Legislator Case Law & Legislation
W20130991725 DK

Udlændingenævnets afgørelse af 9. december 2013

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

KEN#LOKDOK23 2013 9917 Valid

Udlændingenævnets afgørelse af 9. december 2013 – Erhverv – Greencardordningen – Forsker

KEN#LOKDOK23 2013 9917 Valid

Udlændingenævnet omgjorde i december 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Pakistan.

Udlændingenævnet fandt , at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse i medfør af greencardordningen under henvisning til, at han ikke opfyldte betingelsen i greencardbekendtgørelsens § 1, stk. 2, om, at han skal opnå mindst 100 point for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1.

Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på , at ansøgeren - ud over 60 point for uddannelse, 20 point for engelske sprogfærdigheder samt 15 point for alder på ansøgningstidspunktet, som Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering havde tildelt ham, og hvilket Udlændingenævnet kunne tiltræde – burde tildeles 10 point for arbejdserfaring som forsker på baggrund af hans beskæftigelse som Research Manager.

Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på , at det fremgik af arbejdsgivererklæringer fra ansøgerens arbejdsgiver, at ansøgerens arbejdsopgaver bestod af blandt andet at føre tilsyn med den daglige forskning, at udføre forskning samt at designe forskningseksperimenter, og at han som Research Manager havde medarbejdere til at hjælpe sig i de daglige forskningsaktiviteter.

Herudover fulgte og hjalp han Junior Researchers i deres forskning.

Udlændingenævnet fandt på denne baggrund , at det af ansøgerens stillingsbeskrivelse som Research Manager fremgik, at han havde drevet selvstændig forskning og havde besiddet det overordnede ansvar for forskningen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →