Legislator Case Law & Legislation
W20130994225 DK

SU – Handicaptillæg – Ansøgningsfrist - Papiransøgning

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2013 9942 Valid

SU – Handicaptillæg – Ansøgningsfrist - Papiransøgning

KEN#LOKDOK23 2013 9942 Valid

Indlevering af et oplysningsskema på papir kunne efter omstændighederne anses for en ufuldstændig ansøgning om SU og om handicaptillæg til SU.

Indleveringen af skemaet kunne derfor medføre, at fristen for at søge SU var overholdt.

Ankenævnet fandt derimod ikke, at betingelserne for også at tildele handicaptillægget var til stede.

KEN#LOKDOK23 2013 9942 Valid

Din klage over afslag på handicaptillæg

Du har i brev af 27. februar 2012 klaget over Styrelsen for Videregående Uddannelsers (herefter: styrelsen) udaterede afgørelse om afslag på SU og handicaptillæg til SU.

Styrelsen har bemærket, at klagefristen er overskredet.

Da du imidlertid ikke blev meddelt direkte, at din ansøgning om SU og tillæg til SU ikke blev imødekommet, har ankenævnet besluttet at behandle sagen.

Ankenævnets afgørelse

Nævnet ændrer styrelsens udaterede afgørelse om afslag på ret til SU fra august 2011, som efterfølgende beskrevet for dig i brev af 11. juni 2012, således at du stilles som om, du har søgt SU og tillæg til SU fra september 2011.

Nævnet tiltræder styrelsens udaterede afgørelse om, at du ikke har ret til handicaptillæg.

Begrundelse

Ansøgningstidspunkt

SU-loven (lovbekendtgørelse nr. 661 af 29. juni 2009) indeholder endvidere bl.a. følgende bestemmelser (uddrag)

§ 38 a.

Den uddannelsessøgende skal indgive ansøgning og modtage afgørelser og meddelelser om uddannelsesstøtte i elektronisk form, jf. § 43 a, stk. 1, og regler fastsat i medfør heraf, jf. dog stk. 2.

(.

.

.)

§ 38 b.

(.

.

.)

Stk. 2.

Uddannelsesstøtte udbetales forud i månedlige rater, jf. dog §§ 38 c og 38 d, og kan tidligst udbetales fra begyndelsen af den måned, hvor ansøgning om støtte er modtaget

1) i styrelsens elektroniske selvbetjeningssystem, jf. § 38 a, stk. 1, (.

.

.)

Af bemærkningerne til lovforslag L 75 / 2008, som indførte reglen i § 38 a, fremgår bl.a. følgende (uddrag)

"Ansøgninger, der indgives i papirform, vil (.

.

.) som udgangspunkt blive afvist.

Indgiver den uddannelsessøgende efterfølgende en korrekt elektronisk ansøgning, vil styrelsen dog kunne tage hensyn til modtagelsestidspunktet for papiransøgningen, hvis der opstår spørgsmål om overholdelse af ansøgningsfrister.

Dette svarer til gældende praksis i tilfælde, hvor den først modtagne ansøgning er ufuldstændig, og der efterfølgende indgives en korrekt ansøgning."

Ifølge lovens § 38 b, stk. 2, har ansøgningstidspunktet betydning for retten til SU på den måde, at det er en betingelse for at opnå ret til SU fra og med en given måned, at den studerende indgiver sin ansøgning senest i den samme måned.

Det er imidlertid alene et krav, at den studerende har ansøgt om SU.

Det fremgår således af lovbemærkningerne ved indførelsen af reglerne om elektronisk ansøgning, at der kan tages hensyn til en ansøgning indgivet i papirform, hvis der opstår spørgsmål om overholdelse af ansøgningsfristen.

Ankenævnet har endvidere i en tidligere lignende sag (styrelsens j.nr. 2010-4431-284) konstateret, at det er praksis i styrelsen at henvende sig direkte til ansøger, hvis der er indsendt et oplysningsskema uden aktiv ansøgning i minSU, hvorefter styrelsen vejleder om proceduren for ansøgning.

I sagen medførte styrelsens undladelse heraf, at styrelsen stillede ansøger som om, der var søgt tillæg i minSU samtidig med indleveringen af oplysningsskemaet.

Ankenævnet lægger til grund, at du i september 2011 indgav ansøgning om tillæg til SU i papirform, idet du indleverede oplysningsskemaet til brug for ansøgning om handicaptillæg til DTU, jf. journalnotat af 5. september 2011 Ankenævnet finder det ikke dokumenteret, at du indgav ansøgning allerede i august 2011.

Ankenævnet finder med henvisning til muligheden for at tage hensyn til tidspunktet for indgivelse af en papiransøgning, og under hensyn til ligebehandlingsprincippet, at du skal stilles på samme måde, som hvis du havde indgivet ansøgning om SU - og ansøgning om tillæg til SU - elektronisk i september 2011.

Ankenævnet bemærker, at ansøgningen om tillæg til SU efter omstændighederne også må skulle opfattes som en ansøgning om SU.

Styrelsen har henvist til, at en studerende, som søger handicaptillæg i minSU, men ikke har søgt SU, vil få meddelelse af minSU om, at der skal søges SU, før der kan søges tillæg.

Ankenævnet må imidlertid konstatere, at du har indsendt et oplysningsskema, som 5. september 2011 er registreret som modtaget på dit uddannelsessted.

På den baggrund finder nævnet, at du i tiden mellem du indgav papirskemaet i september 2011 og til du i februar 2012 indgav ansøgning om SU og tillæg til SU i minSU, skal stilles som om, du allerede i september 2011 havde søgt SU og tillæg til SU.

Ankenævnet bemærker, at det vil være en forudsætning for din eventuelle ret til SU, og til handicaptillæg til SU, at du har været indskrevet på en uddannelse på ansøgningstidspunktet, jf. SU-lovens § 2, stk. 1, nr. 2.

Handicaptillæg

Ankenævnet bemærker, at afgørelsen (uden datering) om afslag på tillæg til SU ikke tog stilling til, om du havde en funktionsnedsættelse, som medførte ret til tillægget, idet afslaget har været givet alene på baggrund af kravet om elektronisk ansøgning.

Først den 12. april 2012 tog styrelsen stilling til indholdet af din ansøgning om handicaptillæg.

Du klagede ikke inden for klagefristen over denne afgørelse.

Da ankenævnet imidlertid må konstatere, at der under alle omstændigheder foreligger et (udateret) afslag på handicaptillæg, og da du den 27. februar 2012 har klaget over dette afslag, finder ankenævnet, også med hensyn til at give dig den bedst mulige retsstilling, at det vil være mest korrekt, at nævnet også tager stilling til, om du efter en vurdering af omfanget af din funktionsnedsættelse har ret til handicaptillæg.

Ankenævnet har derfor besluttet at behandle det spørgsmål, om du efter en konkret vurdering har ret til handicaptillæg til SU, idet nævnet foretager en prøvelse af begrundelsen i afgørelsen af 12. april 2012.

SU-loven (lovbekendtgørelse nr. 661 af 29. juni 2009) indeholder bl.a. følgende bestemmelser (uddrag)

§ 7.

(…)

Stk. 3.

Sammen med stipendium og studielån eller sammen med slutlån gives et stipendium som tillæg til uddannelsessøgende i videregående uddannelse, som på grund af varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde.

SU-bekendtgørelsen (dagældende bekendtgørelse nr. 455 af 08. juni 2009, nu bekendtgørelse nr. 1269 af 17. december 2012) indeholder bl.a. følgende bestemmelser (uddrag)

§ 21.

Styrelsen kan bestemme, at der gives tillægsstipendium efter lovens § 7, stk. 3, ud fra

1) en vurdering af arten og graden af funktionsnedsættelsen, og på baggrund heraf

2) en vurdering af funktionsnedsættelsens betydning for den uddannelsessøgendes evne til at påtage sig erhvervsarbejde som andre uddannelsessøgende.

Stk. 3.

Det er en forudsætning for fortsat at modtage tillægsstipendium, at den uddannelsessøgende opfylder betingelserne i lovens § 7, stk. 3.

Af bemærkningerne til lovforslaget, der indførte § 7, stk. 3 (L 81, 2003/1), fremgår bl.a. følgende (uddrag)

”Tillægsstipendiet gives til uddannelsessøgende, hvis funktionsnedsættelse har så væsentlige følger, at det stort set ikke er muligt for dem at påtage sig arbejde.

”

Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår endvidere følgende (uddrag)

”Et væsentligt element i visitationen vil være en vurdering af, om den uddannelsessøgendes funktionsnedsættelse har så betydelige følger, at det stort set ikke er muligt for den pågældende at påtage sig erhvervsarbejde i nævneværdigt omfang.

Der skal efter den foreslåede ordning ikke foretages en vurdering af, om de studiemæssige følger af en funktionsnedsættelse medfører et øget tidsforbrug under uddannelsen.

”

Af vejledning nr. 62 af 3. juni 2004 om tillæg til uddannelsessøgende i videregående uddannelse med varig funktionsnedsættelse (handicaptillæg) fremgår bl.a. følgende (uddrag)

”Arbejdsmarkedet for studerende skal forstås som mængden af de studenterjobs, som uddannelsessøgende typisk er ansat i.

Vurderingen af arbejdsevnen er generel, og der indgår ikke en redegørelse for, hvilket konkret studenterjob den studerende i givet fald vil kunne varetage.

Der tages udelukkende stilling til, om ansøger vil være i stand til at varetage studenterjob med de ressourcer, pågældende har.

(…) Jobbenes studierelevans eller geografiske placering i forhold til ansøger er ikke en del af vurderingen.

”

Styrelsen har i afgørelsen af 12. april 2012 henvist til oplysningerne i Statusattest til forsikring af 7. juli 2011.

Styrelsen vurderer på baggrund heraf, at der ikke er beskrevet funktionsnedsættelse af et omfang, der berettiger til tillæg, og at du vil kunne påtage dig et studiejob i mindre omfang, hvor der tages skånehensyn.

Ankenævnet finder under henvisning til styrelsens begrundelse i afgørelsen af 12. april 2012, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte afgørelsen.

Sagsfremstilling

Det fremgår af Statusattest til forsikring af 7. juli 2011, at [udeladt].

Det fremgår af brev af 10. august 2011 fra [udeladt] forsikring, at du har en méngrad på 5 %.

Det fremgår af journal af 5. september 2011, at du på denne dato har indsendt ansøgning om handicaptillæg.

Det fremgår af telefonnotat af 20. februar 2012, at slutdatoen for uddannelsen har været registreret som juli 2011, at der ikke gives SU med tilbagevirkende kraft, at der ikke er søgt handicaptillæg, kun udfyldt skema, og at du vil skulle søge SU og handicaptillæg til kandidatuddannelsen.

Det fremgår af oplysningsskema til studerende ved ansøgning om handicaptillæg modtaget 24. februar 2012, at du søger tillæg på baggrund af [udeladt].

Du har i e-mail af 27. februar 2012 klaget til ankenævnet og anført, at du den 31. august 2011 søgte om forhøjet SU og hjælpemidler, at du i den forbindelse fik assistance til udfyldelse af ansøgningerne af SU-kontoret på [udeladt], og at du spurgte direkte, om der var noget, du manglede at gøre for at få forhøjet SU.

Du har anført, at du fik meddelt, at der ville være lang sagsbehandlingstid, og at du ikke har modtaget nogen form for henvendelse vedrørende ansøgningen om forhøjet SU.

Du har beskrevet, at du den 20. februar 2012 henvendte dig til [udeladt] for at høre om sagsbehandlingstiden, og at du dér fik den besked, at ansøgningen var blevet henlagt som grundløs, da du ikke havde været tilmeldt SU's registreringssystem siden juli 2011.

Du har anført, at du tilskrev de manglende SU-indbetalinger på din Nem-konto den forventede sagsbehandlingstid.

[udeladt] har i brev af 7. marts 2012 bl.a. oplyst, at [udeladt] den 31. august 2011 modtog skemaet "Handicaptillæg" fra dig, og at du i forbindelse med aflevering af skemaet har fået assistance af SU-medarbejderen på [udeladt].

Det fremgår, at det ikke ved denne lejlighed blev undersøgt, om du var indskrevet på [udeladt] og fik udbetalt SU, og at du den 20. februar 2012 fik at vide, at ansøgningen ikke var behandlet, idet du ikke har søgt om forlængelse af studiet, SU og handicaptillæg fra august 2011.

Styrelsen har i brev af 12. april 2012 meddelt dig afslag på handicaptillæg og henvist til oplysningerne i Statusattest til forsikring af 7. juli 2011.

Styrelsen vurderer, at der ikke er beskrevet funktionsnedsættelse af et omfang, der berettiger til tillæg, og at du vil kunne påtage dig et studiejob i mindre omfang, hvor der tages skånehensyn.

Styrelsen har i brev af 11. juni 2012 fastholdt tildelingen af SU for august 2011 til januar 2012.

Styrelsen har henvist til, at ansøgning om støtte skal være modtaget i styrelens selvbetjeningssystem inden udgangen af den måned, som den uddannelsessøgende ønsker støtten udbetalt fra.

Du har med ansøgning af 20. februar 2012 ansøgt i minSU om SU for februar 2012.

Styrelsen har ikke registreret at have modtaget ansøgning om tildeling af SU tidligere end 20. februar 2012.

Aflevering af oplysningsskemaet kan ikke træde i stedet for den digitale ansøgning i minSU.

Styrelsen henviser til, at der skal søges SU igen, når en studerende skifter fra bacheloruddannelsen til kandidatuddannelsen.

Du har i e-mail af 11. december 2012 anført, at du har indgivet en skriftlig, underskrevet ansøgning, at du ikke blev meddelt afgørelsen om, at ansøgningen ikke kan behandles, og at dette har påført dig et tab.

Styrelsen har i brev af 23. maj 2013 videresendt sagen sammen med en udtalelse til ankenævnet.

Styrelsen har henvist til, at styrelsen ikke har modtaget og behandlet en ansøgning om handicaptillæg fra dig, før ansøgningen af februar 2012.

Styrelsen har henvist til, at det af styrelens journal fremgår, at [udeladt] indsendte oplysningsskema den 6. september 2011, og at dette oplysningsskema ikke er modtaget i styrelsen.

Såfremt oplysningsskemaet af august / september 2011 var modtaget i styrelsen, ville du have været gjort opmærksom på, at du skulle søge via minSU.

Når man søger tillæg i minSU i en periode, hvor man ikke modtager SU, vil man på skærmen få en meddelelse om, at man skal søge SU.

Du har i e-mail af 2. juli 2013 bl.a. anført, at journaludskriften af 6. september 2011 viser, at SU har modtaget din ansøgning, at en henlæggelse af sagen også er en afgørelse, og at journalen bekræfter, at du ikke har fået et svar.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →