Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00468
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00468
Resumé
Foreningen var ikke nævnt i artiklen.
Nævnet fandt heller ikke i øvrigt, at foreningen havde retlig interesse i det forhold, der var klaget over.
Klagen blev derfor afvist.
Pressenævnets formand udtaler
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.
Dansk e-Damper Forening er ikke selv direkte eller indirekte nævnt i artiklen.
Foreningen findes herudover ikke i øvrigt at have en sådan retlig interesse i det forhold, der klages over, at der er grundlag for at behandle klagen.
De af foreningen anførte grunde til, at foreningen skulle have retlig interesse, kan ikke føre til et andet resultat.
Klagen afvises derfor, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
Dansk e-Damper Forening har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Eksperter
E-cigaretter bliver fejlagtigt solgt som harmløse og ikke kræftfremkaldende” , som blev bragt på politiken.dk den 16. maj 2013, idet foreningen mener, at god presseskik er tilsidesat.
Til støtte for klagen har foreningen blandt andet anført, at politiken.dk bruger kilder, der har en interesse i at fjerne e-cigaretter fra det danske marked, og dermed kan de potentielt være med til at forringe og forkorte livet for medlemmerne af Dansk e-Damper Forening, da de danske myndigheder vil se med alvor på artiklen.
Artiklen indeholder fejl, hvorfor der bør være klagemuligheder særligt set i forhold til, at Dansk e-Damper Forening gentagne gange har rettet henvendelse til politiken.dk for at oplyse korrekt om e-cigaretter.
Dansk e-Damper Forening repræsenterer de danske e-dampere, hvilket fremgår af foreningens vedtægter.
Pressenævnets formand udtaler
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.
Dansk e-Damper Forening er ikke selv direkte eller indirekte nævnt i artiklen.
Foreningen findes herudover ikke i øvrigt at have en sådan retlig interesse i det forhold, der klages over, at der er grundlag for at behandle klagen.
De af foreningen anførte grunde til, at foreningen skulle have retlig interesse, kan ikke føre til et andet resultat.
Klagen afvises derfor, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
Afgjort den 27. maj 2013