Afgørelse om at nedbringe risikoen for vold og trusler om vold/røverier i forbindelse med arbejdet med pengehåndtering

Afgørelse om at nedbringe risikoen for vold og trusler om vold/røverier i forbindelse med arbejdet med pengehåndtering

Arbejdstilsynet afholdt tilsynsbesøg hos virksomheden.

Forudgående for tilsynsbesøget havde der været et røveri mod butikken.

Arbejdstilsynet traf herefter afgørelse om, at virksomheden skal nedbringe risikoen for vold og trusler om vold/røverier i forbindelse med arbejdet med pengehåndtering.

Et flertal af nævnet fandt, at der var grundlag for at fastholde Arbejdstilsynets afgørelse, idet flertallet fandt, at risikoen for vold og trusler i arbejdet med pengehåndtering ikke er forebygget tilstrækkeligt.

Flertallet lagde vægt på, at virksomhedens synlige pengehåndtering af større kontantbeløb i kundeinformationen og ved kasselinjerne i butikkens åbningstid i forbindelse med medarbejdernes optælling af vekselpenge udsætter de ansatte for en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko, idet potentielle røvere har adgang til at aflure interne sikkerhedsprocedurer samt procedurerne for håndteringen af større kontantbeløb.

Flertallet lagde desuden vægt på, at kunderne kan observere, at medarbejderne i kundeinformationen blandt andet har adgang til butikkens pengeskuffe og dropboks, hvorved de ansatte efter at have deponeret pengene, efterfølgende kan få adgang til pengene.

Flertallet lagde endvidere vægt på, at medarbejderne i kundeinformationen synligt for kunderne tæller pengene op i butikkens åbningstid.

Flertallet lagde desuden vægt på, at det ved Arbejdstilsynets tilsynsbesøg blev oplyst, at når der er mere end 5.000 kroner i en kasse, skal medarbejderen fraføre pengene til en aflåst skuffe ved kassen ved at skubbe pengene igennem en sprække i skuffen eller låse skuffen op.

Flertallet lagde i den forbindelse vægt på, at kassemedarbejderen selv har nøgle til skuffen og dermed adgang til skuffens indhold.

[Adressat udeladt]

[navn udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 24. september 2013 behandlet [navn udeladt]s klage på vegne af [navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af 12. december 2012 om, at [navn udeladt] skal nedbringe risikoen for vold og trusler om vold/røverier i forbindelse med arbejdet med pengehåndtering i [afdeling udeladt].

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 12. december 2012, således at [navn udeladt] skal nedbringe risikoen for vold og trusler om vold/røverier i forbindelse med arbejdet med pengehåndtering i [afdeling udeladt].

[navn udeladt] skal senest den 25. oktober 2013 indsende en skriftlig tids- og handleplan til Arbejdstilsynet.

Der henvises til Arbejdstilsynets afgørelse af 12. december 2012 om planens nærmere indhold.

B E G R U N D E L S E

Et flertal af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer finder, at der er grundlag for at fastholde Arbejdstilsynets afgørelse af 12. december 2012, idet flertallet finder, at risikoen for vold og trusler i arbejdet med pengehåndtering ikke er forebygget tilstrækkeligt.

Flertallet lægger vægt på, at virksomhedens synlige pengehåndtering af større kontantbeløb i kundeinformationen og ved kasselinjerne i butikkens åbningstid i forbindelse med medarbejdernes optælling af vekselpenge udsætter de ansatte for en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko, idet potentielle røvere har adgang til at aflure interne sikkerhedsprocedurer samt procedurerne for håndteringen af større kontantbeløb.

Flertallet lægger desuden vægt på, at kunderne kan observere, at medarbejderne i kundeinformationen blandt andet har adgang til butikkens pengeskuffe og dropboks, hvorved de ansatte efter at have deponeret pengene, efterfølgende kan få adgang til pengene.

Flertallet lægger endvidere vægt på, at medarbejderne i kundeinformationen synligt for kunderne tæller pengene op i butikkens åbningstid.

Flertallet lægger desuden vægt på, at det ved Arbejdstilsynets tilsynsbesøg den 11. oktober 2012 blev oplyst, at når der er mere end 5.000 kroner i en kasse, skal medarbejderen fraføre pengene til en aflåst skuffe ved kassen ved at skubbe pengene igennem en sprække i skuffen eller låse skuffen op.

Flertallet lægger i den forbindelse vægt på, at kassemedarbejderen selv har nøgle til skuffen og dermed adgang til skuffens indhold.

Klagers bemærkninger

[navn udeladt] har på vegne af [navn udeladt] klaget over afgørelsen og har i klagen blandt andet anført, at afgørelsen er baseret på generelle betragtninger og alene rettet mod ét enkeltstående forhold, som er synlig pengehåndtering.

Flertallet skal hertil bemærke, at afgørelsen af om risikoen for vold og trusler i forbindelse med arbejdet med pengehåndtering er forebygget tilstrækkeligt foretages på baggrund af et konkret skøn ved en samlet vurdering af forholdene i [afdeling udeladt].

Virksomhedens synlige pengehåndtering af større kontantbeløb samtidig med, at der er kunder i butikken er et forhold, flertallet finder er afgørende for vurderingen.

[navn udeladt] har endvidere anført i klagen, at instruktion, oplæring, procedurer og beredskab, omfattende førstehjælp og krisehjælp effektivt er implementeret af virksomheden.

Flertallet skal hertil bemærke, at virksomhedens tiltag er inddraget i vurderingen af den konkrete risiko for røveri, men flertallet finder ikke, at de forebyggende tiltag i tilstrækkelig grad mindsker risikoen for røverier, idet der foregår synlig pengehåndtering af større kontantbeløb samtidig med, at der er kunder i butikken.

[navn udeladt] har desuden anført i klagen, at det er [navn udeladt]s vurdering, at virksomheden til fulde følger Arbejdstilsynets At-vejledning D.

4.3 om voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse.

Flertallet skal hertil bemærke, at flertallet ikke er enig heri, idet det af Arbejdstilsynets vejledning om voldrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse, pkt. 4.4.4, fremgår, at det ved risiko for røveri kan være en god idé at have en deponeringsenhed, fx en dropboks, der gør det muligt løbende at deponere penge, så medarbejdere med kundekontakt ikke har umiddelbar adgang til større kontantbeløb.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet er af et flertal på 7 ud af nævnets 9 stemmeberettiget medlemmer.

R E G L E R

Ved afgørelsen er anvendt følgende regler

Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelser

Om forebyggelse af risiko for vold og traumatiske hændelser

Reglerne kan læses på de følgende sider.

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

MINDRETALSUDTALELSE

Et mindretal på 2 af nævnets medlemmer finder, at der ikke er grundlag for påbuddet, idet mindretallet ikke finder, at Arbejdstilsynet har foretaget en samlet risikovurdering og ikke har påvist forhold, der ikke lever op til kravene i arbejdsmiljøloven.

Mindretallet finder endvidere, at Arbejdstilsynet ikke har forholdt sig til den risikovurdering, som virksomheden har foretaget, og at Arbejdstilsynet ikke har foretaget en konkret vurdering af forholdene.

Mindretallet finder endelig, at virksomheden har opfyldt At - vejledning og BAR - vejledning allerede inden Arbejdstilsynets besøg.

På klagenævnets vegne

[navn udeladt]

[stilling udeladt]

Kopi til

[navn udeladt]

[navn udeladt]

[navn udeladt]

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

…

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

…

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2.

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

…

Kapitel 2

Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet

§ 4.

Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1.

Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse.

Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.

…

Kapitel 3

Arbejdets udførelse

Almene krav

§ 7.

Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Stk. 2.

Ved arbejde, som virker fysisk eller psykisk skadeligt eller belastende på kort eller lang sigt, kan Arbejdstilsynet stille krav om, at særlige arbejdsmiljømæssige foranstaltninger skal gennemføres.

Sådanne foranstaltninger kan være særlige velfærdsforanstaltninger og andre arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, som er nødvendige for at forebygge sygdom, nedslidning, ulykker m.v.

Stk. 3.

Hvor arbejdet i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare, kan Arbejdstilsynet, hvor denne fare ikke kan imødegås på anden måde, stille krav om pauser og begrænset arbejdstid for dette arbejde.

Samme krav stilles, hvor der anvendes særligt arbejdstøj og personlige værnemidler.

…

–

§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

–

§ 38, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

–

§ 4 og § 7, stk. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.