Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00517

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00517

Resumé

Jyllands-Posten bragte artiklerne Forsvundet 10-årig anses for bortført og Til barnets bedste og skrev om et netværk af kvinder, der har tabt sager om forældremyndigheden til danske mænd.

Jyllands-Posten skrev om en kvinde, at hun var gift, selv om hun var samlevende.

Der stod også, at barnet skulle være flygtet med hende, selv om hun på det tidspunkt kunne rejse ud med barnet.

Desuden skrev Jyllands-Posten, at en samtale fandt sted for nylig, selv om det var et år siden.

Pressenævnet finder fejlene beklagelige, men går ikke så langt som til at kritisere Jyllands-Posten.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at da der ikke foreligger en fuldmagt fra den i artiklerne omtalte amerikanske mor, kan klager ikke indgive klage på vegne af denne, og klagepunktet vedrørende den amerikanske mor behandles derfor ikke.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare jf. punkterne A.1 og A.3.

Ud fra det i sagen oplyste, lægges det til grund, at en dansk myndighed på et ikke nærmere oplyst tidspunkt har overført forældremyndigheden over klagers søn [Drengen] fra klager til [Drengen]s far.

På den baggrund finder nævnet, sådan som sagen er oplyst for nævnet, ikke grundlag for at udtale kritik på dette punkt.

Jyllands-Postens omtale af klager og [Drengen]s far som værende gift, jf. udtrykket ”et dansk-udenlandsk ægtepar”, er efter parternes oplysninger ikke korrekt, idet parret har været samlevende uden at være gift.

Nævnet finder det på den baggrund beklageligt, at Jyllands-Posten har anvendt udtrykket ”ægtepar”, men finder ikke tilstrækkelig grundlag for at udtale kritik af Jyllands-Posten i denne forbindelse.

For så vidt angår Jyllands-Postens oplysning om, at klagers samtale med [Drengen] var for nylig, har klager oplyst, at samtalen fandt sted i august sidste år.

Nævnet finder, at Jyllands-Posten kunne have tidsfæstet den oplyste samtale mere nøjagtigt, men finder ikke tilstrækkelig grundlag for at udtale kritik af Jyllands-Posten i denne forbindelse.

For så vidt angår Jyllands-Postens oplysning, om at [Drengen] på et tidspunkt i 2010 skulle være flygtet med hende til Østrig, finder nævnet at det må lægges til grund, at klager på udrejsetidspunktet havde forældremyndigheden over sønnen og kunne rejse ud med ham.

Nævnet finder det derfor beklageligt, at Jyllands-Posten anfører, at [Drengen] skulle være flygtet med klager, men finder efter den bragte sammenhæng ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Jyllands-Posten i denne forbindelse.

Nævnet finder ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik.

Genmæle

Angående artiklernes oplysning om, at klager har tabt forældremyndigheden til den danske far, og at en dansk domstol har tilkendt den danske far forældremyndigheden, finder nævnet, at der er tilstrækkelig dokumentation for denne oplysning.

Der henvises til parternes forklaringer.

Klager er derfor ikke berettiget til genmæle heroverfor.

For så vidt angår det forhold, at artiklen på siderne 10-12 omtaler klager og dennes tidligere samlever som ”ægtepar”, er dette ikke korrekt, jf. ovenfor.

Nævnet finder, at der er tale om en beklagelig fejl, men finder ikke at oplysningen i den bragte sammenhæng er egnet til at påføre klager skade af betydning.

Klager er derfor ikke berettiget til genmæle heroverfor.

For så vidt angår oplysningen om, at klagers Skype-samtale med [Drengen] rettelig fandt sted på et langt tidligere tidspunkt, finder nævnet ikke at oplysningen er egnet til at påføre klager skade af betydning.

Klager er derfor ikke berettiget til genmæle heroverfor.

For så vidt angår oplysningen om, at [Drengen] var flygtet med klager til Østrig tilbage i 2010, er det korrekt, at klager rejste til Østrig med sønnen.

Klager havde forældremyndigheden over [Drengen] på det tidspunkt.

Nævnet finder imidlertid ikke, at oplysningen i den bragte sammenhæng er egnet til at påføre klager skade af betydning.

Klager er derfor ikke berettiget til genmæle heroverfor.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ” Forsvundet 10-årig anses for bortført ” og ” Til barnets bedste?” bragt den 18. august 2013 i Jyllands-Posten, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen omhandler endvidere mediets afslag på genmæle.

1 Sagsfremstilling

De påklagede artikler

Jyllands-Posten bragte den 18. august 2013 på siderne 6-7 artiklen ” Forsvundet 10-årig anses for bortført ”.

Artiklen omhandlede en mistanke om børnebortførelse i en dansk-amerikansk forældremyndighedssag.

Ydermere beskrev artiklen et netværk af kvinder, der har tabt sager om forældremyndigheden til danske mænd.

Af artiklen fremgik blandt andet følgende

”[…] Med i netværket er blandt andre også den østrigske mor til drengen [Drengen], som tabte en sag om forældremyndighed til drengens danske far. […]”

Samme dag bragte Jyllands-Posten på siderne 10-12 artiklen ” Til barnets Bedste?

” Artiklen omhandler ligeledes den dansk-amerikanske forældremyndighedssag.

Af artiklen fremgik blandt andet følgende

”[…] Hun [moderen i den dansk-amerikanske forældremyndighedssag.

Pressenævnet] er også blevet et symbol i et opgør, som et netværk af udlændinge, der har været gift med danskere, vil tage med det danske retssystem.

[…]

Men flere andre udenlandske statsborgere ud over [moderen i den dansk-amerikanske forældremyndighedssag.

Pressenævnet] kritiserede Danmark foran komiteen, blandt andet den østrigske kvinde [Klager], mor til drengen [Drengen], som også var udsat for en strid mellem et dansk-udenlandsk ægtepar.

Også i [Drengen]s tilfælde tilkendte en dansk domstol den danske far forældremyndigheden.

[Klager] viste først et videoklip af en smilende og glad [Drengen] fra dengang, han var flygtet med hende til Østrig tilbage i 2010.

Dernæst viste hun et klip af en trist og mut dreng fra en Skype-samtale hun havde haft med [Drengen] over computeren for nylig. […]”

Øvrige oplysninger

Af Østre Landsrets kendelse af 21. december 2012 fremgår blandt andet, at klager i sommeren 2010 udrejste til Østrig med sønnen [Drengen].

Efter klagers udrejse traf de danske myndigheder afgørelse om, at forældremyndigheden over [Drengen] skulle overføres til faren.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Klager har anført, at hun er nævnt i artiklerne, men at hun ikke er blevet kontaktet forinden offentliggørelsen af disse.

Udtrykket ”udenlandsk netværk” er misvisende, da kun 10 % af kvinderne til mødet med EU-delegationen var udenlandske.

Klager har videre anført, at hun ikke har tabt forældremyndigheden til [Drengen], men at de danske myndigheder ”retrospectively” har overført forældremyndigheden over [Drengen] til hans far uden juridisk kompetence hertil.

Klager har aldrig været gift med [Drengen]s far, hvorfor betegnelsen ”ægtepar” om klagers forhold til denne er ukorrekt.

Klager flygtede ikke til Østrig med [Drengen] i 2010, men flyttede dertil på lovlig vis.

Klippet fra Skype-samtalen refereres i artiklen til at skulle have fundet sted for nylig.

Dette er ikke korrekt.

Samtalen fandt sted i august måned sidste år.

I artiklerne anklages en amerikansk mor for at have bortført sit barn.

Hertil har klager anført, at dette ikke er korrekt.

2.2 Jyllands-Postens synspunkter

Indklagede har anført, at klager kun nævnes yderst kort i artiklerne.

Således er klager kun klageberettiget angående de klagepunkter, der vedrører omtalen af klager.

At klager og dennes tidligere samlever bliver beskrevet som tidligere ægtepar er en mindre detalje, der er irrelevant for substansen.

Jyllands-Posten har videre anført, at artiklens indhold ikke er egnet til at være krænkende eller agtelsesforringende for klager.

Oplysningerne er ukontroversielle og ubestridt korrekte, hvilket således ikke giver anledning til forelæggelse for klager forinden publiceringen.

Jyllands-Posten henviser herunder til en kendelse fra Østre Landsret af 21. december 2012.

På den baggrund afviser avisen ligeledes et krav om genmæle.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jytte Scharling, Dorthe Carlsen, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at da der ikke foreligger en fuldmagt fra den i artiklerne omtalte amerikanske mor, kan klager ikke indgive klage på vegne af denne, og klagepunktet vedrørende den amerikanske mor behandles derfor ikke.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare jf. punkterne A.1 og A.3.

Ud fra det i sagen oplyste, lægges det til grund, at en dansk myndighed på et ikke nærmere oplyst tidspunkt har overført forældremyndigheden over klagers søn [Drengen] fra klager til [Drengen]s far.

På den baggrund finder nævnet, sådan som sagen er oplyst for nævnet, ikke grundlag for at udtale kritik på dette punkt.

Jyllands-Postens omtale af klager og [Drengen]s far som værende gift, jf. udtrykket ”et dansk-udenlandsk ægtepar”, er efter parternes oplysninger ikke korrekt, idet parret har været samlevende uden at være gift.

Nævnet finder det på den baggrund beklageligt, at Jyllands-Posten har anvendt udtrykket ”ægtepar”, men finder ikke tilstrækkelig grundlag for at udtale kritik af Jyllands-Posten i denne forbindelse.

For så vidt angår Jyllands-Postens oplysning om, at klagers samtale med [Drengen] var for nylig, har klager oplyst, at samtalen fandt sted i august sidste år.

Nævnet finder, at Jyllands-Posten kunne have tidsfæstet den oplyste samtale mere nøjagtigt, men finder ikke tilstrækkelig grundlag for at udtale kritik af Jyllands-Posten i denne forbindelse.

For så vidt angår Jyllands-Postens oplysning, om at [Drengen] på et tidspunkt i 2010 skulle være flygtet med hende til Østrig, finder nævnet at det må lægges til grund, at klager på udrejsetidspunktet havde forældremyndigheden over sønnen og kunne rejse ud med ham.

Nævnet finder det derfor beklageligt, at Jyllands-Posten anfører, at [Drengen] skulle være flygtet med klager, men finder efter den bragte sammenhæng ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Jyllands-Posten i denne forbindelse.

Nævnet finder ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik.

Genmæle

Angående artiklernes oplysning om, at klager har tabt forældremyndigheden til den danske far, og at en dansk domstol har tilkendt den danske far forældremyndigheden, finder nævnet, at der er tilstrækkelig dokumentation for denne oplysning.

Der henvises til parternes forklaringer.

Klager er derfor ikke berettiget til genmæle heroverfor.

For så vidt angår det forhold, at artiklen på siderne 10-12 omtaler klager og dennes tidligere samlever som ”ægtepar”, er dette ikke korrekt, jf. ovenfor.

Nævnet finder, at der er tale om en beklagelig fejl, men finder ikke at oplysningen i den bragte sammenhæng er egnet til at påføre klager skade af betydning.

Klager er derfor ikke berettiget til genmæle heroverfor.

For så vidt angår oplysningen om, at klagers Skype-samtale med [Drengen] rettelig fandt sted på et langt tidligere tidspunkt, finder nævnet ikke at oplysningen er egnet til at påføre klager skade af betydning.

Klager er derfor ikke berettiget til genmæle heroverfor.

For så vidt angår oplysningen om, at [Drengen] var flygtet med klager til Østrig tilbage i 2010, er det korrekt, at klager rejste til Østrig med sønnen.

Klager havde forældremyndigheden over [Drengen] på det tidspunkt.

Nævnet finder imidlertid ikke, at oplysningen i den bragte sammenhæng er egnet til at påføre klager skade af betydning.

Klager er derfor ikke berettiget til genmæle heroverfor.

Afgjort den 22. oktober 2013