Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00509

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00509

Resumé

Ekstra Bladet omtaler i artiklen ”Sejr over andelsbanditter” og flere andre en person som stråmand for sælgeren af en ejendom, men uden at spørge personen selv.

Derfor får Ekstra Bladet kritik af Pressenævnet.

Samtidigt får klageren ret til at få bragt sin version i Ekstra Bladet.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt Ekstra Bladet ved brug af billedet af klager har krænket eventuelle ophavsrettigheder, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkterne A.1, A.3 og A.5.

Pressenævnet finder, at beskyldningen om, at [Klager] har været stråmand for [Person E] kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager, og oplysningen har derfor skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for [Klager].

Nævnet finder ikke på det foreliggende grundlag at kunne lægge til grund, at Ekstra Bladet har søgt at forelægge sagens oplysninger for klager.

Pressenævnet udtaler derfor kritik af Ekstra Bladet.

I artiklerne fremkom udsagnene ”andelsbanditter” og ”lyssky forretninger”.

Det er nævnets opfattelse, at udsagnene klart fremstår som Ekstra Bladets vurderinger på baggrund af de foreliggende oplysninger.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik.

Uanset, at artiklerne ikke handler om bodybuilding, finder Pressenævnet ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladets omtale af klager som bodybuilder.

Nævnet lægger herved vægt på, at der i dele af pressen er tradition for, at omtalte personer betegnes med udtryk eller øgenavne af en vis satirisk karakter.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik.

Genmæle

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Klager] har været stråmand for [Person E] i forbindelse med etableringen af andelsboligforeningen Øster Søgade 36/Sølvgade 105 ikke er dokumenteret som utvivlsomt rigtig.

Da oplysningen er egnet til at påføre klager skade af betydning, er [Klager] berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.

Nævnet finder som ovenfor anført, at udsagnene ”andelsbanditter” og ”lyssky forretninger” klart fremstår som vurderinger, og [Klager] er ikke berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.

I medfør af medieansvarslovens § 49, jf. lovens § 39, pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet og ekstrabladet.dk til at offentliggøre følgende

”[Rubrik]

Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet for at omtale en mand som ”stråmand”

[Underrubrik]

Ekstra Bladet skrev i juli 2013 artiklen Sejr over andelsbanditter.

Den blev senere fulgt op af andre artikler, og i flere af dem bliver [Klager] kaldt for stråmand.

[Brødtekst]

Artiklerne omhandlede et selskab, der købte udlejningsejendommen Øster Søgade 36/Sølvgade 105 med ti tomme lejligheder på tvangsauktion.

Senere blev der stiftet en andelsboligforening i ejendommen, og andelskronen blev efter etableringen hævet.

[Klager] bliver flere gange omtalt som stråmand for køberen af udlejningsejendommen i forbindelse med den efterfølgende etablering af andelsboligforeningen.

Oplysningen kan virke krænkende på [Klager] og skade ham, og derfor burde Ekstra Bladet have givet [Klager] mulighed for at svare på påstanden.

Det har avisen ikke gjort, og derfor får Ekstra Bladet kritik af Pressenævnet.

Da oplysningen kan medføre skade af betydning for [Klager], og da Ekstra Bladet ikke har dokumenteret oplysningens rigtighed, er han berettiget til at få bragt et genmæle

Jeg er af Ekstra Bladet i juli måned flere gange blevet omtalt som stråmand for sælgeren af den ejendom, som blev erhvervet ved etableringen af andelsboligforeningen Øster Søgade 36/Sølvgade 105.

Dette er ikke korrekt.

[Klager]

Hele kendelsen kan læses på www.pressenaevnet.dk”

* * *

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet.

En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artikler bragt den 13. juli 2013 i Ekstra Bladet og den 13. og 14. juli 2013 på ekstrabladet.dk, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle.

Sagen er afgjort sammen med sag nr. 13-70-00504, [Person A] mod Ekstra Bladet, sag nr. 13-70-00511, [Person B] mod Ekstra Bladet, og sag nr. 13-70-00512, [Person C] og [Person D] og [Person E] mod Ekstra Bladet.

1 Sagsfremstilling

Ekstra Bladet bragte den 13. juli 2013 på side 10-11 artiklen ”SEJR OVER ANDELSBANDITTER” med underrubrikken FUPNUMMER UNDERKENDT

Professionelle investorer har intet at gøre i andelsforeninger.

Det slår en byretsdom fra i går fast”.

Af artiklen fremgik følgende

”De troede, at de havde fundet en fantastisk pengemaskine

Ejendomsinvestoren [Person E] købte i 2010 udlejningsejendommen på hjørnet af Øster Søgade/Sølvgade på tvangsauktion.

Bagefter flyttede han sammen med sine stråmænd proforma ind i ejendommens 10 tomme lejligheder, hvorefter de rottede sig sammen med nogle lejere, stiftede en andelsforening, der så efterfølgende købte ejendommen.

Pludselig var [Person E] og hans stråmænd andelshavere og bestyrelsesmedlemmer i en ejendom, han kort forinden havde købt på tvangsauktion via sit firma.

Og med hjælp fra advokaten [Person F] skruede de efterfølgende prisen på ejendommen kraftigt op.

Og vupti

Nu kunne andelsbanditterne score milliongevinster ved at sælge de stærkt opskruede andelsbeviser videre til helt almindelige boligsøgende, som ikke havde en kinamands chance for at vide, at andelsforeningen var et potentielt fallitbo.

En fremgangsmåde, som Ekstra Bladet afslørede første gang i februar 2012, og som i går blev oprullet i en opsigtsvækkende retssag.

Kulmination på lang strid

Men i går slog Københavns Byret fast at, andelsbanditterne, der reelt er at sidestille med professionelle investorer, intet har at gøre i en andelsforening.

Blandt andet fordi de solgte ejendommen til sig selv, og fordi de reelt ikke har boet i de andele, de overtog og solgte.

- Dommen er meget tilfredsstillende.

Den slår fast, at [Person E] og kredsen omkring ham ikke kunne indtræde gyldigt som andelshavere i foreningen.

Det er simpelt hen ulovligt, siger [Person G], der er advokat for andelshaverne og partner i Grubbe Advokater.

Advarede potentielle købere

Byrettens dom er kulminationen på en lang strid i foreningen.

Ekstra Bladets skriverier om sagen tilbage i 2012 fik nemlig otte almindelige andelshavere op af stolen, og siden har de gjort samlet front imod andelsbanditterne.

Sagen endte i retten, og som retssagen skred frem, tegnedes et billede af andelsbanditterne, som blev mere og mere desperate på grund af den store modstand fra andelshaverne.

En af dem, der gav modstand, var [Person H], hvis datter er andelshaver i foreningen og har købt sin lejlighed til 600.000 kroner af [Person E]s kone, [Person D].

Han advarede som bestyrelsesmedlem potentielle købere imod at købe lejligheder af andelsbanditterne, hvorfor handlerne gik i vasken.

Kombineret med Ekstra Bladets skriverier om foreningen betød det, at andelsbanditternes andele var usælgelige.

Handler om penge

I stedet handlede banditterne lejligheder indbyrdes uden overdragelsesdokumenter, og under retssagen kom det frem, at selv den daværende administrator mistede overblikket over, hvem der solgte hvilke lejligheder til hvem.

[Person E] havde ikke mulighed for at dukke op i retten, da han blev syg på første retsdag.

Til stor ærgrelse for banditternes advokat, [Person B].

Derfor fik retten aldrig [Person E]s forklaring på, hvad der egentlig skete i maskinrummet.

Til gengæld vidnede en 'afhopper' og tidligere stråmand, [Person I], om [Person E].

Han fortalte, at banditternes eneste formål med at engagere sig i foreningen var at score så stor en økonomisk gevinst som muligt.

- For [Person E] handler det om penge.

Han er ligeglad med mennesker, lød karakteristikken fra [Person I].

Banditternes advokat [Person B] oplyste i går til Ekstra Bladet, at han ikke havde tid til at kommentere rettens afgørelse.

Det er heller ikke lykkedes at få en kommentar fra [Person E].”

Til artiklen var bragt faktaboksen ”DERFOR BLEV DE DØMT” , hvoraf følgende fremgik

”At andelsbanditternes forretninger er kendt ulovlige af Københavns Byret skyldes ikke mindst en paragraf i andelsboligloven, som lyder sådan

'Den, der overdrager en ejendom til en andelsboligforening, kan ikke indtræde som medlem af foreningen eller betinge sig nogen indflydelse på ejendommens eller foreningens drift'

Retten har vurderet, at det lige præcis er, hvad [Person E] og hans stråmænd har gjort

Haft indflydelse på en andelsforening i en ejendom, de selv har overdraget.”

Artiklen og faktaboksen blev uden væsentlige ændringer bragt samme dag på ekstrabladet.dk.

På siden bragtes herudover blandt andet faktaboksen ”Sådan gør andelsbanditterne” med følgende indhold

” [Person E] og hans kone [Person D] opkøber i 2010 via selskabet Inwestor Aps ejendommen Øster Søgade/Sølvgade på tvangsauktion.

[Person E] ved – som ejer af ejendommen – at der er mange tomme lejligheder i den.

Derfor lader han sine stråmænd flytte ind i de ti tomme lejligheder, der er i ejendommen.

Stråmændene tæller blandt andet konen [Person D], bodybuilderne [Person A] og [Klager] samt ægteparrets stuepige [Person C].

Med de mange stråmænd har [Person E] let ved at sætte gang i en proces, der har et formål

At der skal stiftes en andelsforening, der skal købe ejendommen.

Altså sælger han i princippet ejendommen til sig selv.

Dernæst lokker han tilpas mange lejere til at være med.

Guleroden er en opskrivning af ejendommens værdi, så lejere og stråmænd fra den ene dag til den anden scorer flere hundrede tusinde kroner.

Opskrivningen sørger advokat [Person F] for.

I samarbejde med valuarerne [Person J] og [Person K] opskriver han værdien af ejendommen således, at ejendommen på papiret stiger fra de 29,9 mio. kroner, den netop er købt for, til nu at være 42,1 million kroner værd.

Dermed stiger værdien på de enkelte andele, som både [Person E] og hans stråmænd har købt billigt.

Nu kan de sælge deres andele for halve og hele millioner.

Men hvad de nye købere ikke ved er, at foreningen reelt er et fallitbo, og at der venter store økonomiske udfordringer, når andelsbanditterne er strøget med indskuddene.

Salget af de mange lejligheder blev dog delvis forpurret, efter at Ekstra Bladet skrev om sagen og en gruppe tidligere lejere samt nye andelshavere tog affære.

[Person E] og konen har efter denne skabelon beriget sig selv i mindst fire storkøbenhavnske ejendomme.

Ud over ejendommen Øster Søgade/Sølvgade drejer det sig om ejendomme i Ungarnsgade, Birkegade samt på Vigerslevvej.”

Faktaboksen var illustreret af billeder af [Person D], [Person E], [Person A], [Klager] og [Person C].

Billedet af [Klager] viser ham set fra hans bare brystkasse og opefter.

Billederne illustrerede endvidere faktaboksen ”DERFOR BLEV DE DØMT” på ekstrabladet.dk.

ekstrabladet.dk bragte den 14. juli 2013 artiklen ”Advokat sovset ind andelsbanditters lyssky forretninger” med underrubrikken ”[Person B], der er advokat for andelsbanditten [Person E], købte selv et andelsbevis til spotpris” .

Af artiklen fremgik bl.a. følgende

”I går kunne Ekstra Bladet fortælle, at andelsbanditten [Person E] samt hans stråmænds hærgen i en københavnsk andelsforening er ulovlig.

Det har Københavns Byret slået fast.

Under retssagen benyttede andelsbanditterne sig af advokat [Person B] – en ulasteligt klædt mand i skjorte og lærredsbukser, som under retssagen kæmpede bravt for, at hans klienter skulle komme helskindet ud af deres investeringsfidus ved at lade andelsforeningen Øster Søgade/Sølvgade gå konkurs.

Til trods for, at hans klient, [Person E], aldrig dukkede op i retten, kæmpede [Person B] en brav kamp for sin klient.

Og det er måske ikke tilfældigt.

For forholdet mellem [Person E] og [Person B] er mere end blot et almindeligt klient-advokat-forhold.

Det kan Ekstra Bladet i dag afsløre.”

Til artiklen var bragt faktaboksen ”Andelsbanditternes fede fidus” , hvoraf følgende fremgik

”Som Ekstra Bladet skrev i går, så er en gruppe ejendomsinvestorers proformaengagement i en københavnsk andelsforening dømt ulovligt af Københavns Byret.

Deres fidus i korte træk denne

Ejendomsinvestoren [Person E] købte i 2010 udlejningsejendommen på hjørnet af Øster Søgade/Sølvgade på tvangsauktion.

Bagefter flyttede han med sine stråmænd proforma ind i ejendommens 10 tomme lejligheder, hvorefter de rottede sig sammen med nogle lejere og stiftede en andelsforening, der så efterfølgende købte ejendommen.

Dermed var [Person E] og hans stråmænd pludselig andelshavere og bestyrelsesmedlemmer i en ejendom, der kort forinden var købt på tvangsauktion via [Person E]s firma.

Med hjælp fra advokat [Person F] skruede de efterfølgende prisen på ejendommen kraftigt op.

Og vupti

Nu kunne andelsbanditterne score milliongevinster ved at sælge de stærkt opskruede andelsbeviser videre til helt almindelige boligsøgende, som ikke havde en kinamands chance for at vide, at andelsforeningen var et potentielt fallitbo.

En fidus, som Ekstra Bladet afslørede første gang i februar 2012, og som siden delvis er gået i vasken, fordi en gruppe andelshavere gjorde fælles front mod andelsbanditterne efter Ekstra Bladets skriverier.

I forgårs slog retten så fast, at andelsbanditterne, der reelt er at sidestille med professionelle investorer, intet har at gøre i en andelsforening.

Blandt andet fordi de solgte ejendommen til sig selv, og fordi de reelt ikke har boet i de andele, de overtog og solgte.

Et næsten identisk setup har [Person E] og hans stråmænd – som blandt andre tæller hans kone [Person D] og bodybuilderne [Klager] og [Person A] – lavet i tre andre københavnske ejendomme.

En af dem er i dag en andelsforening på Ungarnsgade på Amager, og det var i forbindelse med stiftelsen af den, at [Person E]s advokat, [Person B], sikrede sig en lejlighed til spotpris.”

Faktaboksen var illustreret af de billeder, som illustrerede faktaboksene ”Sådan gør andelsbanditterne” i Ekstra Bladet og ”DERFOR BLEV DE DØMT” på ekstrabladet.dk.

Pressenævnet oversendte ved e-mail af 7. august 2013 [Klager]s anmodning om genmæle til Ekstra Bladets ansvarshavende redaktør.

Af genmælet fremgik følgende

”I en artikelserie under overskriften ”Andelsbanditter” med fokus på bla.

Andelsboligforeningen AB Østersøgade/Sølvgade omtales [Klager] som andelsbandit og stråmand og som værende involveret i lyssky forretninger.

Dette er udokumenteret og [Klager] er hverken stråmand eller andelsbandit og han er ikke involveret i lyssky forretninger.

[Person E] har gennem sit selskab legalt køb sin andelsbolig i AB Østersøgade/Sølvgade og er som sådan andelsbolighaver i foreningen på lige fod med andre andelshavere.”

Ekstra Bladet afviste den 28. august 2013 anmodningen.

Yderligere oplysninger

Ifølge Den Danske Ordbog skal ”stråmand” forstås som

”[En] person som en anden bruger som mellemhandler eller mellemmand, ofte til et ulovligt eller moralsk tvivlsomt forehavende”.

Ekstra Bladet har fremlagt kopi af ”Referat fra stiftende generalforsamling i AB Øster Søgade 36/Sølvgade 105” .

Af referatet fremgår bl.a.

”Tid

Mandag den 14. juni 2010, kl. 19.00

[…]

Ad. 2 [Orientering om foreningens overtagelse af ejendommen og de økonomiske konsekvenser og muligheder.]

[…]

NG [Person F] orienterede om principperne i fastsættelsen af andelsværdien baseret på valuarvurderingen, som vil medføre at de stiftende andelshavere der køber deres lejlighed til 1250 kr. pr. m2, lovligt kan sælge dem efter stiftelsen til 8.750 kr. pr. m2. plus forbedringer.

NG understregede, at han ikke ville opfordre folk til at blive andelshavere på grund af den voldsomme, skattefri værditilvækst, men mere ud fra et ønske om, at man i samarbejde med de andre andelshavere kan få ”foden under eget bord”, og få indflydelse på ejendommens drift og udvikling.

[…]”

Ekstra Bladet har endvidere fremlagt kopi af købsaftale mellem Inwestor ApS og A/B Øster Søgade 36/Sølvgade 105 vedrørende ejendommen beliggende Øster Søgade 36, 1357 København K, og Sølvgade 105, 1307 København K.

Aftalen er underskrevet 8. november 2010 .

Ekstra Bladet har fremlagt kopi af overdragelsesaftale dateret 20. december 2011 mellem Faggruppen A/S og Mikbo ApS, hvoraf følgende bl.a. fremgår

”Genstand

Andelslejlighed beliggende Øster Søgade 36.5.tv, 1357 København

Vedr

Oprindeligt registreret andelshaver Faggruppen A/S erklærer således ved nærværende underskrift, at Faggruppen A/S udtræder og overdrager samtlige rettigheder og forpligtelser til Mikbo ApS med virkning fra 01.01.2012.

Økonomiske anliggender afregnes indbyrdes mellem parterne.”

[Klager] har fremlagt kopi af overdragelsesaftale dateret 20. december 2011 mellem Faggruppen A/S og Mikbo ApS vedrørende andelslejligheden Øster Søgade 36, 5. tv.

Af overdragelsesaftalen fremgår bl.a.

”Andelsbevisets pålydende kr. 156.350,-

Andelsbevisets værdi pr. 20. december 2011: kr. 1.056.781,55

Forbedringer/løsøre med fradrag af mangler: kr. 1.878.333,33

Maksimal købesum, i alt: kr. 2.935.114,88

Aftalt nedslag: 1.935.114,88

Købesum aftalt mellem parterne i alt Kr. 1.000.000,-”

Ekstra Bladet har fremlagt udskrift af Københavns Byrets dom af 12. juli 2013 , der omtales i de påklagede artikler.

Af udskriften fremgår bl.a. følgende

”Sagens baggrund og parternes påstande.

Denne sag, der er anlagt den 11. juli 2012, angår en andelsboligforening og der er i sagen spørgsmål, om eksklusioner af sagsøgerne er gyldige, om de sagsøgte har handlet erstatningspådragende ved deres adfærd i foreningssammenhæng og om sagsøgerne gyldigt har kunnet indtræde som medlemmer i andelsboligforeningen.

Sagsøgerne, 1) Inwestor ApS, 2) [Person D], 3) [Person E] og 4) Filosos A/S (tidligere Faggruppen A/S) har endeligt nedlagt følgende påstande:1.

De sagsøgte 1-4 tilpligtes at anerkende, at deres eksklusionsskrivelser af 9. juni 2012 stilet til de respektive 4 sagsøgere, bilagene 1-4, er ugyldige.

Da sagsøgte 1-4 skal endvidere anerkende, at de ikke på noget tidspunkt har haft mandat til at repræsentere Andelsboligforeningen Øste Søgade 36/Sølvgade 105 hverken samlet eller for sig.

2. […]

Over for de sagsøgtes påstande til selvstændig dom har sagsøgerne påstået frifindelse.

De sagsøgte, 1) [CA], 2 [JHH], 3) [SJ], 4) [AAa] og 5) [TKH] har nedlagt påstande om frifindelse.

De sagsøgte har endvidere nedlagt følgende påstande til selvstændig dom

1.1.

Sagsøgerne tilpligtes at anerkende, at de ikke gyldigt kunne indtræde som medlemmer af A/B Øster Søgade 36/Sølvgade 105 og ikke kan betinge sig nogen indflydelse på ejendommens eller andelsboligforeningens drift.

1.2.

Sagsøgerne tilpligtes at anerkende, at det er i strid med vedtægten for A/B Øster Søgade 36/Sølvgade 105 for selskaber at erhverve andel i A/B Øster Søgade 36/Sølvgade 105, hvor der til andelen er knyttet brugsret til en bolig.

[…]

Forklaringer.

[…]

[Klager] har forklaret blandt andet, at han ejer anparterne i selskabet Mikbo ApS, som i december 2011 købte andelslejligheden beliggende Øster Søgade 36, 5. tv.

Sælgeren af andelsboligen var Faggruppen A/S.

Han deltog i andelsboligforeningens ordinære generalforsamling den 1. marts 2012, hvor han blev valgt ind i foreningens bestyrelse.

[…]

[Klager] har dernæst forklaret, at han har været direktør i Inwestor ApS i perioden fra 1. marts 2012 til 8. juni 2012.

Han har været direktør i en stribe selskaber med tilknytning til [Person D’s og Person E’s familie], blandt andet Faggruppen ApS, nu Filosos A/S, hvor han fortsat er direktør og tegner selskabet og har ansvaret for den daglige drift, som kan være køb og salg af ejendomme og af andele i ejendomme.

Han har været med i en række selskaber, hvor han har fælles berøringsflade med [Person D’s og Person E’s familie].

Inwestor ApS har været andelshaver i andelsboligforeningen Øster Søgade 36-Sølvgade 105.

[…]

Han kom i kontakt med andelsboligforeningen Øster Søgade 36-Sølvgade 105 via [Person E].

Han er stadig med i bestyrelsen for flere andelsboligforeninger, og at han fortsat ejer flere andele, men beboer ikke nogen af andelene, idet der er tale om investeringer.

[Klager] har bekræftet, at han har en smule indblik i Inwestor ApS økonomiske forhold.

Han har hos en advokat set selskabets årsrapport for 2010, hvoraf det fremgik, at Inwestor ApS som aktiver havde optaget otte andele i andelsboligforeningen Øster Søgade 36/Sølvgade 105.

[…]

[Klager] har endvidere forklaret, at han investerer for sine egne penge, og at han ikke er stråmand for [Person E].

[…]

[Person I] har forklaret, at han har været direktør i Faggruppen A/S (nu Filosos A/S), som blev stiftet omkring den 1. maj 2010. […]

Han lærte [Person E] at kende gennem sit arbejde, idet [Person E] havde kig på et loftsareal, som han udbød i forretningen.

[Person E] spurgte, om han ville indgå i et samarbejde med ham, hvilket blev etableret.

Opgaven var at gå ud og kigge på store ejendomme, som skulle sælges på tvangsauktion, med henblik på at stifte en andelsboligforening og sælge ejendommen til foreningen.

På et tidspunkt ringede [Person E] og sagde, at ham havde fundet den omhandlede ejendom på Sølvgade/Øster Søgade, og han fik herefter til opgave at kigge på og vurdere ejendommen i investeringsøjemed og herunder vurdere salgsmuligheder etc. De havde ikke kontakt til beboerne i ejendommen, før Inwestor ApS havde købt ejendommen.

[…]

Sideløbende hermed var Faggruppen A/S ved at blive stiftet.

Inwestor ApS rolle var bare at købe ejendommen.

Faggruppen A/S skulle stå for det efterfølgende med at stifte andelsboligforeningen etc. Omkring den 16.-17. april 2010 skrev [Person E] til advokat [Person F], som skulle medvirke ved stiftelsen, at der var 8-9 tomme lejligheder i ejendommen.

[…]

Set-uppet for [Person E] var at tjene penge dels direkte på videresalgssummen for ejendommen og dels på salg af de tomme lejligheder.

Der blev indhentet en valuarvurdering, hvorefter priserne steg, således at man kunne tjene penge på salget af andele.

Inwestor ApS har ikke selv benyttet lokaler i ejendommen.

[Person I] har endvidere forklaret, at han fratrådte som direktør i Faggruppen A/S i slutningen af januar 2011, dels fordi han har et andet livssyn end [Person E], der kun tænker på at tjene penge, og dels fordi han ikke fik betaling for sit arbejde.

På det tidspunkt var der 4-5 ejendomme, der var blevet opkøbt på samme måde, bl.a. en ejendom på Gammel Kongevej.

Han mente, at det var advokat [Person F], der havde lavet overdragelsesaftalerne.

Som direktør i Faggruppen A/S modtog han en fast månedsløn og herudover procenter i forhold til, hvor meget arbejde der skulle laves.

I nogle af andelsboligforeningerne kunne han få en bolig som del af sin betaling.

[…]

Rettens begrundelse og afgørelse.

Vedrørende sagsøgernes påstand 1

Retten lægger til grund som ubestridt af de sagsøgte, at andelsboligforeningens siddende formand, [Klager], og bestyrelsesmedlem [Person A] ikke blev indkaldt til bestyrelsesmødet den 9. juni 2012 og at det var næstformanden [CA], der tog initiativ til at indkalde bestyrelsesmødet.

[CA]s indkaldelse til bestyrelsesmødet dem 9. juni 2012 og beslutningerne på mødet om annullation af sagsøgernes medlemskab og efterfølgende eksklusion af andelsboligforeningen skete således i strid med bestemmelserne i § 26 i foreningens vedtægter, da det ikke var den samlede, siddende bestyrelse, som blev indkaldt til mødet.

Suppleanterne, [SJ] og [AAa]s, deltagelse i eksklusionsbeslutningerne skete endvidere i strid med § 25 i vedtægterne.

Eksklusionsbeslutningerne er derfor ikke gyldige, hvorfor sagsøgerne gives medhold i påstand 1, 1. led.

[…]

Vedrørende de sagsøgtes påstand 1.1.

Andelsboligforeningslovens § 2, stk. 5, er sålydende

”Stk. 5.

Den, der overdrager en ejendom til en andelsboligforening, kan ikke indtræde som medlem af foreningen eller betinge sig nogen indflydelse på ejendommens eller foreningens drift.

En overdrager, der selv bruger lokaler i ejendommen, kan dog indtræde som medlem for så vidt angår disse lokaler betinge sig fortsat brugsret som lejer af lokalerne samt de nærmere vilkår herfor.”

Af de specielle bemærkninger i lovforslaget, LFF 1980-1981.1.8, til bestemmelsen fremgår følgende

”I stk. 4-5 foreslås i overensstemmelse med redegørelsen fastsat regler, der begrænser den oprindelige ejers eller långivers indflydelse på andelsboligforeningens drift.

Det har været afgørende for stiftelsen og driften af en andelsboligforening, at indflydelsen alene lå hos de andelshavere, der boede i ejendommen, således at de hver havde én stemme.

Man har derfor fundet det uheldigt, at den oprindelige ejer har mulighed for at etablere en andelsboligforening, hvor han i realiteten har den afgørende indflydelse, så længe han ejer et vist antal af lejlighederne eller har finansieret disse.”

[…]

Efter bevisførelsen i sagen lægger retten til grund, at ejendommen blev købt og andelsboligforeningen blev stiftet for at muliggøre, at Inwestor ApS og selskabets reelle ejere, [Person E] og [Person D] under omgåelse af reglerne i andelsboligforeningslovens § 2, stk. 5, kunne opnå fortjeneste dels ved salget af ejendommen og dels ved salget af de 8-10 lejligheder, som selskabet fortsatte med at disponere over, efter at andelsboligforeningen var stiftet.

Retten har herved især lagt vægt på forklaringen afgivet af [Person I] sammenholdt med indholdet af sagens bilag B og referatet fra generalforsamlingen 1. marts 2012, men også på de øvrige forklaringer og oplysninger.

Det lægges til grund som ubestridt af sagsøgerne, at de fire sagsøgere er nærtstående i forhold til hinanden og retten har fundet, at der skal ske identifikation mellem sagsøgerne i relation til andelsboligforeningslovens § 2, stk. 5.

Retten har således bl.a. lagt til grund, at Inwestor ApS købte ejendommen, fordi der var omkring 10 tomme lejemål, som blev udlejet til nærtstående personer og selskaber, med det sigte, at selskabet kunne oppebære provenuet ved salget af lejlighederne efter, at andelsboligforeningen var stiftet, at Inwestor ApS delvis finansierede foreningens køb af ejendommen, jf. bilag B, og at [Person E] og [Person D] herudover sikrede sig bestemmende indflydelse i foreningen ved at indsætte sig selv, bekendte og forretningspartnere i foreningen bestyrelse, hvilket må antages at have givet sig udslag i flere usædvanlige vedtægtsbestemmelser, bl.a. § 3, stk. 1, hvorefter der ikke var bopælspligt for andelshavere.

På det grundlag tages de sagsøgtes påstand 1.1. til følge.

Vedrørende de sagsøgtes påstand 1.2.

De relevante vedtægtsbestemmelser i §§ 3, 11, 13 og 25, stk. 6, er dokumenteret under sagen.

Der har ikke været anden bevisførelse.

Hertil kommer, at foreningen er opløst.

På det grundlag er det usikkert, om selskaber kunne erhverve andele i foreningen, hvorfor sagsøgerne frifindes for de sagsøgtes påstand 1.2.

Der afsiges dom i overensstemmelse med det, der er anført ovenfor.

[…]

Thi kendes for ret

De sagsøgte 1-4 tilpligtes at anerkende, at deres eksklusionsskrivelser af 9. juni 2012 stilet til de respektive 4 sagsøgere, bilagene 1-4, er ugyldige.

Sagsøgerne tilpligtes at anerkende, at de ikke gyldigt kunne indtræde som medlemmer af A/B Øster Søgade 36/Sølvgade 105 og ikke kan betinge sig nogen indflydelse på ejendommens eller andelsboligforeningens drift.

I øvrigt frifindes parterne for hinandens påstande under sagen.

[…]”

Ekstra Bladet har herudover blandt andet fremlagt kopi af Københavns Byrets fogedrets kendelse af 21. august 2013 .

Af kendelsen fremgik følgende

”Fogedretten har modtaget sikkerhedsstillelse på 50.000 kr. på vegne af [SJ] m.fl.

Der nedlægges herefter fogedforbud, som beskrevet i kendelsen af 20. august 2013.

Derfor bestemmes

Det forbydes A/B Øster Søgade 36/Sølvgade 105, og eventuelle likvidatorer valgt af denne, at opløse andelsboligforeningen og sælge andelsboligforeningens ejendom.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Klager anmoder Pressenævnet om at træffe afgørelse om, hvorvidt Ekstra Bladet har overtrådt de presseetiske regler i sin fremstilling af klager i artiklerne samt uretmæssig brug/krænkelse af ophavsret i forbindelse med anvendelsen af et privat billede.

Sagen kan koste [Klager] og hans selskab stor økonomisk skade, da klager som direktør i et ejendomsselskab er afhængig af, at der er tillid til hans person i hans daglige kontakt til kunder, finansieringsinstitutter og banker.

Derfor anmodes der også om, at der tages til genmæle i sagen.

[Klager] anfører, at han af Ekstra Bladet bliver omtalt som stråmand og som medvirkende i lyssky forretninger samt inkluderet i et galleri af påståede andelsbanditter.

Ekstra Bladet har ingen dokumentation for disse påstande.

Hverken [Klager] eller hans selskab Mikbo ApS er sagsøgt, sigtet eller dømt i de af Ekstra Bladet omtalte sager.

[Klager] har ikke noget at gøre med den sag, som Københavns Byret afsagde dom i den 12. juli 2013.

Dommen er endvidere anket.

Klager var indkaldt som vidne i sagen på grund af sin rolle som bestyrelsesformand for andelsboligforeningen på tidspunktet for afholdelsen af det bestyrelsesmøde, som blev afholdt af de stævnede i sagen.

Ekstra Bladets journalist var til stede ved den omtalte byretssag og er fuldt oplyst om sagens rette sammenhæng.

Det er ikke korrekt, når Ekstra Bladet anfører, at de sagsøgte i retssagen nedlagde påstand om, at [Klager] og hans venner m.fl. ikke gyldigt kunne indtræde som medlemmer af A/B Øster Søgade 36/Sølvgade 105.

De sagsøgte nedlagde påstand om, at sagsøgerne tilpligtes at anerkende, at de ikke kunne indtræde som medlemmer ved stiftelsen af andelsboligforeningen i 2010.

[Klager]s selskab Mikbo ApS købte en andel i foreningen for én million kroner med overtagelse den 1. januar 2012 og har intet haft med stiftelsen af foreningen at gøre.

Mikbo ApS er således ikke blandt sagsøgerne.

Når Ekstra Bladet anfører, at det fremgår af dommen, at [Person E] og hans venner m.fl., herunder [Klager], ikke kunne indtræde gyldigt som medlemmer af andelsboligforeningen, fortolker mediet på en dom, hvor [Klager] og Mikbo ApS ikke er blandt sagsøgerne.

Alt hvad [Klager] har foretaget sig som formand for bestyrelsen i A/B Øster Søgade 36/Sølvgade 105 har været at varetage andelshavernes interesser.

Da der opstod tvivl om klagers habilitet som formand for foreningen, da han også var direktør for Inwestor ApS, som også var andelshaver, fratrådte [Klager] den 8. juni 2012 efter mindre end tre måneders ansættelse som direktør.

Det må stå for Ekstra Bladets egen regning, at mediet tillægger [Person I]s vidneudsagn stor betydning og troværdighed.

[Person I] fratrådte som direktør i Faggruppen A/S den 28. januar 2011, og [Klager] tiltrådte den 11. marts 2012.

[Person I] blev således ikke afløst af klager.

[Klager] er ikke vidende om, hvilke aftaler [Person I] har haft med Faggruppen A/S.

At Ekstra Bladet forsøger at drage paralleller imellem de aftaler, [Person I] har haft, og klagers ansættelsesforhold med Filosos ApS er ikke seriøst.

Faggruppen A/S, nu Filosos ApS, er ikke andelshaver i de nævnte andelsboligforeninger.

Det er heller ikke korrekt, når Ekstra Bladet anfører, at Faggruppen A/S med [Klager] som direktør solgte andelslejligheden Øster Søgade 36, 5. tv. til klagers selskab Mikbo ApS.

Lejligheden blev købt, før klager tiltrådte som direktør for Faggruppen A/S, og [Klager] havde forud for sin ansættelse intet tilhørsforhold til selskabet.

Den af Ekstra Bladet fremlagte overdragelsesaftale er ikke den korrekte aftale, hvilket mediet er vidende om.

Det fremgår ikke, hvilke foreninger Ekstra Bladet henviser til, når mediet i sine synspunkter anfører, at ”[Person E] og klager har overtaget og administreret [andre andelsboligforeninger] efter samme koncept med henblik på at tjene penge”.

Dette er endnu et eksempel på, hvordan Ekstra Bladet fremfører udokumenterede påstande i et forsøg på at tegne et billede af klagers person som en uhæderlig og skrupelløs forretningsmand.

For så vidt angår Ekstra Bladets henvisning til A/B Birkegade 8-10 og Egegade 7, har klager anført, at andelskronen er beregnet på baggrund af en valuarvurdering, jævnfør andelsboliglovens § 5, stk. 2, litra b.

Det er ikke klart, hvilken relevans det har, at [Klager] er bestyrelsesmedlem.

For så vidt angår henvisningen til A/B Ny Ungarnsgade, har klager anført, at andelskronen er beregnet på baggrund af den offentlige vurdering, jævnfør andelsboliglovens § 5, stk. 2, litra c.

Over det til artiklerne bragte billedgalleri var med fed skrift bragt teksten ”Her er det primære persongalleri, som har været involveret i sagen.” Denne tekst og billedet af [Klager] i sammenhæng med artiklen efterlader utvivlsomt enhver læser med den opfattelse, at klager er en af de omtalte ”stråmænd” eller ”andelsbanditter”.

Der er intet belæg for at kalde [Klager] ”stråmand” eller ”andelsbandit” eller for at påstå, at klager er indblandet i ”lyssky forretninger” eller har ”ulovlig indflydelse på andelsboligforeninger”.

Endelig har Ekstra Bladet i forbindelse med artiklerne anvendt et billede af klager, som er beskyttet af ophavsret og bragt uden tilladelse.

Billedet er anvendt med det formål at tegne et billede af [Klager] som bodybuilder.

Artiklerne handler ikke om bodybuilding, og i denne sammenhæng kan billedbrugen udelukkende opfattes negativt med henblik på at latterliggøre klager.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Ekstra Bladet har anført, at mediet i en lang række tidligere artikler har omtalt, at en række investorer og deres rådgivere har gjort det til deres levebrød at opkøbe udlejningsejendomme for derefter, mod betaling, at stifte en andelsboligforening, som skal overtage ejendommen.

Som led i andelsboligprojektet sikrer investor sig typisk indflydelsen på andelsboligforeningen, selvom lovgivningen forbyder noget sådant.

Det sker for eksempel ved at investor overtager en række tomme andelslejligheder, som ”sælges” til nærtstående, venner og bekendte.

Investor sikrer sig herved også indflydelse på andelsboligforeningernes bestyrelser og generalforsamlinger og indflydelse på den økonomiske administration og daglige ledelse af foreningen.

Med udgangspunkt i en konkret retssag mellem nogle investorer og almindelige andelshavere har Ekstra Bladet belyst nogle af disse aspekter, som er af væsentlig samfundsmæssig og politisk interesse.

Københavns Byret afsagde den 12. juli 2013 dom i sagen.

Som det fremgår af dommen, var der i andelsboligforeningen to grupperinger, nemlig på den ene side de almindelige andelsbeboere og på den anden side de investorer, der stod bag andelsprojektet, herunder [Klager].

Mellem disse to grupper var der en omfattende tvist om investorgruppens dispositioner og gruppens indflydelse på andelsboligforeningen.

De sagsøgte i sagen – de almindelige andelsbeboere – nedlagde i sagen påstand om, at [Klager] og hans venner m.fl. ikke gyldigt kunne indtræde som medlemmer af A/B Øster Søgade 36/Sølvgade 36, og at de ikke kunne betinge sig nogen indflydelse på ejendommens eller andelsboligforeningens drift, hvilket retten tiltrådte.

Det fremgår således af dommen, at [Person E] og hans venner m.fl., herunder [Klager], ikke kunne indtræde gyldigt som medlemmer af andelsboligforeningen.

For så vidt angår [Klager]s bemærkninger om, at han ikke er en af sagsøgerne i retssagen, og at han heller ikke er part i retssagen, har Ekstra Bladet anført, at noget sådant heller ikke fremgår af mediets artikler.

[Person E] og tilknyttede personer, herunder [Klager], har ulovligt sikret sig indflydelse på andelsboligforeningen.

Det gælder ikke kun den i sagen omhandlede andelsboligforening, men tillige andre andelsboligforeninger, som [Person E] og klager har overtaget og administreret efter samme koncept med henblik på at tjene penge.

Retten har i dommen lagt til grund, at klager skal identificeres med [Person E] og dennes øvrige nært pårørende/venner mv. i forhold til andelsboligforeningen.

Retten har ligeledes lagt til grund, at klager som stråmand har medvirket til, at professionelle investorer i andelsboligforeningen har sikret sig en ulovlig indflydelse på andelsboligforeningen.

[Klager] er via sit firma Mikbo ApS andelshaver i A/B Øster Søgade 36/Sølvgade 105.

Han har ligeledes været bestyrelsesformand for andelsboligforeningen, og senere blev han ligeledes af de ”ulovlige” andelshavere med [Person E] i spidsen udpeget som likvidator i andelsboligforeningen.

Det fremgår af [Klager]s forklaring i retten, at han har været og er direktør for [Person E]s selskab Faggruppen A/S, som er et ejendomsselskab, der er blevet etableret af [Person E] med henblik på gennemførelsen af hans andelsprojekter.

Faggruppen A/S er ligeledes andelshaver i de forskellige andelsboligforeninger, der er blevet etableret af [Person E].

[Klager] er således via Faggruppen A/S involveret i andelsboligforeningerne, som han selv er andelshaver i med henblik på at lukrere på de opskrivninger af andelskronen, som er gennemført i de forskellige foreninger.

Som det fremgår af den af Ekstra Bladet fremlagte overdragelsesaftale vedrørende andelslejligheden Øster Søgade 36, 5. tv., sælger Faggruppen A/S – det selskab [Klager] er direktør for – lejligheden til [Klager]s selskab Mikbo ApS.

Det fremgår af den kortfattede overdragelsesaftale, at købesummen ikke angives, idet det fremgår, at ”økonomiske anliggender afregnes indbyrdes mellem parterne”.

Den kortfattede aftale er usædvanlig, og overdragelsen og berigtigelsen af handlen følger heller ikke de almindeligt gældende regler og retningslinjer i andelsboliglovgivningen eller andelsboligforeningens vedtægter.

Det fremgår af [Person I]s vidneudsagn, at han som direktør for Faggruppen A/S modtog en fast månedsløn og herudover procenter i forhold til, hvor meget arbejde der skulle laves.

I nogle andelsboligforeninger kunne han få en bolig som en del af sin betaling.

Hvorvidt denne praksis om procenter og vederlæggelse med andele er fortsat efter, at [Person I] blev afløst af [Klager] som direktør, er ikke klart.

Kendsgerningen er imidlertid, at [Klager] er andelshaver i de af [Person E]/Faggruppen A/S etablerede andelsboligforeninger, og at købsaftalen mellem [Person E] og [Klager] blot oplyser, at ”økonomiske anliggender afregnes indbyrdes mellem parterne”.

[Klager] har underskrevet orienteringsskrivelsen af 25. juli 2012 til andelsbolighaverne vedrørende eksklusionen af de ”lovlige” andelshavere (de sagsøgte i Københavns Byrets dom af 12. juli 2013).

Af generalforsamlingsprotokollatet af 29. oktober 2012 fremgår det, at [Klager] uændret sidder i bestyrelsen som formand, og at han sammen med næstformand [Person A] blev udpeget som likvidatorer af andelsboligforeningen, og at de fik mandat til at sælge ejendommen til mindst 27 millioner kroner plus kompensation til de fraflyttede andelshavere.

Det blev endvidere besluttet at opretholde eksklusionen af de ”lovlige” andelshavere.

Likvidationen blev kendt ulovlig ved Københavns Byrets fogedrets kendelse af 21. august 2013.

[Klager] har som likvidator angiveligt indgået aftale med selskabet Flu Invest ApS om at købe ejendommen for næsten 28 millioner.

Et salg af ejendommen til denne pris vil påføre de ”lovlige” andelshavere ganske betydelige tab, idet de har erhvervet deres andele på basis af en opskrevet andelskrone baseret på en ejendomsværdi på 42 millioner kroner.

[Klager] var/er andelshaver i A/B Birkegade 8-10 og Egegade 7, hvor andelskronen blev opskrevet.

Andelsboligforeningens vedtægter af 11. april 2010 er underskrevet af [Person F], [Person E] og [Klager].

Af referatet for andelsboligforeningens generalforsamling den 2. marts 2012 fremgår det, at [Klager] blev valgt som bestyrelsesmedlem, og at han var dirigent på generalforsamlingen.

[Klager] er også andelshaver i A/B Ny Ungarnsgade, hvor andelskronen blev opskrevet væsentligt, og han er endvidere bestyrelsesmedlem i andelsboligforeningen.

Dette er et mindre udpluk af de talrige eksempler på kritisable dispositioner, som klager er involveret i.

[Klager] omtales i de påklagede artikler ikke som ”stråmand” eller ”andelsbandit”, da han slet ikke omtales i artiklerne.

Der er gengivet et billede af [Klager] i artiklerne, uden at det dog i den forbindelse er angivet, at han skulle være stråmand eller andelsbandit.

Finder Pressenævnet på grundlag af artiklerne, at [Klager] er omtalt som stråmand eller andelsbandit, er det Ekstra Bladets opfattelse, at disse betegnelser er fuldt ud korrekte og berettigede.

Betegnelserne ”stråmand” og ”andelsbandit” i artiklerne er sammenfattende en fuldt ud korrekt betegnelse for klager.

Der er tale om Ekstra Bladets kritiske og subjektive vurderinger, berettigede value judgments, baseret på de i den omfattende sag foreliggende oplysninger, herunder om klagers rolle og deltagelse i andelsprojekter sammen med [Person E].

Hvad angår det bragte billede bemærkes, at spørgsmålet om eventuel krænkelse af lov om ophavsrettigheder ikke henhører under Pressenævnet.

Ekstra Bladet bestrider, at der foreligger nogen krænkelse af nogle ophavsrettigheder og særligt, at der skulle foreligge nogen krænkelse af ophavsrettigheder i forhold til klager.

Det kan i øvrigt oplyses, at der er tale om et på internettet offentligt tilgængeligt billede.

Ekstra Bladet har gennemført en sædvanlig journalistisk research, mediet har overholdt god presseskik, og de påklagede udsagn er Ekstra Bladets berettigede vurdering.

Der er således heller ikke grundlag for noget genmæle i sagen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Hanne Schmidt, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og Otto Juhl Nielsen.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt Ekstra Bladet ved brug af billedet af klager har krænket eventuelle ophavsrettigheder, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkterne A.1, A.3 og A.5.

Pressenævnet finder, at beskyldningen om, at [Klager] har været stråmand for [Person E] kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager, og oplysningen har derfor skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for [Klager].

Nævnet finder ikke på det foreliggende grundlag at kunne lægge til grund, at Ekstra Bladet har søgt at forelægge sagens oplysninger for klager.

Pressenævnet udtaler derfor kritik af Ekstra Bladet.

I artiklerne fremkom udsagnene ”andelsbanditter” og ”lyssky forretninger”.

Det er nævnets opfattelse, at udsagnene klart fremstår som Ekstra Bladets vurderinger på baggrund af de foreliggende oplysninger.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik.

Uanset, at artiklerne ikke handler om bodybuilding, finder Pressenævnet ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladets omtale af klager som bodybuilder.

Nævnet lægger herved vægt på, at der i dele af pressen er tradition for, at omtalte personer betegnes med udtryk eller øgenavne af en vis satirisk karakter.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik.

Genmæle

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Klager] har været stråmand for [Person E] i forbindelse med etableringen af andelsboligforeningen Øster Søgade 36/Sølvgade 105 ikke er dokumenteret som utvivlsomt rigtig.

Da oplysningen er egnet til at påføre klager skade af betydning, er [Klager] berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.

Nævnet finder som ovenfor anført, at udsagnene ”andelsbanditter” og ”lyssky forretninger” klart fremstår som vurderinger, og [Klager] er ikke berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.

I medfør af medieansvarslovens § 49, jf. lovens § 39, pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet og ekstrabladet.dk til at offentliggøre følgende

”[Rubrik]

Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet for at omtale en mand som ”stråmand”

[Underrubrik]

Ekstra Bladet skrev i juli 2013 artiklen Sejr over andelsbanditter.

Den blev senere fulgt op af andre artikler, og i flere af dem bliver [Klager] kaldt for stråmand.

[Brødtekst]

Artiklerne omhandlede et selskab, der købte udlejningsejendommen Øster Søgade 36/Sølvgade 105 med ti tomme lejligheder på tvangsauktion.

Senere blev der stiftet en andelsboligforening i ejendommen, og andelskronen blev efter etableringen hævet.

[Klager] bliver flere gange omtalt som stråmand for køberen af udlejningsejendommen i forbindelse med den efterfølgende etablering af andelsboligforeningen.

Oplysningen kan virke krænkende på [Klager] og skade ham, og derfor burde Ekstra Bladet have givet [Klager] mulighed for at svare på påstanden.

Det har avisen ikke gjort, og derfor får Ekstra Bladet kritik af Pressenævnet.

Da oplysningen kan medføre skade af betydning for [Klager], og da Ekstra Bladet ikke har dokumenteret oplysningens rigtighed, er han berettiget til at få bragt et genmæle

Jeg er af Ekstra Bladet i juli måned flere gange blevet omtalt som stråmand for sælgeren af den ejendom, som blev erhvervet ved etableringen af andelsboligforeningen Øster Søgade 36/Sølvgade 105.

Dette er ikke korrekt.

[Klager]

Hele kendelsen kan læses på www.pressenaevnet.dk”

* * *

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet.

En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

Afgjort den 19. november 2013