Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00435

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00435

Resumé

Under rubrikken ” Dansk prisvinder beskyldes for fup og fidus ” bragte jp.dk en artikel fra metroXpress om et firma, der tester, om kunden kan tåle forskellige medvarer.

I artiklen kalder forskere testen for ubrugelig, pjat og rendyrket fup og fidus.

Pressenævnet giver ikke kritik, dels fordi der er tale om vurderinger, dels fordi jp.dk i relevant omfang har gengivet direktørens kommentarer.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift.

Det forhold, at artiklen oprindeligt er bragt på metroXpress.dk, ændrer således ikke jp.dk’s ansvar for at overholde god presseskik.

Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende jf. punkt A.1 og A.3.

Artiklen indeholder blandt andet udsagnene ”Men ifølge flere forskere kan testen ikke bruges til andet end at fastslå, hvilke madvarer en person har spist inden for den seneste måned”, ” Den siger noget om, hvad du har spist, men ikke noget om, hvorvidt du kan tåle det”, "Testen fortæller folk, hvad de har spist cirka den sidste måned.

Men det skulle man jo ikke behøve at bruge flere tusinde kroner på at få at vide.

Man kunne jo nøjes med at spørge personen[…]" og ”Man kan ikke måle såkaldt intolerance.”

Pressenævnet finder, at de nævnte udsagn indeholder oplysninger af faktisk karakter.

Da oplysningerne kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager] og selskabet, har de skullet efterprøves i særlig grad, inden de blev bragt, først og fremmest ved forelæggelse for hende.

Nævnet lægger til grund, at metroXpress har forelagt de oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, for [Klager] inden offentliggørelsen af artiklen i metroXpress, og hendes kommentarer fremgår af denne artikel.

Endvidere har metroXpress også i øvrigt levet op til kravet om at efterprøve oplysningerne inden offentliggørelsen.

Da artiklen i jp.dk er baseret på artiklen i metroXpress, og da jp.dk i relevant omfang har gengivet [Klager]s kommentarer, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af jp.dk.

Udsagnene ”Men testen bliver nu beskyldt for at være rendyrket fup og fidus”, ”[…]Carsten Bindslev-Jensen mener, at testen er det rene plattenslageri” og ”Det er det rene pjat” fremstår dels som jp.dk’s vurderinger på baggrund af kildernes udtalelser og dels som en kildes egen vurdering.

Nævnet finder, at det er gjort klart for læserne, at der er tale om vurderinger og ikke faktiske oplysninger, og nævnet finder ikke grundlag for at kritisere jp.dk for at offentliggøre vurderingerne.

Nævnet finder af samme grund heller ikke anledning til at kritisere rubrikteksten ”Dansk prisvinder beskyldes for fup og fidus”.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse jf. punkt B.1.

Pressenævnet finder, at spørgsmålet om, hvorvidt [Klagers virksomhed]s fødevareintolerancetest er ”fup”, klart har almen interesse.

[Klager] er selskabets direktør og har derudover udtalt sig i medierne om fødevareintolerancetesten.

Det kan derfor ikke kritiseres, at ikke blot selskabets navn, men også hendes navn omtales.

Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af jp.dk.

[Klagers virksomhed] og [Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt på jp.dk i februar 2013, idet klagerne mener, at god presseskik er tilsidesat.

Sagen er behandlet sammen med sag nr. 13-70-00432 (24timer), 13-70-00433 (metroXpress.dk) og 13-70-00434 (nordjyske.dk).

1 Sagsfremstilling

jp.dk bragte den 22. februar 2013 artiklen ”Dansk prisvinder beskyldes for fup og fidus”.

Af artiklen fremgik følgende

”I 2011 modtog hun en iværksætterpris.

Nu møder hun hård kritik fra eksperter.

Køb en blodprøvetest og find ud af, om du er intolerant over for mere end 40 forskellige typer madvarer.

Det er tilbuddet fra det danske firma [Klagers virksomhed], som har [Klager] i direktørstolen.

Men testen bliver nu beskyldt for at være ren fup og fidus.

Det skriver MetroXpress.

Undgå disse madvarer

[Klagers virksomhed]fortæller kunderne, at de ved at få taget testen kan få af vide, hvilke fødevarer de skal undgå for at få det bedre.

Men ifølge flere forskere kan testen ikke bruges til andet end at fastslå, hvilke madvarer en person har spist inden for den seneste måned.

"Den siger noget om, hvad du har spist, men ikke noget om, hvorvidt du kan tåle det," siger Charlotte Bernhard Madsen, seniorforsker ved Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet, til MetroXpress.

Det rene pjat

Professor ved Allergicentret på Odense Universitetshospital (OUH) Carsten Bindslev-Jensen mener, at testen er det rene plattenslageri.

"Testen fortæller folk, hvad de har spist cirka den sidste måned.

Men det skulle man jo ikke behøve at bruge flere tusinde kroner på at få at vide.

Man kunne jo nøjes med at spørge personen," siger han.

"Man kan ikke måle såkaldt intolerance.

Det er det rene pjat," siger han.

Hædret direktør

Direktøren i det kritiserede firma, [Klager], markerede sig i 2011, da hun blev hædret som årets kvindelige iværksætter med anden etnisk baggrund - også kaldet Q-iværksætterprisen.

Hun erkender, at testen ikke siger noget om, hvorvidt folk kan tåle bestemte madtyper.

"Det er rigtigt, at testen siger noget om, hvad folk spiser.

Folk kommer til os, når de har gener, og når de har spist meget af noget, så tyder det på, at de er intolerante.

Og så hjælper det at lægge sin kost om," siger [Klager].

Hun afviser, at testen er ubrugelig.

"Folk må tro på, hvad de vil.

Vi har mange patienter, der kan fortælle, hvordan testen har hjulpet dem," siger hun.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at hun er blevet hængt ud som ”fupmager” uden grund eller saglig argumentation.

jp.dk er gået efter klagerne og ikke efter fødevareintolerancetesten, idet der også er andre laboratorier, der gennemfører nøjagtig samme testmetode (ELISA), uden at disse udstilles som ”fupmagere”.

Artiklen giver indtryk af journalistisk objektivitet, idet to forskere udtaler sig om, at testen ikke viser det, den lover – fødevareintolerance.

Men udsagnene udvælges og sættes sammen, således at de danner et bestemt billede af klagerne som fupmagre.

Formuleringen ”udnytter mennesker” er med til at styrke dette billede.

Dette har haft store økonomiske og personlige omkostninger for klagerne.

Klager [Klager] har anført, at hun ikke har fået en reel mulighed for at komme til orde i artiklen, herunder med henblik på at kommentere de krænkende oplysninger og med henblik på at redegøre for hendes klienters tilfredshed med testen.

Mediet har ikke kontaktet hende og givet hende mulighed for at kommentere oplysningerne i artiklen, før den blev offentliggjort, men har valgt alene at gengive dele af hendes kommentarer til metroXpress.dk, gengivet i en artikel i dette medie, som jp.dk i det hele har baseret sin artikel på.

[Klagers virksomhed]har efterfølgende foretaget en undersøgelse blandt virksomhedens patienter, som viser, at der er stor tilfredshed med testen, ligesom udenlandsk dokumentation viser positiv effekt af testen.

2.1 jp.dk’s synspunkter

jp.dk har anført, at artiklen er en citatartikel med MetroXpress som kilde. jp.dk har ikke foretaget nogen selvstændig research og følgelig ikke selvstændigt efterprøvet de oplysninger, som er offentliggjort i MetroXpress.

Forinden offentliggørelsen har jp.dk foretaget en grundig journalistisk vurdering af kildeartiklens validitet, herunder at det er navngivne kilder, som fremsætter deres belastende udsagn om klagernes produkt, ligesom [Klager] af metroXpress har fået forelagt oplysningerne og haft lejlighed til at tilbagevise dem.

Både de kritiske oplysninger og [Klager]s svar er gengivet loyalt af metroXpress.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Thomas Rørdam, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift.

Det forhold, at artiklen oprindeligt er bragt på metroXpress.dk, ændrer således ikke jp.dk’s ansvar for at overholde god presseskik.

Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende jf. punkt A.1 og A.3.

Artiklen indeholder blandt andet udsagnene ”Men ifølge flere forskere kan testen ikke bruges til andet end at fastslå, hvilke madvarer en person har spist inden for den seneste måned”, ” Den siger noget om, hvad du har spist, men ikke noget om, hvorvidt du kan tåle det”, "Testen fortæller folk, hvad de har spist cirka den sidste måned.

Men det skulle man jo ikke behøve at bruge flere tusinde kroner på at få at vide.

Man kunne jo nøjes med at spørge personen[…]" og ”Man kan ikke måle såkaldt intolerance.”

Pressenævnet finder, at de nævnte udsagn indeholder oplysninger af faktisk karakter.

Da oplysningerne kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager] og selskabet, har de skullet efterprøves i særlig grad, inden de blev bragt, først og fremmest ved forelæggelse for hende.

Nævnet lægger til grund, at metroXpress har forelagt de oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, for [Klager] inden offentliggørelsen af artiklen i metroXpress, og hendes kommentarer fremgår af denne artikel.

Endvidere har metroXpress også i øvrigt levet op til kravet om at efterprøve oplysningerne inden offentliggørelsen.

Da artiklen i jp.dk er baseret på artiklen i metroXpress, og da jp.dk i relevant omfang har gengivet [Klager]s kommentarer, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af jp.dk.

Udsagnene ”Men testen bliver nu beskyldt for at være rendyrket fup og fidus”, ”[…]Carsten Bindslev-Jensen mener, at testen er det rene plattenslageri” og ”Det er det rene pjat” fremstår dels som jp.dk’s vurderinger på baggrund af kildernes udtalelser og dels som en kildes egen vurdering.

Nævnet finder, at det er gjort klart for læserne, at der er tale om vurderinger og ikke faktiske oplysninger, og nævnet finder ikke grundlag for at kritisere jp.dk for at offentliggøre vurderingerne.

Nævnet finder af samme grund heller ikke anledning til at kritisere rubrikteksten ”Dansk prisvinder beskyldes for fup og fidus”.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse jf. punkt B.1.

Pressenævnet finder, at spørgsmålet om, hvorvidt [Klagers virksomhed]s fødevareintolerancetest er ”fup”, klart har almen interesse.

[Klager] er selskabets direktør og har derudover udtalt sig i medierne om fødevareintolerancetesten.

Det kan derfor ikke kritiseres, at ikke blot selskabets navn, men også hendes navn omtales.

Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af jp.dk.

Afgjort den 21. maj 2013