Legislator Case Law & Legislation
W20130963425 DK

Påbud om at virksomheden skal sikre, at ingen i virksomheden udsættes for støjbelastning over 85 dB(A) eller spidsværdier af impulser over 137 dB(C) samt rådgiverpåbud

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

KEN#LOKDOK23 2013 9634 Valid

Påbud om at virksomheden skal sikre, at ingen i virksomheden udsættes for støjbelastning over 85 dB(A) eller spidsværdier af impulser over 137 dB(C) samt rådgiverpåbud

KEN#LOKDOK23 2013 9634 Valid

Arbejdstilsynet afholdt tilsynsbesøg på virksomheden og konstaterede, at der slibes, pudses og bankes på betonelementer rundt omkring i produktionshallerne, og man kunne ikke tale sammen, f.eks. under en slibeproces, hvor Arbejdstilsynet stod ca. 10 meter fra den ansatte, der sleb.

Man måtte hæve stemmerne markant for at kunne tale sammen.

Under pudsning på et betonelement med en ”Glitterpudsemaskine”, der kørte på luft, larmede det markant mere end da en ansat brugte en ”Glitterpudsemaskine”, der kørte på el.

Forskellen var betydelig i forhold til støjniveauet.

Ved en klippemaskine i Jernbinderiet var der en del støj pga.

stålemner, der faldt ned på betonunderlaget eller ned på andre stålemner.

Virksomheden oplyste, at de har fået lavet støjmålinger ude i deres produktion, og at de efterfølgende har fået udleveret en målerapport.

Arbejdstilsynet afgav herefter påbud om, at virksomheden skal sikre, at ingen i virksomheden udsættes for støjbelastning over 85 dB(A) eller spidsværdier af impulser over 137 dB(C) samt rådgiverpåbud.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste det materielle påbud til Arbejdstilsynet og ophævede rådgiverpåbuddet.

I forhold til det materielle påbud lagde nævnet vægt på, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at de ansatte udsættes for støjbelastning over 85 dB(A) eller spidsværdier over 137 dB(C) i virksomhedens produktionslokaler.

Nævnet lagde herved vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget alene konstaterede, at der slibes, pudses og bankes på betonelementer rundt omkring i hallerne, og at man ikke kunne tale sammen, f.eks. under en slibeproces, hvor Arbejdstilsynet stod cirka 10 meter fra den ansatte, og at man måtte hæve stemmen markant for at kunne tale sammen.

Nævnet lagde desuden vægt på, at Arbejdstilsynets påbud er begrundet i en støjrapport, der er udarbejdet før tilsynsbesøget og som virksomheden har oplyst til Arbejdstilsynet, er behæftet med fejl.

I forhold til rådgiverpåbuddet bemærkede nævnet, at det er en forudsætning for at kunne give en arbejdsgiver et rådgiverpåbud, at der er konstateret en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, hvorved der efter nævnets hjemvisning af det materielle påbud ikke var grundlag for rådgiverpåbuddet.

KEN#LOKDOK23 2013 9634 Valid

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 25. juni 2013 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 13. februar 2013.

Ved afgørelsen blev der afgivet påbud om, at virksomheden skal sikre, at ingen i virksomheden udsættes for støjbelastning over 85 dB(A) eller spidsværdier af impulser over 137 dB(C).

Ved afgørelsen blev der desuden afgivet påbud om, at virksomheden skal anvende autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at bistå med at efterkomme overtrædelsen og forebygge lignende arbejdsmiljøproblemer.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E R

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser Arbejdstilsynets afgørelse om, at [navn udeladt] skal sikre, at ingen i virksomheden udsættes for støjbelastning over 85 dB(A) eller spidsværdier af impulser over 137 dB(C).

Det betyder, at Arbejdstilsynet skal vurdere sagen på ny.

[navn udeladt] vil høre nærmere fra Arbejdstilsynet.

Arbejdsmiljøklagenævnet ophæver Arbejdstilsynets afgørelse om, at [navn udeladt] skal anvende autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at bistå med at efterkomme overtrædelsen og forebygge lignende arbejdsmiljøproblemer.

B E G R U N D E L S E

Påbuddet

Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget den 29. oktober 2012 ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at de ansatte udsættes for støjbelastning over 85 dB(A) eller spidsværdier over 137 dB(C) i virksomhedens produktionslokaler.

Nævnet lægger herved vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget den 29. oktober 2012 ved rundgang i produktionen alene konstaterede, at der slibes, pudses og bankes på betonelementer rundt omkring i hallerne, og at man ikke kunne tale sammen, f.eks. under en slibeproces, hvor Arbejdstilsynet stod cirka 10 meter fra den ansatte, og at man måtte hæve stemmen markant for at kunne tale sammen.

Arbejdstilsynet konstaterede desuden ved tilsynsbesøget, at det larmede markant mere, da en ansat under pudsning på et betonelement brugte en pudsemaskine, der kørte på luft, end da en ansat brugte en pudsemaskine, der kørte på el.

Nævnet lægger desuden vægt på, at Arbejdstilsynets påbud er begrundet i en støjrapport af 23. januar 2012, som virksomheden har fået udarbejdet af firmaet [navn udeladt].

Nævnet finder ikke, at støjrapporten fra [navn udeladt] kan tillægges afgørende vægt, idet rapporten bygger på målinger af støj og arbejdsforhold fra før den 23. januar 2012.

Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at virksomheden allerede i høringssvar af 23. november 2012 oplyste Arbejdstilsynet om, at støjrapporten var behæftet med fejl, idet de samlede eksponeringstider ikke er korrekte, og at virksomheden efter støjrapporten har lavet nye tiltag i form af at gå over til flydebeton, elpudsemaskiner og brug af magneter i stedet for iboring af bolte osv.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse om at hjemvise påbuddet om støjbelastning er truffet af et enigt nævn.

Rådgiverpåbuddet

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger vægt på, at nævnet har hjemvist Arbejdstilsynets afgørelse med påbud om, at virksomheden skal sikre, at ingen i virksomheden udsættes for støjbelastning over 85 dB(A) eller spidsværdier af impulser over 137 dB(C).

Det følger af reglerne om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere, at arbejdsgiveren skal efterkomme påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet afgiver en eller flere afgørelser om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen om et eller flere komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer, der indebærer risiko for sikkerhed og sundhed, og når overtrædelserne er konstateret ved et enkeltstående tilsyn.

Det er således en forudsætning for at give en arbejdsgiver påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, at der er konstateret en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Der er således ikke grundlag for påbuddet om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at bistå med at efterkomme overtrædelsen og forebygge lignende arbejdsmiljøproblemer.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse om ophævelse af rådgiverpåbuddet er truffet af et enigt nævn.

R E G L E R

Ved afgørelserne er anvendt følgende regler

Om Arbejdstilsynets ret til at give påbud

Om støj

Om arbejdets udførelse

Om autoriseret arbejdsmiljørådgiver

Reglerne kan læses på de følgende sider.

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

[navn udeladt]

[Stilling udeladt]

Kopi til

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

…

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

…

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2…

§ 77 a.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af påbud eller andre afgørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen skal indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.

Stk. 2…

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006 om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet

…

Kapitel 2

Arbejdsgiverens pligter

…

§ 11.

Ingen må udsættes for støjbelastning over 85 dB(A) eller spidsværdier af impulser over 137 dB(C).

Stk. 2.

Hvor værdierne i stk. 1 overskrides, skal der

Stk. 3.

Ved valg af foranstaltninger skal der i særlig grad tages hensyn til de i § 8 anførte foranstaltninger.

Stk. 4.

De dele af arbejdsstedet, hvor der er risiko for, at den ansatte udsættes for støj, der overskrider værdierne i stk. 1, skal markeres med passende advarsels- og sikkerhedsskiltning.

De pågældende steder skal afgrænses og adgangen hertil begrænses, når det er teknisk muligt.

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

…

Kapitel 3

Arbejdets udførelse

§ 14.

Unødig støjbelastning skal undgås.

Støjniveauet under arbejdet skal derfor holdes så lavt, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænser skal overholdes.

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 59 af 15. januar 2013 om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver

…

§ 3.

Ved en rådgivningsvirksomhed forstås i denne bekendtgørelse en rådgivningsvirksomhed, der er autoriseret til at yde arbejdsmiljørådgivning efter bekendtgørelse om autorisation af rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet (autoriserede arbejdsmiljørådgivere).

Stk. 2.

En rådgivningsvirksomhed kan blive autoriseret på et, flere eller alle områder.

Områderne er

Stk. 3.

Arbejdsgiveren eller bygherren skal vælge en rådgivningsvirksomhed, der er autoriseret til det område, som det eller de arbejdsmiljøproblemer, der udløser rådgivningspåbuddet, vedrører.

§ 4.

Arbejdstilsynet afgiver rådgivningspåbud, når Arbejdstilsynet samtidigt afgiver et eller flere af følgende afgørelser

…

Kapitel 2

Generelle pligter for arbejdsgivere og bygherrer, der modtager rådgivningspåbud

§ 6.

En arbejdsgiver eller bygherre, der modtager rådgivningspåbud efter § 4, nr. 1 eller 2, skal indhente bistand fra en rådgivningsvirksomhed til løsning af det eller de arbejdsmiljøproblemer, der har ført til rådgivningspåbud, og til forebyggelse af lignende arbejdsmiljøproblemer.

Stk. 2.

En arbejdsgiver, der modtager rådgivningspåbud i forbindelse med undersøgelsespåbud efter § 4, nr. 3, skal sikre, at undersøgelsen udføres af en rådgivningsvirksomhed.

Stk. 3.

En arbejdsgiver eller bygherre kan ikke til efterkommelse af rådgivningspåbud benytte en rådgivningsvirksomhed, der hører under den juridiske enhed, som har modtaget påbuddet, jf. definitionen af juridisk enhed i lov om Det Centrale Virksomhedsregister.

§ 7.

Arbejdsgiveren har pligt til at inddrage arbejdsmiljøorganisationen i rådgivningsprocessen.

I virksomheder, der ikke har pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation, skal arbejdsgiveren inddrage de ansatte.

…

Kapitel 3

Pligter for arbejdsgivere og bygherrer, der modtager rådgivningspåbud ved alvorlige eller komplekse arbejdsmiljøproblemer, der er vanskelige at løse

…

§ 20.

Arbejdsgiveren skal indhente bistand fra en rådgivningsvirksomhed, når Arbejdstilsynet afgiver påbud, der vedrører støjbelastning LEX (8 timer) over 85 dB(A) eller spidsværdier af impulser over 137 dB(C), hvor der ikke umiddelbart foreligger tekniske og organisatoriske foranstaltninger til nedbringelse af påvirkningen.

…

KEN#LOKDOK23 2013 9634 Valid

–

§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

KEN#LOKDOK23 2013 9634 Valid

–

§ 38, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

–

§ 11, stk. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006 om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet.

KEN#LOKDOK23 2013 9634 Valid

–

§ 77 a, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

–

§ 3, stk. 3, § 4, nr. 1, § 6, stk. 1 og stk. 3, § 7, § 20, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 59 af 15. januar 2013 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere.

KEN#LOKDOK23 2013 9634 Valid

1)

straks træffes foranstaltninger, der bringer støjen under værdierne i stk. 1,

2)

ske en fastlæggelse af årsagerne til, at værdierne i stk. 1 blev overskredet, og

3)

træffes tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at undgå, at overskridelsen gentages.

KEN#LOKDOK23 2013 9634 Valid

1)

det ergonomiske område,

2)

det biologiske område,

3)

det kemiske område,

4)

det fysiske område og

5)

det psykosociale område.

KEN#LOKDOK23 2013 9634 Valid

1)

Påbud som følge af overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen vedrørende et eller flere komplekse eller alvorlige arbejdsmiljøproblemer, der er omfattet af §§ 8 – 25, dvs. vanskelige at løse.

2)

Fem eller flere afgørelser som følge af overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen (rådgivningspåbud som følge af mange arbejdsmiljøproblemer), der ikke har udløst rådgivningspåbud efter §§ 8 - 25, når overtrædelserne er konstateret ved ét tilsyn i samme produktionsenhed, jf. definitionen af produktionsenhed i lov om Det Centrale Virksomhedsregister.

Ét tilsyn kan bestå af flere besøg i et sammenhængende tilsynsforløb.

3)

Påbud om undersøgelse af arbejdsmiljøforholdene (undersøgelsespåbud) på det psykiske område efter § 27, eller på det kemiske område efter § 28.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →