Udlændingenævnets afgørelse af 13. februar 2013

Udlændingenævnets afgørelse af 13. februar 2013 – Ægtefællesammenføring - Selvforsørgelseskravet

Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse på baggrund af ægteskab, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 5, til en ansøger fra Filippinerne.

Den herboende ægtefælle havde indenfor de seneste 3 år forud for afgørelsestidspunktet modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Udlændingenævnet fandt, at der ikke i sagen forelå særlige grunde til at fravige selvforsørgelseskravet i udlændingelovens § 9, stk. 5.

Det indgik i Udlændingenævnets vurdering, at den herboende ægtefælle havde anført, at han var fungerende far/stedfar for en dreng i Danmark, hvis mor den herboende ægtefælle havde haft et forhold til, og at han derfor ikke kunne henvises til at udøve familielivet med sin ægtefælle i hendes hjemland.

Udlændingenævnet lagde vægt på, at den herboende ægtefælle havde oplyst, at han fortsat havde og havde haft samvær med stedsønnen de sidste 7 år ca. hver anden uge.

Udlændingenævnet fandt imidlertid ikke, at dette kunne føre til en ændret vurdering, da den herboende ægtefælle ikke var biologisk far til stedsønnen i Danmark, da den herboende ægtefælle ikke havde forældremyndighed over stedsønnen, og da den herboende ægtefælle alene havde boet på samme adresse som stedsønnen i ca. 7 måneder i 2006.

Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab, jf. udlændinge­lovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 5.