Legislator Case Law & Legislation
W20131001325 DK

Erstatningsansvarslovens § 26

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

KEN#LOKDOK23 2013 10013 Valid

Erstatningsansvarslovens § 26 – godtgørelse for tort, nævnets j.nr. 12-520-24154

KEN#LOKDOK23 2013 10013 Valid

3 skadevoldere blev dømt for at have udsat ansøger for frihedsberøvelse samt afpresning, idet de opsøgte ham og tvang ham ind i deres bil, hvorefter de kørte rundt med ham i 4 timer og tvang ham til at betale dem 20.000 kr. Retten lagde til grund, at ansøger i den forbindelse blev truet samt tildelt et knytnæveslag, samt at han, efter at have betalt pengene, blev efterladt i en opgang i et boligområde.

Skadevolderne blev idømt henholdsvis 5 og 3 års fængsel for overtrædelse af straffelovens § 261, stk. 2, jf. stk. 1, (frihedsberøvelse) og § 286, stk. 1, jf. § 281, stk. 1, (afpresning af særlig grov beskaffenhed) samt for andre forhold, herunder vold og røveri.

Spørgsmålet om tortgodtgørelse blev ikke behandlet ved straffesagen.

Nævnet tilkendte ansøger 15.000 kr. i godtgørelse for tort og lagde vægt på, at han havde været tilbageholdt i ca. 4 timer og under tilbageholdelsen havde været udsat for afpresning samt vold i mindre omfang.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →