Legislator Case Law & Legislation
W20130961825 DK

Hjemvisning af påbud om at der ikke ryges indendørs i en bodega

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

KEN#LOKDOK23 2013 9618 Valid

Hjemvisning af påbud om at der ikke ryges indendørs i en bodega

KEN#LOKDOK23 2013 9618 Valid

Ved et tilsynsbesøg på en bodega konstaterede Arbejdstilsynet, at der blev røget indendørs, og at der stod fyldte askebægre på bordene og i baren.

Arbejdstilsynets vurderede, at serveringsarealet er større end 40 m 2 , og Arbejdstilsynet afgav strakspåbud om at sikre, at der ikke ryges indendørs.

Virksomheden klagede over afgørelsen og anførte, at værtshuset har to adresser, og at en del af værtshuset er bodega bestående af nogle borde, bar og spillemaskiner, som er under 40 m 2 , og en anden del først og fremmest er billardlokale med tilhørende toiletter, som er adskilt fra bodegadelen med en skydedør.

Virksomheden anførte i klagen, at der kun ryges i bodegadelen, som er under 40 m 2 .

Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn fandt ikke sagen tilstrækkelig oplyst til, at der kan træffes afgørelse og hjemviste sagen.

Nævnet lagde vægt på, at klageren havde anført, at værtshuset har to adresser, og den ene del er bodega bestående af nogle borde, bar og spillemaskiner, som er under 40 m 2 , og at der kun ryges i bodegadelen, som er under 40 m 2 .

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynet ikke havde forholdt sig til oplysningen om, at der kun ryges i den del af værtshuset, som er bodega, og hvorvidt denne del af værtshuset er under 40 m 2 .

Nævnet lagde desuden vægt på, at Arbejdstilsynet ikke havde forholdt sig til om den del, som kaldes bodega, kan falde ind under reglen om små værtshuse under samme tag, hvor rygning er tilladt.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at det af Arbejdstilsynets beskrivelse om de faktiske forhold ikke fremgår, om der er selvstændig indgang til værtshuset fra gaden, og om værtshuset for publikum fremstår som et selvstændigt værtshus i forhold til værtshusets anden adresse under samme tag, herunder om bodegadelen med sit facade- eller indgangsparti adskiller sig fra den anden adresse ved sin fremtræden i øvrigt.

KEN#LOKDOK23 2013 9618 Valid

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 27. august 2013 truffet afgørelse vedrørende (navn udeladt)s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 2. juli 2012 med strakspåbud om at sikre, at der ikke ryges indendørs.

Arbejdsmiljøklagenævnet har truffet følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser Arbejdstilsynets afgørelse med strakspåbud om, at (navn udeladt) skal sikre, at der ikke ryges indendørs.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke, at sagen er tilstrækkelig oplyst til, at der kan træffes afgørelse.

Nævnet lægger vægt på, at (navn udeladt) i klagen har anført, at værtshuset har to adresser, henholdsvis x -vej nr. 3 og nr. 5, post nr. udeladt, og den ene del er bodega bestående af nogle borde, bar og spillemaskiner, som er under 40 m 2 , og at der kun ryges i bodegadelen, som er under 40 m 2 .

Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynet ikke har forholdt sig til oplysningen om, at der kun ryges i den del af værtshuset, som er bodega og hvorvidt denne del af værtshuset, er under 40 m 2 .

Nævnet lægger desuden vægt på, at Arbejdstilsynet ikke har forholdt sig til om den del, som kaldes bodega, kan falde ind under reglen om små værtshuse under samme tag, hvor rygning er tilladt.

Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at det af Arbejdstilsynets beskrivelse om de faktiske forhold ikke fremgår, om der er selvstændig indgang til værtshuset fra gaden og for publikum fremstår som et selvstændigt værtshus i forhold til værtshusets anden adresse under samme tag, herunder om bodegadelen med sit facade- eller indgangsparti adskiller sig fra virksomhedens anden adresse ved sin fremtræden i øvrigt.

Nævnet lægger til grund for afgørelsen, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg den 30. juni 2012 konstaterede, at rygningen foregik på hele beværtningen, og at der stod fyldte askebægre på bordene og i baren.

Arbejdstilsynet har desuden i besøgsrapporten af 30. juni 2012 anført, at serveringsarealet er større end 40 m 2 .

Hovedreglen efter lov om røgfri miljøer er, at det ikke er tilladt at ryge indendørs i lokaliteter m.v., der er omfattet af loven.

Loven omfatter bl.a. arbejdspladser og serveringssteder.

Hertil findes der følgende undtagelser

Det kan besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted.

Det kan besluttes, at rygning er tilladt indendørs på små værtshuse og udskænkningssteder, 1) der har alkoholbevilling, 2) hvor der ikke serveres egentlig mad, 3) hvor serveringsarealet er under 40 m 2 , og 4) hvor der er borde og stole på serveringsarealet.

Det fremgår af bemærkningerne til loven, at der med serveringsarealet menes det område, hvor der finder egentlig servering af drikkevarer sted.

Baren og området bag ved denne, garderober, trapper, toiletter og lignende faciliteter for gæsterne medregnes ikke til serveringsarealet.

Der skal være borde og stole på serveringsarealet.

Det fremgår desuden af bemærkningerne til loven, at små værtshuse og udskænkningssteder, der befinder sig under samme tag som et serveringssted, er omfattet af undtagelsen, hvis der er selvstændig indgang til værtshuset fra gaden, og hvis det for publikum fremstår, som et selvstændigt værtshus.

Som eksempel kan nævnes en kro med restaurant, et selskabslokale og en krostue under samme tag.

I det tilfælde kan krostuen falde ind under bestemmelsen, hvis der er en selvstændig indgang til den fra gaden, og den med f.eks. sin facade – eller indgangsparti adskiller sig fra kroens fremtræden øvrigt.

R E G L E R

Ved afgørelsen er der anvendt følgende regler

Om værtshuse under 40 m²

§ 3, stk. 1, § 4, § 6, § 21, stk. 1 og stk. 3, samt § 22, stk. 1 og stk. 2, i lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer.

Om Arbejdstilsynets ret til at give påbud efter lov om røgfri miljøer

§ 79 a, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

Reglerne kan læses på de følgende sider.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

[navn udeladt]

[stilling udeladt]

Kopi til

Regler

Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer

…

Kapitel 1

Lovens formål, anvendelsesområde m.v.

§ 3.

Ved et rygerum forstås i denne lov et særligt lokale med gode udluftningsmuligheder eller ventilation.

Rygerummet må ikke tjene som gennemgangsrum, og det må ikke indeholde funktioner, som anvendes af andre.

…

Kapitel 2

Generelle bestemmelser

§ 4.

I lokaliteter m.v., der er omfattet af loven, er det ikke tilladt at ryge indendørs, medmindre andet fremgår af lovens øvrige bestemmelser.

…

Kapitel 3

Arbejdspladser, institutioner, skoler m.v.

Indendørs arbejdspladser

§ 6.

Det er ikke tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser, jf. § 4.

Stk. 2.

Det kan besluttes, at det er tilladt at ryge i arbejdslokaliteter, der alene tjener som arbejdsplads for én person ad gangen.

Stk. 3.

Det kan besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted.

Kapitel 5

Serveringssteder

§ 21.

Det er ikke tilladt at ryge indendørs på serveringssteder, jf. § 4.

…

Stk. 3.

Det kan besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted.

…

§ 22.

Det kan besluttes, at rygning er tilladt indendørs på små værtshuse og udskænkningssteder,

der har alkoholbevilling,

Stk. 2.

Små værtshuse og udskænkningssteder, der befinder sig under samme tag som et andet serveringssted, er omfattet af stk. 1, hvis der er selvstændig indgang til værtshuset fra gaden, og hvis det for publikum fremstår som et selvstændigt værtshus.

….

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

…

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 79 a.

Arbejdstilsynet fører som led i tilsynsvirksomheden efter denne lov tilsyn med overholdelsen af lovgivningen om røgfri miljøer.

Arbejdstilsynet kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at forhold, der strider mod lovgivningen om røgfri miljøer, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.

Stk. 2.

§ 76 og de regler, der er udstedt i medfør heraf, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om udøvelsen af tilsynet.

Stk. 4.

Klage over afgørelser, der træffes af Arbejdstilsynet efter stk. 1, kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet.

§ 81, stk. 1-5, finder tilsvarende anvendelse.

…

KEN#LOKDOK23 2013 9618 Valid

–

hvor der ikke serveres egentlig mad,

–

hvor serveringsarealet er under 40 m 2 , og

–

hvor der er borde og stole på serveringsarealet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →