Legislator Case Law & Legislation
W20130993925 DK

SU – Tilbagebetaling – Rykkergebyrer

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2013 9939 Valid

SU – Tilbagebetaling – Rykkergebyrer

KEN#LOKDOK23 2013 9939 Valid

Det var lovligt at pålægge rykkergebyrer ved fysiske breve, uanset andre forsendelsesmåder havde været mulige at anvende.

KEN#LOKDOK23 2013 9939 Valid

Din klage vedrørende rykkergebyrer

I e-mail af 15. marts 2013 har du klaget over Statens Administrations (tidl.

Økonomistyrelsen) afgørelse af 12. marts 2013 om afslag på at frafalde krav om betaling af rykkergebyrer.

Ankenævnets afgørelse

Nævnet tiltræder Statens Administrations afgørelse af 12. marts 2013 om afslag på at frafalde krav om betaling af rykkergebyrer.

Begrundelse

Ankenævnet skal indledende bemærke, at nævnet har kompetence til at træffe afgørelse i sagen, da de krav, som er opstået på baggrund af renter og gebyrer, alle er tilskrevet det oprindelige krav med henvisning til reglerne i SU-loven og tilhørende bekendtgørelser.

På den baggrund har nævnet besluttet at behandle din klage.

SU-loven (lovbekendtgørelse nr. 661 af 29. juni 2009) indeholder bl.a. følgende bestemmelse (uddrag)

§ 38.

Undervisningsministeren fastsætter regler om gebyr for rykkerbrev og opsigelse efter udløbet af den betalingsfrist, der er fastsat ved opkrævning af for meget udbetalt uddannelsesstøtte, der er givet efter denne lov eller tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte.

Stk. 2.

Finansministeren fastsætter regler om betaling af gebyrer i forbindelse med tilbagebetaling af stats- og studielån.

Bekendtgørelse nr. 1341 af 20. december 2012 om gebyrer for ekspedition af Statens Administrations finansforvaltningsopgaver, som var gældende på tidspunktet for udsendelsen af de omtvistede rykkergebyrer (nu afløst af bekendtgørelse nr. 974 af 26. juli 2013 om gebyrer for ekspedition af Statens Administrations finansforvaltningsopgaver), indeholder bl.a. følgende bestemmelse

§ 2.

For ekspedition af finansforvaltningsopgaver i forbindelse med tilbagebetaling af studiegæld opkræves følgende gebyrer

(…)

2) Udsendelse af rykker ved for sen betaling: 60 kr.

(…)

Du har klaget over, at du er pålagt gebyr for rykkerskrivelser ved breve, du ikke har modtaget på din aktuelle adresse.

Du har anført, at der har været andre måder at formidle rykkere på fx via e-mail eller telefon.

Rykkergebyrerne

Rykkergebyrerne er ifølge Statens Administrations afgørelse af 12. marts 2013 opkrævet i medfør af bekendtgørelse nr. 1341 af 20. december 2012 om gebyrer for ekspedition af Statens Administrations finansforvaltningsopgaver § 2, nr. 2, [retteligt § 2, stk. 1, nr. 2].

Udsendelse af rykkere

Statens Administration har oplyst, at rykker 1 udsendt den 22. januar 2013 ikke kan genskabes, da rykker 1 udsendes automatisk af Danske Bank.

Det fremgår af udskrift af oversigt over opkrævning fra Danske Bank, at rykker 1 udsendt den 22. januar 2013 er sendt til adressen [udeladt], som er den adresse, du tidligere har oplyst som værende rette opkrævningsadresse.

Det fremgår af sagen, at rykker 2 udsendt den 20. februar 2013 er sendt til adressen [udeladt], som er den adresse, du har været tilmeldt folkeregisteret på, og som er den adresse, du i e-mail af 5. marts 2013 har bekræftet som din adresse.

Da gebyrerne således er opkrævet på sagligt grundlag og da rykker 1 er sendt til den opkrævningsadresse, som du tidligere har oplyst, og da rykker 2 er sendt til din folkeregisteradresse, har ankenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Statens Administrations afgørelse af 12. marts 2013 om tilskrivning af opsigelsesgebyr.

Sagsfremstilling

Statens Administration har oplyst, at rykker 1 udsendt den 22. januar 2013 ikke kan genskabes, da rykker 1 udsendes automatisk af Danske Bank.

Det fremgår af udskrift af oversigt over opkrævning fra Danske Bank, at rykker 1 udsendt den 22. januar 2013 er sendt til adressen [udeladt].

Statens Administration har ved brev af 27. juni 2012 oplyst dig om, at de har udsat betalingen til den 1. januar 2013.

Det fremgår, at du kan se bort fra opkrævningen for juli 2012, og at skyldigt gebyr på 130 kr. skal betales sammen med næste ydelse.

Statens Administration har ved brev af 20. februar 2013 sendt 2. rykker for betaling af SU-lån.

Det fremgår, at Statens Administration ikke har modtaget din betaling for januar og februar, og at du derfor skal betale det skyldige beløb og et rykkergebyr på 60 kr. sammen med næste afdrag på 1.704 kr., i alt 5.362 kr., som skal betales senest den 1. marts 2013.

Du har ved e-mail af 21. februar 2013 til Statens Administration anført, at du ikke forstår, hvorfor du har modtaget 2. rykker, da du ikke mindes at have fået 1. rykker eller anden form for brev.

Du har anført, at du ikke kan betale beløbet på 5.362 kr., og at du anmoder om fremover at afdrage månedsvis.

Statens Administration har ved brev af 22. februar 2013 oplyst dig om, at de siden september 2004 har haft registreret følgende opkrævningsadresse på dig: [udeladt].

Det fremgår, at det er denne adresse Statens Administration er blevet oplyst om, at de at de skal sende dine opkrævninger til.

Det fremgår, at hvis dette ikke er den rette adresse, skal du kontakte dem igen.

Det fremgår, at det er korrekt, at du ikke har modtaget et påmindelsesbrev om, at din afdragsordning skulle begynde igen.

Det fremgår, at Statens Administration ikke sender påmindelsesbreve om aftaler om nedsættelse eller udsættelse af ydelsen på SU-lån.

Det fremgår, at Statens Administration sender et brev lige efter aftalens indgåelse, og at det herefter er den pågældendes ansvar at være opmærksom på påbegyndelsesdatoen for den fastsatte ydelse.

Det fremgår, at du selv har mulighed for at udsætte tilbagebetalingen, samt at der er mulighed for at søge om nedsættelse af ydelsen.

Du har i e-mail af 28. februar 2013 til Statens Administration anført, at du ikke har modtaget andre opkrævninger eller rykkere, som har givet dig mulighed for at reagere.

Du har anført, at de sidste breve er sendt til [udeladt], som har været din adresse siden maj 2010.

Du forstår derfor ikke, hvorfor Statens Administration har [udeladt] i deres kartotek.

Du har anført, at du ikke har mulighed for at betale de 5.362 kr., og du ville have reageret på 1. rykker eller tidligere månedlige opkrævninger, hvis du var blevet adviseret herom.

Statens Administration har ved e-mail af 5. marts 2013 anmodet dig om at bekræfte, om du ønsker, at Statens Administration ikke fremsender opkrævning til din c/o-adresse.

Du har ved e-mail af 5. marts 2013 skrevet til Statens Administration, at du bekræfter, at din nye adresse er [udeladt].

Du har endvidere skrevet, at du har fået rykkergebyr pga.

misforståelse af adressen, som du ikke finder rimeligt.

Statens Administration har i brev af 12. marts 2013 bekræftet modtagelsen af din e-mail af 5. marts 2013.

Det fremgår, at Statens Administration fastholder, at du er forpligtet til at betale gebyrerne.

Det fremgår, at Statens Administration har sendt opkrævningerne til den adresse, som du selv har oplyst dem om.

Det fremgår, at Statens Administration har ændret din adresse til [udeladt].

Du har i e-mail af 15. marts 2013 klaget til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger og bl.a. anført, at du ikke har modtaget rykkerskrivelserne på din aktuelle adresse, og at du derfor ikke har kunnet handle på rykkerskrivelserne.

Du har anført, at der har været andre måder at formidle rykkere på, fx.

via mail eller telefon.

Statens Administration har i brev af 21. marts 2013 henvist til, at Statens Administration fastholder afgørelsen.

Det fremgår, at det er korrekt, at den ordinære opkrævning er fremsendt til den opkrævningsadresse, du i sin tid har oplyst, men at de to rykkerskrivelser er fremsendt til din folkeregisteradresse.

Statens Administration har ved e-mail af 21. marts 2013 videresendt sagen til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger.

Ankenævnet har ved brev af 27. marts 2013 fremsendt sagens akter til dig, således at du havde lejlighed til at fremkomme med bemærkninger hertil.

Ankenævnet har ikke modtaget bemærkninger fra dig i den anledning.

Ankenævnet har i forbindelse med sagens behandling efterspurgt kopi af rykker 1 dateret den 22. januar 2013.

Statens Administration har ved e-mail af 16. september 2013 sendt dokumentation for opkrævningen i form af udskrift fra Danske Bank, hvoraf fremgår, at der er udsendt faktura med forfaldsdato den 1. februar 2013.

Statens Administration har ved telefonsamtale den 27. september 2013 forklaret, at rykker 1 ikke kan genskabes, da den udsendes automatisk af Danske Bank, men at udskriften fra Danske Bank viser udsendelsen af denne rykker.

Ankenævnet har ved brev af 30. september 2013 sendt kopi af denne korrespondance med Statens Administration.

Ankenævnet beklager, at det fremgik af følgebrevet, at Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte havde fremsendt supplerende sagsakter.

Ankenævnet har ikke modtaget bemærkninger fra dig i den anledning.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →