Ligebehandlingsnævnets afgørelse om politisk anskuelse - uddannelse - afskedigelse - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om politisk anskuelse - uddannelse - afskedigelse - medhold

J.nr. 7100344-12

Klager, der tilhører den yderste højrefløj, klagede over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse i forbindelse med afbrydelse af obligatorisk praktik under uddannelse som markedsføringsøkonom.

Nævnet fandt, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af sin politiske anskuelse.

Nævnet lagde vægt på, at praktikforløbet blev afbrudt af indklagede efter få dages forløb.

Indklagede havde i den forbindelse oplyst, at man valgte at afbryde praktikforholdet med klager på grund af de forhold, som klager havde været eksponeret for i medierne, ligesom indklagede havde oplyst, at man på tidspunktet for afbrydelsen af praktikken var bekendt med, at klager var stifter af et parti.

Indklagede havde ikke dokumenteret, at der lå andre forhold til grund for beslutningen om at afslutte praktikforløbet end klagers politiske anskuelse.

Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse i forbindelse med afbrydelse af obligatorisk praktik under uddannelse som markedsføringsøkonom.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede den 12. januar 2012 afbrød klagers obligatoriske praktikophold.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 25.000 kr. med procesrente fra den 21. februar 2012, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager er leder af Parti X.

Den 9. januar 2012 startede klager som led i sin uddannelse til markedsføringsøkonom i obligatorisk virksomhedspraktik hos indklagede.

Af fremlagt kontrakt for praktikforløb i virksomheden fremgår, at startdato var 9. januar 2012, og at praktikken ville have en varighed af minimum 3 måneder.

Klager skulle arbejde på indklagedes adresse i by X i intern salg med en planlagt arbejdstid mellem 8 - 16 og med arbejdsopgaver indenfor logistik, 5S, intern salg og definitionsopgaver.

Primo februar skulle der ske en midtvejsevaluering.

Den 12. januar 2012 meddelte indklagede til klager, at man ønskede at afbryde samarbejdet omkring praktikforløbet.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af sin politiske anskuelse som nationalist.

Han har ret til en godtgørelse.

Klager har påvist faktiske omstændigheder for, at der er sket forskelsbehandling af ham.

Indklagede har i presseomtaler direkte indrømmet, at praktikforløbet blev afbrudt på grund af klagers politiske anskuelse.

Vedrørende sigtelsen for overtrædelse af straffelovens § 266 b, så var klager ikke blevet indkaldt til retsmødet på tidspunktet for det sidste møde mellem klager og indklagede inden opstarten af praktikken.

Det er korrekt, at klager ikke bragte det op den første dag, han mødte hos indklagede.

Det ville han i sagens natur have gjort en af de første dage, da han skulle have fri til at gå til retsmødet.

Klager afviser, at det var fordi han ikke ville påkalde sig indklagedes opmærksomhed.

Under samtalen, hvor samarbejdet blev ophævet, nævnte indklagede ikke sigtelsen.

Klager antager derfor, at det ikke havde stor betydning for indklagedes beslutning om at afskedige klager.

Klager blev i øvrigt frifundet i begge forhold.

Det er af indklagede anført, at omtalen af de nævnte sigtelser medførte "negativ eksponering".

Om det var negativ eksponering af klager, at det kom frem, at han var sigtet for at sige sin mening og fremlægge underbyggende videnskabelige data, er en stærkt subjektiv vurdering af indklagede at foretage.

Objektivt set var det blot eksponering.

Klager mener dog, at det er positivt, at det kommer til offentlighedens kendskab, at man i Danmark har en lovgivning, der krænker folks ytringsfrihed.

Alene det, at indklagede vurderede denne eksponering af klager som negativ, og tillagde det betydning ved begrundelsen for at afskedige klager, indikerer bare, at indklagede handlede politisk.

Klagers straffeattest er ren som nyfalden sne, hvilket burde være rigeligt vurderingsgrundlag.

Klager afviser også, at han havde trang til at provokere og påkalde sig negativ opmærksomhed.

Klager følte ikke trang til at provokere nogen, men han mener, at han har ret til at sige sin mening på lige fod med socialdemokrater og borgerlige.

Klager føler sig provokeret på sit lands vegne, når politikerne prædiker fri indvandring, men han accepterer naturligvis disse politikeres ytringsfrihed, selvom deres holdninger er ubehagelige.

Disse mennesker har også ret til en arbejdsplads, selvom de fører en politik, som i klagers øje er danskfjendtlig.

Klagers pointe er, at han med samme argumentation kunne have fyret en aktiv socialdemokrat, hvis han var arbejdsgiver.

Hvad angår citatet om jøder, så er det taget ud af en sammenhæng.

Det var et svar på beskyldninger om, at danske nationalister i dag skulle være skyld i jøde-drab begået i Tyskland under 2. verdenskrig, hvilket klager afviser.

Taget ud af en sammenhæng ser meningen helt anderledes ud.

Sådan har det aldrig været ment, og det er på grænsen til at være injurierende at påstå, at klager mener, at det at dræbe en jøde skulle være et gode.

Klager afviser, at der forelå en aftale mellem indklagede og erhvervsakademiet om at opsige klagers praktikaftale, og at akademiet skulle tilbyde klager en ny praktikplads.

Klager brugte de første par dage efter afskedigelsen til at søge ny praktik gennem sit netværk.

Det oplyste han akademiet om, der ikke på noget tidspunkt gav udtryk for, at de kunne stille klager en praktikplads i udsigt, hvis hans forsøg mislykkedes.

Da han efter en uges tid havde erkendt, at det nok blev svært at finde en praktikplads, tog klager selv kontakt til akademiet med henblik på at få praktik dér.

De ville ikke afvise dette, men kunne heller ikke love noget.

Der gik endnu et par dage, inden de vendte tilbage og kaldte klager til samtale.

Dette forløb indikerer, at der aldrig har været en aftale som den, indklagede beskriver.

Klager bad derfor om et møde med akademiet.

På mødet blev det afkræftet, at skolen var "blevet enig" med indklagede om afskedigelsen.

Skolen mente ikke, at den kunne være med til at ophæve kontrakten og henviste til, at det alene var en sag mellem indklagede og klager.

Skolen afkræftede også, at der var blevet lavet en aftale mellem skolen og indklagede omkring et praktikophold på skolen.

De har slet ikke drøftet dette forhold med indklagede.

Det er tankevækkende, at indklagede konstruerede en historie til formålet, hvilket nok skal ses i lyset af, at man har udtalt sig i pressen uden at vide, om det er ulovligt at fyre folk på baggrund af deres politiske holdninger.

Den administrerende direktør har således udtalt følgende til medierne om sagen

"Det handler om hans holdninger.

Vi har en politik på virksomheden, som er uforenelig med [klagers] politiske holdninger".

Salgs- og marketingsdirektøren har tilsvarende udtalt sig til medierne

"Vi opsagde samarbejdet med [klager], fordi vi ikke ønsker at blive kædet sammen med de værdier, han står for, forklarer en af virksomhedens ejere, salgs- og marketingdirektør [navn] fra [indklagede].

Vores egne værdier ligger meget langt fra dem, han står for, fortsætter han og forklarer, at de var blevet tilbudt [klager] som praktikant gennem [navn på akademiet] efter at have sagt god for hans CV".

To personer hos indklagede har uafhængigt af hinanden ærligt fortalt, at afskedigelsen var begrundet i klagers politiske holdninger - akkurat som klager fik at vide til samtalen, hvor han også fik at vide, at indklagede godt kunne have "rummet" ham, hvis han havde været aktiv i Dansk Folkeparti.

Hvis den administrerende direktør følte sig fejlciteret, skulle han have klaget til Pressenævnet eller have bedt om et dementi.

Klager mener, at indklagede ikke kendte til forskelsbehandlingsloven og derfor antog, at det var i orden at fyre en medarbejder på grund af dennes politiske anskuelser.

Da loven kom til indklagedes kendskab, forstummede deres udtalelser herom.

Det underbygges af, at salgs- og marketingdirektøren afviste at udtale sig i P1 Orientering i en udsendelse, der netop behandlede det juridiske aspekt med udgangspunktet "er det lovligt?

"

Klager fastholder, at han er omfattet af forskelsbehandlingsloven.

Praktikken er en forudsætning for at gennemføre uddannelsen, og der er derfor grund til at sidestille den med en egentlig ansættelse.

Klager bestrider, at indklagede ikke skulle drive vejlednings- og uddannelsesvirksomhed.

Indklagede skulle ikke kun give klager nogle opgaver, han skulle løse, men skulle i samarbejde med klager udvælge nogle områder, hvor klager kunne udvikle sig.

Indklagede havde også afsat en kontaktperson, der skulle fungere som vejleder på stedet i forbindelse med praktikperioden.

Samarbejdet blev også afbrudt meget pludseligt uden sammenhæng med klagers evne til at opfylde den indgåede kontrakts bestemmelser, hvilket også er en indikation af, at fyringen var et resultat af politisk diskrimination.

Klager afviser, at indklagede ikke havde kendskab til Parti X's partiprogram.

Indklagede havde muligvis ikke læst partiprogrammet, men det behøver man heller ikke for at være bekendt med partiets politik.

Udtalelsen fra den administrerende direktør i avisen er netop udtryk for, at man havde kendskab til partiets politik.

Han udtalte blandt andet "et parti, hvis holdninger vi ikke støtter".

Indklagede havde altså konkret taget stilling til partiets holdninger, som de derfor måtte have været bekendt med.

Klager har efterfølgende forsøgt at få et møde i stand med akademiet, ligesom indklagede gjorde.

Akademiet afviste dog at tale om sagen med klager.

Klager kan derfor ikke bidrage med mere i den henseende men blot henvise til, at de modstridende oplysninger, som akademiet er kommet med, burde give anledning til at afvise dette som utroværdigt.

Indklagede gør principalt gældende, at sagen skal afvises, da der er behov for parts- og vidneforklaringer for at afgøre sagen.

Det er indklagedes opfattelse, at direktør [navn] er blevet fejlciteret i forbindelse med et interview i en avis, og at der også er uenighed om indholdet og forløbet af afskedigelsessamtalen.

Endelig er der også stor uenighed om forløbet vedrørende akademiet.

Subsidiært gøres det gældende, at klager ikke er omfattet af forskelsbehandlingsloven, da klager ikke kan ses som lønmodtager i lovens forstand.

Klager var i ulønnet praktik, og der var ikke indgået en ansættelseskontrakt mellem parterne.

Derimod havde indklagede indgået praktikkontrakt med erhvervsakademiet om, at klager i en nærmere angiven periode skulle være i praktik hos indklagede.

I forskelsbehandlingsloven er der også nævnt erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling.

Indklagede driver ikke vejlednings- og uddannelsesvirksomhed, hvorfor indklagede ikke er pligtsubjekt i forhold til loven.

Det er derimod erhvervsakademiet, der driver uddannelsesvirksomhed, og har ansvaret for uddannelsen af klager.

Det er derfor erhvervsakademiet og ikke indklagede, der er pligtsubjekt i forhold til loven.

Tertiært gøres det gældende, at indklagede ikke har overtrådt forskelsbehandlingsloven ved at bringe praktikopholdet til ophør.

Hvis nævnet måtte nå frem til, at der er sket en overtrædelse af forskelsbehandlingsloven, skal der ikke udmåles en godtgørelse, alternativt kun en meget begrænset godtgørelse.

Der henvises til sagens omstændigheder, herunder at praktikforløbet kun havde haft begrænset varighed, at den var ulønnet, at indklagede afbrød praktikforholdet efter aftale med uddannelsesinstitutionen, at indklagede sikrede sig, at klager kunne fortsætte i praktikforløbet i form af skolepraktik, og at klager ikke led noget tab.

Godtgørelsen kan maksimalt udgøre 10.000 kr. som fastsat i den såkaldte Tørklæde-dom afsagt af Østre Landsret den 10. august 2000.

Det er klager, der har bevisbyrden for, at forskelsbehandlingsloven er overtrådt.

Klager har ikke løftet denne bevisbyrde.

Indklagede har således bestridt, at praktikforløbet er blevet afbrudt på grund af klagers politiske anskuelse, eller at den i øvrigt skulle være politisk motiveret.

På ophørstidspunktet var indklagede bekendt med, at klager var stifter af et parti, men havde ikke og har fortsat ikke kendskab til partiets partiprogram.

Indklagede kan derfor i sagens natur ikke have lagt vægt herpå.

Samarbejdet blev bragt til ophør på grund af de forhold, som klager havde været eksponeret for i medierne, eksempelvis at han var tiltalt for overtrædelse af straffelovens racismeparagraf.

Disse forhold var uforenelige med indklagedes værdier.

Indklagede skønnede, at der var en reel risiko for, at man kunne miste kunder, hvis klager blev i praktikforløbet hos indklagede.

Det skabte også uro hos medarbejderne, da det blev kendt, at klager var påbegyndt et praktikforløb.

Det var således begrundet i indklagedes forhold, at praktikforløbet blev bragt til ophør, hvilket ikke er i strid med forskelsbehandlingsloven.

Indklagede henviser til en afgørelse fra Afskedigelsesnævnet af 3. december 2001, hvor opmanden nåede frem til, at "afskedigelserne skete for at genoprette roen blandt medarbejderne", og at afskedigelsen derfor ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven.

Det samme gør sig gældende i den aktuelle sag, hvor der jo netop med henvisning til indklagedes drift blev truffet beslutning om at bringe samarbejdet til ophør.

Samarbejdet blev således ikke bragt til ophør på grund af klagers politiske anskuelse.

De forhold, som klager var eksponeret for, var udtryk for almindelig meningsudveksling, der ikke nyder beskyttelse efter forskelsbehandlingsloven.

Indklagede har videre oplyst, at man vurderede, at de ting som klager var eksponeret for, var uforenelige med de værdier man har hos indklagede.

Det var den besked, akademiet fik under den forudgående dialog omkring, hvordan samarbejdet kunne bringes til ophør.

Det var også den begrundelse klager fik på mødet, hvor han blev meddelt, at han ikke kunne afvikle et praktikforløb hos indklagede som planlagt.

Klager startede sit praktikophold hos indklagede den 9. januar 2011.

Samme eftermiddag gjorde en medarbejder indklagede opmærksom på, at klager var i avisen.

Artiklen beskrev, at klager i to tilfælde var sigtet for overtrædelse af straffelovens § 266 b, og at han skulle møde i retten den 17. januar 2012.

Indklagede var ikke blevet gjort bekendt med disse to forhold.

Den negative eksponering af klager fik den omtalte medarbejder til at følge links fra [navn på avis] til tidligere artikler.

Ved gennemgangen af avisartiklerne kunne man se, at klager ikke var den person, indklagede havde forventet.

Han var tværtimod en stærkt kontroversiel person med stor trang til at provokere og påkalde sig negativ opmærksomhed.

Ved en hurtig gennemgang af artikler stødte indklagede på en lang række udtalelser og holdninger fra klager, som indklagede på det kraftigste måtte tage afstand fra.

Klager var blandt andet citeret for følgende udtalelser.

"Han mener, at alle fremmede folk skal ud af Danmark.

"Det er vejen til menneskehedens undergang, hvis vi tillader, at racerne blander sig."

"Han tror ikke på, at jøderne blev gasset, og i begyndelsen af marts skrev han på et debatforum for nazister: "Jeg har gjort meget.

Mit første jøde-drab har jeg dog endnu til gode."

Indklagede blev også opmærksom på, at indklagede var partiformand i et nystartet parti, som havde til hensigt at stille op ved førstkommende kommunalvalg.

Dette forhold var indklagede heller ikke blevet gjort bekendt med.

Den 10. januar 2012 tog indklagede kontakt til den uddannelsesansvarlige ved akademiet.

De var bekendt med, at klager tidligere havde været en del af den yderste højrefløj, men de havde også fået det indtryk, at klager ikke længere var politisk aktiv, og at han ønskede at holde lav profil og lægge afstand til de nazistiske holdninger og værdier, han tidligere var eksponeret for.

Akademiet havde set praktikken som en chance for klager til at komme videre med sit liv i et nyt spor, og derfor havde de ikke nævnt noget om hans fortid.

Nu hvor klager igen var politisk aktiv på den yderste højrefløj og derigennem lod sig kraftigt eksponere, var situationen anderledes.

Indklagede risikerede nu intern uro og "bad will" fra kunder og andre interessenter, når det blev offentligt kendt, at indklagede havde indgået praktikaftale med en person, der blandt andet var eksponeret for synspunkter om, at ikke alle mennesker skal have samme rettigheder og behandles ens, og at det skulle være et "gode" at få lov til at slå en jøde ihjel.

Allerede den 10. januar 2012 blev indklagede ringet op af en medarbejder, der meddelte, at han ikke ønskede at arbejde sammen med den nye praktikant med henvisning til de forhold, klager var eksponeret for.

Derfor blev der hurtigt enighed om, at indklagede ikke skulle være bundet af aftalen om praktikforløb for klager.

Indklagede skulle overbringe beskeden til klager, hvorefter indklagede skulle bede klager om at kontakte den praktikansvarlige.

Det blev samtidig aftalt, at erhvervsakademiet skulle tilbyde klager en skolepraktik, hvis han ikke selv kunne finde en praktikplads, så han uden ophold eller forsinkelse kunne få afviklet den obligatoriske praktikperiode.

På mødet den 12. januar 2012 forsøgte klager at dreje forklaringen hen på, at han var medlem af et parti, hvis synspunkter indklagede ikke delte.

Det blev forklaret for klager, at der hos indklagede var mennesker ansat med vidt forskellig herkomst og politiske holdninger, og at man rummede dem alle.

Det blev derfor endnu engang gjort klart for klager, at praktikforløbet ikke blev stoppet på baggrund af, at han var medlem af et politisk parti, men fordi indklagede ikke ville associeres med de værdier og udtalelser, klager var eksponeret for.

Der blev ikke konkretiseret specifikke eksponeringer i forbindelse med samtalen, og der blev ikke spurgt til konkrete eksponeringer.

Sigtelsen for overtrædelse af racismeparagraffen, jødecitat og benægtelsen af jødeudryddelsen under 2. verdenskrig var blandt flere andre eksponeringer, hver især delelementer, der lå til grund for indklagedes beslutning.

De nævnte eksempler på kontroversiel eksponering var forhold af særlig væsentlig karakter for et fremtidigt praktiksted og en potentiel fremtidig arbejdsgiver.

Disse forhold blev bevidst fortiet af klager.

Det understreges af, at klager bevidst valgte ikke at fortælle, at han skulle i retten fra opstarten af praktikforløbet.

Havde indklagede været bekendt med dette forhold, var aftalen om praktikforløbet ikke blevet indgået.

Hvad angår de citater, der henvises til i pressen, så indestår salgs- og marketingdirektøren for det, han blev citeret for.

Hvad angår interviewet med den administrerende direktør, så har han beklaget, at han har udtalt sig upræcist om en sag, som han kendte for lidt til.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Nævnet finder, at klager, der som led i sin uddannelse til markedsføringsøkonom indgik aftale om obligatorisk praktikforløb med indklagede, er omfattet af beskyttelsen i forskelsbehandlingsloven, og at indklagede virksomhed dermed er rette indklagede i sagen.

Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet en bestemt politisk anskuelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af blandt andet en bestemt politisk anskuelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Som sagen foreligger oplyst for Ligebehandlingsnævnet, finder nævnet det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Ligebehandlingsnævnet finder, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han har været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af sin politiske anskuelse.

Nævnet har herved lagt vægt på, at praktikforløbet blev afbrudt af indklagede efter få dages forløb.

Indklagede har i den forbindelse oplyst, at man valgte at afbryde praktikforholdet med klager på grund af de forhold, som klager havde været eksponeret for i medierne, ligesom indklagede har oplyst, at man på tidspunktet for afbrydelsen af praktikken var bekendt med, at klager var stifter af et parti, idet man dog ikke efter det oplyste havde kendskab til partiets partiprogram.

Der er endvidere lagt vægt på oplysningerne fra pressen.

Indklagede har ikke godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede har ikke dokumenteret, at der lå andre forhold til grund for beslutningen om at afslutte praktikforløbet end klagers politiske anskuelse.

Det forhold, at indklagede vurderede, at der var risiko for intern uro og negative reaktioner fra kunder og andre interessenter ændrer ikke vurderingen.

Der er således ikke fremlagt oplysninger om, at klager overfor kollegaer, kunder eller andre interessenter i henseende til klagers optræden eller på anden måde har tilsidesat sine forpligtelser over for indklagede, således at det kunne begrunde ophør af praktikforløbet.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 25.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse, samt dens konkrete betydning for klageren.

Indklagede skal herefter betale 25.000 kr. til klager med procesrente fra den 21. februar 2012, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

<7100344-12>