Offererstatningslovens § 11 a

Offererstatningslovens § 11 a – godtgørelse fastsat ved dom, nævnets j.nr. 13-520-01054 m.fl.

Skadevolderne, der var de 8 ansøgeres plejeforældre, blev dømt for i perioder over flere år langvarigt at have frihedsberøvet 3 af ansøgerne, samt for i en lang årrække hyppigt at have udøvet vold af varierende karakter, der til tider havde karakter af mishandling, samt i øvrigt at have fremsat trusler og udøvet nedværdigende behandling overfor alle ansøgerne.

Skadevolderne blev idømt henholdsvis 2 år og 2½ års fængsel for overtrædelse af straffelovens § 213, § 244, § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, § 261, stk. 2, jf. stk. 1, og § 266.

Skadevolderne bestred i retten ansøgernes krav om godtgørelse for tort samt kravenes størrelse.

Ansøgerne havde i retten påstået tortgodtgørelse mellem 150.000 kr. og 1,7 mio. kr. Retten tilkendte de 8 skadelidte godtgørelse for tort med beløb fra 10.000 kr. til 50.000 kr.

Ansøgernes advokat gjorde gældende overfor nævnet, at de 3 af de 8 ansøgere, som udover vold havde været udsat for frihedsberøvelse, skulle tilkendes yderligere tortgodtgørelse, idet han henviste til, at nævnet i medfør af offererstatningslovens § 11 a, stk. 3, kan tilsidesætte rettens afgørelse.

Nævnet fandt, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at nævnet kunne tilkende ansøgerne en højere erstatning end fastsat ved dommen.

Nævnet lagde herved vægt på, at retten ved fastsættelse af godtgørelsen for tort havde lagt vægt på karakteren og omfanget af frihedsberøvelsen.