Udlændingenævnets afgørelse af 13. september 2013

Udlændingenævnets afgørelse af 13. september 2013 – Erhverv – Greencardordningen – Dispensation fra bortfald

Udlændingenævnet stadfæstede i september 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på dispensation fra bortfald af en pakistansk ansøgers opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 17, stk. 3, jf. § 17, stk. 1, 1. pkt., jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1.

Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren havde opgivet sin bopæl i Danmark, hvorfor hans opholdstilladelse var bortfaldet, og at der ikke kunne meddeles dispensation fra bortfald af opholdstilladelsen.

Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen om, at ansøgeren havde opgivet sin bopæl i Danmark, vægt på, at ansøgeren var udrejst af Danmark i fem måneder og 24 dage til Pakistan for at besøge sin familie i hjemlandet, at han havde opsagt sin lejebolig i Danmark, og at han i Det Centrale Personregister (CPR) var blevet registreret som udrejst til Pakistan.

Det forhold, at ansøgeren under opholdet i hjemlandet besluttede sig for at studere, samt at ansøgeren forinden sin udrejse oplyste kommunen om sin udrejse, som ansøgeren på daværende tidspunkt kun forventede ville vare omkring tre måneder, og om, at han havde intention om at vende tilbage tilbage til Danmark samt oplyste kommunen om en c/o-adresse til postforsendelse, kunne ikke ændre herved.

Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen om, at der ikke kunne meddeles dispensation fra bortfald af opholdstilladelsen, vægt på, at ansøgeren ikke forinden sin udrejse af Danmark og opgivelse af sin bopæl havde rettet henvendelse til udlændingemyndighederne og søgt om dispensation fra bortfald, men at han først efter genindrejsen i Danmark søgte om dispensation.

Det forhold, at han til kommunen havde oplyst om sin udrejse og om, at han ikke havde til hensigt at udrejse permanent af Danmark, kunne ikke ændre herved, idet ansøgeren ikke inden udrejsen rettede henvendelse til udlændingemyndighederne om sin sag, ligesom han ikke vendte tilbage til Danmark på det oprindeligt planlagte tidspunkt eller på dette tidspunkt underrettede udlændingemyndighederne om sin senere tilbagevenden til Danmark.

Udlændingenævnet lagde endelig vægt på, at ansøgerens samlede ophold i Danmark forud for udrejsen udgjorde omkring 13 måneder, at han ikke havde nogen familiemæssig tilknytning til Danmark, og at ansøgerens formål med udrejsen (familiebesøg og gennemførelse af kursus) ikke vurderedes at tjene et velbegrundet formål, som kunne begrunde dispensation fra bortfald.