Offererstatningslovens § 1

Offererstatningslovens § 1 – lovens område, nævnets j.nr. 13-520-00449

Ansøger, som var vognmand, var ude at aflevere varer hos en klient (K).

Efter at have lagt varerne på køkkenbordet vendte ansøger sig for at gå ud igen.

Ifølge ansøger begyndte K at skubbe ansøger i ryggen og baghovedet.

Skubbene var så kraftige at ansøger følte dem som slag – dog var slagene med flad hånd og ikke knytnæve.

Politiet besluttede ikke at indlede en efterforskning mod K.

Politiet lagde vægt på, at ansøger var ansat i et privat firma og derfor ikke var særligt beskyttet af straffelovens § 119 omhandlende offentligt ansatte.

Endvidere lagde politiet vægt på, at ansøger blev skubbet i ryggen og i hovedet, og at skub, der ikke medfører fald i almindelighed er for bagatelagtige til at blive betragtet som omfattet af straffelovens voldsparagraffer.

Herefter søgte ansøger om erstatning ved nævnet.

Nævnet afslog ansøgningen og lagde ved afgørelsen vægt på, at nævnet kun var i besiddelse af ansøgers forklaring om hændelsesforløbet, og at nævnet ikke fandt det tilstrækkeligt sikkert, at ansøger havde været udsat for en straffelovsovertrædelse.

Nævnet lagde også vægt på, at politiet havde besluttet ikke at indlede en efterforskning mod K.