Udlændingenævnets afgørelse af 25. januar 2013

Udlændingenævnets afgørelse af 25. januar 2013 – Ægtefællesammenføring – Selvforsørgelseskravet

Udlændingenævnet omgjorde i januar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ægtefællefællesammenføring til en israelsk statsborger, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5, under henvisning til, at den herboende ægtefælle, der er dansk statsborger, havde modtaget kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv social politik.

Borgmesteren i den herboende ægtefælles bopælskommune havde den 6. december 2012 til brug for sagens behandling i Udlændingenævnet afgivet en udtalelse i henhold til udlændingelovens § 9, stk. 24, vedrørende den herboende ægtefælles kontanthjælpsforløb.

Af udtalelsen fremgik det, at kommunen i den konkrete sag vurderede, at den ikke havde iagttaget vejledningspligten i forvaltningslovens § 7, stk. 1, og at kommunen således burde have vejledt den herboende ægtefælle om konsekvenserne af at modtage kontanthjælp i relation til familiesammenføring, idet der i sagen havde været en konkret anledning til at yde denne vejledning, da den herboende ægtefælle overfor kommunen havde oplyst, at han havde en udenlandsk ægtefælle, med hvem han netop var hjemvendt til Danmark.

På denne baggrund fandt Udlændingenævnet efter en konkret vurdering grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse, idet Udlændingenævnet lagde vægt på , at den herboende ægtefælles bopælskommune under henvisning til kommunens udtalelse af 6. december 2012 burde havde ydet vejledning i relation til udlændingelovens § 9, stk. 5, i forbindelse med den herboende ægtefælles ansøgning om kontanthjælp, og at der således ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse til ansøgeren, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5.