Legislator Case Law & Legislation
W20130954525 DK

SU - handicaptillæg - oplysninger om behandling

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2013 9545 Valid

SU - handicaptillæg - oplysninger om behandling

KEN#LOKDOK23 2013 9545 Valid

En henvisning til speciallæge med henblik på forebyggende behandling kunne ikke medføre en formodning for, at funktionsnedsættelsen ville mindskes.

På baggrund af sagens øvrige oplysninger gav nævnet ikke medhold.

KEN#LOKDOK23 2013 9545 Valid

Din klage over afslag på handicaptillæg

Du har i brev af 20. februar 2012 klaget over Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøttes (herefter: styrelsen) afgørelse af 31. januar 2012 om afslag på handicaptillæg.

Ankenævnets afgørelse

Nævnet tiltræder styrelsens afgørelse af 31. januar 2012 om, at du ikke har ret til handicaptillæg.

Begrundelse

SU-loven (lovbekendtgørelse nr. 661 af 29. juni 2009) indeholder bl.a. følgende bestemmelser (uddrag)

§ 7.

(…)

Stk. 3.

Sammen med stipendium og studielån eller sammen med slutlån gives et stipendium som tillæg til uddannelsessøgende i videregående uddannelse, som på grund af varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde.

SU-bekendtgørelsen (dagældende bekendtgørelse nr. 455 af 08. juni 2009, nu bekendtgørelse nr. 1269 af 17. december 2012) indeholder bl.a. følgende bestemmelser (uddrag)

§ 21.

Styrelsen kan bestemme, at der gives tillægsstipendium efter lovens § 7, stk. 3, ud fra

1) en vurdering af arten og graden af funktionsnedsættelsen, og på baggrund heraf

2) en vurdering af funktionsnedsættelsens betydning for den uddannelsessøgendes evne til at påtage sig erhvervsarbejde som andre uddannelsessøgende.

Af bemærkningerne til lovforslaget, der indførte § 7, stk. 3 (L 81, 2003/1), fremgår bl.a. følgende (uddrag)

”Tillægsstipendiet gives til uddannelsessøgende, hvis funktionsnedsættelse har så væsentlige følger, at det stort set ikke er muligt for dem at påtage sig arbejde.

”

Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår endvidere følgende (uddrag)

”Et væsentligt element i visitationen vil være en vurdering af, om den uddannelsessøgendes funktionsnedsættelse har så betydelige følger, at det stort set ikke er muligt for den pågældende at påtage sig erhvervsarbejde i nævneværdigt omfang.

Der skal efter den foreslåede ordning ikke foretages en vurdering af, om de studiemæssige følger af en funktionsnedsættelse medfører et øget tidsforbrug under uddannelsen.

”

Af vejledning nr. 62 af 3. juni 2004 om tillæg til uddannelsessøgende i videregående uddannelse med varig funktionsnedsættelse (handicaptillæg) fremgår bl.a. følgende (uddrag)

”Arbejdsmarkedet for studerende skal forstås som mængden af de studenterjobs, som uddannelsessøgende typisk er ansat i.

Vurderingen af arbejdsevnen er generel, og der indgår ikke en redegørelse for, hvilket konkret studenterjob den studerende i givet fald vil kunne varetage.

Der tages udelukkende stilling til, om ansøger vil være i stand til at varetage studenterjob med de ressourcer, pågældende har.

(…) Jobbenes studierelevans eller geografiske placering i forhold til ansøger er ikke en del af vurderingen.

”

Styrelsen har i afgørelsen af 31. januar 2012 henvist til oplysningerne i lægeerklæring af 1. februar 2005 ved speciallæge i neurologi [BJA].

Styrelsen vurderer på baggrund heraf, at følgerne at din funktionsnedsættelse ikke er af en sådan sværhedsgrad, at det berettiger til tillæg.

Ankenævnet finder under henvisning til styrelsens begrundelse i afgørelsen af 31. januar 2012, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte afgørelsen.

Nævnet bemærker, at styrelsen på det forelæggende grundlag ikke har haft anledning til at antage, at din migræne må mindskes blot på baggrund af, at du er henvist til neurolog.

Nævnet har derfor ikke medtaget denne del af udtalelsen i vurderingen af din funktionsnedsættelse.

Sagsfremstilling

Det fremgår af oplysningsskema til studerende ved ansøgning om handicaptillæg af 10. oktober 2011, at du søger tillæg på baggrund af migræne med aura.

Det fremgår endvidere, at du senest i perioden april 2010 til juli 2011 havde erhvervsarbejde 7-14 timer ugentligt som [.

.

.

], og at du har oplyst, at årsagen til arbejdets ophør var, at du gentagne gange var sygemeldt på grund af migræne.

[Sagsbeskrivelse udeladt]

Styrelsen har i brev af 31. januar 2012 meddelt dig afslag på handicaptillæg og henvist til oplysningerne i lægeerklæring af 1. februar 2005 ved speciallæge i neurologi [BJA].

Styrelsen vurderer, at følgerne af din funktionsnedsættelse ikke er af en sådan sværhedsgrad, at det berettiger til tillæg.

Styrelsen lægger vægt på, at der ikke er tale om en alvorlig neurologisk lidelse.

Du har i brev af 20. februar 2012 klaget til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger og bl.a. anført, at [sagsbeskrivelse udeladt].

Du anfører, at du har haft mange studiejob tidligere, som du alle har været nødt til at sige op på grund af for stort sygefravær.

[Sagsbeskrivelse udeladt].

[Sagsbeskrivelse udeladt]

[Sagsbeskrivelse udeladt] Det fremgår, at du henvises til neurolog med henblik på forebyggende behandling.

Styrelsen har i brev af 14. februar 2013 videresendt sagen sammen med en udtalelse til ankenævnet.

Styrelsen har i det væsentlige gengivet indholdet af begrundelsen i afgørelsen af 31. januar 2012.

Styrelsen har endvidere henvist til lægeerklæring af 24. oktober 2012 fra læge [BHS].

Styrelsen lægger vægt på, at det af de supplerende oplysninger fremgår, at du er henvist til neurolog med henblik på forebyggende behandling, hvilket, styrelsen antager, må mindske generne i forbindelse med din migræne.

[Sagsbeskrivelse udeladt]

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →