Fastholdelse af påbud om løft af borger på ældrehjem
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Fastholdelse af påbud om løft af borger på ældrehjem
Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg på et ældrecenter og gav påbud om at standse arbejdet med flytning af en borger fra seng til bækkenstol ved hjælp af manuelt løft/træk med håndklædet.
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse, idet nævnet fandt, at den ansattes arbejde med håndtering af en borger fra seng til bækkenstol ved hjælp af et manuelt løft/træk med et håndklæde indebar en overhængende, betydelig fare for personskade for den ansatte.
Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget den 4. marts 2013 konstaterede, at borgerens fødder i forbindelse med et forsøg på at flytte borgeren fra sengen til bækkenstolen gled og slap gulvet, og at den ansatte derved stod med en stor del af borgerens vægt hængende i håndklædet foran sig, hvorefter den ansatte ville gøre et forsøg til, og Arbejdstilsynet standsede arbejdet.
Nævnet lægger endvidere vægt på, at den ansatte under hele forløbet arbejdede med fuld arms afstand og foroverbøjning af ryggen.
Nævnet lægger således vægt på, at der var risiko for, at den ansatte ved et nyt forsøg ville blive udsat for en pludselig fysisk belastning under flytningen af borgeren, hvis f.eks. borgerens ben skulle glide eller slippe gulvet.
Nævnet lægger herudover vægt på, at Arbejdstilsynet vurderede, at borgeren skønsmæssigt vejede ca. 50 kg.
Endvidere fik Arbejdstilsynet oplyst, at borgeren var lettere dement.
Arbejdstilsynet konstaterede, at borgeren ikke kunne samarbejde på tidspunktet for flytningen.
Nævnet lægger endelig vægt på, at der ikke blev anvendt tekniske hjælpemidler til arbejdet, men alene et håndklæde til manuelt at flytte borgeren.
[Adressat udeladt]
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 25. juni 2013 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af den 7. marts 2013, hvorved kommunen hos [navn udeladt] fik påbud om at standse arbejdet med flytning af en borger fra seng til bækkenstol ved hjælp af manuelt løft/træk med håndklædet.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets påbud således, at [navn udeladt] hos [navn udeladt] i [navn udeladt] skulle standse arbejdet med flytning af en borger fra seng til bækkenstol ved hjælp af manuelt løft/træk med håndklædet.
B E G R U N D E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at den ansattes arbejde med håndtering af en borger fra seng til bækkenstol ved hjælp af et manuelt løft/træk med et håndklæde indebar en overhængende, betydelig fare for personskade for den ansatte.
Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget den 4. marts 2013 konstaterede, at borgerens fødder i forbindelse med et forsøg på at flytte borgeren fra sengen til bækkenstolen gled og slap gulvet, og at den ansatte derved stod med en stor del af borgerens vægt hængende i håndklædet foran sig, hvorefter den ansatte ville gøre et forsøg til, og Arbejdstilsynet standsede arbejdet.
Nævnet lægger endvidere vægt på, at den ansatte under hele forløbet arbejdede med fuld arms afstand og foroverbøjning af ryggen.
Nævnet lægger således vægt på, at der var risiko for, at den ansatte ved et nyt forsøg ville blive udsat for en pludselig fysisk belastning under flytningen af borgeren, hvis f.eks. borgerens ben skulle glide eller slippe gulvet.
Nævnet lægger herudover vægt på, at Arbejdstilsynet vurderede, at borgeren skønsmæssigt vejede ca. 50 kg.
Endvidere fik Arbejdstilsynet oplyst, at borgeren var lettere dement.
Arbejdstilsynet konstaterede, at borgeren ikke kunne samarbejde på tidspunktet for flytningen.
Nævnet lægger endelig vægt på, at der ikke blev anvendt tekniske hjælpemidler til arbejdet, men alene et håndklæde til manuelt at flytte borgeren.
Efter arbejdsmiljøloven kan Arbejdstilsynet, hvis det skønner det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, påbyde, at faren straks imødegås, herunder at arbejdet standses.
Efter reglerne om manuel håndtering skal der ved vurderingen af den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko ved et arbejde med manuel håndtering navnlig tages byrdens beskaffenhed i betragtning og desuden den nødvendige fysiske anstrengelse, arbejdsstedets beskaffenhed og arbejdsforholdene i øvrigt.
Det fremgår endvidere af reglerne, at der ved arbejde med løft m.v. af personer skal vurderingen ske i overensstemmelse med det ovenfor netop anførte og desuden med særlig hensyntagen til risikoen for pludselige belastninger.
Det fremgår desuden af reglerne, at egnede tekniske hjælpemidler skal bruges, når det er muligt og hensigtsmæssigt, og altid når den manuelle transport indebærer fare for sikkerhed eller sundhed.
På den baggrund finder nævnet, at der er grundlag for Arbejdstilsynets afgørelse.
Bemærkninger til klagen
Kommunen har i klagen anført, at der ikke er grundlag for reaktionsvalget i afgørelsen, idet kommunen har anført, at episoden ikke berettiger til et forbud.
Nævnet bemærker hertil, at nævnet har foretaget en konkret vurdering i den foreliggende sag, og at nævnet, som det fremgår af begrundelsen ovenfor, finder, at der var grundlag for et påbud om at standse arbejdet, idet der var en overhængende, betydelig fare for personskade for den ansatte.
Nævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.
R E G L E R
Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen anvendt følgende regler
Om Arbejdstilsynets ret til at give påbud
Om manuelle løft
Reglerne kan læses på de følgende sider.
OPLYSNINGERNE I SAGEN
Sagen er afgjort på grundlag af de dokumenter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.
På klagenævnets vegne
[navn udeladt]
[stilling udeladt]
Kopi til
[adressater udeladt]
Regler
Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010
…
Kapitel 5
Arbejdets udførelse
§ 38.
Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Stk. 2.
Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.
…
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
§ 77.
Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.
Stk. 2.
Skønner Arbejdstilsynet det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan det påbyde, at faren straks imødegås, herunder
…
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering
Kapitel 2
Arbejdets udførelse
…
§ 4.
Ved vurderingen af den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko ved et arbejde med manuel håndtering skal navnlig byrdens beskaffenhed tages i betragtning og desuden den nødvendige fysiske anstrengelse, arbejdsstedets beskaffenhed og arbejdsforholdene i øvrigt, jf. de i bilaget opregnede faktorer.
Stk. 2.
Ved arbejde med løft m.v. af personer skal vurderingen ske i overensstemmelse med stk. 1 og desuden med særlig hensyntagen til risikoen for pludselige belastninger.
Stk. 3.
Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet og iværksættelse af foranstaltninger skal ske med hensyntagen til de i stk. 1 og 2 nævnte faktorer og i overensstemmelse med §§ 5-11.
§ 6.
Egnede tekniske hjælpemidler skal bruges, når det er muligt og hensigtsmæssigt, og altid når den manuelle transport indebærer fare for sikkerhed eller sundhed.
–
§ 77, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.
–
§ 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010
–
§ 4 og § 6, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering.
1)
at de tilstedeværende øjeblikkeligt fjerner sig fra farezonen,
2)
at brugen af en maskine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret konstruktion, et apparat, et redskab, et andet teknisk hjælpemiddel eller et stof eller et materiale standses, eller
3)
at arbejde i øvrigt standses.