Udlændingenævnets afgørelse af 5. februar 2013

Udlændingenævnets afgørelse af 5. februar 2013 – Ægtefællesammenføring – Tilknytningskravet

Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en iransk statsborger, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 7.

Referencen, der er født og opvokset i Iran, blev meddelt opholdstilladelse i Danmark som flygtning i 1985, og i 2004 blev han meddelt dansk statsborgerskab.

Under sit ophold i Danmark har referencen haft tilknytning til det danske arbejdsmarked.

Udlændingestyrelsen har udtalt, at der ikke er grund til at antage, at referencen risikerer asylrelevant forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran.

Parret mødte hinanden via Internettet i 2010, og de indgik ægteskab i juli 2010 i Syrien.

Siden har parret været i kontakt med hinanden telefonisk og via Internettet.

Ansøgeren har aldrig været i Danmark.

Udlændingenævnet fandt , at referencens og ansøgerens samlede tilknytning til Danmark ikke er større end ægtefællernes samlede tilknytning til Iran.

Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at referencen har opnået en væsentlig tilknytning til Danmark, mens ansøgeren aldrig har været i landet, hvorfor hun ikke har opnået en selvstændig tilknytning til Danmark.

Udlændingenævnet fandt derudover, at der ikke forelå oplysninger om personlige, herunder helbredsmæssige forhold, der bevirker, at referencen ikke vil kunne indrejse og tage ophold i Iran for dér at udøve familielivet med ansøgeren.