Legislator Case Law & Legislation
W20131004325 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kommuner - chikane - ej medhold

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2013 10043 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kommuner - chikane - ej medhold

KEN#LOKDOK23 2013 10043 Valid

J.

nr. 2013-6810-09250

I forbindelse med afholdelsen af en obligatorisk tema-event i et jobcenter, blev der klaget over, at foredragsholderen havde brugt heteronormative, sexistiske og nedladende vendinger.

Nævnet fandt, at anvendelsen af undertrykkende kønsstereotypiske referencer efter en subjektiv vurdering kunne anses for at være krænkende overfor klager.

Nævnet fandt dog, at anvendelsen af de nævnte referencer ikke havde til formål at krænke enkeltpersoner, herunder klager.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

KEN#LOKDOK23 2013 10043 Valid

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med obligatorisk deltagelse i en event, der blev afholdt af det indklagede jobcenter.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med ligestillingsloven.

Sagsfremstilling

Som modtager af supplerende dagpenge havde klager mødepligt til en tema-event, der blev afholdt den 24. april 2013 af det indklagede jobcenter.

Eventen blev afholdt af en oplægsholder, der er performance trainer og tidligere elitesportsudøver.

Ifølge oplysninger fra indklagede har de omtalte tema-events oplæg som udgangspunkt til hensigt at skabe en udvidelse af de tilbud, som indklagede ellers har

"Målgruppe

Tema oplæggene skal henvender sig til borgere som arbejder med jobsøgningsstrategi, og som ønsker at blive inspireret og få ideer til at opnå overordnede mål.

Det kan være lige fra hvordan præsentere jeg mig selv bedst, hvordan er min kommunikation, hvordan markedsfører jeg mig bedst eller har jeg de informationer jeg skal bruge.

Formål

Formålet med at have tema-events som supplements til jobservice er at sætte deltagerne i stand til at udarbejde en grundlæggende vision og en understøttende strategi for en videre vej mod selvforsørgelse.

Formålet med at være i forløb hos jobklub er at få et klart overblik over dine faglige kvalifikationer, personlige egenskaber og erfaringer, og få klarhed over, hvor du har spidskompetencer, der adskiller dig fra andre ansøgere.

Stille skarpt på at du har følelsen af, at du gør noget aktivt og planlagt for at komme videre.

Udfordrer din måde at tænke på, og du lære at udnytte dine ressourcer optimalt.

Vi har taget initiativ til en række spændende events, hvor du som jobsøgende kan få nye input og inspiration til din jobsøgning og karrieremuligheder.

Mød en virksomhed helt tæt på og hør, hvad de lægger vægt på, når de modtager ansøgninger og til selve jobsamtalen?

Få svar på hvorfor skal de vælge dig frem for de andre kandidater?

Et hadespørgsmål, siger mange.

Men det kan godt formuleres elegant.

Øv dig i nogle gode svar, som du kan stå inde for.

Mød en virksomhed og hør Deres råd.

Hvordan "navigerer" du i en samtale?

Hvor meget skal man selv sige, og hvor meget skal man lade sig styre.

Hvordan fastholder du samtalen omkring dine egne styrker og forcer?

Det er nogle af de finesser, du skal bearbejder inden du tager til samtale.

Alt det og meget mere kan vi tilbyde dig at høre nærmere om.

Vi har nemlig samlet en lang række spændende foredragsholdere og virksomheder, som vil dele ud af deres egne erfaringer og fortælle om, hvordan de er kommet fra tanke til succes, og hvad der skal til for, at det samme kan ske for dig.

Formålet er, at du får nye værktøjer og metoder til din jobsøgning og samtidig en indsigt i, hvad det er virksomhederne lægger vægt på, når de læser din ansøgning.

Hvad får borgeren ud af det

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Hun kræver at indklagede forholder sig til ligebehandlingsloven og deres inklusionspolitik.

Hun ønsker, at der sker en bedre kvalitetssikring af de obligatoriske og frivillige aktiviteter, som jobcentrene iværksætter for ledige, så sexistiske, nedladende og krænkende oplevelser kan forebygges.

Det konkrete oplæg den 24. april 2013 var sexistisk og heteronormativt.

Det havde en udpræget maskulin diskurs, og oplægsholderen malede et udpræget heteronormativt billede med undertrykkende kønsstereotyper.

Oplægsholderen talte eksempelvis kun om mænd, når det handlede om succes, at være menneske, biler og fodbold, og kun om kvinder, når det handlede om dårlig kropsholdning, bryllupper og store bryster, og "den pige man ikke gider danse med kl.

5 om morgenen på et diskotek".

Oplægsholderen talte primært om eksempler hentet fra overklassen så som Ferrari biler, milliardlønninger og folk, der var blevet rige på IT-boblen.

Der var ingen referencer eller tegn på indsigt i det ordinære arbejdsmarked.

Oplægsholderen talte også nedladende og forsimplet om mennesker.

Den konkrete event var absolut uden relevans for klagers jobsøgningsproces og kunne kun have en negativ påvirkning på klagers evne til at søge arbejde, da den reproducerede kønsundertrykkende kønsstereotyper.

Oplægstiden blev også overskredet med et kvarter, hvilket betød, at klager kom forsinket på arbejde.

Klager har ikke besvaret indklagedes indlæg i sagen.

Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling.

Ingen skal føle sig krænket af de aktiviteter, indklagede afholder, og det er meget beklageligt, at det er blevet oplevet af klager.

De omtalte tema-events er tiltænkt som noget nyt og innovativt med borgeren i fokus og som et frirum, hvor netværket kan udbygges, og anderledes fora kan tage form.

At oplægget blev oplevet som sexistisk og heteronormativt var ikke hensigten.

Indklagede fik det indtryk, at oplægsholderen brugte kønsopdeling i referencer, som passede til hans erfaringer, for at give et levende billede.

Indklagede beklager, at det blev opfattet anderledes.

Emnet angående kønsidentitet skulle ses som oplægsholderens personlige udgangspunkt for at konkretisere noget så abstrakt som social marginalisering og selvrealisering i henhold til arbejdsmoral og jobsøgning.

Når oplægsholderen talte om køn som performance, skulle konstruktionen af kønsidentitet tænkes som subjektets evige tilblivelsesproces.

Der var ikke tale om en rejse med en endelig destination, hvor den ideelle identitet realiseres én gang for alle, men som en diskurs hvor visse begreber navngives som hunkøn og andre som hankøn.

Sammenligningerne i klagen er taget ud af en kontekst, da der blev refereret til en rød Ferrari som et maskulint overklasse begreb.

I oplægget forstås Ferrari ikke som tegn på succes, da det ikke er, hvad du har parkeret i din garage, der gør dig "rig", men det, der giver den enkelte livsglæde som at gå glad på arbejde.

Oplægget skulle gerne have til hensigt at give motivation og inspiration.

Indklagede inviterer løbende virksomheder og relevante oplægsholdere, som med en klart aftalt dagsorden kommer for at give tips og nye ideer til jobsøgningen.

Den pågældende oplægsholder er en nydelig, sober og velartikulerende mand, der fortalte sin egen historie, velvidende at tilhørerne havde mange forskellige forudsætninger og ønsker til deres arbejdsliv.

Der var fire medarbejdere fra indklagede tilstede, der var blandet med hensyn til køn, alder og etnisk baggrund.

Medarbejderne opfattede ikke noget anstødeligt eller diskriminerende, men den oplevede kommunikation er jo individuel.

Det er indklagedes opfattelse, at oplægget overholdt inklusionspolitikken, der er baseret på tre principper

Det er gyldig grund at gå til det planlagte sluttidspunkt.

Indklagede tilstræber at overholde tidsrammen;

men kan nogle gange blive udfordret af deltagernes spørgelyst.

Oplægsholderens oplæg holdt på ingen måde fast i reproducerede undertrykkende stereotype kønsopfattelser, tværtimod bar det præg af, at han var meget opmærksom på, at i nutidens samfund har mange kvinder fundet beskæftigelse i mandefag, specielt kvindelige lederstillinger, mens det modsatte sjældent er tilfældet.

Den fremlagte formålsbeskrivelse for tema-event oplæggene skulle gerne fremstå som dokumentation for, at der er sket en kvalitetssikring af oplæggene i forhold til indklagedes politikker.

Der sker løbende kontrol af formålsbeskrivelsen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter ligestillingsloven.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Chikane skal efter loven betragtes som forskelsbehandling, når der udvises en uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Anser en person sig for krænket, og påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er tilsidesat.

Ligebehandlingsnævnet har lagt vægt på, at anvendelsen af undertrykkende kønsstereotypiske referencer efter en subjektiv vurdering kunne anses for at være krænkende over for klager, der er kvinde.

Nævnet finder imidlertid, at det må lægges til grund, at anvendelsen af de kønsstereotypiske referencer ikke havde til formål at krænke enkeltpersoners, herunder klagers, værdighed og dermed skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at de kønsstereotypiske referencer blev fremsat som led i en enkeltstående tema-event, hvis formål efter det oplyste var at give inspiration og motivation til deltagernes jobsøgning.

De kønsstereotypiske referencer var ikke rettet direkte mod klager, men blev fremsat som en del af oplægget.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

<2013-6810-09250>

KEN#LOKDOK23 2013 10043 Valid

-

Hvordan rekrutterer virksomheden og hvad vægter de i processen

-

Fra tanke til succes

-

Inspiration til jobsøgningen

-

Kandidater, der er tæt på arbejdsmarkedet men mangler inspiration

-

De, som savner andre input end dem vi kan give i Deres forløb hos jobservice

-

Iværksætter - jeg vil starte selvstændigt

-

Professionelle jobsøgningsportaler giver deres bud på jobsøgnings strategier

KEN#LOKDOK23 2013 10043 Valid

-

Værktøjer og metoder til udarbejdelse af en strategi

-

Best practice hvordan

-

Fastlægge vision og plan med udgangspunkt i ønsker og mål"

KEN#LOKDOK23 2013 10043 Valid

1.

Forskellighed er en styrke.

Forskelligheden blandt beboerne i den indklagede kommune kan bruges positivt eksempelvis på arbejdspladsen, ligesom det er en styrke at kunne to eller flere sprog.

2.

Alle skal have mulighed for at være med.

Beboerne i den indklagede kommune skal behandles lige, men ikke nødvendigvis ens.

Hvis nogen har brug for en ekstra hånd for at være med, skal de have det.

3.

Medborgerskab kommer alle ved.

Alle har et ansvar for inklusionen, og hvis flere skal føle sig som beboere i den indklagede kommune, kræver det partnerskaber på tværs af byen, hvor alle bliver inddraget, bidrager og tager ansvar.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →