Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00432

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00432

Resumé

” Forskere

Årets iværksætter 2011 sælger fuptest ”, sådan lød en rubrik i 24timer om firma, der tester, om kunden kan tåle forskellige madvarer.

Forskere kalder testen for ubrugelig, plattenslageri og det rene pjat.

Pressenævnet giver ikke kritik, dels fordi der er tale om vurderinger, dels fordi direktøren havde mulighed for at kommentere kritikken og hendes kommentarer fremgår af artiklen.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende jf. punkt A.1 og A.3.

Artiklen indeholder blandt andet udsagnene ”[Klagers virksomhed]s test, den såkaldte 'ELISA-test', hvor der måles niveauet af igG-antistoffer i blodet, kan nemlig ikke sige noget som helst om, hvilken mad en person er allergisk eller intolerant over for”, ”»Den siger noget om, hvad du har spist, men ikke noget om, hvorvidt du kan tåle det,«”, ”»Testen fortæller folk, hvad de har spist cirka den sidste måned.

Men det skulle man jo ikke behøve at bruge flere tusind kroner på at få at vide.

Man kunne jo nøjes med at spørge personen,«…”, ”»Man kan ikke måle intolerance.” og ”… der ifølge hjemmesiden er uddannet som 'medicinal molekylærbiolog' …”.

Pressenævnet finder, at de nævnte udsagn indeholder oplysninger af faktisk karakter.

Da oplysningerne – bortset fra oplysningen om, at [Klager] ifølge hjemmesiden er uddannet som ”medicinal molekylærbiolog” - kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager] og selskabet, har de skullet efterprøves i særlig grad, inden de blev bragt, først og fremmest ved forelæggelse for hende.

Nævnet lægger til grund, at 24timer har forelagt de oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, for [Klager] inden offentliggørelsen, og hendes kommentarer fremgår af artiklen.

På den baggrund, og da nævnet finder, at 24timer også i øvrigt har levet op til kravet om at efterprøve oplysningerne, inden de blev offentliggjort, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere 24timer for manglende efterprøvelse og forelæggelse.

Udsagnene ”Allergi- og fødevareforskere kalder hendes test for fup”, ”Problemet er blot, at ifølge eksperter er [Klager]s fødevareintolerancetest det rene fup”, ”Hun kalder [Klagers virksomhed]s test for 'ubrugelig '”, ”… Carsten Bindslev-Jensen mener, at testen er det rene plattenslageri”, ”Om at [Klagers virksomhed] udnytter mennesker, der leder efter forklaringer på sygdom”, ”Det er det rene pjat.«”, ”»Det er jo synd.

De her platugler ender jo med at bestemme, hvad de folk spiser.«” og ”Det understreger blot testens uduelighed”, fremstår dels som 24timers vurderinger på baggrund af kildernes udtalelser og dels som kildernes egne vurderinger.

Nævnet finder, at det er gjort klart for læserne, at der er tale om vurderinger og ikke faktiske oplysninger, og nævnet finder ikke grundlag for at kritisere 24timer for at offentliggøre vurderingerne.

Nævnet finder af samme grund heller ikke anledning til at kritisere rubrikteksten ”Forskere

Årets iværksætter 2011 sælger fuptest”.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse jf. punkt B.1.

Pressenævnet finder, at spørgsmålet om hvorvidt [Klagers virksomhed]s fødevareintolerancetest er ”fup”, klart har almen interesse.

[Klager] er selskabets direktør og har til 24timer udtalt sig om fødevareintolerancetesten.

Det kan derfor ikke kritiseres, at ikke blot selskabets navn, men også hendes navn omtales.

Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af 24timer for artiklen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i 24 timer i februar 2013, idet klagerne mener, at god presseskik er tilsidesat.

Sagen er behandlet sammen med sag nr. 13-70-00433 (metroXpress.dk), 13-70-00434 (nordjyske.dk) og 13-70-00435 (jp.dk)

1 Sagsfremstilling

24timer bragte den 22. februar 2013 på side 2 artiklen ”Forskere

Årets iværksætter 2011 sælger fuptest” med underrubrikken ”[Klager] har vundet iværksætterpriser for sit firma [Klagers virksomhed], der tilbyder test for såkaldt fødevareintolerance.

Allergi- og fødevareforskere kalder hendes test for fup.” Af artiklen fremgik følgende

”Firmaet [Klagers virksomhed] reklamerer med, at det via blodprøvetest kan vise dets kunder, om de lider af fødevareintolerance over for mere end 40 forskellige typer madvarer.

Ejeren af [Klagers virksomhed], [Klager], blev i 2011 hædret som årets kvindelige iværksætter med anden etnisk baggrund, også kaldet Q-iværksætterprisen.

Problemet er blot, at ifølge eksperter er [Klager]s fødevareintolerancetest det rene fup.

[Klagers virksomhed]s test, den såkaldte 'ELISA-test', hvor der måles niveauet af igG-antistoffer i blodet, kan nemlig ikke sige noget som helst om, hvilken mad en person er allergisk eller intolerant over for.

»Den siger noget om, hvad du har spist, men ikke noget om, hvorvidt du kan tåle det, « siger Charlotte Bernhard Madsen, seniorforsker ved Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet.

Hun kalder [Klagers virksomhed]s test 'ubrugelig'.

Professor ved Allergicentret på Odense Universitetshospital Carsten Bindslev-Jensen mener, at testen er det rene plattenslageri.

»Testen fortæller folk, hvad de har spist cirka den sidste måned.

Men det skulle man jo ikke behøve at bruge flere tusind kroner på at få at vide.

Man kunne jo nøjes med at spørge personen,« siger han.

Faktisk arbejder fagfolk inden for allergi slet ikke med betegnelsen intolerance, siger professoren ved allergicentret.

»Man kan ikke måle intolerance.

Det er det rene pjat.«

24timer er i besiddelse af en af [Klagers virksomhed]s test, der er udført på en yngre kvinde.

Testen fraråder helt, at hun spiser hvede.

Til gengæld må hun gerne spise durumhvede op til to gange om ugen.

Det understreger blot testens uduelighed, forklarer Charlotte Bernhard Madsen

»Hvede er hvede,.

Hvis man ikke kan tåle hvede, så kan man heller ikke tåle durumhvede.

Det er fri fantasi.«

[Klager], der ifølge hjemmesiden er uddannet som 'medicinal molekylærbiolog', anerkender, at [Klagers virksomhed]s test ikke siger noget om, hvorvidt folk kan tåle bestemte madtyper.

»Det er rigtigt, at testen siger noget om, hvad folk spiser.

Folk kommer til os, når de har gener, og når de har spist meget af noget, så tyder det på, at de er intolerante.

Og så hjælper det at lægge sin kost om,« siger [Klager].

Forskerne siger, at [Klagers virksomhed]s test ikke siger noget om, hvad man ikke kan tåle - hvorfor rådgiver du så folk på baggrund af testen?

»Man kan have allergi eller intolerance.

Det har ikke noget med hinanden at gøre.

Folk må tro på, hvad de vil.

Vi har mange patienter, der kan fortælle, hvordan testen har hjulpet dem.«

Hvordan kan du forsvare det, når forskere siger, at der slet ikke tales om fødevareintolerance inden for videnskaben?

»De fleste er tilbøjelige til at være autoritetstro, når en professor udtaler sig om det her.

I Danmark bliver man angrebet for at tale om fødevareintolerance, men i USA og England er det meget udbredt.«

Til artiklen var indsat teksten

”CARSTEN BINDSLEV JENSEN, PROFESSOR VED ALLERGICENTRET PÅ ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL

»Det er jo synd.

De her platugler ender jo med at bestemme, hvad de folk spiser.«

Om at [Klagers virksomhed] udnytter mennesker, der leder efter forklaringer på sygdom.”

Videre var indsat en faktaboks.

Af faktaboksen fremgik blandt andet følgende

” Testen

Forklaring af testen ([Klagers virksomhed]s egne ord)

Rød

Du bør helt undgå disse fødevarer i minimum tre måneder.

Gul

Du bør reducere disse fødevarer.

Rotér fødevarerne i mindst tre måneder for at undgå en stigning i intolerance.

Grøn

Disse fødevarer kan spises, lige så meget som du har lyst til, medmindre du allerede kender bestemte fødevarer, der tidligere har medført en reaktion.”

Til artiklen var tillige indsat et modelbillede af en person, der skal til at spise en sandwich, med billedteksten

”Firmaet [Klagers virksomhed] hævder at kunne lave en test, der fortæller dig, hvad der er godt for dig at spise.

Testen koster 1.950 kroner, men på netsider som Downtown.dk og Groupon.dk tilbydes den med jævne mellemrum med cirka 50 procent rabat.

Alene på Downtown.dk på har 468 mennesker købt testen.

FOTO

COLOURBOX”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klagers virksomhed] og [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at hun er blevet hængt ud som ”fupmager” uden grund eller saglig argumentation.

24timer er gået efter klagerne og ikke efter fødevareintolerancetesten, idet der også er andre laboratorier, der gennemfører nøjagtig samme testmetode (ELISA), uden at disse udstilles som ”fupmagere”.

Artiklen giver indtryk af journalistisk objektivitet, idet to forskere udtaler sig om, at testen ikke viser det, den lover – fødevareintolerance.

Men udsagnene udvælges og sættes sammen, således at de danner et bestemt billede af klagerne som ”fupmagere”.

Formuleringerne ”udnytter mennesker”, ”ifølge hjemmesiden uddannet som medicinal molekylærbiolog” er med til at styrke dette billede.

Dette har haft store økonomiske og personlige omkostninger for klagerne.

Klager [Klager] har anført, at hun ikke har fået en reel mulighed for at komme til orde i artiklen.

Mediet har alene valgt at bruge dele af samtalen til at underbygge deres historie.

Mediet har ikke lyttet til hendes forklaringer vedrørende fødevareintolerancetesten.

[Klagers virksomhed] har efterfølgende foretaget en undersøgelse blandt virksomhedens patienter, som viser, at der er stor tilfredshed med testen, ligesom udenlandsk dokumentation viser positiv effekt af testen.

2.2 24timer’s synspunkter

24timer har anført, at det forhold, at andre firmaer udfører samme test, ikke beviser noget.

Det siger ikke noget om kvaliteten af ELISA-testen i den sammenhæng, som [Klagers virksomhed] bruger den.

24timer forholder sig i artiklen alene til [Klagers virksomhed], og vil ikke forholde sig til at andre personer, der udfører ELISA-testen, ikke bliver kaldt ”fupmagere”.

En person, der har fået udført testen hos [Klager], fortalte 24timer om sin oplevelse, som 24timer efterfølgende har foreholdt de førende danske eksperter. 24timer videregivere alene eksperternes synspunkter, som [Klager] får mulighed for at forsvare sig imod.

Begrundelsen for at kalde [Klager] ”fupmager” er, at førende eksperter kalder begrebet fødevareintolerance for ”pjat” og bagkvinden for ”platugle”.

”Fupmager” anvendes således til at beskrive [Klager]s forretningspraksis, der af førende fagfolk kaldes netop dette.

24timer er uforstående overfor påstanden om, at mediet skulle gå efter [Klager] som person. 24timer forholder sig alene til, at videnskaben underkender hendes brug af ELISA-testen.

At [Klager] finder det mistænkeligt, at 24timer citerer hendes hjemmeside for hendes uddannelsesbaggrund nærmer sig forfølgelsesvanvid.

24timer finder det svært at forholde sig til interne tilfredsundersøgelser, som først er kommet frem efter indgivelsen af klagen til Pressenævnet.

Videre er sandhedsværdien af en sådan undersøgelse svær at vurdere.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Thomas Rørdam, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende jf. punkt A.1 og A.3.

Artiklen indeholder blandt andet udsagnene ”[Klagers virksomhed]s test, den såkaldte 'ELISA-test', hvor der måles niveauet af igG-antistoffer i blodet, kan nemlig ikke sige noget som helst om, hvilken mad en person er allergisk eller intolerant over for”, ”»Den siger noget om, hvad du har spist, men ikke noget om, hvorvidt du kan tåle det,«”, ”»Testen fortæller folk, hvad de har spist cirka den sidste måned.

Men det skulle man jo ikke behøve at bruge flere tusind kroner på at få at vide.

Man kunne jo nøjes med at spørge personen,«…”, ”»Man kan ikke måle intolerance.” og ”… der ifølge hjemmesiden er uddannet som 'medicinal molekylærbiolog' …”.

Pressenævnet finder, at de nævnte udsagn indeholder oplysninger af faktisk karakter.

Da oplysningerne – bortset fra oplysningen om, at [Klager] ifølge hjemmesiden er uddannet som ”medicinal molekylærbiolog” - kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager] og selskabet, har de skullet efterprøves i særlig grad, inden de blev bragt, først og fremmest ved forelæggelse for hende.

Nævnet lægger til grund, at 24timer har forelagt de oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, for [Klager] inden offentliggørelsen, og hendes kommentarer fremgår af artiklen.

På den baggrund, og da nævnet finder, at 24timer også i øvrigt har levet op til kravet om at efterprøve oplysningerne, inden de blev offentliggjort, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere 24timer for manglende efterprøvelse og forelæggelse.

Udsagnene ”Allergi- og fødevareforskere kalder hendes test for fup”, ”Problemet er blot, at ifølge eksperter er [Klager]s fødevareintolerancetest det rene fup”, ”Hun kalder [Klagers virksomhed]s test for 'ubrugelig '”, ”… Carsten Bindslev-Jensen mener, at testen er det rene plattenslageri”, ”Om at [Klagers virksomhed] udnytter mennesker, der leder efter forklaringer på sygdom”, ”Det er det rene pjat.«”, ”»Det er jo synd.

De her platugler ender jo med at bestemme, hvad de folk spiser.«” og ”Det understreger blot testens uduelighed”, fremstår dels som 24timers vurderinger på baggrund af kildernes udtalelser og dels som kildernes egne vurderinger.

Nævnet finder, at det er gjort klart for læserne, at der er tale om vurderinger og ikke faktiske oplysninger, og nævnet finder ikke grundlag for at kritisere 24timer for at offentliggøre vurderingerne.

Nævnet finder af samme grund heller ikke anledning til at kritisere rubrikteksten ”Forskere

Årets iværksætter 2011 sælger fuptest”.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse jf. punkt B.1.

Pressenævnet finder, at spørgsmålet om hvorvidt [Klagers virksomhed]s fødevareintolerancetest er ”fup”, klart har almen interesse.

[Klager] er selskabets direktør og har til 24timer udtalt sig om fødevareintolerancetesten.

Det kan derfor ikke kritiseres, at ikke blot selskabets navn, men også hendes navn omtales.

Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af 24timer for artiklen.

Afgjort den 21. maj 2013