Ophævelse af påbud om rygning indendørs på et hotel
Statutory Text (3 Articles)
Ophævelse af påbud om rygning indendørs på et hotel
Arbejdstilsynet besøgte kl.
ca. 11.30 et hotel.
Ved skiltning fremgik, at hotellet havde åbningstid fra kl.
18 – 20, men ved Arbejdstilsynets opringning om, hvorvidt der var åbent, havde hotelejeren oplyst, at han var alene på kontoret og lukkede derfor Arbejdstilsynet ind.
Efter at være blevet lukket ind oplyste Arbejdstilsynet, at der kunne lugtes røg, hvilket ejeren ikke umiddelbart reagerede over for, idet han tidligere havde røget, men var nu ikke – ryger.
Da Arbejdstilsynet nævnte, at man kunne lugte tydelig røg i de aflåste rum, protesterede ejeren.
Arbejdstilsynet afgav på den baggrund påbud om straks at sikre, at der ikke ryges indendørs.
Hotellets ejer klagede over Arbejdstilsynets påbud og anførte, at der ikke blev røget indendørs.
Arbejdstilsynet oplyste hertil, at det er korrekt, at der ikke blev røget i hotellets receptions- og restaurationslokale, men at der var lettere tåget i indgangslokalet på hotellet.
Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede Arbejdstilsynets påbud om, at der ikke må ryges indendørs, idet Arbejdstilsynet ikke havde godtgjort, at der ryges indendørs i et hotels receptions- og restaurationslokale, da Arbejdstilsynet alene havde konkluderet tydelige tegn på rygning på grund af, at der var lettere tåget i indgangslokalet, men ikke faktisk konstateret at der blev røget.
[Adressat udeladt]
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 26. februar 2013 truffet afgørelse vedrørende [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 6. december 2012 med strakspåbud om at sikre, at der ikke ryges indendørs.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet ophæver Arbejdstilsynets afgørelse om, at [navn udeladt] skal sikre, at der ikke ryges indendørs.
B E G R U N D E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at Arbejdstilsynet ved Arbejdstilsynets tilsynsbesøg den 28. november 2012, ca. kl.
11.30 ikke har godtgjort, at der ryges indendørs på hotellet
Arbejdsmiljøklagenævnet lægger herved vægt på, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret tydelige tegn på rygning fx i form af lugt af frisk røg, fyldte askebægre eller cigaretter, cigarer eller lignende liggende fremme.
Arbejdsmiljøklagenævnet lægger desuden vægt på, at Arbejdstilsynet i udtalelsen til nævnet har oplyst, at der på besøgstidspunktet ikke blev røget i receptions- og restaurationslokalet, men at Arbejdstilsynet fandt at der var tydelige tegn på rygning alene i form af, at der var lettere tåget i indgangslokalet på hotellet.
Arbejdsmiljøklagenævnet lægger til grund, at det af Arbejdstilsynets beskrivelse i afgørelsens bilag 1 alene fremgår, at der lugtede tydeligt af røg, og at der var lettere tåget i indgangslokalet v/ skranke i hotellet.
Arbejdsmiljøklagenævnet lægger desuden til grund, at virksomhedens indehaver i klagen har oplyst, at han var alene på stedet på tilsynstidspunktet kl.
ca. 11.30, og at stedet havde åbningstid fra kl.
18 – 20.
Arbejdsmiljøklagenævnet lægger desuden til grund, at klageren har anført, at Arbejdstilsynet efter at være blevet låst ind i lokalerne oplyste, at der lugtede af gammel røg, hvilket klageren ikke reagerede imod, men også tydelig røg i det aflåste tomme receptions- og restaurationslokale, hvilket virksomheden gør indsigelser mod.
Hovedreglen efter lov om røgfri miljøer er, at det ikke er tilladt at ryge indendørs i lokaliteter m.v., der er omfattet af loven.
Loven omfatter bl.a. arbejdspladser og serveringssteder.
Det følger af loven, at det ikke er tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser og på serveringssteder.
Ifølge loven kan det besluttes, at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted, og at rygning er tilladt indendørs på små værtshuse og udskænkningssteder, der har alkoholbevilling, hvor der ikke serveres egentlig mad, hvor serveringsarealet er under 40 m2, og hvor der er borde og stole på serveringsarealet.
R E G L E R
Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til
Om at der ikke må ryges på arbejdspladser og serveringssteder
§ 4, § 6, § 21, stk. 1 og stk. 3, samt § 22, stk. 1, i lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer, som ændret ved lov nr. 607 af 18. juni 2012.
Om Arbejdstilsynets ret til at give påbud efter lov om røgfri miljøer
§ 79 a, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010
§ 24 i lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer, som ændret ved lov nr. 607 af 18. juni 2012.
Reglerne kan læses på de følgende sider.
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.
På klagenævnets vegne
[navn udeladt]
Kopi til
- Arbejdstilsynet,
[navn udeladt]
Regler
Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer med seneste ændring ved lov nr. 607 af 18. juni 2012
…
Kapitel 2
Generelle bestemmelser
§ 4.
I lokaliteter m.v., der er omfattet af loven, er det ikke tilladt at ryge indendørs, medmindre andet fremgår af lovens øvrige bestemmelser.
…
Kapitel 3
Arbejdspladser, institutioner, skoler m.v.
Indendørs arbejdspladser
§ 6.
Det er ikke tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser, jf. § 4.
Stk. 2.
Det kan besluttes, at det er tilladt at ryge i kraner, firmabiler og andre erhvervskøretøjer, der alene tjener som arbejdsplads for én person ad gangen.
Stk. 3.
Det kan besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted.
Stk. 4.
….
….
.
Kapitel 5
Serveringssteder
§ 21.
Det er ikke tilladt at ryge indendørs på serveringssteder, jf. § 4.
…
Stk. 3.
Det kan besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted.
…