Legislator Case Law & Legislation
W20130956425 DK

SU - tilbagevenden efter orlov - planlagt og afholdt orlov - genoptagelse af SU-udbetaling - klagefrist

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2013 9564 Valid

SU - tilbagevenden efter orlov - planlagt og afholdt orlov - genoptagelse af SU-udbetaling - klagefrist

KEN#LOKDOK23 2013 9564 Valid

Efter ophør af 7 måneders orlov var der ifølge SU-bekendtgørelsen pligt til af egen drift at genoptage udbetaling af SU.

At orloven oprindelig havde været planlagt til at vare 9 måneder kunne ikke medføre en ændring.

KEN#LOKDOK23 2013 9564 Valid

Din klage vedrørende SU for maj måned 2011

I e-mail af 30. juni 2011 har du klaget over Uddannelsesstyrelsens (.

.

.

) afgørelse (støttemeddelelse) af 9. maj 2011 om tildelingen af SU for maj 2011 og året ud.

Ankenævnet bemærker, at fristen for at indgive klage var den 7. juni 2011.

Din klage er modtaget i styrelsen den 30. juni 2011.

Din klage er derfor indgivet for sent.

Under hensyn til, at styrelsen ikke bemærkede dette ved videresendelsen af sagen til ankenævnet, at ankenævnet ikke gjorde dig opmærksom på den overskredne klagefrist ved modtagelsen af din sag, og under hensyn til den herefter forløbne tid, finder ankenævnet, at du har fået en berettiget forventning om, at klagen behandles.

På den baggrund har ankenævnet besluttet at behandle sagen.

Ankenævnets afgørelse

Nævnet ændrer styrelsens afgørelse af 9. maj 2011 således, at du har ret til SU fra og med maj måned 2011.

Begrundelse

SU-loven (lovbekendtgørelse nr. 661 af 29. juni 2009) indeholder bl.a. følgende bestemmelser (uddrag)

(.

.

.

)

§ 38 b.

(.

.

.

)

Stk. 2.

Uddannelsesstøtte udbetales forud i månedlige rater, jf. dog §§ 38 c og 38 d, og kan tidligst udbetales fra begyndelsen af den måned, hvor ansøgning om støtte er modtaget

1) i styrelsens elektroniske selvbetjeningssystem, jf. § 38 a, stk. 1,

(.

.

.

)

SU-bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 455 af 8. juni 2009) indeholder bl.a. følgende bestemmelser (uddrag)

(.

.

.

)

§ 32.

(.

.

.

)

Stk. 3.

Efter en periode med orlov fra uddannelsen på 7 måneder eller derunder genoptager styrelsen på det foreliggende grundlag udbetalingen af støtte uden ansøgning fra den uddannelsessøgende.

Det fremgår af e-mail af 4. maj 2011 fra [KB skole], at du oprindeligt havde anmodet om en 9 måneders orlov, men at du afbrød denne og genoptog studierne efter 7 måneders orlov.

Det fremgår endvidere af e-mail af 16. september 2011 fra [uddannelsesinstitutionen], at [uddannelsesinstitutionen] ændrede din registrering i systemet fra orlov til fravalgt, da du meldte dig studieaktiv.

Det klare udgangspunkt i SU-loven er, at uddannelsesstøtte tidligst kan udbetales fra begyndelsen af den måned, hvor ansøgning om støtte er modtaget i styrelsens elektroniske selvbetjeningssystem, jf. SU-lovens § 38 b, stk. 2, nr. 1.

Ankenævnet finder dog, at denne bestemmelse ikke kan anvendes på det konkrete tilfælde, jf. § 32, stk. 3 i SU-bekendtgørelsen.

Det følger af bekendtgørelsens § 32, stk. 3, at styrelsen på det foreliggende grundlag genoptager udbetalingen af støtte uden ansøgning fra den uddannelsessøgende efter en periode med orlov fra uddannelsen på 7 måneder eller derunder.

Da du genoptager studiet i maj 2011, er det efter netop 7 måneders orlov.

Styrelsen har udtalt, at du ikke er omfattet af bestemmelsen i § 32, stk. 3, da din oprindelige orlovsperiode var planlagt til at vare 9 måneder.

Bestemmelsen i bekendtgørelsens § 32, stk. 3, indeholder alene en henvisning til, hvor lang perioden med orlov har varet, jf. formuleringen "Efter en periode.

.

.

", og ikke en henvisning til den ansøgte orlov.

Ankenævnet finder derfor, at du er omfattet af bestemmelsen, hvorefter styrelsen på det foreliggende grundlag skulle have genoptaget udbetalingen af støtte uden ansøgning fra dig.

Du har derfor ret til SU fra og med maj måned 2011, hvor du har genoptaget studiet.

Styrelsen har henvist til, at styrelsens tekniske system registrerer oplysningen om orlov på det tidspunkt, hvor styrelsen får meddelelse om den planlagte orlov, forud for den faktiske afholdelse af orloven.

Ankenævnet forudsætter, at dette betyder, at systemet ikke registrerer, når en planlagt orlov efterfølgende ændres.

Det forhold, at styrelsens tekniske system registrerer den planlagte periode frem for den faktisk afholdte periode, kan imidlertid ikke medføre, at du ikke er omfattet af bekendtgørelsens § 32, stk. 3.

Sagsfremstilling

Du studerer (.

.

.

) på [KB skole], som er en del af [uddannelsesinstitutionen].

Du har anmodet om orlov i perioden oktober 2010 til og med juni 2011.

Du har dog meldt dig studieaktiv igen fra og med maj 2011.

Styrelsen har ved støttemeddelelse af 9. maj 2011 meddelt, at du havde fravalgt SU fra og med maj 2011 og året ud.

Du har søgt om SU fra og med juni 2011 den 29. juni 2011.

Du har i e-mail af 30. juni 2011 klaget til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten og bl.a. anført, at du besøgte studiekontoret i forbindelse med afbrydelsen af din orlov, og at du gjorde præcist, hvad du havde fået besked på.

Styrelsen har ved brev af 26. juli 2011 indhentet en udtalelse fra [uddannelsesinstitutionen].

Det fremgår af telefonnotat dateret den 16. september 2011, at [uddannelsesinstitutionen] ikke har modtaget brevet fra styrelsen af 26. juli 2011, hvorfor brevet genfremsendes til [uddannelsesinstitutionen] per e-mail den 16. september 2011.

[Uddannelsesinstitutionen] afgiver udtalelse til sagen ved e-mail af 16. september 2011.

[uddannelsesinstitutionen] har bl.a. oplyst, at de modtog en mail den 4. maj 2011 fra [KB skole], hvoraf det fremgik, at du var studieaktiv fra og med den 1. maj 2011.

Endvidere har [uddannelsesinstitutionen] oplyst, at de ændrede orloven i systemet til fravalg fra og med maj 2011.

Ved e-mail af 1. september 2011, har du oplyst styrelsen, at du læser et semester i New York, USA.

Styrelsen har i brev af 27. september 2011 truffet afgørelse om, at styrelsen ikke finder anledning til at ændre tildelingen af din SU for maj 2011.

Styrelsen begrunder dette med, at du ikke kan søge om SU med tilbagevirkende kraft.

Ved e-mail af 30. november 2011 rykkede du styrelsen for et svar på din klage.

Ved e-mail af 13. december 2011 rykkede du endnu engang styrelsen for et svar.

Styrelsen har ved e-mail af 26. januar 2012 fremsendt afgørelsen af 27. september 2011 til dig.

Styrelsen bemærker i mailen, at styrelsen har fået den opfattelse af din mail af 30. november 2011, at du ikke har modtaget afgørelsen af 27. september 2011, hvorfor de fremsender afgørelsen til dig per e-mail.

Du klager per e-mail af 26. januar 2012 over afgørelsen af 27. september 2011, som du har modtaget per e-mail den 26. januar 2012.

Styrelsen har ved brev af 16. februar 2012 sendt sagen sammen med en udtalelse til ankenævnet.

Styrelsen har i det væsentligste gengivet deres afgørelse af 27. september 2011 i udtalelsen.

Ankenævnet har ved brev af 14. marts 2012 sendt sagens akter til dig, således at du havde lejlighed til at fremkomme med bemærkninger hertil.

Ankenævnet har ikke modtaget bemærkninger fra dig i den anledning.

Ankenævnet har ved e-mail af 16. august 2012 indhentet en udtalelse fra styrelsen.

Styrelsen har ved e-mail af 14. september 2012 afgivet en udtalelse til ankenævnet.

Det fremgår, at en orlovsperiode ikke medfører automatisk genoptagelse af SU i systemet, når orlovsperioden oprindeligt har været på over 7 måneder og efterfølgende forkortes.

Ankenævnet har ved brev af 17. september 2012 sendt styrelsens udtalelse af 14. september 2012 til dig, således at du havde lejlighed til at fremkomme med bemærkninger hertil.

Ankenævnet har ikke modtaget bemærkninger fra dig i den anledning.

Ankenævnet har d. 9. november 2012 anmodet styrelsen om at udtale sig nærmere om baggrunden for indførelsen af reglen i SU-bekendtgørelsens § 32, stk. 3, og om baggrunden for, at perioden i den nævnte bestemmelse er fastsat til netop 7 måneder, samt at beskrive for nævnet, på hvilken baggrund styrelsen ikke automatisk genoptager udbetalingen af SU, når en planlagt længere orlovsperiode forkortes til 7 måneder eller derunder.

Styrelsen har i e-mail af 3. juli 2013 udtalt til nævnet, at der ved genoptagelse af støttetildelingen efter orlov er mange forhold, der kan have ændret sig, og at kun den studerende kan give disse oplysninger.

Styrelsen har endvidere oplyst, at der i styrelsens IT-system sker en udmåling af orlovsperiodens længde på det tidspunkt, hvor orloven registreres.

Hvis orloven er på over 7 måneder, registreres der automatisk fravalg i månederne efter orlovsperioden.

Styrelsen har endvidere henvist til, at du har modtaget oplysning om støtteudbetalingen i støttemeddelelse af 9. maj 2011, hvoraf fremgår, at du ikke vil modtage SU i maj 2011, og at ret til SU i maj 2011 herefter vil forudsætte ny ansøgning, da der ikke kan søges tilbagevirkende.

Ankenævnet har ved brev af 9. august 2013 sendt styrelsens udtalelse af 14. september 2012 til dig, således at du havde lejlighed til at fremkomme med bemærkninger hertil.

Ankenævnet har ikke modtaget bemærkninger fra dig i den anledning.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →