Offererstatningslovens § 6a

Offererstatningslovens § 6a – Egen skyld eller accept af risiko, nævnets j.nr. 13-520-00083

Ansøger, der var lærer for B (som er autist), var taget hjem til B for at give ham hjemmeundervisning.

Ansøger havde fået udleveret en nøgle til B’s hjem, men da hun forsøgte at åbne døren, kunne hun ikke komme ind, idet B havde sat noget for døren.

B råbte flere gange, at ansøger skulle forlade hans hus, men ansøger blev ved med at presse B til at skulle modtage undervisningen, selvom han gentagne gange gjorde ansøger opmærksom på, at han ikke ønskede hendes tilstedeværelse.

B råbte til sidst, at såfremt ansøger ikke ville forlade hans hjem, måtte han få hende ud på en anden måde, og hentede herefter en kniv og udtalte: ”Er du så bange for denne her?

”

Ansøger søgte nævnet om blandt andet godtgørelse for svie og smerte, som følge af psykiske mén efter hændelsen.

Nævnet afslog ansøgningen i medfør af offererstatningslovens § 6 a, og lagde i den forbindelse vægt på, at ansøger, trods gentagne protester fra B, tvang sig ind i B’s hjem, selvom B tydeligt gav udtryk for, at han ikke ønskede ansøgers tilstedeværelse.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at B er autist, og at et sådant grænseoverskridende pres fra ansøgers side måtte anses for uhensigtsmæssigt.

Sidst men ikke mindst lagde nævnet vægt på en udtalelse fra B’s skole og ansøgers arbejdsplads, hvoraf det fremgik, at der var en stående instruks om at trække sig ud af feltet, hvis elever reagerede med trusler og/eller aggressiv adfærd.