Legislator Case Law & Legislation
W20130998125 DK

Afgørelse af klage - Inddragelse af fiskeritilladelse og tildeling af point til fiskerilicensindehaver i forbindelse med IUU-fiskeri

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

KEN#LOKDOK23 2013 9981 Historic

Afgørelse af klage - Inddragelse af fiskeritilladelse og tildeling af point til fiskerilicensindehaver i forbindelse med IUU-fiskeri

KEN#LOKDOK23 2013 9981 Historic

Resumé

NaturErhvervstyrelsen inddrog administrativt en fiskerilicensindehavers fiskeritilladelse til industrifiskeri for 1 måned og tildelte efterfølgende point for overtrædelse af kravet om særlig tilladelse (licens 1201) samt reglerne om registrering og indberetning af fangstoplysninger.

Fødevareministeriets Klagecenter fastholdt afgørelsen om pointtildelingen for de konstaterede overtrædelser.

Efter EU-reglerne er overtrædelse af reglerne om fiskeri uden gyldig licens samt manglende opfyldelse af forpligtelsen til at registrere og rapportere fangstdata m.m. alvorlige overtrædelser, som medfører et bestemt antal point.

Klagecentret afviste at behandle licensindehaverens klage over den administrative inddragelse af fiskeritilladelsen, da denne afgørelse kan forlanges indbragt for domstolene.

KEN#LOKDOK23 2013 9981 Historic

Kirk Larsen & Ascanius

Dalgasgade 21,2

7400 Herning

Den 16. august 2013

Sagsnr.

: 21617

Ref.

: JMOL

Tlf.

: 50 83 69 89

KEN#LOKDOK23 2013 9981 Historic

Afgørelse om tildeling af point – NN

Fødevareministeriets Klagecenter fastholder NaturErhvervstyrelsens afgørelse 22. marts 2013 om tildeling af point for overtrædelse af fiskerilovgivningen med fartøjet .

.

.

.

.

.

Det betyder, at de tildelte point med denne afgørelse får virkning.

Du klager den 5. april 2013 på vegne af licensindehaver NN (selskabet) ved XX over styrelsens afgørelse.

Begrundelse for afgørelsen

Ved kontrol den 30. januar 2013 konstaterede NaturErhvervstyrelsen, at selskabet med fiskefartøjet .

.

.

.

.

.

overtrådte reglerne om fiskeritilladelser samt reglerne om registrering og indberetning af fangstoplysninger.

Det medførte midlertidig inddragelse af selskabets tilladelser til industrifiskeri i alle farvande, til at fiske årsmængder af de kvoter, der er omfattet af regulering med fartøjskvoteandele, for så vidt angår industriarter, herunder for brisling i Nordsøen, brisling i Skagerrak og Kattegat, brisling i Østersøen og Bælterne, brislingefiskeri i Østersøen og Bælterne for fartøjet .

.

.

.

.

.

Du kan ikke klage til Klagecentret over tilladelsesinddragelsen, da afgørelsen kan forlanges indbragt for domstolene.

Alvorlige overtrædelser efter EU-reglerne

Du finder ikke, at de overtrædelser, der er henvist til som begrundelse for pointtildelingen, kan betegnes som værende grove eller så alvorlige, at det kan begrunde pointtildeling.

Du henviser også til bl.a. lovforarbejderne, hvoraf det fremgår, at en overtrædelse af formkrav, der er sket som følge af ukendskab til reglerne, almindeligvis ikke vil blive betragtet som en grov overtrædelse, men snarere som en bagatel.

Klagecentret finder, at pointtildelingen for de konstaterede overtrædelser har været korrekt, fordi det fremgår af EU-reglerne, at overtrædelse af reglerne om fiskeri uden gyldig licens m.m. samt manglende opfyldelse af forpligtelsen til at registrere og rapportere fangstdata m.m. (manglende registrering i logbogen) er alvorlige overtrædelser, som medfører et bestemt antal point

.

For at en overtrædelse kan betragtes som alvorlig i medfør af EU-reglerne, skal der foreligge en grov overtrædelse.

Denne vurdering sker på baggrund af følgende kriterier: den forvoldte skade, overtrædelsens omfang, dens værdi, eller om den har gentaget sig

.

Ved vurderingen af grovheden indgår alle konstaterede overtrædelser, hvilket betyder, at flere ikke-alvorlige overtrædelser i en sammenhæng kan medføre en samlet vurdering af sagen som grov.

NaturErhvervstyrelsen har vurderet overtrædelserne samlet som værende så grove, at det har været nødvendigt midlertidigt at inddrage fartøjets fiskeritilladelse til industrifiskeri, og at licensindehaveren/fartøjsføreren samtidig skal have tildelt point for alvorlig overtrædelse af den fælles fiskeripolitik.

Pointsystemet i den fælles fiskeripolitik fungerer som et supplement til de nationale sanktionssystemer med bøde, konfiskation og tilladelsesinddragelser.

Det er derfor muligt midlertidigt at få inddraget fartøjets fiskeritilladelse og samtidigt blive pålagt point i medfør af reglerne i den fælles fiskeripolitik.

Pointtildeling ved flere overtrædelser

Konstateres flere alvorlige overtrædelser ved samme kontrol, fastsætter reglerne, at der skal tildeles point for de enkelte alvorlige overtrædelser, indtil der er givet maksimalt 12 point i alt

.

Overtrædelse af reglerne om fiskeri uden gyldig licens medfører efter reglerne en tildeling af 7 point.

Den manglende opfyldelse af forpligtelsen til at registrere og rapportere fangstdata m.m. (manglende registrering i logbogen) medfører ifølge reglerne en tildeling af 3 point.

Begge overtrædelser blev konstateret på kontroltidspunktet, og det var derfor korrekt, at selskabet skulle tildeles 10 point, som er det samlede antal point for overtrædelserne.

Reglernes udformning og berettigelse

Du anfører flere steder i klagen, at de nuværende regler fraviger den tidligere faste praksis, der har været på området gennem mange år.

Vi kan ikke tage stilling til reglernes udformning og berettigelse.

Vi vurderer alene, om reglerne er overholdt, hvilket vi finder har været tilfældet her.

Reglernes hensigtsmæssighed er ikke noget, som Klagecentret kan tage stilling til.

Vi skal hertil bemærke, at der i reglerne er taget hensyn til det EU-retlige proportionalitetsprincip.

Partshøring og begrundelse

Du mener, at afgørelsen er truffet i strid med de forvaltningsretlige regler og principper om partshøring og begrundelse.

Formålet med reglerne om partshøring er at sikre, at selskabet, som part i en sag, har mulighed for at gøre sig bekendt med og kommentere de faktiske oplysninger, som ligger til grund for myndighedens afgørelse, inden der træffes afgørelse i sagen.

Ud fra oplysningerne i kontrolrapporten lægger Klagecentret til grund, at NaturErhvervstyrelsen ringede til selskabet den 31. januar 2013 og partshørte om resultatet af prøveudtagningen.

Da selskabet har haft mulighed for at gøre sig bekendt med og komme med indsigelser angående de faktiske oplysninger, som ligger til grund for styrelsens afgørelse af 22. marts 2013, vurderer vi, at styrelsen har opfyldt reglerne om partshøring.

Med hensyn til begrundelse for pointtildelingen fremgår det af NaturErhvervstyrelsens afgørelse af 22. marts 2013, hvordan styrelsen er kommet frem til pointtildelingen.

Som det også fremgår af afgørelsen, er pointtildelingen baseret på tilladelsesinddragelsen af 4. februar 2013, som indeholder en begrundelse.

Klagecentret finder derfor, at der er givet en tilstrækkelig begrundelse.

Forkert hjemmelshenvisning

Som hjemmel for sin afgørelse af 22. marts 2013 til selskabet henviser NaturErhvervstyrelsen til Gennemførelsesforordningens bilag XXX, nr. 1 og 2

.

Styrelsen skulle imidlertid have henvist til overtrædelse nr. 1 og nr. 7, da sidstnævnte omhandler fiskeri uden gyldig licens.

Det er ikke tilstrækkeligt, at den rigtige hjemmel er oplyst i bilaget til afgørelsen.

Klagecentret finder, at der ved nærværende afgørelse er blevet rettet op på formalitetsmanglen ved styrelsens afgørelse af 22. marts 2013.

Oplysninger i sagen

Afgørelsen er truffet på grundlag af

***

Vi skal gøre opmærksom på, at du ikke kan klage over Klagecentrets afgørelse til anden administrativ myndighed.

Venlig hilsen

Julie Maria Olsen

Fuldmægtig, cand.jur.

KEN#LOKDOK23 2013 9981 Historic

1)

Artikel 126, stk. 1 med henvisning til bilag XXX, i Kommissionens forordning nr. 404/2011 af 8. april 2011.

KEN#LOKDOK23 2013 9981 Historic

2)

§ 2, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1058 af 13. november 2012 om pointtildeling m.v. til fiskerilicensindehavere og førere af fiskerifartøjer i forbindelse med IUU-fiskeri (pointbekendtgørelsen).

KEN#LOKDOK23 2013 9981 Historic

3)

Artikel 126, stk. 2, i Kommissionens forordning nr. 404/2011 af 8. april 2011.

KEN#LOKDOK23 2013 9981 Historic

4)

Kommissionens forordning nr. 404/2011 af 8. april 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolforordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik.

KEN#LOKDOK23 2013 9981 Historic

-

De oplysninger der lå til grund for NaturErhvervstyrelsens afgørelse af 4. februar 2013 og 22. marts 2013.

-

NaturErhvervstyrelsens afgørelser.

-

Din klage af 5. april 2013.

-

NaturErhvervstyrelsens bemærkninger til sagen af 30. april 2013.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →