Udlændingenævnets afgørelse af 13. december 2013
Statutory Text (2 Articles)
Udlændingenævnets afgørelse af 13. december 2013 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Udlændingenævnet omgjorde i december 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.
Ansøgeren, der er tunesisk statsborger, var udsat for en arbejdsulykke i 2009 og pådrog sig dermed et erhvervsevnetab på 65 %.
Det fremgik af sagens oplysninger, at en overlæge på en arbejdsmedicinsk afdeling fandt, at ansøgeren hverken på afgørelsestidspunktet eller på et senere tidspunkt vil være i stand til at opfylde beskæftigelseskravet.
Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at det måtte anses for bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, at dispensere fra beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. § 11, stk. 14.