Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00460

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00460

Resumé

I flere læserbreve bliver forstanderparret på Rønshoved Højskole hængt ud af grove beskyldninger.

Beskyldningerne overskrider de grænser for frisprog, der ellers er i læserbreve, og forstanderparret burde have haft mulighed for at svare på beskyldningerne.

Det fik de ikke, og derfor får avisen kritik af Pressenævnet.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at medieansvarslovens kapitel 3 (herunder §§ 9 og 10) vedrører spørgsmålet om strafansvar for mediernes indhold, som henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Det følger af medieansvarslovens § 43, stk. 1, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i kapitel 6 (§§ 36-40) er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Vurderingen af, om et læserbrev er offentliggjort i strid med god presseskik, og om et masse-medie er forpligtet til at offentliggøre et genmæle til et læserbrev, falder således inden for Pressenævnets kompetence.

Nævnet bemærker videre, at spørgsmålet om, hvorvidt straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser er overtrådt, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Dette forhold behandles derfor ikke.

Endelig bemærker nævnet, at de vejledende regler for god presseskik blev justeret den 22. maj 2013.

Da artiklen og læserbrevene er offentliggjort i perioden 9. april - 14. maj 2013, behandles sagen ud fra de vejledende regler for god presseskik, sådan som reglerne var udformet før den 22. maj 2013.

Klagen over Gråsten Avis er indsendt af Rønshoved Højskoles forstandere [Klager A] og [Klager B], som må anses for at være berettigede til også at klage på højskolens vegne.

Høj-skolens bestyrelsesformand [Klager C] har efterfølgende fremsendt fuldmagt, som giver forstanderne fuldmagt til at klage på hans vegne.

Pressenævnet lægger derfor til grund, at [Klager A] og [Klager B] klager på egne vegne, på vegne af Rønshoved Højskole og i henhold til fuldmagt fra [Klager C].

Genmæle

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom,

Med et genmæle får klager selv lejlighed til at korrigere oplysninger af faktisk karakter i en sag, der har været omtalt i et massemedie.

Klager har derimod ikke krav på at få bragt f.eks. vurderinger og kommentarer.

Indgår vurderinger og kommentarer i et genmæle, er massemediet som oftest berettiget til at afvise kravet om genmæle.

Henset til ordlyden af de genmæletekster, som [Klager C] har fremsendt til Gråsten Avis, finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af avisen for ikke at bringe genmælerne.

God presseskik

Læserbrevene af 9. april og 7. og 14. maj 2013

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. punkt A.1-A.3.

Det er samtidig Pressenævnets opfattelse, at der i lederartikler og debatindlæg må tillades en højere grad af frisprog end i nyhedsindslag og reportager.

Efter det for nævnet oplyste, var Gråsten Avis’ redaktør [redaktøren] ansat som lærer på Rønshoved Højskole i perioden januar 2003 – november 2007 og sad i skolebestyrelsen i perioden december 2003 – september 2007.

Efter det oplyste, blev han afskediget på grund af pligtforsømmelse.

Efter det for nævnet oplyste søgte [læserbrevsskribenten] i 2001 stillingen som forstander på højskolen i konkurrence med [Klager B]. [læserbrevsskribenten] var i foråret 2013 kursist på højskolen og blev bortvist.

Pressenævnet finder, at disse forhold gav Gråsten Avis anledning til at udvise agtpågivenhed over for [læserbrevsskribenten]s udtalelser, ligesom avisens redaktør i en nyhedsdækning, hvor han selv har personlige interesser, må være særlig varsom med, at oplysningerne er korrekte, og at de krænkede personer får lejlighed til at udtale sige.

Nævnet finder, at [læserbrevsskribenten]s læserbreve indeholdt en række alvorlige beskyldninger mod [Klager A] og [Klager B], som overskred grænserne for det frisprog, som tillades i læserbreve.

Således finder Pressenævnet, at beskyldningerne mod [Klager A] og [Klager B]

- for bl.a. at overvåge, true og straffe højskoleelever,

- for at skjule oplysninger for skolekredsen,

- om misinformation om elevtal og økonomi,

- om misbrug af offentlige støtteordninger,

- om dårligt arbejdsmiljø og

- om nepotisme

kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager A] og [Klager B], og oplysningerne har derfor skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for forstanderne.

Da det ikke skete, gengav Gråsten Avis ensidigt [læserbrevsskribenten]s synspunkter.

Pressenævnet udtaler derfor kritik af Gråsten Avis.

Pressenævnet lægger på det foreliggende grundlag til grund, at rubrikken ”Der er atter ballade på Rønshoved Højskole” er formuleret af Gråsten Avis.

Rubrikken giver indtryk af, at der tidligere har været uro vedrørende højskolen.

Gråsten Avis bragte i 2012 en række artikler om Rønshoved Højskole, som blev påklaget til Pressenævnet.

Artiklerne indeholdt bl.a. anklager mod forstanderne fremsat af en tidligere bestyrelsesformand.

Nævnet kritiserede Gråsten Avis for utilstrækkelig kontrol af den tidligere bestyrelsesformands anklager.

Pressenævnet finder derfor, at der er tale om ukorrekte oplysninger, når Gråsten Avis i rubrikken oplyser, at der ”atter” er ballade på Rønshoved Højskole.

Pressenævnet udtaler derfor kritik af Gråsten Avis.

Artiklen af 16. april 2013

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at en retsreportage bør være objektiv.

På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes synspunkter, jf. punkt C.3.

Nævnet lægger på det foreliggende grundlag til grund, at Retten i Sønderborg den 14. maj 2013 modtog [læserbrevsskribenten]s stævning mod [Klager B], og at stævningen den 8. juni 2013 endnu ikke var forkyndt for [Klager B].

Oplysningerne om stævningen af [Klager B] i Gråsten Avis den 16. april 2013 er således udokumenterede.

Pressenævnet udtaler derfor kritik af Gråsten Avis for at bringe oplysningerne.

Det forhold, at [Klager B] ikke besvarede henvendelsen fra Gråsten Avis’ salgschef, kan ikke føre til et andet resultat.

Nævnet finder – udover de kritiserede forhold – ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af Gråsten Avis.

Pressenævnet finder, at kritikken skal udbredes i et omfang svarende til udbredelsen af Gråsten Avis den 9. og 16. april og 7. maj 2013 således, at læserne fra 9. og 16. april og 7. maj 2013 får mulighed for at blive bekendt med kritikken.

Gråsten Avisen bragte den 14. maj 2013 dele af [Klager C]s genmæletekst som et læserbrev, hvori bestyrelsesformanden kommenterede en række af de beskyldninger, som [læserbrevsskribenten] har rettet mod [Klager A] og [Klager B].

Det drejer sig om beskyldningerne om misinformation om elevtal og økonomi, misbrug af offentlige støtteordninger, dårligt arbejdsmiljø og nepotisme.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Gråsten Avis at offentliggøre følgende med lige så fremtrædende placering som læserbrevene af 9. april og 7. maj 2013 og artiklen af 16. april 2013 og med en lige så iøjefaldende opsætning og typografi

”[Rubrik]

Gråsten Avis får igen kritik af Pressenævnet

[Underrubrik]

Pressenævnet kritiserer, at Gråsten Avis bringer læserbreve med grove beskyldninger mod Rønshoved Højskoles forstandere uden at indhente forstandernes kommentarer

[Brødtekst]

I læserbrevene ”Der er atter ballade på Rønshoved Højskole” og ”Bestyrelsen bør fjerne [Klager A] og [Klager B]” blev Rønshoved Højskoles forstandere beskyldt for bl.a. at overvåge, true og straffe højskolens elever og for at skjule oplysninger for skolekredsen.

For det første kritiserer Pressenævnet overskriften ”Der er atter ballade på Rønshoved Højskole” , idet Gråsten Avis ikke har belæg for at skrive ”atter”.

Dernæst er beskyldningerne så grove, at de overskrider grænserne for det frisprog, som tillades i læserbreve.

Beskyldningerne burde derfor have været forelagt [Klager A] og [Klager B].

Da det ikke er sket, har Gråsten Avis ensidigt gengivet læserbrevsskribentens synspunkter.

Derfor får Gråsten Avis kritik af Pressenævnet.

Senere skrev Gråsten Avis artiklen ”[Klager B] stævnet for injurier” med underteksten ”Forstander på Rønshoved Højskole [Klager B] bliver nu stævnet ved retten i Sønderborg for injurier” .

Ifølge artiklen havde læserbrevsskribenten på det tidspunkt stævnet [Klager B], men det var ikke korrekt.

Pressenævnet kritiserer Gråsten Avis for dels at bringe forkerte oplysninger, dels for ikke have gjort nok for at få en kommentar fra [Klager B].

Hele kendelsen kan læses på www.pressenaevnet.dk”

Forstanderne [Klager A] og [Klager B] har på egne vegne, på vegne af Rønshoved Højskole og i henhold til fuldmagt fra bestyrelsesformand [Klager C] klaget til Pressenævnet over en artikel og tre læserbreve i Gråsten Avis i perioden 9. april - 14. maj 2013, idet klagerne mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen omfatter endvidere avisens afslag på genmæle.

1 Sagsfremstilling

Gråsten Avis bragte den 9. april 2013 på side 9 i sektionen Bov Avis læserbrevet ”Der er atter ballade på Rønshoved Højskole” med underrubrikken ”Forstanderpar er en trussel mod Rønshoved Højskole” .

Af læserbrevet fremgik bl.a. følgende

”Jeg ønsker at afsløre forstanderparret [Klager A] og [Klager B], Rønshoved Højskole, fordi deres menneskesyn ikke er værdigt i et demokrati og egnet i en dannelsesproces af unge mennesker på højskolen.

Parret bruger de unge mennesker på højskolen som instrumenter i deres private, disciplinære, udemokratiske og meget betænkelige korstog.

De skal afsløres, fordi de har mistet forbindelsen med virkeligheden og reelt er en trussel mod højskolen.

Mangler format

Når [Klager A] og [Klager B]

- mister almindelig anstændighed og respekt i omgangen med unge og voksne mennesker,

-virker som anklagere, dommere og skarprettere på samme tid,

-styrer et kontrolsystem med holdningsmæssig overvågning, stikkeri, "kammeratlige samtaler", trusler og straf,

- og når et forstanderpar opererer i det skjulte i.f.t. skolekredsen, - og ser sig selv som del af en elite med særlige opgaver i samfundet m.h.t. dannelse, har de ikke format til at lede en højskole.

[…]

Mere konkret spreder forstanderparret frygt, når de mener at have retten til magtudøvelse på deres side uden skelen til almindelig demokratisk indstilling overfor f.eks. mennesker med et andet livssyn og politisk syn end dem.

Det har jeg mærket hårdt og kontant i de 12 dage, jeg var elev på højskolen.

Forleden blev jeg bortvist.

[læserbrevsskribenten] Journalist, lærer og foredragsholder Leder af [Foredragsvirksomhed A], se [Hjemmeside A].”

Den 16. april 2013 bragte avisen på side 11 i sektionen Bov Avis artiklen ”[Klager B] stævnet for injurier” med underrubrikken ”Forstander på Rønshoved Højskole [Klager B] bliver nu stævnet ved retten i Sønderborg for injurier.” Af artiklen fremgik følgende

”Stævningen kommer fra lederen af foredragsvirksomheden [Foredragsvirksomhed A], journalist [læserbrevsskribenten].

Stævningen, jf. straffelovens paragraf 267 om ærekrænkelser, drejer sig om en række udtalelser fra [Klager B] om anmelderen i perioden 1. marts til 11. april.

[læserbrevsskribenten] var elev på højskolen tidligere i år, men blev bortvist.

I den forbindelse omtalte [Klager B] overfor eleverne og flere lærere på højskolen anmelderen i et ordvalg, som anmelderen finder ærekrænkende, brugt med forsæt og i strid med sandheden.

[læserbrevsskribenten] har den seneste måned gentagne gange opfordret forstanderen til at trække udtalelserne tilbage.

Forstanderen har mødt min udstrakte hånd med den totale tavshed.

Derfor er der ikke andet at gøre, end at gå rettens vej, siger [læserbrevsskribenten].

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra [Klager B] til stævningen.”

Ved e-mail af 17. april 2013 anmodede Rønshoved Højskoles bestyrelsesformand Gråsten Avis om at bringe følgende

”Gråsten Avis er upålidelig og løgnagtig

Dette viste sig endnu en gang i avisen den 10. april.

Da bragte avisen et læserbrev med overskriften ”Atter ballade på Rønshoved Højskole”.

Læserbrevet indeholder løgnagtige og krænkende påstande.

På trods af to kendelser fra Pressenævnet, som har konstateret [redaktøren]s manglende omhu som redaktør, bringer han alligevel et læserbrev, hvis indhold, trods horrible påstande, falske anklager og stærkt nedsættende karakteristika om skolen og forstanderne, ikke er søgt verificeret.

[redaktøren] har altså atter forbrudt sig mod god presseskik.

Hvorfor bringer han så dette læserbrev med dets uartikulerede råben op?

Skyldes det mon ikke hævnlyst mod den skole, som fyrede ham i 2007 netop på grund af upålidelighed?

Hverken skolen eller jeg kan finde anden begrundelse!

Vi har i øjeblikket en civil sag gående mod [redaktøren] for en række forhold i forbindelse med to artikler i 2012, hvor han bevidst lyver og fordrejer kendsgerninger om højskolen.

Sagen er ikke færdigbehandlet, så derfor dette skriftlige indlæg og svar til avisen.

I dag ser vi så igen en artikel med en overskrift rettet mod skolens forstander.

Kommentaren hertil er: enhver kan mod at betale et gebyr udtage en stævning!

Hvad [læserbrevsskribenten] angår, kan det fastslås, at han blev bortvist fra skolen for dårlig opførsel over for to lærere.

På tolv dage lykkedes det ham at gøre sig umulig.

Gelsted den 16. april 2013 – [Klager C], formand for Rønshoved Højskoles bestyrelse”

Ved e-mail af 6. maj 2013 anmodede Rønshoved Højskoles bestyrelsesformand Gråsten Avis om at bringe følgende

”Atter falske informationer om Rønshoved Højskole i Gråsten Avis

Den 16. april 2013 bragte Gråsten Avis en artikel, der bar overskriften ”[Klager B] stævnet for injurier”.

Overskriften og udsagnet et falsk.

[Klager B] har dags dato, dvs. den 4. maj 2013 ikke modtaget nogen som helst stævning ved retten.

Gråsten Avis bringer således atter falske informationer om Rønshoved Højskole, da der ikke var nogen som helst stævning fra retten mod [Klager B] den 16. april.

Kilderne er således ikke kontrolleret og verificeret af Gråsten Avis.

Hensigten med overskriften på Gråsten Avis var at medvirke til at skade [Klager B]’ omdømme.

Anden forklaring kan vi ikke finde på Gråsten Avis’ sjuskede journalistik.

[…]

Nu har [redaktøren] så allieret sig med en tidligere elev ([læserbrevsskribenten]) fra Rønshoved Højskole.

[læserbrevsskribenten]s læserbrev fra 9. april bar titlen

”Atter ballade på Rønshoved Højskole”.

Læserbrevsskribenten er en elev, som blev bortvist på grund af dårlig opførsel overfor to af skolens lærere.

Han var kun på skolen få dage. [læserbrevsskribenten] er tidligere DR journalist som sammen med tre andre over 55 år var elev på skolen sammen med de unge.

På [læserbrevsskribenten]s hjemmeside som Gråsten Avis offentliggjorde, da læserbrevet blev bragt, kan vi se, at [redaktøren] arbejder sammen med ham.

På [læserbrevsskribenten]s hjemmeside er budskabet krystalklart

Rønshoved Højskoles forstander skal fjernes.

Det er missionen.

Med hvad er motivet, bortset fra ønsket om hævn foranlediget af bortvisningen? [læserbrevsskribenten] søgte forstanderstillingen i 2001 på Rønshoved Højskole.

Men fik den ikke.

Ifølge daværende bestyrelsesformand på Højskolen Aage Jeggesen var han slet ikke i betragtning.

Derfor kom han ikke til samtale om stillingen.

Det har imidlertid ikke forhindret [læserbrevsskribenten] i at skrive følgende på hans hjemmeside

”Jeg skal som elev møde den forstander, der for 13 år siden fik jobbet for næsen af mig.

Hvorfor hans udlægning af Grundtvig er bedre end min.

Hvorfor han skulle være bedre til at lære unge mennesker demokrati end mig.” Og videre hedder det

”Jeg har før jeg startede på højskolen, læst mange af [Klager B]’ indlæg i aviserne.

Jeg har forberedt mig godt på at møde det menneske, der fik jobbet som forstander på Rønshoved Højskole for næsen af mig for 13 år siden… om lidt skal jeg møde forstander [Klager A] i privatboligen… den bolig, jeg for mange år siden troede, skulle blive min.”

Rønshoved Højskole står således efter vores tolkning over for to forsmåede mennesker, der vil bruge hele deres liv på at få fjernet forstanderne, lærerne og bestyrelsen på Rønshoved Højskole.

PS

Gråsten Avis nægter i øvrigt at bringe højskolens bestyrelsesformands genmæle til artiklen ”Atter ballade på Rønshoved Højskole”.

Gelsted den 4. maj 2013 – [Klager C], formand for Rønshoved Højskoles bestyrelse”

Avisen bragte den 7. maj 2013 på side 10 i sektionen Bov Avis læserbrevet ”Bestyrelsen bør fjerne [Klager A] og [Klager B]” med underrubrikken ”Flere og flere bakker op om det mål, [Foredragsvirksomhed A] har vedr.

Rønshoved Højskole

At få fjernet [Klager A] og [Klager B] som forstandere.” Følgende fremgik af læserbrevet

”De roser sig selv bl.a. med øgede elevtal og forbedret økonomi.

Det skete bl.a. på skolekredsens seneste generalforsamling, men det er tom snak.

[Foredragsvirksomhed A] er i kontakt med flere myndigheder for at få relevante dokumenter frem.

Det vil tage tid, men i dette ærinde har [Foredragsvirksomhed A] tid nok.

Og alle med behov for at fortælle deres historier om forstanderparrets måde at lede Rønshoved Højskole på, skal også lige have god tid til at vænne sig til, at de trygt kan henvende sig til [Foredragsvirksomhed A].

Forstanderne skal ud, fordi deres personalepolitik er kritisabel.

De skal ud, fordi de uden at skabe nye, faste jobs, benytter offentlige støtteordninger, der netop har som mål at skabe nye varige arbejdspladser.

De skal ud, fordi de skaber et fordrejet billede af højskolen i offentligheden.

Og først og fremmest skal de ud for at sikre en lysere fremtid for højskolen og ophold for kommende elever og kursister uden behov for at se sig tilbage over skulderen.

Bestyrelsen bør ikke tøve.

Den bør handle nu af hensyn til den højskole, den er sat til at tage det overordnede ansvar for.

[Foredragsvirksomhed A] har allerede i dag god dokumentation i sagen.

Det ved bestyrelsen, men den tøver.

Uanset bestyrelsens tøven vil det ende dér, hvor bestyrelsen må erkende behovet for ny ledelse.

I tilgift bør bestyrelsen sikre en folkelig ledelse.

Den nuværende ledelse er ikke folkelig.

For udenforstående virker det som om, den tænker mere på private fordele - nu også med ansættelse af forstanderparrets søn, som er uden pædagogisk og læringsmæssig indsigt som underviser på højskolen, stort hus med stor udsigt til fjorden og dyr bil ofte parkeret på højskolens gårdsplads.

Derfor denne opfordring til bestyrelsen

Fyld lidt benzin på [Klager A og B]s Cabriolet og bed dem finde vejen ud af Rønshoved Højskole!

[læserbrevsskribenten] [Foredragsvirksomhed A] [Hjemmeside A].”

Ved e-mail af 7. maj 2013 til [Klager A] og [Klager C] afviste Gråsten Avis at bringe bestyrelsesformandens indlæg af 17. april 2013.

Af e-mailen fremgik følgende

”Tak for din mail.

Efter overvejelse har jeg valgt ikke at bringe [Klager C]s læserbrev.

Højskolen er naturligvis altid velkommen til at komme til orde i avisen, men jeg finder det kun rimeligt, at [Klager C] i et modsvar til [læserbrevsskribenten] forholder sig til hans udsagn.

Der er ingen grund til at flytte fokus fra læserbrevet til avisen.

Jeg har meddelt bestyrelsesformanden, at jeg ser frem til at høre fra ham igen, såfremt hans læserbrev forholder sig til [læserbrevsskribenten] indlæg.”

Den 8. maj 2013 fremsendte Rønshoved Højskoles bestyrelsesformand følgende indlæg til Gråsten Avis

”Kritikkens elendighed

Jeg har i egenskab af bestyrelsesformand for Rønshoved Højskole ønsket at bringe et genmæle, som også omfattede en kritik af Gråsten Avis i forbindelse med [læserbrevsskribenten] læserbrev ”Atter ballade på Rønshoved Højskole (9. april 2013) og Gråsten Avis’ artikel, der bar overskriften

”[Klager B] stævnet for injurier” (16. april 2013).

Det var imidlertid ikke muligt, da redaktør [redaktøren] ikke ville bringe det i spalterne.

Vi nøjes derfor med dette reducerede genmæle.

Den 16. april 2013 bragte Gråsten Avis en artikel, der bar overskriften

”[Klager B] stævnet for injurier”.

Overskriften og udsagnet er falsk.”

Bestyrelsesformandens indlæg indeholdt herefter en række kommentarer vedrørende [læserbrevsskribenten] og indholdet af hans læserbreve.

Avisen bragte den 14. maj 2013 på side syv i sektionen Bov Avis læserbrevet ”[Klager A] og [Klager B] tåler ikke kritik” med underrubrikken ”Jeg har følgende kommentarer til [Klager C], formand for bestyrelsen for Rønshoved Højskole:” I læserbrevet kommenterede [læserbrevsskribenten] det indlæg af Rønshoved Højskoles bestyrelsesformand, som Gråsten Avis bragte på side ni i samme sektion.

Af læserbrevet bl.a. fremgik følgende

”[…]

Min erfaring som journalist gennem næsten 40 år siger mig, at der bag denne facade findes forhold, der er værd at undersøge, uanset hvilke referencer til ejendomsmæglere, statsautoriserede revisorer og arbejdstilsynet, ledelsen på højskolen henviser til.

Kritikken vil uden undtagelse blive gjort tilgængelig efter login til sektionen om Rønshoved Højskole på [Hjemmeside A] Researchen vil tage tid og den vil fortsætte uagtet de vanskeligheder, de personlige sider af sagen rummer.

[…]

[læserbrevsskribenten] journalist, leder af [Foredragsvirksomhed A]s foredragssektion [Hjemmeside A] (forkortet af redaktionen).”

På side ni i samme sektion bragte avisen Rønshoved Højskoles bestyrelsesformands indlæg fremsendt 8. maj 2013 som et læserbrev med rubrikken ”Kritikkens elendighed” og underrubrikken ”Den 16. april 2013 bragte Gråsten Avis/Bov Avis en artikel, der bar overskriften

”[Klager B] stævnet for injurier”.

Overskriften og udsagnet er falsk.” Af læserbrevet fremgik bl.a. følgende

”[Klager B] har dags dato, dvs. den 7. maj 2013 ikke modtaget nogen som helst stævning fra retten.

Gråsten Avis/Bov Avis bringer således falske informationer til torvs om Rønshoved Højskole, da der ikke var nogen som helst stævning fra retten mod [Klager B] den 16. april.

Kilderne er således ikke kontrolleret og verificeret af Gråsten Avis/Bov Avis.

[…]

D. 7.

Maj 2013 blev et nyt læserbrev bragt i Gråsten Avis/Bov Avis.

Dette læsebrev bar overskriften

"Bestyrelsen bør fjerne [Klager A] og [Klager B]".

[…]

Han [[læserbrevsskribenten]] indleder læserbrevet med at notere, at det er "tom snak", at skolen har fået øget elevtal og forbedret økonomi, sådan som revisor, forstanderne og jeg ellers som formand pointerede på skolekredsens generalforsamling.

[læserbrevsskribenten] skriver, at han nu kontakter flere myndigheder for at finde "relevante dokumenter", der kan fortælle noget andet.

Hertil er svaret: at revisoren på generalforsamlingen både i 2012 og 2013 roste regnskabet som et af de bedste blandt de højskoler, han reviderede.

Vi har således en likviditetsgrad på 103 pct.

Årselevtallet nærmer sig 70 to år i træk, og overskuddet i 2011 var det største siden Oscar Haarder årene i første halvdel af 1980'erne.

[læserbrevsskribenten] skriver "at forstanderne skal ud, fordi deres personalepolitik er kritisabel." Hertil er at notere: at arbejdstilsynet netop har givet os en smiley.

Af rapporten fremgår, at vi har et fremragende psykisk arbejdsmiljø.

Og videre hedder det

"De skal ud, fordi de uden at skabe nye, faste job, benytter offentlige støtteordninger" Hertil kan noteres: at vi følger loven til punkt og prikke, og at højskolerne, som andre brancher, opfordres til at varetage den slags opgaver.

Vi har både lærere og folk fra den praktiske del af de ansatte, som senere er blevet fastansatte i ordinære stillinger.

[læserbrevsskribenten] mener endvidere, forstanderne skal ud fordi de "skaber et fordrejet billede af højskolen i offentligheden".

Hvis han her tænker på økonomien og arbejdsmiljøet, så har skolen jo netop dokumentation for at dette ikke er tilfældet. [læserbrevsskribenten] lægger sig således ud med både den statsautoriserede revisor og arbejdstilsynet, samt de mange elever og kursister, der kommer på skolen.

"Bestyrelsen skal handle og fjerne forstanderne" skriver [læserbrevsskribenten].

Bestyrelsen ved godt, hvad den skal gøre, men "den tøver" skriver han.

Bestyrelsen tøver overhovedet ikke.

Vi er glade for forstanderparret.

De har sat skolen på dagsordenen med afsæt i en grundtvigsk folkelighed og skabt elevfremgang, samt kreeret en overordentlig stærk lærergruppe, der tør have kant på.

Afslutningsvis, så finder jeg det fuldstændig irrelevant, hvilken bil forstanderne kører i.

Og hvad angår huset, så er det op til flere gange dokumenteret, at de købte huset til over den værdi ejendomsmægler Boch havde rådgivet bestyrelsen til at fastsætte.

Den købesum, skolen fik for salget af forstanderboligen, blev brugt på bygningsinvesteringer på skolen.

[Klager C], Formand for Rønshoved Højskoles bestyrelse Gelsted (forkortet af redaktionen).”

Yderligere oplysninger

§ 6, stk. 1, nr. 3, i Kostskoleloven (lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011 med senere ændringer om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)) har følgende ordlyd

Ӥ 6.

Frie kostskoler skal opfylde nedennævnte betingelser

[…]

3) Skolen skal have en skolekreds eller et repræsentantskab, der står bag skolens oprettelse og virksomhed.”

Retten i Sønderborg besvarede ved e-mail af 16. maj 2013 [Klager B] anmodning om at modtage dokumentation for, at han ikke er stævnet for injurier den 17. april 2013.

Af e-mailen fremgik følgende

”Retten skal hermed bekræfte, at retten henholdsvis den 8. maj 2013 ([læserbrevsskribenten] mod Rønshoved Højskole) og den 14. maj 2013 ([læserbrevsskribenten] mod forstander [Klager B]) har modtaget i alt 2 stævninger.

Grunden til, at disse endnu ikke er sendt til forkyndelse, er, at der endnu ikke er indbetalt fuld retsafgift.”

[læserbrevsskribenten] har ved e-mail af 5. juni 2013 orienteret Gråsten Avis om stævningen af [Klager B].

Af e-mailen fremgik bl.a. følgende

”Forstander [Klager B] er skriftligt orienteret om stævningen for injurier samme dag, som jeg sendte den til retten i Sønderborg, altså d. 12. april d.å.

[…]

Han er ligeledes skriftligt orienteret om den opdaterede stævning samme dag, som den blev sendt til retten, altså 5. maj d.å.”

2 Parternes synspunkter

2.1 Klagernes synspunkter

Klagerne har indledningsvist henvist til Pressenævnets kendelse af 11. april 2012 i sag nr. 12-70-00198, Rønshoved Højskole, [Klager A] og [Klager B] og [Klager C] mod Gråsten Avis, og kendelse af 15. august 2012 i sag nr. 12-70-00244, Rønshoved Højskole, [Klager A] og [Klager B], [Klager D], [Klager C] og [Klager D] mod Gråsten Avis.

Kildekritik

Pressenævnet gjorde i sine kendelser i 2012 Gråsten Avis’ chefredaktør [redaktøren] opmærksom på, at han skulle være særlig omhyggelig med at kontrollere kilder, når Gråsten Avis omtalte Rønshoved Højskole, da han kunne mistænkes for at have interesse i at omtale højskolen dårligt.

Denne forsigtighed har [redaktøren] negligeret ved at bringe [læserbrevsskribenten]s læserbreve og artiklen.

[redaktøren] er tidligere ansat på Rønshoved Højskole og var medarbejderrepræsentant i bestyrelsen.

Han blev afskediget for pligtforsømmelse i 2007, hvilket efter klagernes mening er grunden til, at han har ført en langvarig kampagne mod højskolen. [redaktøren] har aktuelt allieret sig med [læserbrevsskribenten], som blev bortvist fra højskole i foråret 2013 efter få dage på grund af dårlig opførelse, og som i 2001 søgte stillingen som højskoleforstander samtidig med [Klager B].

Der er tæt forbindelse mellem Gråsten Avis og [læserbrevsskribenten].

På sidstnævntes hjemmeside er det således muligt at få oplyst, hvornår Rønshoved Højskole skal i retten med [redaktøren].

Der er tale om en dato, som kun kendes af forstanderne og [redaktøren].

Læserbrevene af 9. april og 7. og 14. maj 2013

Klagerne har vedrørende [læserbrevsskribenten]s læserbreve anført, at beskyldningerne i læserbrevene burde være forelagt klagerne inden offentliggørelse.

Læserbrevene indeholder ukorrekte oplysninger, herunder oplysninger som Pressenævnets i 2012 kritiserede Gråsten Avis for at bringe.

Det er således ikke korrekt, at forstanderne opererer i det skjulte i forhold til skolekredsen.

Rønshoved Højskole havde i 2012 det bedste overskud siden 1980’erne og nåede i det seneste aflagte regnskab en likviditetsgrad på 103 procent.

De seneste to år har højskolen haft næsten 70 årselever (en årselev er 40 elever i en uge), hvilket er det bedste tal siden 1999.

Det er fakta og kan læses i regnskaberne.

Det er derfor en meget alvorlig beskyldning om snyd og bedrag, når klagernes oplysninger om øget elevtal og økonomisk fremgang omtales som tom snak.

Vedrørende forstandernes personalepolitik skal det bemærkes, at Arbejdstilsynet gav højskolen en ”smiley” ved den seneste kontrol af arbejdsmiljøet.

Rønshoved Højskole har fået flere i fast arbejde gennem de offentlige støtteordninger.

Højskolens revisor har aldrig haft nogen påtegninger vedrørende misbrug af offentlige midler.

Det er derfor ærekrænkende, når det fremgår, at klagerne misbruger offentlige midler ved at benytte offentlige jobstøtteordninger uden at skaffe folk i arbejde.

For så vidt angår beskyldningerne om nepotisme kan det oplyses, at der har været tradition for, at børn, som vokser op på højskolen, indgår som lærervikarer, når de er modne til det.

Friskoleloven giver mulighed herfor.

Gråsten Avis’ redaktør [redaktøren] ved, at hussalget til forstanderne gik rigtig for sig jævnfør sagen i Pressenævnet i 2012, og han ved som tidligere medarbejderrepræsentant i højskolens bestyrelse, at Revisorfirmaet Brandt aldrig vil tillade, at der bliver manipuleret med regnskaber.

Han ved også, at der sidder særdeles kompetente personer i bestyrelsen.

[læserbrevsskribenten]s afvisning af klagernes referencer til ejendomsmæglers vurdering i forbindelse med hussalget til forstanderne, revisors godkendelse af højskolens regnskaber og Arbejdstilsynets ”smiley” til arbejdsmiljøet, burde have fået Gråsten Avis til at kræve yderligere dokumentation for [læserbrevsskribenten]s beskyldninger.

[læserbrevsskribenten]s hjemmesides indhold vedrørende Rønshoved Højskole er så groft og manipulerende, at skolen vil anlægge et civilt søgsmål mod [læserbrevsskribenten].

Ved at bringe hjemmesideadressen i læserbrevene medvirker Gråsten Avis til at sprede løgnagtige udsagn om højskolen og dens bestyrelse og forstandere.

Klagerne har vedrørende rubrikken ”Der er atter ballade på Rønshoved Højskole” anført, at den antyder, at der tidligere har været ballade på skolen.

Den seneste episode, hvor Rønshoved Højskole blev omtalt i medierne som noget, der kan associeres med ballade, var foranlediget af Gråsten Avis, som i 2012 skrev en række artikler om skolens hussalg til forstanderne og påstanden om, at højskolens tidligere bestyrelsesformand var blevet kuppet ud af bestyrelsen af forstanderne i 2012.

Pressenævnskendelserne i 2012 verificerede, at disse påstande var falske.

Gråsten Avis henviser således til ballade, som den selv har skabt.

Overskriften er derfor krænkende og manipulerende. [redaktøren] har over for et medlem af højskolens bestyrelse indrømmet, at overskriften blev forfattet af Gråsten Avis, ligesom klagerne har modtaget samme læserbrev med en anden overskrift fra to andre aviser, der i øvrigt valgte ikke at bringe læserbrevet.

Artiklen af 16. april 2013

Klagerne har anført, at artiklen indeholder urigtige oplysninger, ligesom overskriften er krænkende, idet [Klager B] hverken på tidspunktet for artiklens offentliggørelse eller pr. 8. juni 2013 havde modtaget nogen stævning fra retten.

Derimod har Rønshoved Højskole den 27. maj 2013 modtaget en stævning vedrørende et økonomisk mellemværende i forbindelse med en studietur og for ophavsretlig krænkelse af [læserbrevsskribenten]s hjemmeside.

Påstanden om, at [Klager B] er stævnet for injurier er således ikke korrekt, hvilket klagernes advokat allerede den 8. maj 2013 skrev til Gråsten Avis.

Gråsten Avis’ salgschef kontaktede den 15. april 2013 Rønshoved Højskole og forsøgte at komme i kontakt med [Klager B].

Salgschefen angav at ville tale med [Klager B] om ”beskyldningerne”, hvilket klagerne associerede med læserbrevet af 9. april 2013.

Da klagerne ikke ønskede at tale med avisens salgschef om dette emne, formulerede klagerne selv et svar til læserbrevet i form af et genmæle.

Salgschefen burde have præciseret, hvad det var, man ønskede at tale med [Klager B] om.

Avisen burde ikke have bragt artiklen, før dens indhold var blevet kontrolleret.

Genmæle

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt højskolens bestyrelsesformand er berettiget til at få bragt et genmæle, har klagerne anført, at såfremt forstanderne beskyldes for svigt i embedsførelsen, så er bestyrelsen ansvarlig.

Det er bestyrelsen, som ansætter og evaluerer forstandernes arbejde.

Det er ligeledes et bestyrelsesanliggende, hvis revisor, ejendomsmægler eller arbejdstilsyn er inkompetente.

I læserbrevene beskyldes bestyrelsen derfor for at svigte sine forpligtelser.

Der kan endvidere henvises til overskriften på læserbrevet af 7. maj 2013

”Bestyrelsen bør fjerne [Klager B] og [Klager A]”.

Af dette læserbrev fremgår det også, at bestyrelsen ikke bør tøve med at afskedige forstanderne.

Klagerne har vedrørende offentliggørelsen af bestyrelsesformandens genmæletekst anført, at bestyrelsesformanden inden offentliggørelse af denne genmæletekst fik afvist to genmæletekster, som indeholdt kritiske bemærkninger om Gråsten Avis’ og [redaktøren]s roller i kampagnen mod Rønshoved Højskole.

I det tredje genmæletekst gjorde klagerne gældende, at de ikke havde fået optaget de to andre genmæletekster.

Netop denne bemærkning blev bortcensureret af Gråsten Avis, da den tredje genmæletekst blev offentliggjort som et læserbrev.

Da klagerne efter mere end måned fik bragt et censureret genmæle, fik de således ikke lov til at kritisere Gråsten Avis.

Sammen med bestyrelsesformandens læserbrev bragte Gråsten Avis endnu et læserbrev af [læserbrevsskribenten], hvori han kommenterede bestyrelsesformandens læserbrev.

Det vil sige, at [læserbrevsskribenten] er blevet forelagt klagernes kritik forud for offentliggørelse og har fået mulighed for at besvare kritikken samtidig med, at denne blev bragt.

Klagerne fik derimod først den 14. maj 2013 mulighed for at komme til orde og kun i forhold til [læserbrevsskribenten]s tidligere kritik.

2.2 Gråsten Avis’ synspunkter

Gråsten Avis har indledningsvis anført, at avisen er bekendt med indholdet af Pressenævnets tidligere kendelser og anser dem for nævnets stillingtagen til konkrete klager og ikke som generelle tilrettevisninger, hvilket ligger uden for Pressenævnets sagsområde.

Det står ikke klart for avisen, om det er Rønshoved Højskole, højskolens bestyrelsesformand eller forstanderne, som har klaget til Pressenævnet.

Kildekritik

Avisen har i sin dækning af Rønshoved Højskole udvist særlig påpasselighed.

Det er sket kildekritisk, presseetisk og juridisk med henblik på at sikre, at der ikke opstår tvivl om upartiskheden i avisens dækning.

Der er alene et professionelt forhold mellem Gråsten Avis og [læserbrevsskribenten].

Avisen har ingen grund til at betvivle hans troværdighed, og han er blevet behandlet som avisens andre kilder og annoncører.

Læserbrevene af 9. april og 7. og 14. maj 2013

Gråsten Avis har anført, at Pressenævnet bør afvise de klagepunkter, der vedrører [læserbrevsskribenten]s læserbreve, idet ansvaret for læserbrevene er forfatterens og ikke redaktørens, jf. medieansvarslovens §§ 9 og 10.

Klagerne må henvises til i stedet at anlægge civilt søgsmål mod [læserbrevsskribenten].

Artiklen af 16. april 2013

Gråsten Avis har vedrørende artiklen anført, at der er fuld dækning for oplysningen om, at [Klager B] er stævnet for injurier.

Kilden til historien er kontrolleret senest den 6. juni 2013.

[Klager B] er i fuldt omfang og gentagne gange blevet orienteret om stævningen af [læserbrevsskribenten], herunder oplyst om stævningens journalnummer ved Retten i Sønderborg.

Gråsten Avis har før trykningen af artiklen sikret sig, at indholdet ikke er retsstridigt.

Genmæle

Genmæleteksterne fra Rønshoved Højskoles bestyrelsesformand er behandlet i overensstemmelse med reglerne om genmæle.

Teksterne har alle fremstået som kommentarer og partsindlæg. [læserbrevsskribenten]s læserbreve rejser ikke anklager mod højskolen, som bestyrelsesformanden sammen med den øvrige bestyrelse er ansvarlig for, men mod forstanderne personligt – primært [Klager B].

Ligeledes vedrører artiklen om injuriesagen [Klager B] og ikke højskolen.

Da bestyrelsesformanden ikke er part i disse forhold, har Gråsten Avis afvist hans genmæle.

Da bestyrelsesformanden trods opfordring hertil ikke præciserede genmælet i overensstemmelse med reglerne om genmæle, har Gråsten Avis bragt hans indlæg som et læserbrev.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Dorthe Carlsen, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at medieansvarslovens kapitel 3 (herunder §§ 9 og 10) vedrører spørgsmålet om strafansvar for mediernes indhold, som henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Det følger af medieansvarslovens § 43, stk. 1, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i kapitel 6 (§§ 36-40) er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Vurderingen af, om et læserbrev er offentliggjort i strid med god presseskik, og om et massemedie er forpligtet til at offentliggøre et genmæle til et læserbrev, falder således inden for Pressenævnets kompetence.

Nævnet bemærker videre, at spørgsmålet om, hvorvidt straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser er overtrådt, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Dette forhold behandles derfor ikke.

Endelig bemærker nævnet, at de vejledende regler for god presseskik blev justeret den 22. maj 2013.

Da artiklen og læserbrevene er offentliggjort i perioden 9. april - 14. maj 2013, behandles sagen ud fra de vejledende regler for god presseskik, sådan som reglerne var udformet før den 22. maj 2013.

Klagen over Gråsten Avis er indsendt af Rønshoved Højskoles forstandere [Klager A] og [Klager B], som må anses for at være berettigede til også at klage på højskolens vegne.

Højskolens bestyrelsesformand [Klager C] har efterfølgende fremsendt fuldmagt, som giver forstanderne fuldmagt til at klage på hans vegne.

Pressenævnet lægger derfor til grund, at [Klager A] og [Klager B] klager på egne vegne, på vegne af Rønshoved Højskole og i henhold til fuldmagt fra [Klager C].

Genmæle

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom,

Med et genmæle får klager selv lejlighed til at korrigere oplysninger af faktisk karakter i en sag, der har været omtalt i et massemedie.

Klager har derimod ikke krav på at få bragt f.eks. vurderinger og kommentarer.

Indgår vurderinger og kommentarer i et genmæle, er massemediet som oftest berettiget til at afvise kravet om genmæle.

Henset til ordlyden af de genmæletekster, som [Klager C] har fremsendt til Gråsten Avis, finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af avisen for ikke at bringe genmælerne.

God presseskik

Læserbrevene af 9. april og 7. og 14. maj 2013

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. punkt A.1-A.3.

Det er samtidig Pressenævnets opfattelse, at der i lederartikler og debatindlæg må tillades en højere grad af frisprog end i nyhedsindslag og reportager.

Efter det for nævnet oplyste, var Gråsten Avis’ redaktør [redaktøren] ansat som lærer på Rønshoved Højskole i perioden januar 2003 – november 2007 og sad i skolebestyrelsen i perioden december 2003 – september 2007.

Efter det oplyste, blev han afskediget på grund af pligtforsømmelse.

Efter det for nævnet oplyste søgte [læserbrevsskribenten] i 2001 stillingen som forstander på højskolen i konkurrence med [Klager B]. [læserbrevsskribenten] var i foråret 2013 kursist på højskolen og blev bortvist.

Pressenævnet finder, at disse forhold gav Gråsten Avis anledning til at udvise agtpågivenhed over for [læserbrevsskribenten]s udtalelser, ligesom avisens redaktør i en nyhedsdækning, hvor han selv har personlige interesser, må være særlig varsom med, at oplysningerne er korrekte, og at de krænkede personer får lejlighed til at udtale sige.

Nævnet finder, at [læserbrevsskribenten]s læserbreve indeholdt en række alvorlige beskyldninger mod [Klager A] og [Klager B], som overskred grænserne for det frisprog, som tillades i læserbreve.

Således finder Pressenævnet, at beskyldningerne mod [Klager A] og [Klager B]

- for bl.a. at overvåge, true og straffe højskoleelever,

- for at skjule oplysninger for skolekredsen,

- om misinformation om elevtal og økonomi,

- om misbrug af offentlige støtteordninger,

- om dårligt arbejdsmiljø og

- om nepotisme

kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager A] og [Klager B], og oplysningerne har derfor skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for forstanderne.

Da det ikke skete, gengav Gråsten Avis ensidigt [læserbrevsskribenten]s synspunkter.

Pressenævnet udtaler derfor kritik af Gråsten Avis.

Pressenævnet lægger på det foreliggende grundlag til grund, at rubrikken ”Der er atter ballade på Rønshoved Højskole” er formuleret af Gråsten Avis.

Rubrikken giver indtryk af, at der tidligere har været uro vedrørende højskolen.

Gråsten Avis bragte i 2012 en række artikler om Rønshoved Højskole, som blev påklaget til Pressenævnet.

Artiklerne indeholdt bl.a. anklager mod forstanderne fremsat af en tidligere bestyrelsesformand.

Nævnet kritiserede Gråsten Avis for utilstrækkelig kontrol af den tidligere bestyrelsesformands anklager.

Pressenævnet finder derfor, at der er tale om ukorrekte oplysninger, når Gråsten Avis i rubrikken oplyser, at der ”atter” er ballade på Rønshoved Højskole.

Pressenævnet udtaler derfor kritik af Gråsten Avis.

Artiklen af 16. april 2013

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at en retsreportage bør være objektiv.

På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes synspunkter, jf. punkt C.3.

Nævnet lægger på det foreliggende grundlag til grund, at Retten i Sønderborg den 14. maj 2013 modtog [læserbrevsskribenten]s stævning mod [Klager B], og at stævningen den 8. juni 2013 endnu ikke var forkyndt for [Klager B].

Oplysningerne om stævningen af [Klager B] i Gråsten Avis den 16. april 2013 er således udokumenterede.

Pressenævnet udtaler derfor kritik af Gråsten Avis for at bringe oplysningerne.

Det forhold, at [Klager B] ikke besvarede henvendelsen fra Gråsten Avis’ salgschef, kan ikke føre til et andet resultat.

Nævnet finder – udover de kritiserede forhold – ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af Gråsten Avis.

Pressenævnet finder, at kritikken skal udbredes i et omfang svarende til udbredelsen af Gråsten Avis den 9. og 16. april og 7. maj 2013 således, at læserne fra 9. og 16. april og 7. maj 2013 får mulighed for at blive bekendt med kritikken.

Gråsten Avisen bragte den 14. maj 2013 dele af [Klager C]s genmæletekst som et læserbrev, hvori bestyrelsesformanden kommenterede en række af de beskyldninger, som [læserbrevsskribenten] har rettet mod [Klager A] og [Klager B].

Det drejer sig om beskyldningerne om misinformation om elevtal og økonomi, misbrug af offentlige støtteordninger, dårligt arbejdsmiljø og nepotisme.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Gråsten Avis at offentliggøre følgende med lige så fremtrædende placering som læserbrevene af 9. april og 7. maj 2013 og artiklen af 16. april 2013 og med en lige så iøjefaldende opsætning og typografi

”[Rubrik]

Gråsten Avis får igen kritik af Pressenævnet

[Underrubrik]

Pressenævnet kritiserer, at Gråsten Avis bringer læserbreve med grove beskyldninger mod Rønshoved Højskoles forstandere uden at indhente forstandernes kommentarer

[Brødtekst]

I læserbrevene ”Der er atter ballade på Rønshoved Højskole” og ”Bestyrelsen bør fjerne [Klager A] og [Klager B]” blev Rønshoved Højskoles forstandere beskyldt for bl.a. at overvåge, true og straffe højskolens elever og for at skjule oplysninger for skolekredsen.

For det første kritiserer Pressenævnet overskriften ”Der er atter ballade på Rønshoved Højskole” , idet Gråsten Avis ikke har belæg for at skrive ”atter”.

Dernæst er beskyldningerne så grove, at de overskrider grænserne for det frisprog, som tillades i læserbreve.

Beskyldningerne burde derfor have været forelagt [Klager A] og [Klager B].

Da det ikke er sket, har Gråsten Avis ensidigt gengivet læserbrevsskribentens synspunkter.

Derfor får Gråsten Avis kritik af Pressenævnet.

Senere skrev Gråsten Avis artiklen ”[Klager B] stævnet for injurier” med underteksten ”Forstander på Rønshoved Højskole [Klager B] bliver nu stævnet ved retten i Sønderborg for injurier” .

Ifølge artiklen havde læserbrevsskribenten på det tidspunkt stævnet [Klager B], men det var ikke korrekt.

Pressenævnet kritiserer Gråsten Avis for dels at bringe forkerte oplysninger, dels for ikke have gjort nok for at få en kommentar fra [Klager B].

Hele kendelsen kan læses på

www.pressenaevnet.dk

”

Afgjort den 27. august 2013