Hjemvisning af påbud om at inddrage sygefravær i en virksomheds arbejdspladsvurdering (APV)
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
Hjemvisning af påbud om at inddrage sygefravær i en virksomheds arbejdspladsvurdering (APV)
Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste et påbud om at inddrage sygefravær i en virksomheds arbejdspladsvurdering, da Arbejdstilsynet ikke havde forholdt sig til virksomhedens anden måde at registrere og håndtere sygefravær på.
Arbejdstilsynet besøgte en virksomhed og konstaterede at sygefravær ikke var inddraget i arbejdspladsvurderingen, da virksomhedens leder og arbejdsmiljørepræsentant under besøget fremviste en arbejdspladsvurdering, hvor der ikke var inddraget sygefravær.
Arbejdstilsynet gav på den baggrund virksomheden påbud om at inddrage sygefravær i arbejdspladsvurderingen.
Virksomheden klagede over afgørelsen og anførte, at sygefravær er beskrevet i en politik i virksomhedens kvalitetssystem (ISO - certificeret 9001 - 2008).
Hver enkelt arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant drøfter med den enkelte leder sygefravær og APV ved hvert arbejdsmiljømøde.
Ved tilsynet blev dette samt den udarbejdede handleplan fremlagt.
Hvert år udfører virksomheden en medarbejderundersøgelse ligeledes med fokus på sygefravær.
Sygefravær er ligeledes på agendaen for arbejdsmiljømøder og ledermøder.
Virksomhedens leder og den ansatte havde under tilsynsbesøget givet udtryk for, at virksomheden havde denne politik, som fungerede tilfredsstillende.
[navn udeladt]
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 30. april 2013 behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 29. november 2012, hvor [navn udeladt] fik påbud om at inddrage sygefravær i arbejdspladsvurdering (APV).
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser Arbejdstilsynets afgørelse af 29. november 2012 med påbud om, at [navn udeladt] skal inddrage sygefravær i virksomhedens arbejdspladsvurdering.
Det betyder, at Arbejdstilsynet skal vurdere sagen på ny.
[navn udeladt] vil høre fra Arbejdstilsynet.
B E G R U N D E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet hverken i forbindelse med tilsynsbesøget den 27. november 2012 eller i udtalelse af 11. februar 2013 har forholdt sig indholdsmæssigt til virksomhedens anden måde at registrere og håndtere sygefravær på.
Arbejdsmiljøklagenævnet lægger herved vægt på, at det af Arbejdstilsynets beskrivelse i afgørelsens bilag 1 alene er oplyst, at sygefravær ikke var inddraget i den fremviste arbejdspladsvurdering.
Arbejdsmiljøklagenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at virksomheden i klagen har anført, at sygefravær er beskrevet i en politik i virksomhedens kvalitetssystem (ISO-certificeret 9001-2008), samt fremgår som en naturlig del af virksomhedens arbejdsmiljøarbejde.
Hertil har virksomheden anført, at såvel virksomhedens leder og den ansatte gav udtryk for, at denne politik fungerede tilfredsstillende.
Hver enkelt arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant drøfter med den enkelte leder sygefravær og APV m.m. ved hvert arbejdsmiljømøde.
Ved tilsynet blev dette fremlagt, samt den udarbejdede handleplan.
Hvert år udfører virksomheden en medarbejderundersøgelse ligeledes med fokus på sygefravær.
Sygefravær er ligeledes på agendaen for arbejdsmiljømøder og ledermøder.
Arbejdsmiljøklagenævnet lægger desuden vægt på, at Arbejdstilsynet i udtalelse af 11. februar 2013 alene anfører, at det er muligt for en arbejdsgiver at supplere arbejdspladsvurderingen med andre procedurer for arbejdet med sygefravær, men at dette ikke kan erstatte inddragelsen af sygefravær i arbejdspladsvurderingen.
Arbejdsmiljøklagenævnet lægger endelig vægt på, at en arbejdspladsvurdering efter reglerne er virksomhedens eget redskab med hensyn til tilrettelæggelse af APV-indsatsen, og at der er metodefrihed med hensyn til APV’ens udarbejdelse.
Det fremgår af arbejdsmiljøloven, at arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering.
Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet, som fører tilsyn med arbejdspladsvurderingen.
En arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. og disse ændringer har betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest hvert tredje år.
Det fremgår videre af arbejdsmiljøloven, at en arbejdspladsvurdering skal omfatte en stillingtagen til virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses, under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen.
Vurderingen skal indeholde følgende elementer
Det fremgår af reglerne om arbejdets udførelse, at arbejdsgiveren selv kan vælge, efter hvilken metode en arbejdspladsvurdering skal udarbejdes.
Ved den valgte metode skal det dog sikres, at vurderingen indeholder inddragelse af virksomhedens sygefravær med henblik på vurdering af, om forhold i virksomhedens arbejdsmiljø kan medvirke til sygefraværet.
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.
R E G L E R
Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til
Om arbejdspladsvurdering
Om Arbejdstilsynet hjemmel til at give påbud
OPLYSNINGERNE I SAGEN
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.
På klagenævnets vegne
[navn udeladt]
Kopi til
Arbejdstilsynet,
[navn udeladt]
Regler
Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010
…
Kapitel 4
Almindelige pligter
Arbejdsgiveren
§ 15 a.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering.
Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet, som fører tilsyn med arbejdspladsvurderingen.
En arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. og disse ændringer har betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest hvert tredje år.
Stk. 2.
En arbejdspladsvurdering skal omfatte en stillingtagen til virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses, under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen.
Vurderingen skal indeholde følgende elementer
Stk. 3.
Arbejdsgiveren skal inddrage arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1-3.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligt til at sikre, at læger, arbejdsmedicinske klinikker og sundhedsmyndigheder med ansvar for arbejdsmedicinske undersøgelser har adgang til virksomhedens arbejdspladsvurdering, når det er relevant for helbredskontrollen af de ansatte.
…
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
§ 77.
Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.
Stk. 2.
…
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse
…
Kapitel 2 a
Arbejdspladsvurdering
…
§ 6 b.
En arbejdspladsvurdering skal udarbejdes under hensyntagen til arbejdets art, de tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes i virksomheden, arbejdsstedets indretning, samt virksomhedens størrelse og organisering.
Stk. 2.
En arbejdspladsvurdering skal under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1, omfatte en stillingtagen til de arbejdsmiljøproblemer, der er i virksomheden, og hvordan de skal løses.
De nødvendige løsninger skal angives i arbejdspladsvurderingen.
Stk. 3.
Arbejdsgiveren kan selv vælge, efter hvilken metode en arbejdspladsvurdering skal udarbejdes.
Ved den valgte metode skal det dog sikres, at vurderingen indeholder følgende elementer
Stk. 4.
En arbejdspladsvurdering skal ajourføres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., som har betydning for virksomhedens arbejdsmiljø, dog senest hvert tredje år.
Stk. 5.
En arbejdspladsvurdering skal forefindes i virksomheden og være til rådig hed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.
Stk. 6.
En arbejdspladsvurdering skal ikke sendes til eller godkendes af Arbejdstilsynet, medmindre der er fastsat særlige regler herom i henhold til arbejdsmiljøloven.
…
1.
Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.
2.
Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
3.
Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
4.
Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.
–
§ 15 a, stk. 1, og stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010
–
§ 6 b, stk. 3, nr. 3, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.
–
§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.
1.
Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.
2.
Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
3.
Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
4.
Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.
1)
Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold, herunder om der er arbejdsmiljøproblemer samt problemernes art og omfang.
2)
Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, herunder problemernes art, alvor og omfang, samt årsagerne til problemerne for at kunne igangsætte de nødvendige løsninger.
3)
Inddragelse af virksomhedens sygefravær med henblik på vurdering af, om forhold i virksomhedens arbejdsmiljø kan medvirke til sygefraværet.
4)
Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, som ikke kan løses umiddelbart.
Af planen skal fremgå, i hvilken rækkefølge og i hvilken takt de konstaterede problemer skal løses.
5)
Retningslinier for hvordan der skal følges op på handlingsplanen, herunder hvem der har ansvaret for gennemførelse af planen, samt hvornår og hvordan der skal føres tilsyn og kontrol med de iværksatte foranstaltninger, herunder om igangsatte løsninger er fyldestgørende, og om handlingsplanen skal revideres m.v.