Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00571
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00571
Resumé
Ugebladet Hørsholm afviser læserbrev, fordi der ikke er plads i avisen.
Skribenten klager over afvisningen.
Pressenævnet kalder klagen for grundløs, fordi avisen selv afgør, hvilke emner den vil skrive om.
Pressenævnets formand udtaler
I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er redaktøren berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i avisen.
Ugebladet Hørsholm er ikke forpligtet til at bringe [Klager]s debatindlæg.
Klagen afvises herefter som åbenbart grundløs, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.
[Klager] har klaget til Pressenævnet, idet han mener, at Ugebladet Hørsholm har tilsidesat god presseskik ved at afvise at bringe hans debatindlæg.
Klager har fremlagt en udateret besked fra Ugebladet Hørsholm, hvori ugebladet giver følgende begrundelse for afvisningen af debatindlægget
”Vi får for tiden utroligt mange læserbreve.
Derfor optager vi desværre ikke indlæg omhandlende Fredensborg Kommune.
I den forbindelse henviser vi til vores søsteravis, Uge-Nyt Fredensborg.”
[Klager] har til støtte for klagen anført, at Ugebladet Hørsholm afviser et debatindlæg med henvisning til, at ugebladet ikke dækker valget i Fredensborg Kommune, selvom ugebladet udgives i kommunen.
Klager stiller spørgsmålstegn ved det rimelige i den begrundelse.
Pressenævnets formand udtaler
I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er redaktøren berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i avisen.
Ugebladet Hørsholm er ikke forpligtet til at bringe [Klager]s debatindlæg.
Klagen afvises herefter som åbenbart grundløs, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.
Afgjort den 22. november 2013