Offererstatningslovens § 1

Offererstatningslovens § 1 – lovens område, nævnets j.nr. 12-520-24178

Skadevolder var ved en norsk domstol blevet dømt til at betale ansøger 200.000 kr. i tortgodtgørelse, uanset skadevolder af samme domstol var blevet frifundet for straf efter den norske straffelov.

Dette skyldtes, at beviskravet i Norge er lavere i erstatningsretten end i strafferetten, og at Norge ikke har en bestemmelse svarende til retsplejelovens § 992.

Da dele af forholdet blev begået i Danmark, havde de norske myndigheder henvist ansøger til at søge om erstatning hos Erstatningsnævnet for så vidt angik halvdelen af den af retten tilkendte godtgørelse på 200.000 kr.

Nævnet afslog ansøgningen i medfør af offererstatningslovens § 1, idet skadevolder var blevet frifundet for at have overtrådt den norske straffelov, som i beskrivelsen af gerningsindholdet ved den pågældende forbrydelse svarer til den danske straffelov.

Den norske dom om erstatning, der var i strid med § 992 i den danske retsplejelov, var ikke bindende for en afgørelse om erstatning efter den danske offererstatningslov.