Legislator Case Law & Legislation
W20130957725 DK

Udlændingenævnets afgørelse af 8. august 2013

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

KEN#LOKDOK23 2013 9577 Valid

Udlændingenævnets afgørelse af 8. august 2013 – Bortfald – Opgivelse af bopæl i Danmark – Dispensation fra Bortfald

KEN#LOKDOK23 2013 9577 Valid

Udlændingenævnet omgjorde i august 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på dispensation fra bortfald af opholdstilladelse i mere end fire år til en ægtefælle til en dansk statsborger, der arbejdede for en international børnehjælpsorganisation i udlandet.

Ansøgeren blev i 1994 meddelt opholdstilladelse i Danmark under henvisning til sin herboende ægtefælle, og ansøgeren blev i 1997 meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.

I maj 2008 blev ansøgeren meddelt dispensation fra bortfald af opholdstilladelsen grundet ansøgerens ægtefælles arbejde i udlandet gældende fra den 1. april 2008 til den 31. december 2009.

I august 2012 søgte ansøgeren på ny om dispensation fra bortfald indtil december 2014 under henvisning til sin ægtefælles fortsatte arbejde i udlandet.

Ansøgerens ansøgning blev delvist imødekommet af Udlændingestyrelsen, idet dispensation blev meddelt frem til den 1. april 2013, således at den samlede dispensation gjaldt i fire år, da ansøgeren senest var udrejst af Danmark i marts 2009.

Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren kunne meddeles dispensation fra bortfald i mere end fire år under henvisning til ansøgerens ægtefælles arbejde for en international organisation i udlandet, hvorfor dispensationen fra bortfald blev gjort gældende frem til december 2014.

Udlændingenævnet lagde vægt på, at udlandsopholdet skyldes et velbegrundet formål af arbejdsmæssig karakter.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →