Etablering af nødvendige foranstaltninger for psykisk førstehjælp ifm. alvorlige ulykker
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Etablering af nødvendige foranstaltninger for psykisk førstehjælp ifm.
alvorlige ulykker
Sagen handlede om etablering af nødvendige foranstaltninger for psykisk førstehjælp ifm.
alvorlige ulykker.
Virksomheden benyttede meget ætsende kemikalier i form af jernklorid og natriumhydroxid i vandige opløsninger ifm.
udfældning af diverse kemiske restprodukter.
Arbejdstilsynet fik oplyst, at der i virksomheden ikke fandtes særlige retningslinjer, procedurer eller beredskabsplaner i tilfælde af traumatiske hændelser, herunder alvorlige ulykker, i arbejdet.
Arbejdstilsynet gav derfor virksomheden påbud om at etablere foranstaltninger for psykisk førstehjælp ifm.
alvorlige ulykker.
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse.
Et flertal af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer vurderede, at virksomheden ikke havde truffet nødvendige foranstaltninger vedrørende psykisk førstehjælp efter traumatiske hændelser i arbejdet.
Flertallet lagde vægt på, at der var en særlig risiko for traumatiske hændelser i forbindelse med arbejdet med påfyldning af de meget ætsende kemikalier, jernklorid og natriumhydroxid, på de dertil indrettede anlæg.
Flertallet lagde herved vægt på, at påfyldninger af jernklorid og natriumhydroxid foregik løbende gennem året i virksomheden.
Ved arbejde med påfyldning af og arbejde i nærheden af påfyldningen af store mængder af farlige kemikalier som disse, var der en forøget risiko for ulykker som ætsning og lignende.
Flertallet fandt, at det understøttede farligheden ved arbejdets udførelse, at der aktuelt var sket en alvorlig arbejdsulykke, hvor en ekstern vognmand kom svært til skade på grund af en slangesprængning, og at flere af virksomhedens ansatte i den forbindelse havde måttet yde fysisk førstehjælp til skadeslidte.
Flertallet lagde videre vægt på, at virksomheden ikke på tilsynstidspunktet havde truffet nødvendige foranstaltninger vedrørende psykisk førstehjælp.
Flertallet lagde herved vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget fik oplyst, at der i virksomheden ikke fandtes særlige retningslinjer, procedurer eller beredskabsplaner i tilfælde af traumatiske hændelser, herunder alvorlige ulykker, og at der derfor ikke var en konkret plan for, hvordan en situation skulle håndteres umiddelbart efter en traumatisk hændelse, samt hvordan opfølgning skal foregå på længere sigt.
Flertallet lagde herved endvidere vægt på, at Arbejdstilsynet talte med flere ansatte, der oplyste at de heller ikke var bekendt med, hvordan de skulle forholde sig i forhold til psykisk førstehjælp og ulykken, og at hverken ledelse eller ansatte havde en klar plan for, hvem der skulle gøre hvad i forhold til psykisk førstehjælp i tilfælde af en traumatisk hændelse/alvorlig arbejdsulykke.
Flertallet lagde endelig vægt på, at skadelidte og andre, som direkte eller indirekte har været involveret i en alvorlig traumatisk hændelse/ulykke kunne få psykiske belastningsreaktioner.
[Adressat udeladt]
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 19. marts 2013 behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 16. april 2012, hvor [navn udeladt] fik påbud om at etablere foranstaltninger for psykisk førstehjælp i forbindelse med alvorlige ulykker.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 16. april 2012, således at [navn udeladt] skal træffe de nødvendige foranstaltninger i virksomheden vedrørende psykisk førstehjælp under hensyntagen til arbejdets art og virksomhedens størrelse.
[navn udeladt] skal senest den 15. maj 2013 indsende en skriftlig tids- og handleplan til Arbejdstilsynet.
Der henvises til Arbejdstilsynets afgørelse af 16. april 2012 om planens nærmere indhold.
B E G R U N D E L S E
Et flertal af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer vurderer, at [navn udeladt] ikke har truffet nødvendige foranstaltninger vedrørende psykisk førstehjælp efter traumatiske hændelser i arbejdet.
Flertallet har lagt vægt på, at der er en særlig risiko for traumatiske hændelser i forbindelse med arbejdet med påfyldning af de meget ætsende kemikalier, jernklorid og natriumhydroxid, på de dertil indrettede anlæg.
Flertallet har herved lagt vægt på, at påfyldninger af jernklorid og natriumhydroxid foregår løbende gennem året i virksomheden.
Ved arbejde med påfyldning af og arbejde i nærheden af påfyldningen af store mængder af farlige kemikalier som disse, er der en forøget risiko for ulykker som ætsning og lignende.
Flertallet finder, at det understøtter farligheden ved arbejdets udførelse, at der aktuelt er sket en alvorlig arbejdsulykke, hvor en ekstern vognmand kom svært til skade på grund af en slangesprængning, og at flere af virksomhedens ansatte i den forbindelse måtte yde fysisk førstehjælp til skadeslidte.
Flertallet har videre lagt vægt på, at [navn udeladt] ikke på tilsynstidspunktet havde truffet nødvendige foranstaltninger vedrørende psykisk førstehjælp.
Flertallet har herved lagt vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget fik oplyst, at der i virksomheden ikke findes særlige retningslinjer, procedurer eller beredskabsplaner i tilfælde af traumatiske hændelser, herunder alvorlige ulykker, og at der derfor ikke var en konkret plan for, hvordan en situation skal håndteres umiddelbart efter en traumatisk hændelse, samt hvordan opfølgning skal foregå på længere sigt.
Flertallet har herved endvidere lagt vægt på, at Arbejdstilsynet talte med flere ansatte, der oplyste at de heller ikke var bekendt med, hvordan de skulle forholde sig i forhold til psykisk førstehjælp og ulykken, og at hverken ledelse eller ansatte havde en klar plan for, hvem der skulle gøre hvad i forhold til psykisk førstehjælp i tilfælde af en traumatisk hændelse/alvorlig arbejdsulykke.
Flertallet har endelig lagt vægt på, at skadelidte og andre, som direkte eller indirekte har været involveret i en alvorlig traumatisk hændelse/ulykke kan få psykiske belastningsreaktioner.
Utilstrækkelig håndtering af en traumatisk hændelse forøger de ansattes risiko for at få belastningsrelaterede sygdomme.
Det fremgår af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Det fremgår af reglerne om arbejdets udførelse, at arbejdsgiveren skal sørge for, at der træffes de nødvendige foranstaltninger i virksomheden vedrørende førstehjælp, brandbekæmpelse og evakuering af de ansatte under hensyntagen til arbejdets art og virksomhedens størrelse.
Om nødvendigt skal virksomheden indhente ekstern sagkyndig bistand.
Bemærkninger til klagen
[navn udeladt] har i klagen anført, at Arbejdstilsynet i udkastet til afgørelsen har begrundet afgørelsen med risikoen for ætsningsulykker og dermed i et konkret forhold, men at Arbejdstilsynet har ændret dette i den endelige afgørelse, da det her er nævnt, at afgørelsen vedrører virksomhedens forebyggelse generelt.
Flertallet skal hertil bemærke, at flertallet ikke finder, at der er tale om, at der er ændret i grundlaget for Arbejdstilsynets endelige afgørelse i forhold til Arbejdstilsynets udkast til afgørelse.
Flertallet bemærker i den forbindelse, at Arbejdstilsynet i den endelige afgørelse har indsat en forklaring om, at afgørelsen ikke omhandler den konkrete ulykke, der omtales i afgørelsen vedrørende en udefra kommende virksomhed, men at afgørelsen derimod vedrører virksomhedens forebyggelse generelt, når og hvis en skade/ulykke sker.
Flertallet finder på den baggrund, at afgørelsen er i overensstemmelse med god forvaltningsskik.
[navn udeladt] har videre i klagen anført, at [navn udeladt]s sikre håndtering af kemikalier anerkendes af Arbejdstilsynet.
[navn udeladt] har yderligere anført, at grundlaget for afgørelsen, jf. kriterierne i At-intern instruks nr. 2/2012, hverken er til stede i forhold til den konkrete eller en generel risiko, samt at forekomst af risiko for traumatiske hændelser ikke er vurderet objektivt i forhold til [navn udeladt]s forebyggende foranstaltninger generelt og specifikt.
Flertallet skal hertil bemærke, at Arbejdstilsynet i udtalelsen af 24. januar 2013 har oplyst, at tilsynets anerkendelse af virksomhedens håndtering af kemikalierne i afgørelsen ikke er ensbetydende med, at Arbejdstilsynet dermed har vurderet, at virksomhedens forebyggelse er af et sådant omfang, at der ikke er tale om en særlig risiko ved arbejdet.
Flertallet skal videre bemærke, at flertallet ikke finder, at risikoen for traumatiske hændelser på Arbejdstilsynets tilsynstidspunkt var forebygget i et sådant omfang, at den særlige risiko ved arbejdet ikke længere var til stede.
[navn udeladt] har ved brev af 11. februar 2013 fremsendt [navn udeladt]s samlede høringssvar af den 7. februar 2012.
Flertallet bemærker i den forbindelse, at virksomhedens høringssvar ikke kan ændre flertallets vurdering.
Der henvises til flertallets begrundelse ovenfor.
[navn udeladt] gør opmærksom på [navn udeladt]s forslag til sagens afslutning, der efterfølgende er etableret som en del af [navn udeladt]s personalehåndbog.
Flertallet skal hertil bemærke, at det afgørende ved påbuddet er det, Arbejdstilsynet har konstateret ved tilsynsbesøget.
Det i klagen nævnte omhandler efterkommelsen af påbuddet, hvilket Arbejdsmiljøklagenævnet ikke har kompetence til at tage stilling til.
[navn udeladt] finder, at Arbejdstilsynets generelle vurdering alene er begrundet i, at der på [navn udeladt] forefindes ætsende kemikalier, en vurdering som kan overføres til en lang række virksomhedsforhold generelt.
I så fald burde krav om særskilt beskrivelse af psykisk beredskab med diverse ikke nærmere specificerede krav om uddannelse ikke afvente en anledning i form af en arbejdsulykke.
[navn udeladt] har endvidere anført, at Arbejdstilsynet ikke i forbindelsen med ulykken har vurderet [navn udeladt]s konkrete håndtering (psykisk beredskab) af sagen i forhold til medarbejdere beskæftiget i forbrændingen og virksomheden generelt.
[navn udeladt]s generelle forbyggende foranstaltninger for at undgå arbejdsulykker m.v. er på konstateringstidspunktet eller senere ligeledes ikke søgt afdækket af Arbejdstilsynet.
Flertallet skal hertil bemærke, at flertallet finder, at sagen er tilstrækkelig oplyst på det foreliggende grundlag.
Flertallet finder, at [navn udeladt] ikke har truffet nødvendige foranstaltninger vedrørende psykisk førstehjælp efter traumatiske hændelser i arbejdet.
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et flertal på 10 ud af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer.
R E G L E R
Ved afgørelsen er anvendt følgende regler
Reglerne kan læses på de følgende sider.
OPLYSNINGERNE I SAGEN
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, samt [navn udeladt]s brev m/bilag af 11. februar 2013.
MINDRETALSUDTALELSE
Et medlem fandt, at Arbejdstilsynet ikke havde dokumenteret, at [navn udeladt] havde behov for en plan vedrørende psykisk førstehjælp.
På klagenævnets vegne
[navn udeladt]
Kopi til
Regler
Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1027 af 7. september 2010
…
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
…
§ 77.
Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.
Stk. 2.
…
Kapitel 5
Arbejdets udførelse
…
§ 38.
Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Stk. 2.
…
Bekendtgørelse om arbejdets udførelse jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004
…
Kapitel 5
Kontrol med arbejdsmiljøet
…
§ 23.
Arbejdsgiveren skal sørge for,
Stk. 2.
…
–
Om Arbejdstilsynets hjemmel til at træffe afgørelse
•
§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1027 af 7. september 2010.
–
Om arbejdets udførelse
•
§ 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1027 af 7. september 2010
•
§ 23, stk. 1, nr. 2, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.
–
[navne udeladt]
1.
at der udarbejdes arbejdsforskrifter for rengøring, reparation og vedligeholdelse i det omfang, det er nødvendigt, for at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt,
2.
at der træffes de nødvendige foranstaltninger i virksomheden vedrørende førstehjælp, brandbekæmpelse og evakuering af de ansatte under hensyntagen til arbejdets art og virksomhedens størrelse.
Om nødvendigt skal virksomheden indhente ekstern sagkyndig bistand, og
3.
at der udarbejdes beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner, hvis der kan foreligge særlig risiko for udslip af sundhedsfarlige stoffer, eller hvis der kan foreligge særlig fare for brand, eksplosion, ulykker eller lignende.