Udlændingenævnets afgørelse af 4. november 2013
Statutory Text (2 Articles)
Udlændingenævnets afgørelse af 4. november 2013 – Erhverv – Praktikanter
Udlændingenævnet stadfæstede i november 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som praktikant, jf. udlændingelovens § 9 k, stk. 1, til en statsborger fra Ukraine.
Udlændingenævnet fandt , at der ikke var en sådan tilstrækkelig tidsmæssig sammenhæng mellem ansøgerens uddannelse og det tilbudte praktikophold, at praktikopholdet kunne anses at have til formål at supplere ansøgerens uddannelse.
Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på , at en opholdstilladelse som praktikant blandt andet er betinget af, at praktikopholdet skal have en naturlig tilknytning til udlændingens påbegyndte eller erhvervede uddannelse i hjemlandet, og at ansøgeren afsluttede sin uddannelse den 16. juni 2005, og at han først indgav ansøgning om praktikophold i Danmark den 14. december 2012 – mere end syv år efter afslutningen af uddannelsen.