Legislator Case Law & Legislation
W20130942825 DK

SU - tillæg på baggrund af forældreindkomst - længerevarende sygdom - årsagssammenhæng

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2013 9428 Valid

SU - tillæg på baggrund af forældreindkomst - længerevarende sygdom - årsagssammenhæng

KEN#LOKDOK23 2013 9428 Valid

Længerevarende sygdom var omfattet af de årsager, der kunne begrunde beregning af tillæg på baggrund af aktuel forældreindkomst.

Der var årsagssammenhæng mellem sygdommen og den lave indtægt.

Indtægten to år før det aktuelle år var højere som følge af en erstatningsudbetaling relateret til sygdommen.

At indtægtsnedgangen først kom til udtryk på et senere tidspunkt end årsagen til indtægtsnedgangen (sygdommens indtræden), fratog ikke den studerende retten til at få foretaget en beregning af SU på baggrund af den aktuelle forældreindkomst.

KEN#LOKDOK23 2013 9428 Valid

Din klage vedrørende afslag på anvendelse af aktuel forældreindkomst

I brev af 1. april 2012 har du klaget over Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøttes (herefter: styrelsen) afgørelse af 26. marts 2012 om, at du ikke kan få beregnet din SU på baggrund af dine forældres aktuelle indkomst.

Ankenævnets afgørelse

Nævnet ændrer styrelsens afgørelse af 26. marts 2012 således, at du kan få beregnet din SU for støtteåret 2012 på baggrund af dine forældres aktuelle indkomst i 2012.

Begrundelse

SU-loven (lovbekendtgørelse nr. 661 af 29. juni 2009) indeholder bl.a. følgende bestemmelser (uddrag)

§ 25.

Uddannelsessøgende på 18 og 19 år får uden for klippekortet et grundstipendium på 1.108 kr. om måneden.

[.

.

.

] Grundstipendiet gives indtil udgangen af den måned, hvor den uddannelsessøgende fylder 20 år, og er uafhængigt af forældrenes indkomst.

Stk. 2.

De uddannelsessøgende får tillæg til grundstipendiet, hvis forældrenes samlede indkomstgrundlag på grundlag af deres indkomst i det andet kalenderår forud for støtteåret ikke overstiger 273.644 kr. [.

.

.

]

SU-bekendtgørelsen (dagældende bekendtgørelse nr. 455 af 08. juni 2009, nu bekendtgørelse nr. 1269 af 17. december 2012) indeholder bl.a. følgende bestemmelser (uddrag)

§ 28.

Styrelsen kan efter ansøgning fra den uddannelsessøgende fastsætte et andet beregningsgrundlag end forældrenes indkomstgrundlag, hvis forældrenes indkomst er faldet væsentligt i forhold til den bruttoindkomst, der indgår i indkomstgrundlaget, på grund af

1) længerevarende arbejdsløshed efter afskedigelse,

2) langvarig sygdom,

3) konkurs,

4) betalingsstandsning,

5) overgang til pension eller

6) overgang til efterløn.

[.

.

.

]

Det følger af SU-lovens § 25, at uddannelsessøgende på 18 år og 19 år er afhængige af deres forældres indkomst.

Den forældreindkomst, der lægges til grund for beregningen, er indkomsten i det andet kalenderår forud for støtteåret, jf. § 25, stk. 2 i SU-loven.

I det konkrete tilfælde betyder det, at det er dine forældres indkomst i kalenderåret 2010, der skal lægges til grund for beregningen af din SU.

Styrelsen kan fravige SU-lovens udgangspunkt, jf. § 28, stk. 1, i SU-bekendtgørelsen, hvis forældrenes indkomst er faldet væsentligt i forhold til den bruttoindkomst, der indgår i indkomstgrundlaget.

Dette forudsætter, at indtægtsnedgangen f.eks. skyldes længerevarende sygdom, jf. § 28, stk. 1, nr. 1 i SU-bekendtgørelsen.

Din far har i 2010 modtaget en erstatningsudbetaling fra (udeladt), der dækkede tabt arbejdsfortjeneste for årene 2005 til 2009.

Din far har således haft et væsentligt fald i indtægt fra 2010 og frem til 2012, din fars indtægt er således opgjort til 285.988 kroner i 2010 og 118.752 kroner i 2011, jf. årsopgørelserne fra SKAT for de respektive år.

Ankenævnet finder, at faldet i indtægt fra 2010 til 2012 skyldes længerevarende sygdom, da der ekstraordinært er udbetalt en erstatning i 2010, der skal dække tabt arbejdsfortjeneste på grund af arbejdsskade og efterfølgende langvarig sygemelding.

Ankenævnet fortolker reglerne således, at en indtægtsnedgang, der først kommer til udtryk på et senere tidspunkt end selve årsagen til indtægtsnedgangen, f.eks. længerevarende sygdom, ikke fratager studerende retten til at få foretaget en beregning af SU på baggrund af den aktuelle forældreindkomst.

Ankenævnet ændrer derfor styrelsens afgørelse af 26. marts 2012 således, at du kan få beregnet din SU på baggrund af dine forældres aktuelle indkomst.

Sagsfremstilling

Du har ved ansøgning om SU af 21. december 2011 ansøgt om uddannelsesstøtte til en ungdomsuddannelse, (udeladt) på Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster, og du har desuden søgt om, at din SU blev beregnet på baggrund af dine forældres aktuelle indkomst, punkt 22 på ansøgningen.

Styrelsen har ved brev af 26. marts 2012 meddelt dig, at styrelsen ikke har kunnet imødekomme din ansøgning om, at din SU blev beregnet på baggrund af dine forældres aktuelle indkomst i stedet for indkomsten for 2010.

Du har ved brev af 1. april 2012 klaget over styrelsens afgørelse.

Du har i klagen bl.a. gjort gældende, at din far tidligere har arbejdet for (udeladt), men at han i 1996 kom ud for en alvorlig arbejdsulykke, og at han i forlængelse heraf skulle have nogle operationer på (udeladt), men at disse operationer medførte yderligere gener på grund af fejlbehandlinger.

Du har endvidere gjort gældende, at din far i 2010 fik udbetalt en arbejdsskadeerstatning på 169.100 kroner, og at denne erstatning vedrørte årene 2005 til 2009, og at SKAT var ved at undersøge muligheden for at henføre beløbet til indkomstårene 2005 til 2009.

Styrelsen har den 10. juli 2012 været i telefonisk kontakt med SKAT.

Det fremgår af telefonnotat af 10. juli 2012, at SKAT den 3. juli 2012 har sendt et forslag til din far vedrørende henførelse af erstatningsbeløbet til de enkelte indkomstår fra 2005 til 2009.

Styrelsen har den 22. august 2012 været i telefonisk kontakt med SKAT igen, det fremgår af telefonnotat af 22. august 2012, at din far har fået en frist til den 1. september 2012 til at overveje konsekvenserne af en ændret skattemæssig opgørelse, og til at indgå en aftale med SKAT om at henføre erstatningen til de relevante indkomstår.

SKAT har ved afgørelse af 11. september 2012 meddelt din far, at SKAT ikke har henført erstatningen til de enkelte indkomstår.

Det fremgår af afgørelsen, at din far har takket nej til at få erstatningsbeløbet henført til de respektive indkomstår, da han ikke ønskede at betale de renter, som han ville blive pålagt i forbindelse med en administrativ tilbagefordeling.

Styrelsen har i brev af 27. november 2012 videresendt sagen sammen med en udtalelse til ankenævnet.

Styrelsen har i udtalelsen bl.a. oplyst, at da nedgangen i din fars indtægt på grund af langvarig sygdom skete før 2010, må styrelsen fastholde, at din SU ikke kan beregnes på baggrund af dine forældres aktuelle indkomst.

Ankenævnet har ved brev af 13. december 2012 fremsendt sagens akter til dig, således at du havde lejlighed til at fremkomme med bemærkninger hertil.

Ankenævnet har ikke modtaget bemærkninger fra dig i den anledning.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →