Legislator Case Law & Legislation
W20131000325 DK

Erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

KEN#LOKDOK23 2013 10003 Valid

Erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3 – krænkelsesgodtgørelse, nævnets j.nr. 13 520-00622

KEN#LOKDOK23 2013 10003 Valid

4 skadevoldere blev idømt henholdsvis 4 og 5 års fængsel for at have begået hjemmerøveri hos de forurettede, hvis 2-årige barnebarn var til stede.

Skadevolderne var maskerede og bandt de forurettede med tape.

De truede endvidere med at gøre skade på barnebarnet med henblik på at få de forurettede til at udlevere pinkoder til forskellige betalingskort.

Skadevolderne endte med at efterlade de forurettede og barnebarnet på et aflåst toilet i husets kælder.

Skadevolderne blev dømt efter straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. til dels § 21, men blev frifundet for at have udsat de forurettede for ulovlig frihedsberøvelse efter straffelovens § 261.

De forurettedes barnebarn søgte om 50.000 kr. i godtgørelse for tort, hvilket Østre Landsret udskød til behandling i Erstatningsnævnet.

Nævnet besluttede at give barnebarnet afslag på tortgodtgørelse, men tilkendte til gengæld ansøger 10.000 kr. i krænkelsesgodtgørelse.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at hjemmerøveriet ikke var sket under så krænkende, ydmygende eller hånende omstændigheder, at nævnet kunne tilkende tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, men at barnebarnet henset til sagens omstændigheder var berettiget til krænkelsesgodtgørelse efter § 26, stk. 3.

Nævnet fandt ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om tilkendelse af 10.000 kr. i krænkelsesgodtgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →