Legislator Case Law & Legislation
W20130951125 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00489

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

KEN#LOKDOK23 2013 9511 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00489

KEN#LOKDOK23 2013 9511 Valid

Resumé

I blogindlægget Ministerium sætter udbetalinger til Strand Consults ph.d.-stipendiat i bero stod, at ejeren af Strand Consult ApS havde bedt om at få fjernet offentlige tal fra en aktindsigt, men det var forkert.

Pressenævnet kritiserer business.dk for at bringe den forkerte oplysning og for ikke at forelægge oplysninger for ejeren.

Da den forkerte oplysning kan skade ejeren, får denne ret til at få offentliggjort sin version.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Pressenævnets kompetence

Det er Pressenævnets opfattelse, at debatsider, hvor udefrakommende kan skrive uredigerede debatindlæg, som udgangspunkt ikke er omfattet af medieansvarsloven, idet der er tale om en uredigeret envejskommunikation.

Ved redigerede debatindlæg forstås også sådanne indlæg, der er skrevet af journalister eller andre professionelle til brug på et professionelt blogsite, der er tilknyttet et medie omfattet af Pressenævnets kompetence., uanset om indlægget har været gennemgået af en redaktion.

Pressenævnet finder, at det påklagede blogindlæg ”Ministerium sætter udbetalinger til Strand Consults ph.d.-stipendiat i bero” på business.dk er et redigeret indlæg skrevet af en af avisens faste bloggere.

Nævnet finder herefter, at det påklagede blogindlæg må sidestilles med en leder-/klummeartikel, der omfattes af medieansvarsloven og derved Pressenævnets kompetence.

Det forhold, at hensigten er, at læsere, herunder klager, frit kan kommentere indlægget, ændrer ikke herpå.

Klagen realitetsbehandles herefter.

God presseskik

Pressenævnet bemærker, at de vejledende regler for god presseskik blev justeret den 22. maj 2013.

Da blogindlægget er offentliggjort den 10. april 2013, behandles sagen ud fra de vejledende regler for god presseskik, sådan som reglerne var udformet før den 22. maj 2013.

Ukorrekte oplysninger

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, jf. punkt A.1.

På det foreliggende grundlag finder nævnet, at [Klager] har anmodet Styrelsen for Forskning og Innovation om at undtage oplysninger om, hvor mange penge Strand Consult ApS påtænker at bruge i forbindelse med erhvervs-ph.d.en, fra bloggerens aktindsigt.

Nævnet finder ikke, at dette fremgår med tilstrækkelig tydelighed af blogindlægget, idet det af bloggen fremgår, at klager har anmodet om, at virksomhedens omsætningstal, der er offentligt tilgængelige, undtages fra aktindsigten.

Nævnet udtaler derfor kritik af business.dk.

Pressenævnet lægger på det foreliggende grundlag til grund, at ansøgningen om erhvervsph.d.en er baseret på 14 måneder gamle regnskabstal, og ikke 18 måneder gamle tal som oprindeligt oplyst i blogindlægget.

Det fremgår imidlertid af indlægget, at regnskabet er afsluttet den 30. juni 2011, og at ansøgningen er indleveret den 10. september 2012, hvorfor de rigtige forhold står klart for læserne, ligesom den fejlagtige oplysning er rettet.

Nævnet finder derfor ikke anledning til at udtale kritik af business.dk.

Nævnet må på det foreliggende grundlag lægge til grund, at ph.d.-vejlederen ikke har været ansat hos Strand Consult ApS, men arbejdet for virksomheden.

Pressenævnet finder det beklageligt, at det af blogindlægget fremgår, at Strand Consult ApS i ph.d.-ansøgningen har oplyst, at vejlederen har været ansat i virksomheden.

Da der i ansøgningens skema ”Employment History” ikke skelnes mellem ph.d.-vejlederens fastansættelser til tidligere arbejdsgivere og den løsere tilknytning til Strand Consult ApS, og da ansøgningen efter det oplyste indeholder samme formulering – ”worked with” – i beskrivelsen af vejlederens tilknytning til en tidligere arbejdsgiver og til Strand Consult ApS, har [Klager] selv medvirket til forvirringen, og nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af dette forhold.

Forelæggelse m.v.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den, der kan være krænket, ligesom angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde, jf. punkterne A.3 og A.4.

Nævnet finder, at oplysningerne om Strand Consult ApS’ økonomiske tilstand, herunder oplysninger afgivet i forbindelse med ph.d.-ansøgningen, om omfanget af aktindsigten og om ph.d.-vejlederens tilknytning til Strand Consult ApS kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager], og oplysningerne har derfor skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for klager.

business.dks blogger rettede den 4. april 2013 henvendelse til [Klager] og anmodede om en kommentar til bl.a.

Strand Consult ApS’ regnskab for regnskabsåret 2011/2012 til brug for en omtale af regnskabet i et blogindlæg den 5. april 2013.

[Klager] afviste seneste ved e-mail af 9. april 2013 at svare på spørgsmål om Strand Consult ApS’ økonomi.

Uanset, at klager over for business.dk’ s blogger tidligere havde afvist at besvare spørgsmål om Strand Consult ApS’ økonomi, finder Pressenævnet, at business.dk, da det påklagede blogindlæg havde et andet indhold end indlægget af 5. april 2013, burde have forsøgt at forelægge oplysningerne for klager, inden artiklen blev bragt den 10. april 2013 på business.dk.

Det skete ikke, hvorfor Pressenævnet udtaler kritik af business.dk.

Genmæle

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at påstanden om, at to omsætningstal er streget over i aktindsigten på anmodning af teleanalytikeren [Klager] fremstår som en oplysning af faktisk karakter, som er egnet til at påføre [Klager] skade af betydning.

Nævnet finder ikke, at business.dk har dokumenteret oplysningen som utvivlsomt rigtig, og klager er derfor berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.

Nævnet finder, at oplysningen om, at [Klager] indsendte 18 måneder gamle regnskabstal i forbindelse med ph.d.-ansøgningen, fremstår som en oplysning af faktisk karakter, der er egnet til at påføre [Klager] skade af betydning.

Henset til, at regnskabstallenes korrekte alder kan udledes af blogindlægget og, at oplysningen er rettet, finder Pressenævnet ikke, at klager er berettiget til at få bragt et genmæle overfor oplysningen.

Pressenævnet finder, at påstanden om, at Strand Consult ApS i ph.d.-ansøgningen – i strid med oplysningerne på ph.d.-vejlederens LinkedIn-profil – har oplyst, at vejlederen er ansat virksomheden, fremstår som en oplysning af faktisk karakter, der er egnet til at påføre [Klager] skade af betydning.

Nævnet finder imidlertid, at [Klager] som ovenfor anført selv har medvirket til at skabe forvirring om vejlederens relation til Strand Consult ApS, og nævnet finder derfor ikke, at klager er berettiget til at få bragt et genmæle overfor påstanden.

I medfør af medieansvarslovens § 49, jf. lovens § 39 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af business.dk at offentliggøre følgende

”[Rubrik]

Pressenævnet kritiserer business.dk, og [Klager] korrigerer business.dk

[Underrubrik]

Der var fejl i det blogindlæg, som Bizzen – IT & Business skrev på business.dk i april om [Klager] og Strand Consult ApS.

[Tekst]

Inden indlægget Ministerium sætter udbetalinger til Strand Consults ph.d.-stipendiat i bero havde Bizzen bedt Styrelsen for Forskning og Innovation om aktindsigt.

I blog-indlægget står der, at [Klager] havde anmodet styrelsen om at fjerne offentligt tilgængelige tal fra aktindsigten.

Det var forkert.

[Klager] havde bedt om, at oplysningerne om, hvor mange penge, som firmaet ville bruge på en erhvervs-ph.d., blev fjernet.

Pressenævnet kritiserer business.dk for at bringe den forkerte oplysning.

Desuden får business.dk kritik for ikke at have forelagt oplysninger for [Klager], inden et nyt indlæg blev bragt.

Da business.dk ikke kan dokumentere oplysningen, og da oplysningen kan skade [Klager], har han ret til at få bragt sin version

business.dk skrev i april, at to omsætningstal for Strand Consult ApS var streget over i forbindelse med Bizzen-bloggens begæring om aktindsigt og at denne overstregning var sket efter anmodning fra mig.

Dette er ikke korrekt.

[Klager]

Hele kendelsen kan læses på www.pressenaevnet.dk”

* * *

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet.

En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

KEN#LOKDOK23 2013 9511 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt den 10. april 2013 på business.dk, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen af det påklagede blogindlæg

Ved e-mail af 13. februar 2013 rettede bloggeren bag business.dk’ s blog ”Bizzen – IT & Business” henvendelse til Styrelsen for Forskning og Innovation og anmodede om aktindsigt i ansøgningen om erhvervs-ph.d.en ”Network Neutrality in the Nordics

The Impact on Network Investment”, der er et samarbejde mellem Strand Consult ApS og Aalborg Universitet.

Styrelsen anmodede ved e-mail af 18. februar 2013 om [Klager]s bemærkninger til aktindsigtsanmodningen.

[Klager] meddelte ved e-mail af samme dag følgende

”[…] – det eneste vi fra Strand Consult ikke ønsker offentliggjort er side 10 og 12 der omhandler økonomien bag projektet.

Vi mener at dette projekt giver os en konkurrencemæssig fordel og vi mener at hvor mange penge vi har valgt at bruge på projektet er af en sådan karakter at vi af konkurrencemæssige årsager ikke ønsker at offentliggøre tallene på nuværende tidspunkt.

[…]”

Styrelsen for Forskning og Innovation meddelte ved brev af 25. februar 2013 bloggeren aktindsigt i erhvervs-ph.d.-ansøgningen.

Af styrelsens brev fremgik bl.a. følgende

”Ansøgeren, Strand Consult ApS, har i den forbindelse [styrelsens forudgående indhentelse af bemærkninger til aktindsigtsanmodningen, Pressenævnet] angivet, at ansøgningen af 12. september 2012 på s. 12, 2. afsnit indeholder oplysninger, som giver selskabet en konkurrencemæssig fordel.

En adgang til aktindsigt i disse konkrete oplysninger kan få en væsentlig økonomisk betydning for ansøgeren.

Ansøgerens bemærkninger indgik som moment i styrelsens vurdering af sagens akter.

Styrelsen finder på ovennævnte grundlag efter en konkret vurdering, at oplysningerne kan undtages for aktindsigt med hjemmel i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2 af hensyn til beskyttelsen af ansøgerens forretningsforhold af væsentlig økonomisk betydning.”

Ved e-mail af 4. april 2013 rettede bloggeren henvendelse til [Klager] og anmodede om hans kommentarer til regnskabet for Strand Consult ApS for regnskabsåret 2011/2012.

Af henvendelsen fremgik, at bloggeren påregnede at omtale regnskabet i et blogindlæg den følgende dag.

[Klager] oplyste ved e-mail samme dag, at han først ønskede at kommentere regnskabet, når blogindlægget var bragt.

business.dk bragte den 5. april 2013 på ”Bizzen – IT & Business” indlægget ”Fjerde år i minus for Strand Consult” .

Af blogindlægget fremgik følgende

”For Strand Consult Aps. var regnskabsåret 2011/2012 ikke godt.

Gældsforpligtelserne overstiger egenkapitalen, og med et underskud på 444.832 har selskabet indkasseret et minus på bundlinjen for fjerde regnskabsår i træk.

Af regnskabet fremgår imidlertid, at Strand Consult forventer at kunne fremskaffe likviditet til fortsat drift.

Selskabet, som også har navnet Dialog Management, udgiver blandt andet rapporter om teleindustrien.

Bruttofortjenesten for regnskabsåret 2011-2012 svandt ind til en fjerdedel af forrige regnskabsårs bruttofortjeneste.

Bruttofortjenesten faldt fra 824.390 kr. til 205.195 kroner, mens underskuddet steg fra 4.214 kroner til de nævnte 444.832.

Omsætningen oplyses ikke.

Den kendte teleanalytiker [Klager], der oftest tegner firmaet udadtil, har imidlertid pr. mail oplyst, at kun fem procent af hans indtægter kommer fra Danmark.

Af årsberetningens revisorpåtegning fremgår i øvrigt, at der er ydet et ulovligt aktionærlån til anpartshaver.

Ifølge CVR-registret har Strand Consult Aps kun 1 ansat.

[Klager] har i anden sammenhæng oplyst at der på “group level” er fem ansatte.

Jeg har pr. mail stillet [Klager] en række spørgsmål, herunder om den nødvendige likviditet er fremskaffet, hvad forklaringen på det dårlige år er, hvordan han finansierer driften af det underskudsgivende danske selskab samt om, hvorvidt aktionærlånet er tilbagebetalt.

[Klager] svarede bl.a. som følger

”Lad os sammen aftale rammerne for hvordan debatten skal foregå fremadrettet, efter at du har publiceret dit – så ved du hvad du har at forholde dig til, og jeg ved hvad jeg har at forholde mig til, inden jeg svarer på dine spørgsmål.”

Tilføjet den 11. april 2013.

Opfølgning til dette blogindlæg kan ses her [link til den påklagede artikel, Pressenævnet].

Emnet er et erhvervsph.d.-stipendiat tildelt Strand Consult Aps. ud fra et ældre regnskab.

PS

[Klager] har gentagne gange ytret utilfredshed med, at hans kommentarer gennem nogen tid et gået til moderation, og altså ikke kommer øjeblikkeligt på bloggen, men afventer et klik fra min side.

Da dette blogindlæg handler specifikt om hans selskab, har jeg slået moderationen fra, så hans svar på spørgsmålene kommer direkte på.”

Ved e-mail af samme dag rettede [Klager] henvendelse til bloggeren og afviste at kommentere blogindlægget.

Den 9. april 2013 offentliggjorde [Klager] 45 spørgsmål til bloggeren i kommentarfeltet under blogindlægget og oplyste, at han ikke ønskede at svare på bloggerens spørgsmål om økonomi og antallet af ansatte i Strand Consult ApS, før bloggeren havde besvaret de 45 spørgsmål.

Det påklagede blogindlæg

business.dk bragte den 10. april 2013 på ”Bizzen – IT & Business” indlægget ”Ministerium sætter udbetalinger til Strand Consults ph.d.-stipendiat i bero” .

Af blogindlægget fremgik følgende

”OBS!

Tilføjet den 17. maj

Styrelsen for Forskning og Innovation oplyser i dag, at den netop har genoptaget udbetaling af tilskud til Strand Consult ApS’s ErhvervsPhD-projekt.

Anden gang var lykkens gang for Strand Consult Aps, da selskabet søgte om et ethvervsph.d.-stipendiat til en ansat.

Bevillingen kom i hus i november 2012, men få måneder senere kom der grus i maskineriet.

Styrelsen for Forskning og Innovation har sat alle udbetalinger til Strand Consult i bero, oplyser kontorchef i styrelsen Thomas Alslev Christensen pr. mail.

Ifølge kontorchefen har styrelsen været i kontakt med Strand Consult siden den 8. marts grundet selskabets økonomiske situation.

Forud havde Erhvervsstyrelsen anmodet om en tvangsopløsning af Strand Consult som følge af manglende aflevering af regnskab for regnskabsåret 2011-2012, afsluttet den 30. juni 2012.

Likviditetsproblemer

Regnskabet, som den lille konsulentvirksomhed nåede at få afleveret inden sidste deadline medio marts, viste et underskud på kr. 444.832, samt et par revisorpåtegninger.

En vedrørte en note i regnskabet: ”hvori ledelsen redegør for at finansieringen af de næste 12 måneders drift endnu ikke er opnået”.

Ifølge regnskabet, der er underskrevet af teleanalytiker [Klager], som stiftede Strand Consult i 1995, forventer virksomheden at kunne fremskaffe likviditet til virksomhedens fortsatte drift, som også anført i tidligere blogindlæg.

Det er Strand Consults sjette underskud i løbet af de seneste syv år

Løntilskud til den forskerstuderende

Ph.d.-stipendiatet er tildelt amerikaneren [Person A], der blev ansat hos Strand Consult i marts 2012, og som har titlen Vice President.

[Person A] har en bachelorgrad og en MBA fra udenlandske institutioner i baggagen.

Ph.d-stipendiatet udløser blandt andet en statslig bevilling på i alt 522.000 kroner til Strand Consult i løntilskud – der udbetales 4.500 [efterfølgende rettet til 14.500, Pressenævnet] pr. måned over 3 år, bagudrettet udfra aflevering af periodiske projektregnskaber.

Dertil kommer op til 137.000 til ophold i ind- og udland.

Tilknyttet Aalborg Universitet

Forskningsprojektet er knyttet til Center for Communication, Media and Information Technology ved Aalborg Universitet, der foreløbig har modtaget 85 procent af det samlede tilskud på kr. 252.000.

Vejlederen er professor Knud Erik Skovby.

Projektet har overskriften ”Network Neutrality in the Nordics

The Impact on Network Investments”.

Netneutralitet er et meget vidt og omdiskuteret begreb, som ikke har teleoperatørernes sympati.

Det er tidligere beskrevet her på bloggen i indlægget

Netneutralitet

Frygt holder danske teleoperatørerne i ave.

Økonomiske forudsætninger

Blandt forudsætningerne for at opnå et erhvervsph.d.-stipendiat er, at selskabet skal ”kunne understøtte ErhvervsPhD-projektet økonomisk gennem alle tre år”, samt at det skal ”rumme et erhvervsfagligt miljø, der kan understøtte projektet”.

Styrelsen for Forskning og Innovation oplyser, at vurderingen af ansøgningen sker i Erhvervsforskerudvalget, der har 25 medlemmer – forskere og forskningskyndige fra den private og den offentlige sektor.

”Erhvervsforskerudvalget vurderer således også, om den ansøgende virksomhed opfylder kravet om at kunne understøtte projektet økonomisk gennem alle tre år.

Bemærk, at der her ikke stilles krav om, at virksomheden på ansøgningstidspunktet besidder midler til sine samlede omkostninger for hele forløbet, men at den kan opretholde økonomisk støtte til projektet under hele forløbet.

Ud fra oplysningerne i Strand Consults ansøgning har udvalget vurderet, at dette var tilfældet,” skriver kontorchef Thomas Alslev Christensen i sin mail.

Krav begrænset

Kravet til den økonomiske dokumentation ser ud til at være bemærkelsesværdigt begrænset ikke mindst i forhold til, at de samlede offentlige udgifter til et erhvervstipendiat nærmer sig millionen.

Ansøgningen, som Strand Consult har afleveret, dækker ikke meget.

Ud fra aktindsigt, som Bizzen-bloggen har opnået, opgives omsætning på ”group level”, en omsætning hos det danske Aps samt en egenkapital.

De to omsætningstal samt en sætning, der kan rumme mere, er dog streget over i aktindsigten på anmodning af teleanalytikeren [Klager].

Strand har ifølge Styrelsen oplyst, at aktindsigt i disse tal kan ”få væsentlig økonomisk betydning for ansøgeren”.

Financial Statement

Indholdet af det udleverede bilag er som følger (xxx markerer overstregninger)

Strand Consult Statement of Financial Solvency and Support for the Industrial PhD Project

Strand Consult has on group level five employees.

The employees are based in Denmark, Spain and the United Kingdom.

The average length of employment ind the company is 11 years.

On group level annual revenue is xxxxxxxxxx.

Our products and services are strategic research, reports and workshops for the top management of mobile telecom operators worldwide.

[Person A] will be placed in the Danish unit where we keep the rights to our research, Strand Consult Aps.

It earns xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.

Like other research/consulting companies, our employees’ compensation is based upon a fixed salary plus performance bonus.

This model gives our employees to possibility to earn a competitive salary.

Strand Consult Aps has an own capital balance of 855,000 Dkr.

This liquidity allows us the freedom and independence to focus on important issues and think for the long term.

We have no debt to banks or other creditors.

We are willing to invest significantly both in time and capital for the success of this project.

Strand Consult will invest more than 3 kroner for every 1 kroner that is provided by the Danish Board of Research and Innovation.

If you need further information, please contact us.

Sincerely

[Klager]

CEO

4.

September 2012.

På en efterfølgende ark forklarer [Klager], at ansøgningen rummer, hvad der blev efterlyst i den foregående ansøgning, som blev afvist.

Det var oplysninger om økonomi, men også en række andre oplysninger om akademisk teori, projektmetoder m.v.

Gamle tal

Meget tyder på, at det var 18 [efterfølgende rettet til 14, Pressenævnet] måneder gamle tal, som [Klager] valgte at bruge i sit finansielle udsagn.

Egenkapitalens beløb, 855.000 kroner, svarer således til regnskabsåret 2010/2011 (854.856), afsluttet den 30.

Juni 2011.

Ansøgningen blev indleveret den 10.

September 2012, hvor det må formodes, at et så lille selskab som Strand Consult har et overblik over regnskabsåret 2011-12, afsluttet godt tre måneder før.

Selv om revisionen ikke var afsluttet, kunne der være skrevet om forventningerne, ikke mindst da det gælder en økonomi, der har betydning for ph.d.-stipendiatets efterfølgende tre år.

Styrelsen beklager overstregning

Det viser sig at være korrekt, der er tale om gamle tal.

Den overstregne omsætning hos Strand Consult Aps. er på 2,4 millioner kroner.

Det er et tal, der er offentligt tilgængeligt i CVR-registret – som den eneste omsætning, der er offentliggjort de sidste syv regnskabsår.

Styrelsen for Forskning og Innovation beklager overstregningen i den udleverede aktindsigt.

Offentlige tilgængelige informationer kan ikke undtages fra aktindsigt.

Underskuddet det pågældende år var i øvrigt på kun på kr. 4.214.

Kvalificeret kandidat

[Person A]s to udenlandske akademiske grader er godkendt af Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, oplyser Styrelsen for Forskning og Innovation.

Hun kom til Strand Consult fra en position som Senior Director hos selskabet Klean AS, hvor hendes ekspertiseområde var “Evidence Based Marketing”.

Det faglige

Erhvervsforskerudvalget, der godkendte ansøgningen fra Strand Consult har ifølge Styrelsen for Forskning og Innovation dermed også blåstemplet, at den tidligere uddannelse kvalificerer til et ph.d.-studium inden for det ansøgte projekts fagområde.

Lige så, at Strand Consult rummer “et erhvervsfagligt miljø, der kan understøtte projektet”.

Strand Consult fokus er på teleindustrien herunder mobiloperatørerne, og selskabet har i mange år udgivet en langt række rapporter vedrørende teleindustriens udfordringer og muligheder.

[Klager] ses også hyppigt som taler på internationale konferencer om emnet.

Strand Consult oplyser som tidligere anført, at der er fem ansatte på “group level”, og de har gennemsnitligt 11 år på bagen i virksomheden.

Virksomhedens ph.d.-vejleder

Som virksomhedens ph.d.-vejleder for [Person A] ses en sværvægter, en civilingeniør med erfaring ind- og udland og fra selskaber som Nokia, Microsoft og TDC.

Ifølge Strand Consults ansøgnings ”Employment History” for virksomhedens ph.d.-vejleder har denne været ansat hos Strand Consult siden 2009 med titlen Senior Consultant.

Det svarer ikke til, hvad den pågældende har oplyst på sin LinkedIn-profil.

Ifølge profilen er personen CEO for et firma, bestyrelsesformand for et andet selskab samt ejer af sit eget konsulenthus, der i øvrigt har samme adresse som Strand Consult Aps.

Der nævnes ingen ansættelse hos Strand Consult.

Personen er forsøgt kontaktet telefonisk, men er ikke vendt tilbage.

Ifølge en kilde har vejlederen imidlertid gentagne gange løst opgaver for Strand Consult, og der er i reglerne for ph.d.-stipendiater intet til hinder for, at der hyres en kvalificeret person udefra til varetagelse af virksomhedsvejlederrollen.”

Under blogindlægget den 12. april 2013 kl. 14.26 blev følgende kommentar bragt fra bloggeren

”[…]

Jeg har aldrig hævdet, at [Klager] har sat sig imod, at jeg skulle have aktindsigt.

Jeg har aldrig skrevet, at [Klager] trak sin accept ud.

Men jeg har skrevet, at der blandt de overstregede tal i det udleverede, tilsyneladende var offentligt tilgængelige data, og det viste sig at være sandt.

Jeg har desuden bragt konkret dokumentation fra styrelsens brev af, hvad [Klager] havde ønsket fjernet inden aktindsigt.

[…]”

Yderligere oplysninger

Ved e-mail af 7. maj 2013 anmodede [Klager] om at få bragt følgende genmæle

”Bizzen bragte den 10. april et indlæg, hvor det fremgik at omsætningstal i en ansøgning fra Strand Consult om erhvervs-ph.d. var overstreget på anmodning fra [Klager].

[Klager] oplyser at det ikke er tilfældet men at overstregningen var sket på Erhvervsstyrelsens eget initiativ.

Bizzen oplyser i sin artikel, at ansøgningen var bilagt 18 måneder gamle regnskabstal.

Der er tale om 14 måneder gamle regnskabstal og de senest reviderede tal.

Bizzen skriver, at Strand Consult oplyser, at ph.d. vejlederen har været ansat i Strand Consult siden 2009, og konstaterer at det ikke stemmer med vejlederens oplysninger på Linkedin.

Bizzens oplysninger er forkerte.

Strand Consult har oplyst at vejlederen har arbejdet for Strand Consult siden 2009 og derfor er der intet misforhold mellem vejlederens Linkedin profil og det som oplyses i ansøgningen”

businness.dk’ s ansvarshavende redaktør tilbød ved e-mail af 23. maj 2013 [Klager] at få bragt følgende genmæle

”Bizzen oplyser i sin artikel, at ansøgningen var bilagt 18 måneder gamle regnskabstal.

Der er tale om 14 måneder gamle regnskabstal og de senest reviderede tal.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Pressenævnets kompetence

[Klager] har anført, at han ikke er enig med business.dk i, at den journalistik, som bloggeren offentliggør for Berlingske på business.dk, ikke kan sammenlignes med klassisk journalistik.

De vejledende regler for god presseskik skelner ikke mellem journalister og journalister der blogger.

Hvis business.dk får medhold, vil det i praksis betyde, at medier fremover kan udstyre deres journalister med titel af blogger og så få udvidet frihed i forhold til de vejledende regler for god presseskik.

Blog-universet på business.dk er en integreret del af hjemmesiden ligesom de andre undersider på business.dk.

Det gælder også for Berlingskes hovedside og de dertil knyttede blogs på blogs.berlingske.dk.

Der står ingen steder på blogs.business.dk, at skribenterne har udvidede beføjelser som beskrevet af business.dk.

Bloggeren markedsføres af Berlingske som ”IT-kommentator på Berlingske Business, freelance journalist og forfatter.

Var programmør, men skiftede til journalistikken med Berlingske Tidende, DR, Dagbladet Børsen og Computerworld på sit CV.” Det kan kun tolkes, som om bloggeren er medarbejder på Berlingske og dermed underlagt samme regler som de øvrige personer, der producerer indhold til business.dk.

Klagens indhold

[Klager] har indledningsvist anført, at bloggeren har set sig sur på klager på grund af hans kritik af bloggerens faglige niveau.

Bloggeren er endt med at kritisere en ph.d.-ansøgning, som de ansvarlige myndigheder ikke har sat en finger på.

Den kritik, som bloggeren har rettet mod klager, bør hun i stedet rette mod den styrelse og de folk, som har godkendt ansøgningen, og det politiske system, der har lavet reglerne.

På trods af bloggerens kritik har Styrelsen for Forskning og Innovation på intet tidspunkt stillet spørgsmålstegn ved ansøgningen.

Bloggerens skriverier forsinkede højst styrelsens udbetalinger et par måneder.

[Klager] har vedrørende sine klagepunkter indledningsvist anført, at der i blogindlægget bringes en række oplysninger om økonomien i klagers virksomhed, som i konteksten giver læseren opfattelsen af, at virksomheden skranter.

Disse oplysninger burde være forelagt klager til kommentering, hvilket ikke er sket.

Der bringes endvidere oplysninger, som er direkte forkerte.

Bloggerens påstand om, at [Klager] har forsøgt at hindre hende i at få aktindsigt i offentligt tilgængelige oplysninger, er usand.

Det er en påstand, som bloggeren bl.a. har fremsat i en kommentar under det påklagede blogindlæg den 12. april 2013 kl. 14.26.

Det er ikke korrekt, når det i blogindlægget oplyses, at omsætningstal er overstreget på anmodning fra klager.

Overstregningen er sket på initiativ af Styrelsen for Forskning og Innovation.

Da [Klager] bliver hørt af styrelsen i forbindelse med bloggerens anmodning om aktindsigt, gør klager kun indsigelse mod aktindsigt i oplysningerne om, hvordan projektpengene forventes brugt.

Dette er helt i tråd med de gældende regler for aktindsigt i erhvervs-ph.d.er.

Det er heller ikke korrekt, at det af blogindlægget fremgår, at ansøgningen om erhvervs-ph.d. er baseret på 18 måneder gamle tal.

På ansøgningstidspunktet var tallene 14 måneder gamle, og var det seneste reviderede regnskab.

Ansøgningen blev afleveret mere end to måneder før, det næste reviderede regnskab ifølge loven skal afleveres.

Styrelsen har på intet tidspunkt anfægtet de oplysninger, der er afgivet.

Endelig er det ikke korrekt, at det af indlægget fremgår, at Strand Consult ApS i ansøgningen om erhvervs-ph.d. hævder, at ph.d.-vejlederen har været ansat i Strand Consult.

Der står i ansøgningen, at han har ”worked with” Strand Consult ApS siden 2009.

Altså har arbejdet med Strand Consult ApS.

Disse forkerte oplysninger kunne være undgået, hvis bloggeren havde kontaktet klager før offentliggørelse af indlægget.

Det må anses for en skærpende omstændighed, at bloggeren i en kommentar under blogindlægget har skrevet til klager, at hun har ”anset det for formålsløst at kontakte dig [klageren, Pressenævnet] igen vedrørende svar på mine spørgsmål om Strand Consult ApS’ økonomi.

Og jeg forholder mig til ansøgningen, som jeg har fået aktindsigt i, samt kontakt med Uddannelsesministeriet suppleret med øvrige kontakter og research på nettet”.

2.2 business.dks synspunkter

Pressenævnets kompetence

business.dk har anført, at denne klagesag må betragtes som principiel, da det er første gang, Pressenævnet skal tage stilling til en klage over en journalistisk blog, som offentliggøres på en hjemmeside tilmeldt Pressenævnet.

En journalistisk blog kan ikke sammenlignes med journalistikken på et printmedie eller en traditionel og klassisk journalistisk tilgang til en historie.

Idéen med en journalistisk blog er, at en person med indsigt i et område både arbejder journalistisk med research med nogle emner og samtidig via bloggen og sin personlighed bruger læserne aktivt i indsamlingen af informationer til en konkret sag.

Bloggere er personlige skribenter, som ikke er underlagt de sædvanlige journalistiske kriterier.

De er i høj grad kommentatorer og eksperter inden for bestemte områder.

Formålet med en journalistisk blog er ofte at lægge nogle velafvejede spørgsmål eller antagelser ud til undersøgelse og kommentering blandt de interesserede bloglæsere, som herefter aktivt deltager i belysningen af sagen.

Formålet er også at gå i direkte og offentlig dialog med dem, der skrives om og rettes kritiske spørgsmål til, og dermed give de pågældende mulighed for uredigeret at give svar på tiltale, dokumentere eventuelle fejl og supplere med nye oplysninger.

Der er med andre ord tale om en anden form for journalistisk proces, hvor undersøgelse, spørgsmål, modspørgsmål og udvikling af en historie sker i en offentlig proces.

Det betyder f.eks., at en forurettet person i et blogunivers, f.eks. adskillige gange vil have haft lejlighed til at komme til orde og korrigere, hvad han måtte finde anledning til, uden at det har været igennem nogen form for redaktionel proces eller forudgående bedømmelse.

Det kalder på nogle andre overvejelser omkring de almindelige presseetiske regler, som ikke tager hensyn til denne særlige form for journalistik og meningsdannelse.

Bloggeren, der har skrevet det påklagede blogindlæg, er ikke ansat på Berlingske.

Vedkommende er freelancer, og hendes blog bringes udelukkende på internettet.

Klagens indhold

business.dk har anført, at sagen vedrører bevilling af offentlige midler til et forskningsprojekt, hvor den støttede erhvervsvirksomhed, Strand Consult ApS, er i økonomiske problemer få måneder før tidspunktet, hvor ansøgningen sendes.

Ifølge ph.d.-reglerne skal et selskab, der modtager en erhvervsph.d.-bevilling have en økonomi, der sandsynliggør, at den treårige ph.d.-forpligtelse kan løftes.

[Klager] er Danmarks ubestridt mest citerede teleanalytiker, der også arbejder aktivt på at påvirke det politiske system i Danmark, hvad angår telepolitikken.

Ph.d.en gælder et varmt politisk emne, hvilket han flere gange har fremhævet.

Også derfor er sagen relevant journalistisk.

[Klager] har i årevis været meget lukket om sin selskabskonstruktion i ind- og udland, om sin omsætning og om sine ansatte.

Antallet af ansatte er relevant i relation til kravet om, at der skal forefindes et fagligt miljø for ph.d.-stipendiaten.

business.dk har til klagens indhold indledningsvist anført, at [Klager] har givet sine synspunkter vedrørende klagepunkterne til kende i blogindlæggets kommentarfelt.

Det er ikke korrekt, at bloggeren ikke kontaktede [Klager] vedrørende hans selskabs økonomi, inden det påklagede blogindlæg blev offentliggjort.

Kort tid forinden forsøgte bloggeren forgæves at indhente oplysninger om økonomien i forbindelse med et andet blogindlæg, ”Fjerde år i minus for Strand Consult ApS” , som blev offentliggjort den 5. april 2013.

[Klager] fremsendte da to afslag pr. e-mail, og han havde efterfølgende fri adgang til at oplyse om økonomien; også på bloggen.

Da [Klager] konsekvent fravalgte at svare på bloggerens spørgsmål, fandt bloggeren det omsonst igen at forsøge at spørge ind til økonomien i klagers selskab, da det i forbindelse med det påklagede indlæg gjaldt økonomiens konsekvens i relation til ph.d.-ansøgningen.

Det påklagede blogindlæg blev herefter baseret på oplysninger fra Styrelsen for Forskning og Innovation, inklusiv e-mails og aktindsigten i ph.d.-ansøgningen.

Der er heller ikke korrekt, at bloggeren skulle have hævdet, at [Klager] ville forhindre hende i at få aktindsigt i offentlig tilgængelig information (regnskabstal).

En sådan påstand fremgår ikke af blogindlægget.

Det er korrekt, at bloggeren har skrevet, at omsætningstal er overstreget på anmodning af [Klager].

[Klager] anmodede med sine bemærkninger til aktindsigtsanmodningen i praksis Styrelsen for Forskning og Innovation om at overstrege de to sider i erhvervsph.d.-ansøgningen, der vedrører økonomien i et offentligt medfinansieret forskningsprojekt.

At bloggeren har skrevet, at omsætningstal er overstreget på anmodning af klager, repræsenterer et journalistisk sammendrag af, hvad Styrelsen for Forskning og Innovation oplyste i en e-mail til bloggeren.

Det fremgår i øvrigt af blogindlægget, at Styrelsen for Forskning og Innovation beklager at have overstreget offentlig tilgængelig information.

Det sker efter bloggeren over for styrelsen har nævnt, at der er tegn på, at de overstregede tal hidrører fra et offentligt tilgængeligt regnskab.

Det er korrekt, at bloggeren har skrevet, at ansøgningen er baseret på 18 måneder gamle regnskabstal.

Der er tale om en beklagelig fejl, som imidlertid stod klart for læserne, idet de konkrete datoer (start/slut for den 14 måneder lange periode) ledsagede oplysningen.

Det korrekte tal på 14 måneder kan derfor uden videre uddrages.

Bloggeren har rettet det fejlagtige tal i blogindlægget og en kommentar, hvor bloggeren havde gentaget det fejlagtige tal.

[Klager] er desuden blevet tilbudt genmæle vedrørende dette forhold på bloggen.

Vedrørende omtalen af ph.d.-vejlederens erhvervserfaring i ph.d.-ansøgning er der i blogindlægget henvist til to forhold i ansøgningen; dels afsnittet ”Expertise for the Ph.D.

Project”, dels skemaet ”Employment History”.

Begge indikerer for udenforstående, at vejlederen er ansat hos Strand Consult ApS, hvilket ikke er tilfældet, og hvilket som anført i blogindlægget heller ikke er nødvendigt.

[Klager] har i klagen anført, at ordet ”worked with” blot er en indikation af, at vejlederen ”arbejder med” virksomheden og ikke ansættelse.

Imidlertid anføres i sammen linje, at vejlederen har ”worked with” Nokia, hvor han var fastansat i direktørstillinger i en årrække.

Udenforstående vil blive vildledt; også af en grafisk oversigt med titlen ”Employment History”.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Inger Bach, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Pressenævnets kompetence

Det er Pressenævnets opfattelse, at debatsider, hvor udefrakommende kan skrive uredigerede debatindlæg, som udgangspunkt ikke er omfattet af medieansvarsloven, idet der er tale om en uredigeret envejskommunikation.

Ved redigerede debatindlæg forstås også sådanne indlæg, der er skrevet af journalister eller andre professionelle til brug på et professionelt blogsite, der er tilknyttet et medie omfattet af Pressenævnets kompetence., uanset om indlægget har været gennemgået af en redaktion.

Pressenævnet finder, at det påklagede blogindlæg ”Ministerium sætter udbetalinger til Strand Consults ph.d.-stipendiat i bero” på business.dk er et redigeret indlæg skrevet af en af avisens faste bloggere.

Nævnet finder herefter, at det påklagede blogindlæg må sidestilles med en leder-/klummeartikel, der omfattes af medieansvarsloven og derved Pressenævnets kompetence.

Det forhold, at hensigten er, at læsere, herunder klager, frit kan kommentere indlægget, ændrer ikke herpå.

Klagen realitetsbehandles herefter.

God presseskik

Pressenævnet bemærker, at de vejledende regler for god presseskik blev justeret den 22. maj 2013.

Da blogindlægget er offentliggjort den 10. april 2013, behandles sagen ud fra de vejledende regler for god presseskik, sådan som reglerne var udformet før den 22. maj 2013.

Ukorrekte oplysninger

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, jf. punkt A.1.

På det foreliggende grundlag finder nævnet, at [Klager] har anmodet Styrelsen for Forskning og Innovation om at undtage oplysninger om, hvor mange penge Strand Consult ApS påtænker at bruge i forbindelse med erhvervs-ph.d.en, fra bloggerens aktindsigt.

Nævnet finder ikke, at dette fremgår med tilstrækkelig tydelighed af blogindlægget, idet det af bloggen fremgår, at klager har anmodet om, at virksomhedens omsætningstal, der er offentligt tilgængelige, undtages fra aktindsigten.

Nævnet udtaler derfor kritik af business.dk.

Pressenævnet lægger på det foreliggende grundlag til grund, at ansøgningen om erhvervsph.d.en er baseret på 14 måneder gamle regnskabstal, og ikke 18 måneder gamle tal som oprindeligt oplyst i blogindlægget.

Det fremgår imidlertid af indlægget, at regnskabet er afsluttet den 30. juni 2011, og at ansøgningen er indleveret den 10. september 2012, hvorfor de rigtige forhold står klart for læserne, ligesom den fejlagtige oplysning er rettet.

Nævnet finder derfor ikke anledning til at udtale kritik af business.dk.

Nævnet må på det foreliggende grundlag lægge til grund, at ph.d.-vejlederen ikke har været ansat hos Strand Consult ApS, men arbejdet for virksomheden.

Pressenævnet finder det beklageligt, at det af blogindlægget fremgår, at Strand Consult ApS i ph.d.-ansøgningen har oplyst, at vejlederen har været ansat i virksomheden.

Da der i ansøgningens skema ”Employment History” ikke skelnes mellem ph.d.-vejlederens fastansættelser til tidligere arbejdsgivere og den løsere tilknytning til Strand Consult ApS, og da ansøgningen efter det oplyste indeholder samme formulering – ”worked with” – i beskrivelsen af vejlederens tilknytning til en tidligere arbejdsgiver og til Strand Consult ApS, har [Klager] selv medvirket til forvirringen, og nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af dette forhold.

Forelæggelse m.v.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den, der kan være krænket, ligesom angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde, jf. punkterne A.3 og A.4.

Nævnet finder, at oplysningerne om Strand Consult ApS’ økonomiske tilstand, herunder oplysninger afgivet i forbindelse med ph.d.-ansøgningen, om omfanget af aktindsigten og om ph.d.-vejlederens tilknytning til Strand Consult ApS kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager], og oplysningerne har derfor skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for klager.

business.dks blogger rettede den 4. april 2013 henvendelse til [Klager] og anmodede om en kommentar til bl.a.

Strand Consult ApS’ regnskab for regnskabsåret 2011/2012 til brug for en omtale af regnskabet i et blogindlæg den 5. april 2013.

[Klager] afviste seneste ved e-mail af 9. april 2013 at svare på spørgsmål om Strand Consult ApS’ økonomi.

Uanset, at klager over for business.dk’ s blogger tidligere havde afvist at besvare spørgsmål om Strand Consult ApS’ økonomi, finder Pressenævnet, at business.dk, da det påklagede blogindlæg havde et andet indhold end indlægget af 5. april 2013, burde have forsøgt at forelægge oplysningerne for klager, inden artiklen blev bragt den 10. april 2013 på business.dk.

Det skete ikke, hvorfor Pressenævnet udtaler kritik af business.dk.

Genmæle

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at påstanden om, at to omsætningstal er streget over i aktindsigten på anmodning af teleanalytikeren [Klager] fremstår som en oplysning af faktisk karakter, som er egnet til at påføre [Klager] skade af betydning.

Nævnet finder ikke, at business.dk har dokumenteret oplysningen som utvivlsomt rigtig, og klager er derfor berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.

Nævnet finder, at oplysningen om, at [Klager] indsendte 18 måneder gamle regnskabstal i forbindelse med ph.d.-ansøgningen, fremstår som en oplysning af faktisk karakter, der er egnet til at påføre [Klager] skade af betydning.

Henset til, at regnskabstallenes korrekte alder kan udledes af blogindlægget og, at oplysningen er rettet, finder Pressenævnet ikke, at klager er berettiget til at få bragt et genmæle overfor oplysningen.

Pressenævnet finder, at påstanden om, at Strand Consult ApS i ph.d.-ansøgningen – i strid med oplysningerne på ph.d.-vejlederens LinkedIn-profil – har oplyst, at vejlederen er ansat virksomheden, fremstår som en oplysning af faktisk karakter, der er egnet til at påføre [Klager] skade af betydning.

Nævnet finder imidlertid, at [Klager] som ovenfor anført selv har medvirket til at skabe forvirring om vejlederens relation til Strand Consult ApS, og nævnet finder derfor ikke, at klager er berettiget til at få bragt et genmæle overfor påstanden.

I medfør af medieansvarslovens § 49, jf. lovens § 39 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af business.dk at offentliggøre følgende

”[Rubrik]

Pressenævnet kritiserer business.dk, og [Klager] korrigerer business.dk

[Underrubrik]

Der var fejl i det blogindlæg, som Bizzen – IT & Business skrev på business.dk i april om [Klager] og Strand Consult ApS.

[Tekst]

Inden indlægget Ministerium sætter udbetalinger til Strand Consults ph.d.-stipendiat i bero havde Bizzen bedt Styrelsen for Forskning og Innovation om aktindsigt.

I blog-indlægget står der, at [Klager] havde anmodet styrelsen om at fjerne offentligt tilgængelige tal fra aktindsigten.

Det var forkert.

[Klager] havde bedt om, at oplysningerne om, hvor mange penge, som firmaet ville bruge på en erhvervs-ph.d., blev fjernet.

Pressenævnet kritiserer business.dk for at bringe den forkerte oplysning.

Desuden får business.dk kritik for ikke at have forelagt oplysninger for [Klager], inden et nyt indlæg blev bragt.

Da business.dk ikke kan dokumentere oplysningen, og da oplysningen kan skade [Klager], har han ret til at få bragt sin version

business.dk skrev i april, at to omsætningstal for Strand Consult ApS var streget over i forbindelse med Bizzen-bloggens begæring om aktindsigt og at denne overstregning var sket efter anmodning fra mig.

Dette er ikke korrekt.

[Klager]

Hele kendelsen kan læses på www.pressenaevnet.dk”

* * *

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet.

En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

Afgjort den 24. september 2013

KEN#LOKDOK23 2013 9511 Valid

Employment History

Company

Location

Title

Period

Strand Consult

Copenhagen, Denmark

Senior Consultant

2009 →

[Anonymiseret]

Copenhagen, Denmark

Director, Device Experinces, Connect category

Director, MVNO Marketing & Sales

Director, Platform Solutions, Mobile Software

2004-2009

[Anonymiseret] Mobile Devices Division

[Anonymiseret]

Director, Mobile Operator Business Management

Director, Mobile Strategy & Solutions Planning

2001-2004

[Anonymiseret]

London, England

Co-founder & Managing Partner

2000-2001

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →