskelsbehandlet på grund af sin race, hudfarve eller nationale eller etniske oprindelse under sin ansættelse.

Det forhold, at klager i modsætning til de af hans kolleger, der blev forfremmet henholdsvis fastansat, ikke var dansk, er ikke i sig selv omstændigheder, der giver en formodning for, at klagers race, hudfarve eller nationale eller etniske oprindelse var årsagen til, at klager ikke blev forfremmet eller tilbudt varig ansættelse.

Nævnet finder endvidere, at klager ikke har påvist sådanne faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hans afskedigelse var begrundet i de ovenfor nævnte forhold.

Nævnet bemærker, at det ikke har kompetence til at tage stilling til, hvorvidt lovgivningen omkring opholds- og arbejdstilladelse er overholdt af indklagede, og at nævnet i øvrigt finder, at det forhold, at klager ikke havde en opholds- og arbejdstilladelse den første måned af ansættelsen, ikke i sig selv udgør forskelsbehandling på grund af race eller national eller etnisk oprindelse.

Endvidere har nævnet ikke kompetence til at tage stilling til sagligheden af opsigelsen i øvrigt, eller til at pålægge indklagede at indføre særlige regelsæt for udenlandske forskere mv.

Klager får således ikke medhold i klagen.

<7100356-12>