Udlændingenævnets afgørelse af 7. august 2013

Udlændingenævnets afgørelse af 7. august 2013 – Børnesammenføring – Aldersgrænse på 15 år

Udlændingenævnet stadfæstede i august 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse fra november 2012 om afslag på opholdstilladelse på baggrund af en herboende fader til en statsborger fra Makedonien.

Ansøgerens fader var født i september 1967 i Makedonien og var statsborger i Makedonien.

Faderen blev i januar 2001 meddelt opholdstilladelse i Danmark som ægtefællesammenført.

Han var registreret indrejst i Danmark i januar 2001, og han blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark i november 2005.

Ansøgeren var født i april 1994 i Makedonien, hvor han var statsborger.

Ansøgeren indrejste i Danmark i oktober 2007, hvor han første gang indgav en ansøgning om opholdstilladelse under henvisning til sin fader.

Ansøgeren blev meddelt processuelt ophold i Danmark i november 2007, hvorefter han i januar 2008 og igen i april 2008 blev meddelt afslag på opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, hvilke afgørelser blev stadfæstet af det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration i oktober 2008.

Ansøgeren blev i september 2009 og i februar 2011 atter meddelt afslag på opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2.

Ansøgeren indgav i april 2012 til Udlændingestyrelsen på ny ansøgning om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til sin herboende fader, hvor det blev anført blandt andet, at ansøgerens moder ikke opholdt sig i Makedonien og derfor ikke kunne drage omsorg for ansøgeren, at ansøgerens fader agtede at forsørge ansøgeren i Danmark, og at det ville være i strid med ansøgeren tarv og dermed Danmarks internationale forpligtelser såfremt ansøgeren henvistes til at tage ophold i Makedonien.

Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne gives opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., idet der ikke sås at foreligge en helt særlig tilknytning mellem ansøgeren og dennes fader, der lå udover, hvad der fulgte af slægtskabet i sig selv.

Udlændingenævnet fandt endvidere ikke, at et afslag på opholdstilladelse til ansøgeren udgjorde en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Udlændingenævnet lagde herved vægt på , at ansøgeren var født og opvokset i Makedonien, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet var knap 18 år gammel, og at der ikke var oplyst om væsentlige hindringer for, at ansøgerens fader, der var statsborger i Makedonien, kunne indrejse i Makedonien for dér at udøve familielivet med ansøgeren.

Udlændingenævnet fandt , at det ikke kunne føre til en ændret vurdering i sagen, at ansøgeren efter det oplyste havde boet hos sin fader i Danmark siden 2007, og lagde herved vægt på, at det fremgik af ansøgerens pas, at han i perioder havde været udrejst til flere forskellige lande på Balkan i perioden fra 2008 til 2012, herunder opholdt sig i sit eget hjemland Makedonien, hvorfor Udlændingenævnet ikke kunne lægge til grund, at ansøgeren havde haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark.

Uanset om det måtte lægges til grund, at ansøgeren i perioden havde haft et længerevarende ophold i Danmark, kunne ansøgeren ikke antages at have haft en berettiget forventning om at blive meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af et sådant ulovligt ophold, da ansøgeren i så fald skulle have boet hos sin fader uden opholdsgrundlag i hele perioden, ligesom ansøgeren på afgørelsestidspunktet var 19 år gammel og myndig og måtte antages at kunne tage vare på sig selv.