Legislator Case Law & Legislation
W20130994425 DK

SU – Tilbagebetaling – Dokumentation for krav på udeboendesatsen - Vejledning

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2013 9944 Valid

SU – Tilbagebetaling – Dokumentation for krav på udeboendesatsen - Vejledning

KEN#LOKDOK23 2013 9944 Valid

Ansøger havde ikke dokumenteret at være udeboende, da en påstand om at have betalt husleje på den oplyste adresse ikke kunne konstateres ved ansøgers dokumentation.

Vedrørende en periode, hvor ansøger ifølge cpr var flyttet til ny adresse, skulle styrelsen have krævet særskilt dokumentation.

Da der på den nye påståede adresse ikke var betalt husleje, skulle styrelsen samtidig have vejledt nærmere om de muligheder, ansøger havde for at dokumentere sin påstand.

KEN#LOKDOK23 2013 9944 Valid

Din klage vedrørende tilbagebetaling af SU

I brev modtaget 30. oktober 2012 har du klaget over Styrelsen for Videregående Uddannelsers (herefter: styrelsen) afgørelse af 25. oktober 2012 om tilbagebetaling af udeboendesatsen for perioden fra september 2010 til marts 2012, og om stop for udbetaling af udeboendesatsen fra og med april 2012.

Ankenævnets afgørelse

Nævnet tiltræder den del af styrelsens afgørelse af 25. oktober 2012, som vedrører perioden fra september 2010 til og med februar 2012.

Nævnet hjemviser den del af afgørelsen af 25. oktober 2012, som vedrører marts 2012 og stop for udbetaling af udeboendesatsen fra april 2012 og frem til fornyet behandling i styrelsen.

Begrundelse

SU-loven (lovbekendtgørelse nr. 661 af 29. juni 2009) indeholder bl.a. følgende bestemmelser (uddrag)

§ 8.

(.

.

.)

Stk. 3.

En uddannelsessøgende får stipendium med udeboendesats, når den uddannelsessøgende dokumenterer at være udeboende og får stipendium

1) inden for klippekortet eller

2) uden for klippekortet og stipendiet vedrører en periode efter den måned, hvor den uddannelsessøgende fylder 20 år.

SU-bekendtgørelsen (dagældende bekendtgørelse nr. 455 af 08. juni 2009, nu bekendtgørelse nr. 1269 af 17. december 2012) indeholder bl.a. følgende bestemmelser (uddrag)

§ 8.

Uddannelsessøgende får stipendium med hjemmeboendesats, når de er hjemmeboende, og stipendium med udeboendesats, når de er udeboende, jf. dog § 9.

En uddannelsessøgende betragtes som hjemmeboende, hvis

1) den uddannelsessøgende i folkeregisteret står tilmeldt den ene eller begge forældres adresse, eller

2) den uddannelsessøgende, uanset hvilken adresse den uddannelsessøgende står tilmeldt i folkeregisteret, ud over ferier og søn- og helligdage jævnligt bor hos forældrene eller den ene af dem.

(.

.

.)

Stk. 3.

En uddannelsessøgende skal ved skøde, købsaftale, lejekontrakt og huslejekvittering eller logiværterklæring kunne dokumentere at være udeboende i perioder, hvor den uddannelsessøgende modtager eller har modtaget stipendium med udeboendesats.

Følgende fremgår af bemærkningerne til lovforslag L 103 af 6. december 1989

"For at imødegå misbrug er det i bestemmelsen fastsat, at udgangspunktet for stipendietildelingen er laveste sats, dvs. den hidtidige sats for hjemmeboende uddannelsessøgende.

Kun hvis det er godtgjort over for styrelsen, at den uddannelsessøgende faktisk er udeboende, kan der tildeles med højeste sats.

Det er herved forudsat, at folkeregisterattest ikke vil være tilstrækkelig dokumentation for bopælsstatus.

De uddannelsessøgende vil blive afkrævet underskrevet erklæring om bopælsstatus, og de vil yderligere kunne afkræves dokumentation herfor, f.eks. ved forevisning af kvitteringer for betalt husleje, terminsydelser, boligafgift el.

lign."

Vedrørende perioden fra september 2010 til og med februar 2012

Det fremgår af cpr-registeret, at du fra 5. august 2010 til 2. februar 2012 var registreret på adressen [adresse1].

Styrelsen har på baggrund af en henvendelse fra [udeladt] Kommune anmodet dig om at fremsende dokumentation for, at du i perioden fra september 2010 til januar 2012 var bosat på denne adresse.

Det forhold at der på adressen bor 2 andre, som også modtager SU, kan ikke med afgørende vægt tale imod din påstand om at have boet på adressen.

Ankenævnet har bemærket, at du er registreret som flyttet ind på adressen før de 2 øvrige SU-modtagere.

Det vil herefter være op til en konkret vurdering af den dokumentation, du har indsendt, om du har dokumenteret dit bopælsforhold på adressen.

Til støtte for din påstand om bopæl på adressen har du oplyst, at du betalte husleje hos [logivært].

Du har indsendt 4 udskrifter fra din bank, vedrørende betalinger i juni 2011, september 2011 og oktober 2011.

Ankenævnet bemærker, at det som hovedregel må kunne forventes, at påståede betalinger kan dokumenteres, om ikke på anden vis så ved henvisning til bankoverførsler eller foretagne kontanthævninger af en jævnlighed og størrelsesorden, som kan underbygge påstanden om betalt husleje.

Du har imidlertid ikke oplyst, hvor meget du har betalt i husleje, eller at du skulle have betalt husleje jævnligt.

Det taler derfor ikke med afgørende vægt imod din påstand, at betalingerne på de vedlagte bankudskrifter ikke er af samme størrelse eller med en jævnlighed, som kan forventes af almindelige huslejebetalinger.

Udskrifterne viser imidlertid slet ikke, at de skulle være betaling for husleje.

På den baggrund kan nævnet ikke anse det for dokumenteret, at du har boet på adressen som påstået, og at du har betalt husleje som påstået.

Du har ikke på anden vis søgt dit bopælsforhold dokumenteret.

Ankenævnet har derfor ikke grundlag for at tilsidesætte den del af styrelsens afgørelse, der vedrører tilbagebetaling af udeboendesatsen for perioden fra september 2010 til og med februar 2012.

Vedrørende perioden marts 2012 og stop for udbetaling af udeboendesatsen fra april 2012

Det fremgår af cpr-registeret, at du fra 2. februar 2012 til 11. september 2012 var registreret på adressen [adresse2].

Styrelsen har i brev af 21. marts 2012 meddelt dig, at du skal tilbagebetale udeboendesatsen for marts 2012, og at du fremover ikke vil modtage udeboendesats.

Styrelsen har ikke forud for afgørelsen af 21. marts 2012 anmodet dig om at dokumentere, at du efter den 2. februar 2012 boede på adressen som påstået af dig.

På tidspunktet for styrelsens afgørelse af 25. oktober 2012 var styrelsen bekendt med, at du den 2. februar 2012 var flyttet til ny adresse, og at du i brevet modtaget 2. juli 2012 havde oplyst ikke at betale husleje dette nye sted.

Styrelsen har imidlertid ikke forud for afgørelsen af 25. oktober 2012 vejledt dig om, hvordan du kunne dokumentere, at du boede på adressen som påstået af dig, når du ikke betalte husleje.

På den baggrund finder nævnet, at sagens oplysningsgrundlag har været utilstrækkeligt for så vidt angår den del af afgørelsen, som vedrører marts 2012 og stop for udbetaling af udeboendesatsen fra april 2012 og frem.

Ankenævnet hjemviser derfor denne del af afgørelsen til fornyet behandling i styrelsen.

Styrelsen skal herefter vejlede dig om, hvordan du kan dokumentere at have været faktisk udeboende i perioden fra marts 2012 og frem og herefter træffe ny afgørelse om dit bopælsforhold fra marts 2012 og frem.

Ankenævnet foretager sig herefter ikke mere i sagen.

Sagsfremstilling

Det fremgår af cpr-registeret, at du fra 5. august 2010 til 2. februar 2012 var registreret på adressen [adresse1], og at du fra 2. februar 2012 til 11. september 2012 var registreret på adressen [adresse2].

Efter 11. september 2012 er du registreret på adressen [adresse3].

[Udeladt] Kommune har i e-mail af 17. oktober 2011 oplyst til styrelsen, at der på adressen [adresse1], ud over et par med et barn, er flyttet en søster [til en af omtalte par] og to andre studerende ind, som alle modtager SU med udeboendesats.

Det oplyses, at lejemålet er på 92 m2, fordelt på 3 værelser.

Det fremgår af en vedlagt oversigt, at du flyttede ind på adressen den 5. august 2010, at din mor og andre søskende bor på [adresse3], og at der ud over dig bor 4 voksne og et barn på adressen.

Styrelsen har ved brev af 3. januar 2012 anmodet dig om at indsende dokumentation for dit bopælsforhold for perioden fra september 2010 til januar 2012.

Styrelsen har ved brev af 21. marts 2012 meddelt dig, at du skal tilbagebetale forskellen mellem udeboendesatsen og hjemmeboendesatsen for perioden fra september 2010 [til og med marts 2012], og at styrelsen vil standse udbetalingen af udeboendesatsen.

Du har i brev modtaget 2. juli 2012 indsendt en bekræftelse fra [udeladt] Gymnasium på, at du er indskrevet på uddannelsesinstitutionen, og 4 udskrifter fra Danske Bank.

Af udskrifterne fremgår, at du 1. juni 2011 har overført 2 beløb på kr. 1.200,- og kr. 25,- med teksterne henholdsvis "[navn udeladt]" og "Bankoverførsel", at du 2. september 2011 har overført et beløb på kr. 825,- med teksten "ovf.

til [nummer udeladt]" og at du den 31. oktober 2011 har overført et beløb på kr. 900,- med teksten "Overført til [nummer udeladt]".

Du har i brevet modtaget 2. juli 2012 bl.a. anført, at du søgte udeboendesatsen på grund af vilkårene i dine forældres hjem, at du har boet på adressen [adresse1], hos [navn udeladt], og at du har bilag fra overført husleje, og at skolen har godkendt din udeboende SU.

Du har anført, at [navn udeladt] underskrev på, at du boede hos dem.

Du har anført, at du siden er flyttet en enkelt gang, og at du derefter ikke havde penge til at betale indskud eller depositum, at du derfor er nødsaget til at bo hos nogen, du kender, indtil du finder andet, og at du ikke har stået på kontrakten [det tidligere sted].

Du har anført, at du for tiden [på brevets dateringstidspunkt] bor på [adresse2], og at du ikke har andre muligheder.

Du har beskrevet, at du har vedlagt udskrifter fra netbank, som viser overførsel af husleje til [navn udeladt]’s konto.

Styrelsen har i brev af 25. oktober 2012 meddelt dig, at afgørelsen af 21. marts 2012 [om tilbagebetaling og stop for udeboendesatsen] fastholdes, idet styrelsen ikke finder det dokumenteret, at du har været udeboende fra september 2010.

Du har i brev modtaget 30. oktober 2012 klaget til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger og bl.a. anført, at de personlige oplysninger, du meddelte i dit tidligere brev, ikke er indgået, at du har en depression, og at din sagsbehandler har vurderet, at du ikke kan bo hjemme.

Du har oplyst, at du nu er flyttet til [adresse3], [hvor dine forældre bor], da du var blevet hjemløs som følge af kun at få udbetalt kr. 2.800,-, når ikke du kunne få udbetalt udeboendesatsen, men at det giver usunde konflikter i hjemmet, som forværrer din depression.

Du har opfordret til, at din kommune og uddannelsessted kontaktes for en udtalelse om baggrunden for, at du ikke var hjemmeboende.

Du har oplyst, at du afbetaler gælden, indtil du modtager en afgørelse i sagen.

Du har i et samtidigt brev til Statens Administration meddelt, at du ikke kunne få egen lejlighed, da du ikke havde råd til depositum, at du har boet i plejefamilie, og at du har haft en depression.

Styrelsen har i brev af 28. juni 2013 videresendt sagen sammen med en udtalelse til ankenævnet.

Styrelsen har oplyst, at styrelsen har meddelt dig, at din bopælsstatus er ændret til hjemmeboende i perioden fra september 2010 til januar 2012, og at styrelsen har krævet udeboendesatsen tilbage for perioden fra september 2010 til marts 2012.

Styrelsen har henvist til, at det ikke af de indsendte kvitteringer fremgår, hvem pengene er overført til, og at kvitteringerne kun vedrører en meget lille del af den førnævnte periode, hvorfor styrelsen finder, at kvitteringerne ikke kan tillægges betydning.

Styrelsen har endvidere henvist til, at der ikke var vedlagt yderligere dokumentation til din klage.

Ankenævnet har ved brev af 5. juli 2013 fremsendt sagens akter til dig, således at du havde lejlighed til at fremkomme med bemærkninger hertil.

Ankenævnet har ikke modtaget bemærkninger fra dig i den anledning.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →