Fastholdelse af påbud om at forebygge risikoen for røveri mv.

Fastholdelse af påbud om at forebygge risikoen for røveri mv.

Sagen handler om, hvorvidt virksomhedens tids- og handlingsplan opfylder Arbejdstilsynets påbud om at virksomheden hos [navn udeladt] skulle forebygge risikoen for røveri, trusler og traumatiske hændelser.

Nævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse, idet et flertal af nævnets medlemmer fandt, at virksomhedens tids- og handlingsplan af den 31. august 2012 ikke i tilstrækkelig grad forebygger risikoen for røveri, trusler og traumatiske hændelser.

Flertallet lagde herved vægt på, at det af tids- og handlingsplanen fremgik, at virksomhedens tiltag ikke ændrede ved, at pengeskabet fortsat vil blive åbnet flere gange i løbet af åbningstiden, når der var kunder til stede, og 2-3 gange i løbet af dagen i forbindelse med afhentning af byttepenge, som skulle udleveres til kasseassistenterne.

Dette medførte, at kunder kunne observere den kontantbeholdning, der var i skabet, og butikkens procedurer i forbindelse med håndteringen af kontantbeholdningen.

Virksomhedens tids- og handlingsplan oplyser ikke om tiltag, der ændrede ved, at der som nævnt i Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af den 29. juni 2012, flere gange om ugen blev foretaget kassetjek af tilfældige kasser, hvor kassetterne med omsætning fra forskellige kasser blev talt op på skranken i Kundeservice samtidig med, at der var kunder i supermarkedet, så optællingen var synlig for kunderne.

Virksomhedens tids- og handlingsplan oplyste desuden ikke om tiltag, der ændrede ved, at kasseassistenterne, når der var travlt, deponerede kontantbeløb i en aflåselig skuffe ved kassen i kasselinjen, og at kasseassistenterne selv havde nøgle til skuffen.

Medarbejderne oplyste, at dette skete flere gange om ugen.

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 24. september 2013 behandlet [navn udeladt]s klage på vegne af [navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af den 29. november 2012, hvorved virksomheden fik påbud om

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse om, at [navn udeladt] skal træffe effektive foranstaltninger til at forebygge røveri, trusler og traumatiske hændelser i [navn udeladt], så arbejdet kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt både på kort og på langt sigt.

Nævnet fastholder endvidere, at virksomheden skal bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at efterkomme afgørelsen.

Nævnets afgørelse skal være efterkommet senest den 19. november 2013, og virksomheden skal senest den 26. november 2013 give Arbejdstilsynet besked om, at påbuddet er efterkommet.

Desuden skal virksomheden senest den 12. november 2013 give Arbejdstilsynet en tilbagemelding om, hvilken autoriseret arbejdsmiljørådgiver, som virksomheden har indgået aftale med.

B E G R U N D E L S E

Påbuddet om at forebygge risikoen for røveri

Et flertal af nævnets medlemmer finder, at virksomhedens tids- og handlingsplan af den 31. august 2012 ikke i tilstrækkelig grad forebygger risikoen for røveri, trusler og traumatiske hændelser.

Flertallet lægger herved vægt på, at det af tids- og handlingsplanen fremgår, at virksomhedens tiltag ikke ændrer ved, at pengeskabet fortsat vil blive åbnet flere gange i løbet af åbningstiden, når der er kunder til stede, og 2-3 gange i løbet af dagen i forbindelse med afhentning af byttepenge, som skal udleveres til kasseassistenterne.

Dette medfører, at kunder kan observere den kontantbeholdning, der er i skabet, og butikkens procedurer i forbindelse med håndteringen af kontantbeholdningen.

Virksomhedens tids- og handlingsplan oplyser ikke om tiltag, der ændrer ved, at der som nævnt i Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af den 29. juni 2012, flere gange om ugen foretages kassetjek af tilfældige kasser, hvor kassetterne med omsætning fra forskellige kasser tælles op på skranken i Kundeservice samtidig med, at der er kunder i supermarkedet, så optællingen er synlig for kunderne.

Virksomhedens tids- og handlingsplan oplyser desuden ikke om tiltag, der ændrer ved, at kasseassistenterne, når der er travlt, deponerer kontantbeløb i en aflåselig skuffe ved kassen i kasselinjen, og at kasseassistenterne selv har nøgle til skuffen.

Medarbejderne har oplyst, at det sker flere gange om ugen.

Flertallet lægger til grund, at nævnet ved afgørelse af den 29. juni 2012 fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse af 8. september 2011 om, at [navn udeladt] hos [navn udeladt] skulle forebygge risikoen for røveri, trusler og traumatiske hændelser, og at virksomheden i den forbindelse skulle indsende en skriftlig tids- og handlingsplan til Arbejdstilsynet.

Flertallet lægger desuden til grund, at [navn udeladt] den 31. august 2012 sendte en skriftlig tids- og handlingsplan til Arbejdstilsynet.

Bemærkninger til klagen

[navn udeladt] har anført, at der ikke er foretaget en helhedsvurdering af virksomhedens samlede forebyggelsesniveau.

[navn udeladt] har endvidere anført, at det efter nævnets praksis ikke er placeringen af pengeskabet, der er afgørende, men den omstændighed, at kunder kan observere kontantbeholdningen i pengeskabet, når dette åbnes, og at det er yderst vanskeligt at se, hvor mange penge, der er i pengeskabet.

Vedrørende kassetjek har [navn udeladt] anført, at dette alene foregår 2 gange om ugen, på varierende tidspunkter, og der derfor ikke er tale om, at kunderne kan observere butikkens sikkerhedsprocedurer.

Flertallet bemærker hertil, at nævnets afgørelse er truffet ud fra en helhedsvurdering af de konkrete forhold, herunder en vurdering af de tiltag, som virksomheden har beskrevet i den fremsendte handlingsplan.

Flertallet bemærker i den forbindelse, at det ikke er pengeskabets placering i sig selv, eller om det er muligt præcist at se, hvor mange penge, der er i pengeskabet, men det er den synlige pengehåndtering, som nævnet bl.a. har lagt vægt på.

Flertallet finder på baggrund af ovenstående, at der er grundlag for påbuddet om at forebygge risikoen for røveri mv.

Påbuddet om autoriseret arbejdsmiljørådgiver

Flertallet finder, at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovgivningen vedrørende et komplekst arbejdsmiljøproblem, som Arbejdstilsynet har givet påbud om.

Flertallet lægger herved vægt på, at Arbejdstilsynet har givet virksomheden påbud om psykisk arbejdsmiljø.

Ifølge reglerne om rådgiverpåbud skal arbejdsgiveren efterkomme påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet træffer en eller flere afgørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen om et eller flere komplekse eller alvorlige arbejdsmiljøproblemer, der indebærer risiko for sikkerhed og sundhed.

Efter reglerne udgør problemer i det psykiske arbejdsmiljø, der giver anledning til, at Arbejdstilsynet afgiver påbud om psykisk arbejdsmiljø et komplekst arbejdsmiljøproblem.

De arbejdsmiljøproblemer, der udløser et rådgiverpåbud ved komplekse eller alvorlige overtrædelser kan være konstateret ved enkeltstående tilsyn eller et samlet tilsynsforløb.

Der afgives ikke rådgiverpåbud, hvis virksomheden inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdssted, og løsningen umiddelbart kan overføres.

Ud fra det oplyste om arbejdets karakter må det lægges til grund, at virksomheden ikke inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdssted, og den nævnte undtagelsesbestemmelse finder derfor ikke anvendelse.

Flertallet finder på baggrund af ovenstående, at der er grundlag for påbuddet om autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Nævnets afgørelse er truffet af flertal på 7 af nævnets 9 stemmeberettigede medlemmer.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen anvendt følgende regler

Om arbejdets udførelse

Om forebyggelse af risikoen for røveri

Reglerne kan læses på de følgende sider.

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de dokumenter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet samt [navn udeladt]s brev af den 29. juli 2013.

M I N D R E T A L S O P L Y S N I N G E R

Et mindretal på 2 medlemmer finder, at virksomheden med de tiltag, der fremgår af tids- og handlingsplanen af den 31. august 2012 i tilstrækkelig grad forebygger risikoen for røveri, trusler og traumatiske hændelser, og at virksomheden derved opfylder Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af den 29. juni 2012.

På klagenævnets vegne

[navn udeladt]

[stilling udeladt]

Kopi til

[Adressater udeladt]

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

…

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 39.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om særligt arbejdstøj og personlige værnemidler, herunder om hvem der skal afholde udgifterne hertil.

.

.

.

Bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

…

Kapitel 2

Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet

§ 4.

Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1.

Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse.

Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.

Kapitel 3

Arbejdets udførelse

Almene krav

§ 7.

Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Stk. 2.

Ved arbejde, som virker fysisk eller psykisk skadeligt eller belastende på kort eller lang sigt, kan Arbejdstilsynet stille krav om, at særlige arbejdsmiljømæssige foranstaltninger skal gennemføres.

Sådanne foranstaltninger kan være særlige velfærdsforanstaltninger og andre arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, som er nødvendige for at forebygge sygdom, nedslidning, ulykker m.v.

Stk. 3.

Hvor arbejdet i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare, kan Arbejdstilsynet, hvor denne fare ikke kan imødegås på anden måde, stille krav om pauser og begrænset arbejdstid for dette arbejde.

Samme krav stilles, hvor der anvendes særligt arbejdstøj og personlige værnemidler.

…

1.

At forebygge risikoen for røveri, trusler og traumatiske hændelser i [navn udeladt], samt

2.

At bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at efterkomme påbuddet.

–

§ 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

–

§ 4, § 7, stk. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.

1)

sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger,

2)

forbud mod særligt farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder,

3)

opslag eller egnet markering.