Legislator Case Law & Legislation
W20130954425 DK

SU - udenlandsk statsborger - ægteskab med dansk statsborger - fri bevægelighed - tidspunktet for ægteskabets indgåelse

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2013 9544 Valid

SU - udenlandsk statsborger - ægteskab med dansk statsborger - fri bevægelighed - tidspunktet for ægteskabets indgåelse

KEN#LOKDOK23 2013 9544 Valid

En ansøger havde ikke ret til SU på baggrund af sit ægteskab med en dansk statsborger, som havde benyttet retten til fri bevægelighed inden for EU og var arbejdstager i Danmark, da ægteskabet var indgået efter den danske statsborger havde benyttet retten til fri bevægelighed.

KEN#LOKDOK23 2013 9544 Valid

Din klage vedrørende afslag på ret til SU

I brev af 1. august 2012 har du klaget over Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøttes (herefter: styrelsen) afgørelse af 2. juli 2012 om, at du ikke har ret til SU fra maj 2012.

Ankenævnets afgørelse

Nævnet tiltræder styrelsens afgørelse af 2. juli 2012 om, at du ikke har ret til SU fra ansøgningstidspunktet i maj 2012.

Begrundelse

SU-loven (lovbekendtgørelse nr. 661 af 29. juni 2009) indeholder bl.a. følgende bestemmelser (uddrag)

§ 2 a.

(…)

Stk. 2.

Uddannelsessøgende, der er EU-statsborgere eller EØS-statsborgere, og deres familiemedlemmer kan få uddannelsesstøtte til uddannelse i Danmark og i udlandet efter de betingelser, der følger af EU-retten og EØS-aftalen.

(…)

SU-bekendtgørelsen (dagældende bekendtgørelse nr. 455 af 08. juni 2009, nu bekendtgørelse nr. 1269 af 17. december 2012) indeholder bl.a. følgende bestemmelser (uddrag)

§ 67.

(…)

Stk. 2.

En ægtefælle til en EU-statsborger, der er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark efter EU-rettens regler, kan få støtte efter EU-retten til en uddannelse i Danmark eller i udlandet på samme betingelser som en dansk statsborger, hvis den pågældende bor hos eller har boet hos EU-statsborgeren i en periode, hvor denne er eller var arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark.

(…)

(…)

§ 69.

Uddannelsessøgende, der ikke er danske statsborgere, kan ikke få uddannelsesstøtte, hvis de under uddannelsen får støtte fra hjemlandet.

Stk. 2.

Uddannelsessøgende, der ikke er danske statsborgere, kan ikke få uddannelsesstøtte, hvis de under uddannelsen kan få støtte fra hjemlandet, medmindre de er statsborgere fra EU- eller EØS-lande.

Ankenævnet lægger til grund, at din ægtefælle [.

.

.

] benyttede retten til fri bevægelighed i perioden fra september 1995 til juni 1996, at I indgik ægteskab den [.

.

.

] 2009, og at du indrejste til Danmark den 29. april 2010.

Ifølge SU-bekendtgørelsens § 67, stk. 2, har arbejdstageres ægtefæller ret til SU i Danmark.

Du har indgået ægteskab med en dansk statsborger, som har benyttet retten til fri bevægelighed.

Ægteskabet blev imidlertid indgået efter, at din ægtefælle benyttede retten til fri bevægelighed.

Om betydningen af tidspunktet for ægteskabets indgåelse fremgår - af notat af 28. juni 2010 fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, om tidsmæssig sammenhæng mellem en dansk statsborgers tilbagevenden til Danmark og ansøgning om ophold som familiemedlem til den danske statsborger efter EU-retten - bl.a. følgende (uddrag)

”[R]eglerne om ophold for familiemedlemmer til en dansk statsborger, der har udøvet sin ret til fri bevægelighed i et andet EU-/EØS-land, [kan ikke] anvendes, hvis familieforholdet først opstår efter, at den danske statsborger er vendt tilbage til Danmark.

(…) Indgår den danske statsborger således f.eks. ægteskab (…) efter sin tilbagevenden, vil ægtefællen(…) ikke kunne benytte EU-reglerne om ophold på baggrund af den danske statsborgers tidligere udøvelse af fri bevægelighed.

Endvidere er det en forudsætning, at den danske statsborger og familiemedlemmet/ansøgeren har haft et reelt samliv i det EU/EØS-land, hvor den danske statsborger har udnyttet sin ret til fri bevægelighed.

Kravet indebærer, at familiemedlemmet/ansøgeren har haft et ophold i det EU/EØS-land, hvor den danske statsborger har udnyttet sin ret til fri bevægelighed.

Det bemærkes, at det er en betingelse, at familiemedlemmets/ansøgerens ophold i EU/EØS-landet finder sted under den periode, hvor den danske statsborger udnytter sin ret til fri bevægelighed.

(…)"

I havde endnu ikke indgået ægteskab på det tidspunkt, hvor din danske ægtefælle [.

.

.

] benyttede retten til fri bevægelighed ved at bosætte sig i Forbundsrepublikken Tyskland.

Du kan derfor ikke benytte EU-reglerne på baggrund af din ægtefælles tidligere udøvelse af fri bevægelighed.

Du har derfor ikke ret til SU, jf. SU-bekendtgørelsens § 67, stk. 2.

Sagsfremstilling

Det fremgår af oplysningsskema til udenlandske statsborgere dateret 22. maj 2012, at du er italiensk statsborger, at du har haft ophold i Danmark siden 29. april 2010, at du indgik ægteskab med en dansk statsborger den [.

.

.

] 2009, at du ikke har arbejde i Danmark, og at du er ægtefælle til en EU-statsborger, som er vandrende arbejdstager i Danmark, og at du kan få støtte til uddannelsen efter dit hjemlands regler.

Det fremgår af skema til udenlandske statsborgere, der søger SU til uddannelse i udlandet modtaget 7. juni 2012, at du ikke har eller har haft arbejde i Danmark, og at du er ægtefælle til en EU-statsborger, som er arbejdstager i Danmark.

Styrelsen har ved brev af 2. juli 2012 meddelt dig afslag på tildeling af SU.

Afslaget er begrundet i, at din ægtefælle, som er dansk statsborger, skal have benyttet retten til fri bevægelighed i et andet EU-land, at du indrejste til Danmark den 5. maj 2010, og at I ikke, mens I har været gift [.

.

.

] har været bosat uden for Danmark i et andet EU-land.

Du har i brev af 1. august 2012 klaget til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger og bl.a. anført, at du opfylder kravet i SU-bekendtgørelsens § 67, stk. 2, om at være ægtefælle til en EU-statsborger, [.

.

.

], som er dansk statsborger og arbejdstager i Danmark, at afgørelsen er truffet i modstrid med det almindeligt gældende regelhierarki, da bekendtgørelsen er i modstrid med Schengen-aftalen, at afgørelsen er udtryk for diskrimination i strid med EU-retten, og at den EU-retlige forståelse af begrebet EU-statsborger skal lægges til grund ved vurderingen.

Styrelsen har i brev af 24. september 2012 videresendt sagen sammen med en udtalelse til ankenævnet.

Styrelsen har henvist til, at [din danske ægtefælle] ifølge folkeregisteret har været udrejst til Forbundsrepublikken Tyskland i perioden fra september 1995 til juni 1996, at I indgik ægteskab den [.

.

.

], og at du indrejste den 5. maj 2009.

Siden I blev gift, har I ikke været bosat uden for Danmark i et andet EU-land.

Ankenævnet har ved brev af 7. november 2012 fremsendt sagens akter til dig, således at du havde lejlighed til at fremkomme med bemærkninger hertil.

Ankenævnet har ikke modtaget bemærkninger fra dig i den anledning.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →