Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - arbejdsvilkår - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - arbejdsvilkår - ej medhold

J.nr. 7100322-12

En journalist som er født i 1941, fik ændret sine ansættelsesvilkår og blev efterfølgende afskediget.

Nævnet fandt, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at opsigelsen ikke helt eller delvist var begrundet i klagers alder.

Ved vurderingen lagde nævnet vægt på, at indklagede valgte at ændre det program, som klager var beskæftiget med.

Ændringerne indebar, at der i højere grad skulle produceres indslag fra forskellige medarbejdere rundt om i Europa, og at der derfor var behov for færre af klagers journalisttimer.

Der var ikke noget, der tydede på, at klagers alder havde haft betydning for beslutningen om at ændre programmet.

Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med en ændring af klagers ansættelsesvilkår og efterfølgende afskedigelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med forskelsbehandlingsloven i forbindelse med ændringen af klagers ansættelsesvilkår og den efterfølgende afskedigelse.

Sagsfremstilling

Klager, der er født i 1941, har siden 1971 arbejdet som journalist og leder hos indklagede i deres kultur-afdeling.

Klager var i en årrække redaktør af og vært for et radioprogram (X).

Derudover er klager forfatter, anmelder og foredragsholder.

Den 30. oktober 2008 modtog klager en skrivelse om påtænkt ændring af ansættelsesvilkårene.

Det fremgik heraf

".

.

.

Det er med beklagelse, at [indklagede] må meddele, at vi påtænker at ændre din fuldtidsansættelse til en ansættelse på 20 timer ugentlig.

Den påtænkte ændring i dine løn- og ansættelsesvilkår er begrundet i programomlægninger på [X].

Programomlægningerne indebærer, at der i højere grad end i dag skal produceres med indslag fra medarbejdere rundt om i Europa.

Dette medfører, at der fremover vil være færre opgaver til dig, svarende til en stilling på 20 timer ugentligt.

.

."

Klager blev endeligt opsagt fra sin stilling hos indklagede den 12. november 2008.

Det fremgår af opsigelsen, at

"[Indklagede] skal ud fra en samlet vurdering af sagen - herunder dine bemærkninger - fastholde, at der med det fremtidige budget for [X] vil være færre opgaver til dig.

Der skal henvises til [indklagedes] uddybning af beslutningsgrundlaget og drøftelser med dig, bl.a. mail af 5. november og møde den 6. november 2008.

For så vidt angår din henvisning til diskrimination, kan [indklagede] afvise, at de varslede ændringer i dine løn- og ansættelsesforhold er udtryk for aldersdiskrimination.

[Indklagede] skal herefter på baggrund af din mail af 8. november 2008 opsige dig med et varsel på 12 måneder.

.

."

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af sin alder i forbindelse med, at han i oktober 2008 pludseligt blev varslet ned i tid fra en fuldtidsstilling til 20 timer om ugen.

Ændringen i arbejdstid var så væsentligt, at den var at sidestille med en afskedigelse.

Klagen skal ses i forlængelse af og sammenhæng med en dom i en sag om en kvindelig journalist hos indklagede, der blev opsagt i 2007 i forbindelse med en afskedigelsesrunde.

Kvinden fik medhold i, at hun var blevet forskelsbehandlet på grund af sin alder.

Der blev under sagen lagt vægt på det statistiske materiale, udarbejdet til brug for et hovedsamarbejdsudvalgsmøde hos indklagede, som understregede indklagedes forskelsbehandling af ældre medarbejdere.

Statistikken viste, at der var en betydelig overvægt af afskedigelser og fratrædelser blandt de 50-69-årige medarbejdere i forhold til yngre medarbejdergrupper hos indklagede.

I sagen blev der udover det statistiske materiale også lagt vægt på udtalelser fra en chef om, at "med alderen stiger lønnen og produktiviteten falder".

Systematikken i indklagedes udgrænsning af ældre medarbejdere er klar.

En lang række ældre journalistiske medarbejdere blev i årene 2003-2008 tvunget ned i tid, afskediget eller forlod en fast stilling, før de havde planlagt det.

Alene i to af indklagedes afdelinger var der tale om 12 journalistiske medarbejdere.

Dette understreges også af en opgørelse over ansatte hos indklagede omfattet af overenskomsten med Danmarks Journalistforbund, som viser, at ud af i alt 915 medarbejdere under denne overenskomst hos indklagede, var kun syv over 65 år.

I den afdeling, hvor klager var ansat, var der ingen medarbejdere over 65 år tilbage pr. 1. december 2009, til trods for, at de havde ansættelsesaftaler, der løb til deres 70. år.

Endelig understreges det af en artikel om aldersdiskrimination i forbindelse med afskedigelsesvilkår for seniormedarbejdere hos indklagede, hvoraf det fremgår, at indklagede efter en dom fra EU-domstolen har måttet erkende forskelsbehandlingen og udbetale fratrædelsesgodtgørelse til en række medarbejdere, som indklagede i første omgang ikke havde udbetalt fratrædelsesgodtgørelse til.

Disse andre sager har relevans for klagers sag, idet det dokumenterer det mønster af aldersdiskrimination, som fandt sted hos indklagede og som også førte til afskedigelsen af klager.

Baggrunden for klagers sag er følgende

Klager blev den 23. oktober 2008 kaldt ind til møde med sin redaktionschef.

Her blev klager præsenteret for et budget for hans program X for 2009, hvoraf det fremgik, at der fremover kun var plads til en stilling på 20 timer til klager.

Klager havde i en årrække været vært, redaktør og leverandør af indslag til programmet.

En nedsættelse af klagers arbejdstid havde aldrig været på tale i forbindelse med de årlige MUS-samtaler, ligesom det aldrig var blevet fremført, at klagers arbejdskraft ikke kunne bruges i andre sammenhænge.

Klager understregede på mødet, at han ikke havde ønske om at gå ned i arbejdstid, og at han havde vilje og lyst til at påtage sig opgaver ud over det pågældende program.

Klager blev på mødet opfordret til at se nærmere på budgettet og overveje tingene.

I en e-mail af 29. oktober 2008 påpegede klager over for sine chefer det iøjefaldende i, at rejseudgifterne for programmet i 2009-budgettet var skrevet op med 100.000 kr. i forhold til tidligere år, hvilket svarede til en fordobling.

Dette var en af grundene til, at der nu kun var økonomi tilbage til en 20 timers-stilling til klager.

Opskrivningen af rejseudgifterne var ikke baseret på udgiftstallene for 2008 eller tidligere og skal ses i sammenhæng med, at beløbene til køb af indslag fra freelancere og honorarer samtidig var blevet hævet fra ca. 120.000 kr. til 270.000 kr. Freelancerne var bosat rundt omkring i Europa og krævede derfor ikke ekstra rejseudgifter.

Klager rejste endvidere spørgsmål omkring en såkaldt 14 %-pulje, som blev trukket fra programmerne til imødegåelse af sygdom m.v., idet klager gjorde opmærksom på den forskelsbehandling der lå i, at klagers program blev trukket fuldt ud for de 14 % samtidig med, at programmet også fuldt ud blev pålagt de ekstraudgifter til teknik, som klagers synshandicap medførte.

Redaktionschefen besvarede klagers henvendelse i en e-mail af 5. november 2008, hvori redaktionschefen blandt andet oplyste, at hvis posten til teknikbistand blev reduceret, ville det ikke nødvendigvis medføre flere timer til klagers arbejde, men blive anvendt efter behov.

Opskrivningen af rejseposten på budgettet for 2009 med 100.000 kr. skyldtes, at der i 2008 havde været en budgetoverskridelse.

Den 4. november 2008 kunne redaktionschefen i en e-mail til en HR-medarbejder fortælle om resultatet af et møde, han sammen med divisionschefen havde med klager den 6. november 2008.

Det fremgår af mailen, at

"[Divisionschefen] og jeg tager møde med [klager] på torsdag eftermiddag, men kun for at understrege de ting, jeg allerede har sagt.

[Divisionschefen] kontakter dig angående det med synet, vi er begge af den overbevisning, at det skal betales af programmet."

I e-mail af 6. november 2008 skrev redaktionschefen til HR-afdelingen, at divisionschefen på mødet med klager samme dag

" [.

.

.

] forklarede [klager], at vi gennem det sidste halve år har forsøgt at overbevise [chefredaktionen] om, at vi gerne ville have flere opgaver til [klager], men at dette arbejde ikke er lykkedes, og at vi gennem et tilsvarende antal måneder har vendt situationen i [klagers afdelings] ledelsesgruppe og der har eftersøgt om de andre redaktionsområder havde brug for [klagers] arbejdskraft.

Det har desværre heller ikke været tilfældet."

Det giver ikke mening, at klagers chefer skulle have forsøgt at overbevise chefredaktionen om, at de ville have flere opgaver til klager, idet chefredaktionen kun havde indflydelse på valget af værter, og ikke i øvrigt blandede sig i produktionsafdelingernes medarbejderdispositioner.

Klager påpeger desuden, at der i klagers afdeling ikke var nogen medarbejdere, der var vært på mere end ét program, og at klagers synspunkter omkring muligheden for at finde flere opgaver til ham derfor ikke gik på værtsrollen, men alle former for opgaver i forbindelse med produktionen af programmer.

På baggrund af de løse og udokumenterede henvisninger til forsøgene på at skaffe supplerende arbejdstimer til klager, bad klager divisionschefen om skriftligt at få begrundet, hvorfor klagers arbejdskraft - hans kvalifikationer og kompetencer taget i betragtning - fremover kun kunne efterspørges i lige netop 20 timer om ugen.

Klager fik aldrig svar herpå.

Rådet fra HR-afdelingen til klagers to chefer var, at "[klager] bliver hverken mere eller mindre glad for, at du uddyber hvorfor der ikke er opgaver til ham", hvorfor de skulle undlade at svare klager og dermed uddrage klager indsigt og muligheden for at reagere med en relevant indsigelse.

Såvel divisionschefen som redaktionschefen havde meget lidt kendskab til klager eller hans produktion, idet klager og divisionschefen aldrig havde talt sammen.

Redaktionschefen havde kun været klagers foresatte i et års tid, og han havde aldrig deltaget i et af klagers redaktionsmøder, tilkendegivet at have kendskab til klagers produktion eller henvendt sig til klager vedrørende noget fagligt.

Klager er aldrig blevet opfordret til selv at præsentere sine produktionsmæssige erfaringer og faglige kompetencer.

Dette på trods af, at divisionschefen og redaktionschefen angiveligt skulle have forsøgt at finde yderligere arbejdsopgaver til klager gennem et halvt år.

Sagsforløbet og udvekslingen af e-mails understreger indklagedes konsekvente fastholdelse af reduktionen af klagers stilling til lige netop 20 timer om ugen, hvilket næsten på ører svarer til den pension, som klager ville kunne oppebære.

Reduktionen i timerne blev fastholdt uden egentlig begrundelse på trods af, at klager havde påpeget modsætningen mellem timeantallet og ambitionerne for programmet, trods klagers omhyggelige påvisning af luft i budgettet i relation til den kunstigt opskruede rejseudgiftspost og trods klagers erklærede vilje til at løse andre opgaver.

Tidsrammen for programmet blev ikke ændret, idet programmet skulle fortsætte med uændret timetal.

Der var desuden ikke tale om, at værten og redaktøren alene skulle "binde" historierne sammen på redaktionen.

Der var ifølge budgettet afsat midler til indkøb af 80 indslag udefra til programmets i alt 52 udsendelser.

Resten af årets indslag skulle leveres af værten.

Klager afviser, at der i 2008 var underskud på rejseudgiftsposten, idet det fremgår, at der af et budget på 91.831 kr. blev brugt 47.474 kr. på rejser.

Klager gør derfor gældende, at indklagedes fastholdelse af reduktionen i arbejdstiden var et forsøg på at prøve at presse klager ud af sit ansættelsesforhold.

I de akter, klager har fået udleveret i forbindelse med aktindsigt, er der intet, der forholder sig til klagers kompetencer eller kvaliteten af hans arbejde eller de forhold omkring budgettet, som klager havde påpeget.

Chefredaktionen og indklagedes øvrige afdelinger nedlagde regelmæssigt programmer og ændrede koncepter, uden at det fik indflydelse på medarbejdernes ansættelsesvilkår.

Kun i forbindelse med ældre medarbejdere synes programændringerne at være blevet brugt som påskud til ændringer i ansættelsesforholdene.

Klager har mange kompetencer inden for kunst- og kulturområdet samt det litterære område som kunne være blevet brugt i andre programmer som vært, leverandør af indslag m.v. Klagers samarbejdsevner har aldrig været påtalt.

I 2009 oprettede indklagede et nyt litteraturprogram, hvor klagers kompetencer og kvalifikationer kunne have været brugt i forbindelse med det redaktionelle arbejde omkring programmet.

Klager afviser, at han var sygemeldt i den resterende del af hans opsigelsesperiode, og at han derfor kunne være inddraget i forberedelserne af det nye program.

Klager er uenig i indklagedes vurdering af, at han ikke var kvalificeret til at arbejde med det nye litteraturprogram.

Det er klagers påstand

Klager har nedlagt påstand om en godtgørelse på 550.000 kr. svarende til et års løn.

Indklagede afviser, at ændringerne i klagers ansættelsesvilkår var begrundet i hans alder.

Klager blev ikke opsagt, men fik varslet ændring af sine ansættelsesvilkår, hvorefter han selv bad om at blive opsagt med sit individuelle opsigelsesvarsel.

Ændringerne i klagers løn- og ansættelsesvilkår skete ikke i forbindelse med den sparerunde, som indklagede var igennem i 2007, og som klager flere gange henviser til i sin klage.

Redaktionschefen orienterede på et møde den 23. oktober 2008 klager om, at indklagede pr. 1. januar 2009 ville ændre i det ugentlige program X, hvor klager på daværende tidspunkt var redaktør og vært.

Ændringen indebar, at programmerne i højere grad end hidtil skulle produceres med indslag fra medarbejdere rundt om i Europa.

Medarbejdere som enten boede i udlandet eller som rejste til de aktuelle steder.

Dette betød endvidere, at der fremover ville være færre opgaver til klager på programmet, svarende til en stilling på 20 timer, og at programmets budget i større omfang end hidtil skulle dække andre udgifter end hovedsageligt klagers løn.

Chefredaktionens beslutning om at ændre i programmets format skete med henblik på at øge antallet af historier "ude fra verden", således at der var reportager fra de mest interessante kulturpolitiske begivenheder rundt om i Europa.

Programmets vært skulle herefter "binde" historierne samme på redaktionen i Danmark.

Denne værtsstilling ville imidlertid være en 20-timers stilling.

Selvom programmets tidsramme ikke blev ændret, skulle programmet sammensættes på anden vis.

Det er ikke korrekt, som anført af klager, at der fra 2009 alene var afsat budget til 80 indslag pr. år.

På mødet forelagde redaktionschefen desuden det budget, som fra chefredaktionens side samlet var afsat til programmet med det ændrede format.

Klager har gjort gældende, at posten til rejser var voldsomt opskrevet.

Indklagede kan oplyse, at posten var ekstraordinært forhøjet i 2009 grundet et oparbejdet underskud i 2008.

Disse midler kunne således ikke medfinansiere en fuldtidsansættelse, således som klager havde foreslået.

Indklagede er desuden ikke enig i de synspunkter om budgettet som klager fremførte i 2008, og som han har gengivet i sin klage.

Indklagede har varslet en ændring af klagers ansættelsesvilkår, men de har ikke opsagt klager.

Klager påberåbte sig i brev af 8. november 2008, at den varslede ændring fra fuldtidsansættelse til en stilling på 20 timer var at sidestille med en opsigelse.

Dette er en ret, som medarbejdere har i henhold til de ansættelsesretlige regler.

Indklagede opsagde herefter klager med et varsel på 12 måneder.

Inden mødet med klager den 23. oktober 2008 havde indklagede afsøgt mulighederne for at finde andre opgaver til klager, med desværre var dette ikke muligt.

Dette afsøgningsarbejde er beskrevet i den interne mailkorrespondance mellem redaktionschefen og en HR-medarbejder, som klager har fremlagt.

Indklagede havde således, inden de til skred til ændring af ansættelsesvilkårene, undersøgt mulighederne for andre opgaver til klager.

Der var ikke mulighed for at tilbyde klager andre opgaver op til en fuldtidsstilling, da der ikke var sådanne opgaver inden for reportage- og kulturområdet svarende til klagers kvalifikationer.

Muligheden for supplerende opgaver blev undersøgt både i chefredaktionen og inden for ledelsesgruppen samt andre redaktionsområder.

Det er korrekt, at chefredaktionen ikke blander sig i produktionsafdelingernes medarbejderdispositioner, men chefredaktionen vil ofte have kendskab til nye opgaver.

Indklagede var bekendt med klagers kompetencer og erfaringsgrundlag, og det var på dette grundlag, at de afsøgte mulighederne for supplerende opgaver til klager.

Klager har anført, at indklagedes HR-afdeling havde rådet klagers chefer til, at de skulle undlade at svare på hans forespørgsler og altså unddrage ham aktindsigt og dermed mulighed for at reagere med relevant indsigelse.

Indklagede afviser, at dette er tilfældet.

Der er i opsigelsesbrevet henvist til uddybende begrundelse givet blandt andet på mødet den 6. november 2008.

Klager har endvidere fået aktindsigt i sin personalesag.

Det er ikke usædvanligt, at en chefredaktionel beslutning ikke foreligger i skriftlig form, eksempelvis med formelle referater.

Klager har fået de oplysninger, som indgik i hans sag i forbindelse med ændringen, og sagens faktiske omstændigheder er blevet forelagt klager på møder og i høringsbrevet af 30. oktober 2008, hvor baggrunden for ændringen i ansættelsesforholdet og bestræbelserne for at finde anden supplerende beskæftigelse blev forelagt.

Klager har stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor han ikke blev tilbudt en stilling i forbindelse med, at indklagede i efteråret 2009 oprettede et nyt litteraturprogram.

Klager har i den forbindelse henvist til, at han blandt andet har produceret mange litteraturindslag, forfatterinterviews og anmeldelser.

Ved oprettelsen af det nye program om skønlitteratur var indklagedes fokus, at litteraturdækningen på programmet skulle have et moderne og klart formidlingsformat med fokus på oplevelse og debat.

Det tidligere program var båret af litteraturformidling eller -analyse, hvor fokus i det nye program i stedet skulle være oplevelser og samfundsdialog, der udspringer af helt aktuel litteratur.

Indklagede fandt, at klager ikke havde en værtsprofil med de fornødne kvalifikationer til denne nye type litteraturprogram, og klager blev derfor ikke tilbudt stillingen.

Efter længere tids udvikling af det nye format endte det med at blive et program med to værter, og derfor gik alle freelancemidler til værtstimer.

Klager var endvidere sygemeldt i slutningen af juni 2009 og i resten af opsigelsesperioden, og det var derfor af denne grund ikke relevant at overveje at inddrage klager i forberedelsen af programmerne.

Der var ikke en fuldtidsstilling på programmet i forbindelse med opbygningen og den efterfølgende lancering af det nye litteraturprogram.

I sine år som ansat hos indklagede, herunder som vært på programmet X, har klager udført sin opgaver tilfredsstillende, og der har ikke været stillet krav om, at klagers journalistiske udtryksform skulle være anderledes.

Det nye litteraturprogram skulle imidlertid have en helt anden udtryksform end klagers program, hvilket var årsagen til, at klager ikke var i betragtning til programmet.

Klager har henvist til en retssag om afskedigelser hos indklagede, hvor der ifølge klager i dommen også blev lagt vægt på aldersdiskriminerende udtalelser fra en chef om, "at med alderen stiger lønnen og produktiviteten falder".

Indklagede afviser dette.

Der er tale om en påstand fremsat af modparten i retssagen, og der er tale om et fejlcitat.

Citatet er ikke lagt til grund for dommen og indgår heller ikke i dennes præmisser.

Den pågældende retssag vedrører som nævnt en afskedigelsesrunde i 2007, og såvel dommen, som de bilag fra dommen, som klager har henvist til, er uden relevans for klagers sag.

Klager har også henvist til, at indklagede efter en dom fra EU-domstolen har måttet erkende, at de har udøvet forskelsbehandling.

Den omtalte dom (sag C-499/08) udspringer ikke af en sag fra indklagede, men handler om, hvorvidt funktionærlovens regel om, at der ikke skal betales fratrædelsesgodtgørelse til en medarbejder, der kan oppebære alderspension fra arbejdsgiveren, er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder.

Sagen for EU-domstolen var anlagt af Ingeniørforeningen i Danmark mod Region Syddanmark, og vedrører således ikke specifikt indklagede, men derimod en lang række arbejdsgivere i Danmark.

Sagen er desuden uden relevans for klagers sag.

Pr. 1. december 2009 var der hos indklagede 50 ansatte over 65 år, heraf var 10 ansat i henhold til overenskomsten med Dansk Journalistforbund.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter forskelsbehandlingsloven.

Efter denne lov må en arbejdsgiver ikke lægge vægt på en medarbejders alder under det løbende ansættelsesforhold eller i forbindelse med blandt andet afskedigelse.

Klager blev den 30. oktober 2008 orienteret om, at der skulle ske ændringer i hans program, og at der derfor fremover kun ville være en stilling på 20 timer til ham.

Denne ændring af klagers løn- og ansættelsesvilkår fra en fuldtidsstilling til en stilling på kun 20 timer, må anses for at være en så væsentlig ændring af klagers ansættelsesforhold, at den kan sidestilles med en afskedigelse.

Varslingen skal derfor anses for at være en opsigelse af det eksisterende ansættelsesforhold med et tilbud om fornyet ansættelse på de ændrede vilkår.

Da klager ikke ønskede at fortsætte ansættelsen på de ændrede vilkår svarer det til, at han reelt blev opsagt af indklagede.

Det er klager, der i første omgang skal påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin alder i forbindelse med afskedigelsen.

Først når sådanne faktiske omstændigheder er påvist, påhviler det indklagede at godtgøre, at der ikke er sket forskelsbehandling.

Klager har oplyst, at en lang række journalistiske medarbejdere på indklagedes foranledning i årene 2003 - 2008 fratrådte deres stilling.

Det fremgår af en opgørelse fra journalistgruppen, at der pr. 1. december 2009 alene var syv medarbejdere over 65 år ud af 915 ansatte på DJ-overenskomst.

Indklagede har ikke imødegået disse oplysninger.

Nævnet finder, at klager herved har påvist sådanne faktiske omstændigheder.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at opsigelsen ikke helt eller delvist var begrundet i klagers alder.

Nævnet finder, at indklagede har løftet denne bevisbyrde.

Ved denne vurdering har nævnet lagt vægt på, at indklagede valgte at ændre det program, som klager var beskæftiget med.

Ændringerne indebar, at der i højere grad skulle produceres indslag fra forskellige medarbejdere rundt om i Europa.

Det indebar, at der var behov for færre af klagers journalisttimer.

Der er ikke noget, der tyder på, at klagers alder har haft betydning for beslutningen om at ændre programmet.

Klager får derfor ikke medhold i sin klage.

<7100322-12>

-

at indklagede usagligt har forhøjet rejseudgiftsposten i budgettet for 2009, således at der kunne reduceres maksimalt i klagers lønsum

-

at der i programfladen var talrige muligheder for at finde opgaver, som klager kunne have løst.

Adskillelige af disse opgaver blev løst af freelancere

-

at klagers klart dokumenterede kompetencer indlysende kvalificerede ham til at løse sådanne og i øvrigt også mange forskelligartede opgaver

-

at indklagedes påstand om, at de havde forsøgt at skaffe yderligere arbejdsopgaver til klager er udokumenterede og hviler på manglende viden om klagers programproduktion, og at indklagedes manglende vilje til at skaffe ekstra timer til klager alene hvilede på klagers alder

-

at det indlysende havde været muligt for klagers chefer i en afdeling med et betydeligt freelanceforbrug at skaffe nogle ekstra timers beskæftigelse til en kvalificeret medarbejder, hvis de havde ønsket det, og

-

at den konsekvente fastholdelse af en ændring af klagers arbejdstid og deraf følgende afskedigelse svarer til det generelle billede af aldersdiskrimination hos indklagede.