Offererstatningslovens § 6 a - Egen skyld eller accept af risiko, nævnets j.nr. 13-520-24956
Statutory Text (2 Articles)
Offererstatningslovens § 6 a - Egen skyld eller accept af risiko, nævnets j.nr. 13-520-24956
Ansøger og hans bror opsøgte skadevolder, idet ansøger medbragte et bat.
Der opstod herefter slagsmål.
Efterfølgende blev ansøger dømt for at have overtrådt straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, ved at have slået skadevolder i hvert fald én gang med et bat samt adskillige gange med knyttet hånd på kroppen og i ansigtet.
Skadevolder blev ved samme dom dømt for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, for at have stukket ansøger på øret, brystkassen, skulderbladet og venstre balle med en hobbykniv.
Retten fandt under hensyntagen til stikkenes placering og antal, at grænsen var lovligt nødværge var overskredet af skadevolder, jf. straffelovens § 13, stk. 2.
Nævnet besluttede at afslå ansøgers ansøgning om erstatning.
Der blev i den forbindelse lagt vægt på, at ansøger blev dømt for selv at have udøvet kvalificeret vold over for skadevolder, samt at ansøger forud for hændelsen sammen med en medgerningsmand havde planlagt angrebet på skadevolder.